Forskjell mellom versjoner av «Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 2.Sang»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Halvdan den Høie, Hrodgar og Hjorte-Borgen
| (2 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
| − | + | ::Nu borte var den gamle Skjold, | |
| − | + | ::Men dog paa Kongestolen bold | |
| − | + | ::En Skjoldung blev tilbage; | |
| − | + | ::Ja, danekiær | |
| − | + | ::Sad Bjovulv der, | |
| − | + | ::Til mæt han blev af Dage. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Alt efter ham til Ære steg | |
| − | + | ::Og graanede i Hildes Leg | |
| − | + | ::Kong Halvdan, kaldt den Høie, | |
| − | + | ::Paa hvem forsand | |
| − | + | ::Hver Dannemand | |
| − | + | ::Med Glæden fæsted Øie. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Alt ved den Helt til Verden kom | |
| − | + | ::Med Hjørgar, Hrodgar, Helge from | |
| − | + | ::En Liljevaand tillige; | |
| − | + | ::En Skilfing god | |
| − | + | ::Med Heltemod | |
| − | + | ::Han fik den favre Pige. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Ung Hrodgar drog i Herrefærd, | |
| − | + | ::Og saa var, Seiren med Hans Sværd, | |
| − | + | ::Han vandt stor Pris og Ære; | |
| − | + | ::Hver Kæmpesøn | |
| − | + | ::Den Lod fandt skiøn, | |
| − | + | ::I Lag med ham at være. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Da høit nu steg Hans Vennetal, | |
| − | + | ::Fik Mod han paa, en Kæmpehal | |
| − | + | ::At grunde og at bygge, | |
| − | + | ::Hvortil paa Jord, | |
| − | + | ::Saa vidt man foer, | |
| − | + | ::Ei fandtes Sidestykke. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Der Kongen, blot med Forbehold | |
| − | + | ::Af Hals og Haand og Overvold | |
| − | + | ::Og Folket i det Hele, | |
| − | + | ::Sin Rigdom al | |
| − | + | ::I Kongehall | |
| − | + | ::Med Kæmper vilde dele. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Det undte Gud den Høvding god, | |
| − | + | ::At kant og klar og godt i Fod | |
| − | + | ::Sig reiste uden Lige | |
| − | + | ::En Borg i Sky, | |
| − | + | ::Hvoraf gik Ry | |
| − | + | ::Fuld vidt paa Jorderige. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Her Kæmper sad om breden Bord, | |
| − | + | ::Og Kraft der var i Kongens Ord: | |
| − | + | ::Han kaldte Borgen Hjorte, | |
| − | + | ::Og vennehuld | |
| − | + | ::Han skifted Guld, | |
| − | + | ::Lod det paa Ingen skorte. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Fuldgode tyktes Borgens Kaar, | |
| − | + | ::Dog forestod en Skiærsild haard | |
| − | + | ::Hver Sule og hver Bue | |
| − | + | ::De blussed brat | |
| − | + | ::Ved Midjenat, | |
| − | + | ::Som Bavn paa Banetue. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Det voldte alt en Mørkets Søn, | |
| − | + | ::Han Tænder skar og fnøs i Løn | |
| − | + | ::Ved Gammenslyd at høre, | |
| − | + | ::Som dagelang | |
| − | + | ::I Hallen klang, | |
| − | + | ::Men skurred i Hans Øre. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Der høit sig Harpens Toner svang | |
| − | + | ::I Kor med Skjaldens klare Sang, | |
| − | + | ::Og Arildstidens Minde | |
| − | + | ::Ved Skjaldens Ord | |
| − | + | ::Om breden Bord | |
| − | + | ::Hver Kæmpe randt i Sinde. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::„Alfader god,” saa Skjalden sang, | |
| − | + | ::„Storhavet bød om Blomstervang | |
| − | + | ::Sig beltelig at bøie, | |
| − | + | ::Og Sol om Dag | |
| − | + | ::Til Hvers Behag | |
| − | + | ::At straale i det Høie. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Ja, Sol og Maane paa Hans Ord | |
| − | + | ::Oplyse maae den ganste Jord, | |
| − | + | ::Den teppefavre Tue; | |
| − | + | ::Kun ved Hans Bliv | |
| − | + | ::Kom Lys, kom Liv, | |
| − | + | ::Kom Løv og Blomst tilskue.” | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Saa leved høit med Gammenskaar | |
| − | + | ::Det Kæmpehold i Kongens Gaard, | |
| − | + | ::Til, for dem at bedrøve, | |
| − | + | ::En Fiende stærk | |
| − | + | ::Sit Nidingsværk | |
| − | + | ::Begyndte fræk at øve. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Det Grændel var, den Trold saa ful, | |
| − | + | ::Som til en Tid fandt Røverskjul | |
| − | + | ::I Ødemark og Myre; | |
| − | + | ::Af Gud fordømt | |
| − | + | ::Var did han rømt, | |
| − | + | ::Det hæslige Uhyre! | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Al Kains Æt saa ilde foer, | |
| − | + | ::For han bedrev et Brodermord, | |
| − | + | ::Sig selv til liden Baade; | |
| − | + | ::Thi Gud den Tyrk | |
| − | + | ::Til vilden Ørk | |
| − | + | ::Fordrev i fuld Unaade. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Fra ham nedstammer alskens Rak, | |
| − | + | ::Det hele Thusse-Trolde-Pak, | |
| − | + | ::Som trodse Gud uel turde; | |
| − | + | ::Men fik af Ham | |
| − | + | ::Og Last og Skam, | |
| − | + | ::Ja Løn, som det sig burde! | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] | ||
[[Kategori:Tekster på dansk]] | [[Kategori:Tekster på dansk]] | ||
| + | [[Kategori:Angelsaksiske kilder]] | ||
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]] | [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]] | ||
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]] | [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]] | ||
Nåværende revisjon fra 16. apr. 2019 kl. 15:50
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Halvdan den Høie, Hrodgar og Hjorte-Borgen
- Nu borte var den gamle Skjold,
- Men dog paa Kongestolen bold
- En Skjoldung blev tilbage;
- Ja, danekiær
- Sad Bjovulv der,
- Til mæt han blev af Dage.
