Brudstykke af en Sang om Sigurd

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

H. G. Møller: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda

Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870

Brudstykke af en Sang om Sigurd

Högne.

1.
"Hvori har Sigurd
sig så forsyndet,
siden du Heltens
Liv vil have?"

Gunnar.

2.
"Mig har Sigurd
svoret Eder,
Eder svoret
og Lögn var alt.
Han mig sveg,
mens han skulde
alle Eder
fuldtro holde."

Högne.

5.
"Brynhild har dig
i Vrede hidset
til Uret at göre
til ondt at volde.
Ej under hun Gudrun
det gode Ægteskab,
og dig hun ej under
hende selv at eje."

4.
Ulv de stegte,
Orm de skar,
af Ulven gav de
Guthorm at æde,
förend de mægted
Mén at volde,
Hånd at lægge
på den vise Helt.

5.
Dræbt blev Sigurd
sønden for Rhinen;
en Ravn fra Træet
råbte höjt:
"Atles Sværde
blive røde på eder;
svorne Fjender
skal Drabsmænd slå."

6.
Ude stod Gudrun,
Gjukes Datter,
og allerförst
det Ord hun talte:
"Hvor er nu Sigurd,
Mændenes Styrer,
siden mine Frænder
forrest ride?"

7.
Högne ene
hende svared:
"Med Sværd vi hugged
Sigurd sönder.
Gråhingsten hælder
over død Drot sit Hoved."

8.
Da sagde Brynhild,
Budles Datter:
"Vel skal I nyde
Våben og Lande.
Ene vilde Sigurd
for alting råde,
om lidt længer
han levet havde.

9.
Ej det sig sömmed,
at så han råded
for Gjukes Arv
og for Goters Folk,
da Gjuke er Fader
til Sönner fem,
kamplystne Helte,
som Hær kan føre."

10.
Da lo Brynhild
- det lød gennem Hallen -,
engang lo hun af al sin Hu:
"Længe skal I herske
over Land og Folk,
da Heltekongen
I fældet har."

11.
Da sagde Gudrun,
Gjukes datter:
"Forvist du taler
om store Ting.
Ve over Gunnar,
som Drabet voldte.
Hadefuld Hu
skal Hævn vel finde."

12.
Sent var det på Aften;
meget øl var drukket,
og munter Tale
havde Mændene ført.
Alle faldt i søvn,
da i Seng de kom;
Gunnar ene
blandt alle våged.

13.
Med Fod han stamped;
med sig selv han talte.
Derpå grunded
den sejrrige Drot,
hvad på Træet
varslet havde
Ravn og Örn,
da hjem de red.

14.
Da vågned Brynhild,
Budles Datter,
den Skjoldungedis,
lidt för Dag:
"Hidser mig eller hindrer mig
- Harm er her voldet -
til min Sorg at skjule
eller at sige den ud."

15.
Alle tav de
til sådant Ord.
Få kunde fatte
Kvindens Færd,
da hun med Gråd
om den Gerning talte,
hvortil hun leende
Heltene drev.

Brynhild.

16.
"Onde Drömme jeg så
i Sövne, Gunnar!
Koldt var det i Sal,
kold var min Seng,
og du, min Fyrste!
rider uden Fryd
fængslet med Lænke
i Fjendeskare.
Så skal alle
af Nivlungers Æt
kraftløst ende.
Edbrydere er I.

17.
Ej mindes du, Gunnar!
for vel den Gang,
da I begge blanded
jert Blod i Sporet.
Nu har du for alt
ham ilde lönnet,
da den förste han vilde
blandt alle være.

18.
Dengang sås det,
da han dristig
red til mig
for mig at begære,
hvordan Hærens Øder
forhen havde
holdt sin Ed
til den unge Konge.

19.
Den ædle Konge
guldprydet Klinge
på Lejet mellem
os begge lagde.
Eggene vare dannede
i Ild foruden;
forinden var de hærdede
med Edderdråber."

I denne Sang er der fortalt om Sigurds Død, og her går det således til, som om de dræbte ham ude, men nogle sige, at de dræbte ham inde, sovende i sin Seng. Men de tyske Mænd sige, at de dræbte ham ude i Skoven, og således fortælles det i den gamle Sang om Gudrun, at Sigurd og Gjukes Sönner vare redne til Things, da han blev dræbt. Men det sige alle enstemmigt, at de sveg ham, da han intet anede, og sloge ham, da han lå og ikke havde sine Våben.

---

Noter:

4. Eller efter en anden Tekst:

Somme tog Orme,
somme skar Ulvelig,
somme gav Guthorm
Kød af Gråben,
dertil Mundgodt
og meget andet -.

4. Gunnar og Högne hidse deres Broder Guthorm til at dræbe Sigurd.
17. - blanded Blod i Sporet dvs.: slutted Fostbroderskab..