Forskjell mellom versjoner av «Møde med andre eskimoer (Rosing)»
(Møde med andre eskimoer (Rosing)) |
|||
| (Én mellomliggende revisjon av samme bruker vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
| − | <blockquote>[[Fil:Rosing cover.jpeg|thumb|250px]] | + | <blockquote>[[Fil:J.Rosing cover.jpeg|thumb|250px]] |
<center> | <center> | ||
'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big>'''[[Sagn og saga fra Angmagssalik (Rosing)|Sagn og saga fra Angmagssalik]]'''</big> | '''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big>'''[[Sagn og saga fra Angmagssalik (Rosing)|Sagn og saga fra Angmagssalik]]'''</big> | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Efterfølgende sagn kaster et strejflys over en kontakt mellem den hundeløse dorsetmand og thulekulturens hundekører med stor slæde og mange hunde. | Efterfølgende sagn kaster et strejflys over en kontakt mellem den hundeløse dorsetmand og thulekulturens hundekører med stor slæde og mange hunde. | ||
| + | |||
| + | ==Kilde== | ||
| + | Jens Rosing: ''Sagn og saga fra Angmagssalik'', s. 49, København, 1963. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | <center><big>'''[[Manden fra Kialêq. Fortalt af Ejnar Nakínge (Rosing)|Næste kapitel ►]]'''</big></center> | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||
<br> | <br> | ||
Nåværende revisjon fra 22. feb. 2025 kl. 16:42
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Møde med andre eskimoer
Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing
Fra omkring Kristi fødsel befolkes Grønland af et indianskpræget folk, dorsetfolket, kaldet tungin eller timersin, indlandsboere. Dorsetfolket veg pladsen for thulekulturens hvalfangere, der fra ca. år 1200 bredte sig som en løbeild – og enten udryddede eller opslugte dorsetfolket. Ca. 1400 herskede thulekulturens yngre fase – inugsuk – næsten enevældigt langs Grønlands kyster.
Men på de mest afsides liggende steder holdt dorsetfolket stand, i Østgrønland helt op i det 16. århundrede, Angmagssalikfolket erkender sig som tildels efterkommere af dem.
Efterfølgende sagn kaster et strejflys over en kontakt mellem den hundeløse dorsetmand og thulekulturens hundekører med stor slæde og mange hunde.
Kilde
Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 49, København, 1963.
Næste kapitel ►