- Alt efter ham til Ære steg
- Og graanede i Hildes Leg
- Kong Halvdan, kaldt den Høie,
- Paa hvem forsand
- Hver Dannemand
- Med Glæden fæsted Øie.
- Alt ved den Helt til Verden kom
- Med Hjørgar, Hrodgar, Helge from
- En Liljevaand tillige;
- En Skilfing god
- Med Heltemod
- Han fik den favre Pige.
- Ung Hrodgar drog i Herrefærd,
- Og saa var, Seiren med Hans Sværd,
- Han vandt stor Pris og Ære;
- Hver Kæmpesøn
- Den Lod fandt skiøn,
- I Lag med ham at være.
- Da høit nu steg Hans Vennetal,
- Fik Mod han paa, en Kæmpehal
- At grunde og at bygge,
- Hvortil paa Jord,
- Saa vidt man foer,
- Ei fandtes Sidestykke.
- Der Kongen, blot med Forbehold
- Af Hals og Haand og Overvold
- Og Folket i det Hele,
- Sin Rigdom al
- I Kongehall
- Med Kæmper vilde dele.
- Det undte Gud den Høvding god,
- At kant og klar og godt i Fod
- Sig reiste uden Lige
- En Borg i Sky,
- Hvoraf gik Ry
- Fuld vidt paa Jorderige.
- Her Kæmper sad om breden Bord,
- Og Kraft der var i Kongens Ord:
- Han kaldte Borgen Hjorte,
- Og vennehuld
- Han skifted Guld,
- Lod det paa Ingen skorte.
- Fuldgode tyktes Borgens Kaar,
- Dog forestod en Skiærsild haard
- Hver Sule og hver Bue
- De blussed brat
- Ved Midjenat,
- Som Bavn paa Banetue.
- Det voldte alt en Mørkets Søn,
- Han Tænder skar og fnøs i Løn
- Ved Gammenslyd at høre,
- Som dagelang
- I Hallen klang,
- Men skurred i Hans Øre.
- Der høit sig Harpens Toner svang
- I Kor med Skjaldens klare Sang,
- Og Arildstidens Minde
- Ved Skjaldens Ord
- Om breden Bord
- Hver Kæmpe randt i Sinde.
- „Alfader god,” saa Skjalden sang,
- „Storhavet bød om Blomstervang
- Sig beltelig at bøie,
- Og Sol om Dag
- Til Hvers Behag
- At straale i det Høie.
- Ja, Sol og Maane paa Hans Ord
- Oplyse maae den ganste Jord,
- Den teppefavre Tue;
- Kun ved Hans Bliv
- Kom Lys, kom Liv,
- Kom Løv og Blomst tilskue.”
- Saa leved høit med Gammenskaar
- Det Kæmpehold i Kongens Gaard,
- Til, for dem at bedrøve,
- En Fiende stærk
- Sit Nidingsværk
- Begyndte fræk at øve.
- Det Grændel var, den Trold saa ful,
- Som til en Tid fandt Røverskjul
- I Ødemark og Myre;
- Af Gud fordømt
- Var did han rømt,
- Det hæslige Uhyre!
- Al Kains Æt saa ilde foer,
- For han bedrev et Brodermord,
- Sig selv til liden Baade;
- Thi Gud den Tyrk
- Til vilden Ørk
- Fordrev i fuld Unaade.
- Fra ham nedstammer alskens Rak,
- Det hele Thusse-Trolde-Pak,
- Som trodse Gud uel turde;
- Men fik af Ham
- Og Last og Skam,
- Ja Løn, som det sig burde!