Forskjell mellom versjoner av «Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 11.Sang»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Toget til Trolde-Kiær og Bjovulvs Kamp med Hexen i Glashytten
| (En mellomliggende revisjon av en annen bruker er ikke vist) | |||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
| − | + | ::Op den gamle Drot nu foer | |
| − | + | ::Brat, med Ild i Øie, | |
| − | + | ::Takked for de Trøstens Ord | |
| − | + | ::Herren i det Høie; | |
| − | + | ::Lod sin Ganger sadle op, | |
| − | + | ::Kom og snart til Sæde, | |
| − | + | ::Saaes med sin Kæmpetrop | |
| − | + | ::Brat i Borgestræde. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Nemt det var at finde Vei, | |
| − | + | ::Værre den at følge, | |
| − | + | ::Skov og Skumring kunde ei | |
| − | + | ::Hexesporet dølge, | |
| − | + | ::Hvor hun over Bjerg og Dal | |
| − | + | ::Bar, til Fryd for Trolde, | |
| − | + | ::Hvad hun røvede i Sal: | |
| − | + | ::Liget af den Bolde, | |
| − | + | ::Kæmpen med de bedste Kaar | |
| − | + | ::I den danske Konges Gaard. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Skiøndt ei graa han var om Issen, | |
| − | + | ::Med de meest Erfarne dog | |
| − | + | ::Heltesønnen gik i Spidsen, | |
| − | + | ::Førte an det hele Tog; | |
| − | + | ::Fort han gik med Speiderøie, | |
| − | + | ::Traadte mangen snever Sti | |
| − | + | ::Over Klint og Klipper høie, | |
| − | + | ::Mangen Nykke-Bo forbi; | |
| − | + | ::Til med Eet han fik at skue | |
| − | + | ::Mærket paa den rette Kaas: | |
| − | + | ::Troldeskoven, som i Lue | |
| − | + | ::Kneisede paa Høien Aas. | |
| − | + | ::Under Skoven, muddret, blodig, | |
| − | + | ::Bølgen vidnede om Mord, | |
| − | + | ::Ingen Dane var saa modig, | |
| − | + | ::Gysen ham jo giennemfoer; | |
| − | + | ::Der, ved Troldes Arnested, | |
| − | + | ::Heel forfærdeligt at skue, | |
| − | + | ::Man paa Troldesøens Bredd | |
| − | + | ::Æsgers Hoved saae paa Tue. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Høit nu Kæmpeluren lød, | |
| − | + | ::Kaldte frem de Kiække, | |
| − | + | ::Flux og Folket, som den bød, | |
| − | + | ::Stilled sig i Række; | |
| − | + | ::Hovedkulds fra Landet fløi | |
| − | + | ::Sære Søuhyrer, | |
| − | + | ::Allehaande Ormetøi, | |
| − | + | ::Mylrende som Myrer, | |
| − | + | ::Nykker, som ved Middagstid | |
| − | + | ::Sig i Solen bade, | |
| − | + | ::Spaae saa tit paa Bølge hvid | |
| − | + | ::Sømand Sorg og Skade. | |
| − | + | ::Ud i Strøm af Blod og Gift | |
| − | + | ::Brat de sprang i Harme, | |
| − | + | ::Dengang Luren til Bedrift | |
| − | + | ::Kaldte Kæmpearme; | |
| − | + | ::Gothen dog i stakket Frist | |
| − | + | ::Spændte flink sin Bue, | |
| − | + | ::Skiød til den, der svømmed sidst, | |
| − | + | ::Det var Lyst at skue; | |
| − | + | ::Som han sigted, saa han skiød, | |
| − | + | ::Nykken maatte smage | |
| − | + | ::Med Hans Piil den bittre Død | |
| − | + | ::Hængte brat paa Hage; | |
| − | + | ::Ved Baadshagen brat i Land | |
| − | + | ::Kom det Søuhyre, | |
| − | + | ::Paa det vilde alle Mand | |
| − | + | ::Skaade-Lysten styre; | |
| − | + | ::Syne vilde de i Ro | |
| − | + | ::Ham, der beed i Græsset, | |
| − | + | ::Derfor slog de i ham Klo, | |
| − | + | ::Trak ham op paa Næsset. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Aldrig Nogen Bjovulv saae | |
| − | + | ::Bange for sin Trøie, | |
