Sakrale stednavne i Norden Ordforklaring

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Sakrale stednavne i Norden

Ordforklaring
Forklaring af gamle ord og ordled

Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2017

---

A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --Å --

---

A

-

---

B

-

---

C

-

---

D

-

---

E

-

---

F

-

---

G

-

---

H

hillæ

• Afsats/hylde til udskårne gudebilleder.
• Glda. af oldn. hjallr, m. 1) Forhøjning, stillads i almindelighed, som den hvorpaa et gudebillede stilles, den som en maler benytter, når han skal male under loftet. 2) Seiðhjallr. 3) Hjeld hvorpå fisk hænges til tørring. (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog).
• "Svend Aakjær har derfor (i Festskr. Dahlerup p. 52 ff.) med rette hævdet, at efterleddet [hillæ] må betyde „tømmerbygning, gudehus af træ“ eller „tribune, forhøjning, hvorpå gudebillede er opstillet, og hvor gudsdyrkelse og trolddom øves„, idet han henviser til, at også det forsv. landsbynavn Nærild i Lyne s., N.-Horne h., indeholder et gudenavn, nemlig Njord (derimod er Torrild og Harrild, som han også anfører, usikre); jfr. Gunnar Knudsen i Nord. Kultur XXVI p. 32. Den sidste af de to betydninger, som Aakjær foreslår, passer bedst med de beslægtede ords betydninger." (Danmarks stednavne, nov. 2017)

---

I

-

---

J

-

---

K

-

---

L

-

---

M

-

---

N

-

---

O

-

---

P

-

---

Q

-

---

R

-

---

S

-

---

T

-

---

U

-

---

V

vi

• Førkristen helligdom.
• Glda. we af oldn. vé, n. 1) Hjem. 2) Helligdom hvor der foregår ofringer. (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog).
• Vi, et. [vi?] (sj. Ve. [ve?] ADJørg. NK.410. jf. Sal.2XXIV.619). flt. d. s. (Arnstrøm. Vore Middelalderkirker.​(1938).12) ell. (oftest) -er (Rørd.​F.35. AOlr E.NG.337). (æda. (som del af stednavne) wi, sv. (i stednavne) vi, sideform til æda. wæ (som stednavn), run. we, helligdom, oldn. vé, d. s. og (gude)bolig, osax. wih, oeng. weoh, wig, gudebillede; til got. weihs, adj., hellig, oht. wih (jf. nht. weihnachten, jul, egl.: de hellige nætter); besl. m. lat. victima, offerdyr (egl.: indviet, helliget dyr); jf. III. vie samt u. Varg. 2) (uden for stednavne, se fx. Johs Steenstr.​DS.80. Hald.​Stedn.95.168) genopt. i nyere tid til brug i fagl. spr.) gl.-nord. hedensk helligdom, offersted (se nærmere AOlrE.NG.528ff.). NMPet.​DH.III.277. Odin: *Her skal min Kongsgaard skinne, | her vælger jeg mig Vi. SMich.​RF.110. Om Viet, Offerlunden, véd man ikke andet end at det var en Lund, og at den var hellig. JVJens.​My.​III.113. NationalmusA.1949.56. mangt “gudevi” blev brændt og ødet. Fr Hamm.​EK.178." (Ordbog over det danske sprog, bind 26, 1952)

---

Y

-

---

Þ

-

---

Æ

-

---

Ø

-

---

Å

-