| − | + | ::Brat nu kom Hans Brynje paa, | |
| − | + | ::Skulde Bølgen pløie; | |
| − | + | ::Siid den var, og gjort med Kunst, | |
| − | + | ::Trods den lunde byde | |
| − | + | ::Fiendevold, som kun omsonst | |
| − | + | ::Prøved den at bryde. | |
| − | + | ::Blanken Hjelm i samme Stund | |
| − | + | ::Steeg i Brynjefølge, | |
| − | + | ::Skulde snart paa Havsens Bund | |
| − | + | ::Blinke under Bølge. | |
| − | + | ::Havde Kroppen ingen Nød | |
| − | + | ::Under Brynjekofte, | |
| − | + | ::Taalte Hjelmen og et Stød | |
| − | + | ::Nu, som før saa ofte; | |
| − | + | ::Smedekunst fra fordum Tid | |
| − | + | ::Her sig lod tilsyne, | |
| − | + | ::Havde krandset den med Flid, | |
| − | + | ::Kronet den med Tryne; | |
| − | + | ::Kort: den var et Mesterværk, | |
| − | + | ::Trodsed Odd og Egge, | |
| − | + | ::Var de hvasse, den var stærk, | |
| − | + | ::Lod ei Staal sig flække. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Dog, ei mangle skal sin Roes | |
| − | + | ::Sværdet, Bjovulv førte, | |
| − | + | ::Skiøndt det var kun Laanegods, | |
| − | + | ::Hunferd det tilhørte; | |
| − | + | ::Det var just en Kostbarhed | |
| − | + | ::Fra de gamle Dage, | |
| − | + | ::Hrunting hedd det, som jeg veed, | |
| − | + | ::Ledte om sin Mage; | |
| − | + | ::Godt i Edder og Forgift | |
| − | + | ::Hærdet var den Klinge, | |
| − | + | ::Sveeg ei, hvem den til Bedrift | |
| − | + | ::Modig turde svinge; | |
| − | + | ::Ei saa var det første Gang, | |
| − | + | ::Daad den skulde øve, | |
| − | + | ::Tit i Kæmpekreds den klang | |
| − | + | ::Og bestod sin Prøve. | |
| − | + | ::Hvad misundelig i Hu | |
| − | + | ::Drukken før han meldte, | |
| − | + | ::Glemte sagtens Hunferd nu, | |
| − | + | ::Siden han ved Belte | |
| − | + | ::Bjovulv gav sit gode Sværd, | |
| − | + | ::Lod dermed tilsyne: | |
| − | + | ::Selv han ei i Herrefærd | |
| − | + | ::Turde med det lyne, | |
| − | + | ::Vilde for sin Helterang, | |
| − | + | ::Heltepriis undvære, | |
| − | + | ::End sit Liv i Bølgegang | |
| − | + | ::Vove kiæk med Ære. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Saa ei tænkte han, der nu | |
| − | + | ::Hrunting fik at bære, | |
| − | + | ::Ei til noget stod Hans Hu, | |
| − | + | ::Som til Kamp og Ære. | |
| − | + | ::Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn, | |
| − | + | ::Han det Ord lod falde: | |
| − | + | ::„Dane-Drot! jeg har en Bøn, | |
| − | + | ::Billig vel at kalde: | |
| − | + | ::Færdig, som jeg for dig staaer, | |
| − | + | ::Dybt mig at nedsænke, | |
| − | + | ::Beder jeg, om galt det gaaer, | |
| − | + | ::Vel dig at betænke, | |
| − | + | ::Hvad du, Folkeven saa mild! | |
| − | + | ::Kiærlig selv mig loved, | |
| − | + | ::Om jeg satte Livet til, | |
| − | + | ::Som for dig jeg voved: | |
| − | + | ::At i Faders Sted du end | |
| − | + | ::Da mig vilde være, | |
| − | + | ::Holde hver min Følgesvend | |
| − | + | ::Høit i Agt og Ære. | |
| − | + | ::Hrodgar kiær! hvad jeg med Tak | |
| − | + | ::Tog af dine Hænder, | |
| − | + | ::Send det alt til Higelak, | |
| − | + | ::Hvis mit Liv jeg ender! | |
| − | + | ::Naar da Gothe-Kongen Huld | |
| − | + | ::Dresselen betragter, | |
| − | + | ::Høvdlingen paa røden Guld | |
| − | + | ::Stirrer vel og agter; | |
| − | + | ::Da forstaae han skal det grandt, | |
| − | + | ::At bag steilen Vove | |
| − | + | ::Guldrund Drot jeg forefandt, | |
| − | + | ::Tjente vel til Hove. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Og nu, Hunferd! lad fra Land | |
| − | + | ::Dybt i EdderBølge | |
| − | + | ::Kun den velbekiendte Mand | |
| − | + | ::Kæmpesværdet Følge! | |
| − | + | ::Intet, uden Livs Forliis, | |
| − | + | ::Hrunting skal forhindre | |
| − | + | ::I min Haand at vinde Priis, | |
| − | + | ::Som kan evig tindre!" | |
| − | + | ::Sagt nu Gothe-Kæmpen klar | |
| − | + | ::Havde, hvad han vilde, | |
| − | + | ::Tyktes, Venten efter Svar | |
| − | + | ::Var kun Tid at spilde; | |
| − | + | ::Sprang da i den samme Stund | |
| − | + | ::Lukt i Edderstrømme, | |
| − | + | ::Stod og snart paa Bølgebund, | |
| − | + | ::Mester i at svømme. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Det var Hexen, leed og fuul, | |
| − | + | ::Som fra gamle Dage | |
| − | + | ::Havde her sit Skalke-Skjul, | |
| − | + | ::Hun fornam saa sage, | |
| − | + | ::At nedsteget var en Giæst | |
| − | + | ::Fra de øvre Egne, | |
| − | + | ::Stræbte troldelig dernæst | |
| − | + | ::Helten at begegne, | |
| − | + | ::Tog den Herre fast i Favn, | |
| − | + | ::Klemte, som hun kunde; | |
| − | + | ::Men da gjorde Brynjen Gavn, | |
| − | + | ::Bugned ingenlunde. | |
| − | + | ::Arrig paa den Brynjesærk, | |
| − | + | ::Som ei briste vilde, | |
| − | + | ::Holdt da op den Hex fuldstærk | |
| − | + | ::Kræfterne at spilde; | |
| − | + | ::Bar saa Helten til sin Bo | |
| − | + | ::Under Edderbølge, | |
| − | + | ::Sprættende i Troldeklo, | |
| − | + | ::Tvungen til at følge, | |
| − | + | ::Mægtig neppe Mod og Hu, | |
| − | + | ::Mindre sine Vaaben; | |
| − | + | ::Til Forundring, meer end Gru, | |
| − | + | ::En utallig Hoben | |
| − | + | ::Bistre Søuhyrer smaa | |
| − | + | ::Kom fra alle Kroge, | |
| − | + | ::Beed ham, hvor de kunde naae, | |
| − | + | ::I hans Brynjebraage. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Brat nu mærked Helten god, | |
| − | + | ::Vant til Sært at friste, | |
| − | + | ::I et vandtæt Rum han stod, | |
| − | + | ::Skiøndt ei hvor han vidste; | |
| − | + | ::Kommet var han under Tag, | |
| − | + | ::Tørt saa var Hans Stade, | |
| − | + | ::Brænding ei og Bølgeslag | |
| − | + | ::Kunde meer ham skade; | |
| − | + | ::Her og fandtes Lys og Ild, | |
| − | + | ::Blaalig brændte Luen, | |
| − | + | ::Og før ret man saae sig til, | |
| − | + | ::Lyst der var i Stuen; | |
| − | + | ::Helten brat ved Skinnet saae | |
| − | + | ::Grundens Vogterinde | |
| − | + | ::Grum og graadig for sig staae, | |
| − | + | ::Slog ei til i Blinde: | |
| − | + | ::Hrunting han med Vælde svang, | |
| − | + | ::Ramte og tilvisse, | |
| − | + | ::Banekvæde Sværdet sang | |
| − | + | ::Over Havfru-Isse. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Dog, det maatte saa ei siee, | |
| − | + | ::Hvad det Slag tilsigted, | |
| − | + | ::Skuffet maatte Helten see, | |
| − | + | ::Straaleklingen svigted; | |
| − | + | ::Vide vilde den nu ei | |
| − | + | ::Meer i Kæmpehænder, | |
| − | + | ::Skøndt den for sig baned Vei | |
| − | + | ::Tit med Huggetænder | |
| − | + | ::Giennem Hjelm og Brynjesærk, | |
| − | + | ::Haarde nok at skære; | |
| − | + | ::Efter mangt et Mesterværk | |
| − | + | ::Misted den sin Ære. | |
| − | + | ::Bjovulv dog ei misted sin, | |
| − | + | ::Lod ei Modet falde, | |
| − | + | ::Derfor skal den Helt saa fiin | |
| − | + | ::Klippefast man kalde; | |
| − | + | ::Frænden ad Kong Higelak | |
| − | + | ::Ei for Døden grued, | |
| − | + | ::Vred han flux i Gulvet smak | |
| − | + | ::Sværdet, som ei dued, | |
| − | + | ::Som forgjort i Tryllebaand | |
| − | + | ::Laae med døve Egge, | |
| − | + | ::Haabed, at Hans Kæmpehaand | |
| − | + | ::Bedre skulde klække. | |
| − | + | ::Speile sig i ham Enhver, | |
| − | + | ::Som har lyst at vinde | |
| − | + | ::Heltenavn i Herrefærd, | |
| − | + | ::Som gaaer seent af Minde! | |
| − | + | ::Sætte maa han Liv paa Spil, | |
| − | + | ::Uden Knurr det sætte til, | |
| − | + | ::Om det saa skal være! | |
| − | + | ::Det var Gothekæmpen bold, | |
| − | + | ::Med de stærke Arme | |
| − | + | ::Han i Hexen tog nu Hold, | |
| − | + | ::Blussende af Harme; | |
| − | + | ::Skuldrene han skaaned ei, | |
| − | + | ::Dem han overvælded, | |
| − | + | ::Dog var Grændels Moder sei, | |
| − | + | ::Faldt ei, skiøndt hun hælded, | |
| − | + | ::Brødes efter Troldeskik, | |
| − | + | ::Det var ei med Læmpe, | |
| − | + | ::Til omsider Bugt hun fik | |
| − | + | ::Med den stærke Kmnpe. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Som en Mare Hexen reed | |
| − | + | ::Nu den faldne Kæmpe, | |
| − | + | ::Drog en Dolk, som hvassest beed. | |
| − | + | ::Stak ei til med Læmpe, | |
| − | + | ::Tænkte, nu det godt gik an | |
| − | + | ::Sønnens Død at hevne, | |
| − | + | ::Ikke i Hans Banemand | |
| − | + | ::Vilde Liv hun levne. | |
| − | + | ::Love maatte da igien | |
| − | + | ::Bjovulv, som saa ofte, | |
| − | + | ::At i Nød en fuldtro Ven | |
| − | + | ::Var Hans Brynjekofte! | |
| − | + | ::Døden blev Hans visse Lodd, | |
| − | + | ::Hvis den Jettekvinde, | |
| − | + | ::Om for Egg ei, dog for Odd, | |
| − | + | ::Kunde Aabning finde; | |
| − | + | ::Ja, sin Død paa Bølgebund | |
| − | + | ::Bjovulv havde fundet, | |
| − | + | ::Hexen i en Vanhelds-Stund | |
| − | + | ::Helten overvundet, | |
| − | + | ::Havde ei den Brynje haard, | |
| − | + | ::Herlig, maa man sige, | |
| − | + | ::Hjulpet ham i trange Kaar, | |
| − | + | ::Og saa Gud tillige; | |
| − | + | ::Thi for Seier raader Han, | |
| − | + | ::Herren i det Høie! | |
| − | + | ::Bjovulv reiste sig paa Stand, | |
| − | + | ::Seired uden Møie. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Mesteren i Herrefærd | |
| − | + | ::Mønstred Alt saa nøie, | |
| − | + | ::Paa et gammelt Jettesværd | |
| − | + | ::Faldt da Heltens Øe; | |
| − | + | ::I Hans Vold det kom og snart, | |
| − | + | ::Han det kunde røre, | |
| − | + | ::Skiøndt hver Anden det for svart | |
| − | + | ::Var i Strid at føre. | |
| − | + | ::Skjoldung-Helten stor og stærk | |
| − | + | ::Viiste, han den Klinge, | |
| − | + | ::Skiøndt den var Giganters Værk, | |
| − | + | ::Kunde vældig svinge; | |
| − | + | ::Jettestaalet ogsaa beed | |
| − | + | ::Hexekiød som Klæde, | |
| − | + | ::Gjorde kort og god Beskeed, | |
| − | + | ::Eggthjovs Søn til Glæde; | |
| − | + | ::Hexen laae for Heltens Fod, | |
| − | + | ::Det var Lyst at skue, | |
| − | + | ::Men af hendes Troldeblod | |
| − | + | ::Sværdet stod i Lue, | |
| − | + | ::Skinnede i Hallen saa, | |
| − | + | ::Som man seer for Øie | |
| − | + | ::Straalende paa Himmel blaa | |
| − | + | ::Solen i det Høie. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Rundt i Hall med Speider-Blik, | |
| − | + | ::Draget Sværd i Hænde, | |
| − | + | ::Gram for Alvor Helten gik, | |
| − | + | ::Værket at fuldende; | |
| − | + | ::Med det Jettesværd saa hvast | |
| − | + | ::Vilde han, med Rente, | |
| − | + | ::Grændel give i en Hast, | |
| − | + | ::Alt hvad han fortjente, | |
| − | + | ::Ved saa tit i Hrodgars Land | |
| − | + | ::Nidingsværk at øve, | |
| − | + | ::Ved saamangen Dannemand | |
| − | + | ::Trædsk ham at berøve: | |
| − | + | ::Femten Karle, mens de sov, | |
| − | + | ::Slugtes af den Fule, | |
| − | + | ::Femten, som et Trolderov, | |
| − | + | ::Bar han til sin Kule; | |
| − | + | ::For det Alt nu Helten barsk | |
| − | + | ::Grændel giennemhærked, | |
| − | + | ::Men alt som han paa ham tarsk, | |
| − | + | ::Endelig, han mærked, | |
| − | + | ::At hvad nu der, som en Bold, | |
| − | + | ::Banket sprang i Veiret, | |
| − | + | ::Var kun Liget af den Trold, | |
| − | + | ::Fordum han beseired; | |
| − | + | ::Banesaar ham Bjovulv gav, | |
| − | + | ::Da han for ham stækked, | |
| − | + | ::Hugged nu Hans Hoved af, | |
| − | + | ::Det var Eftersmækket. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Midlertid de vise Mænd, | |
| − | + | ::Som med Hrodgar fulgte, | |
| − | + | ::Ei for Daners fuldtro Ven | |
| − | + | ::Deres Mening dulgte; | |
| − | + | ::Stirrende ved Middagstid | |
| − | + | ::Paa de røde Vande, | |
| − | + | ::For den Høvding duehvid | |
| − | + | ::Ginge de at stande: | |
| − | + | ::„Vi, (de sagde aabenbart,) | |
| − | + | ::Haabet har opgivet | |
| − | + | ::Om, at Helten fra den Fart | |
| − | + | ::Komme kan med Livet; | |
| − | + | ::Aldrig meer i Kongens Gaard | |
| − | + | ::Seierrig han træder, | |
| − | + | ::Heller ham med Hud og Haar | |
| − | + | ::Sælhunds-Pak opæder. | |
| − | + | ::Syn for Sagn vel kaldes maa, | |
| − | + | ::(Sagde de,) at Vandet | |
| − | + | ::Skifted Farve, som vi saae, | |
| − | + | ::Har med Blod sig blandet; | |
| − | + | ::Sikkert er det Heltens Blod, | |
| − | + | ::Som er her udruudet, | |
| − | + | ::Saa ham Hexen aarelod, | |
| − | + | ::Han sin Død har fundet." | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Derved Danekongen blid | |
| − | + | ::Lod sig overtale, | |
| − | + | ::Vendte hjem ved Middagstid | |
| − | + | ::Over Bjerg og Dale. | |
| − | + | ::Gotherne, skiøndt Daner gik, | |
| − | + | ::Vilde dog ei Følge, | |
| − | + | ::Stirred stivt med Kvideblik | |
| − | + | ::Paa den røde Bølge; | |
| − | + | ::Stirred efter Drot og Ven, | |
| − | + | ::Som det sig vel burde; | |
| − | + | ::Skiøndt at see ham selv igien, | |
| − | + | ::Haabe knap de turde. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::En Fortæring ganske sær | |
| − | + | ::Under Kampens Hede | |
| − | + | ::Timedes det Jettesværd, | |
| − | + | ::Helten fandt dernede; | |
| − | + | ::Som de stærke Vinterbaand | |
| − | + | ::Sees i Vaar at smelte, | |
| − | + | ::Naar Alfaders Straalehaand | |
| − | + | ::Løser Bølgebelte, | |
| − | + | ::Ja, som, efter Herrens Hu, | |
| − | + | ::Iis i Foraarsdage, — | |
| − | + | ::Saa fra Odd til Hjalte nu | |
| − | + | ::Sværdet svandt saa sage! | |
| − | + | ::Af Klenodier ei faa | |
| − | + | ::I den Havfru-Bolig | |
| − | + | ::Gothe-Herremanden saae | |
| − | + | ::Og forsaged rolig: | |
| − | + | ::Mellem Kostbarheder nok | |
| − | + | ::Alt hvad han udvalgte | |
| − | + | ::Var, med Grændels Hovedblok, | |
| − | + | ::Seiersværdets Hjalte; | |
| − | + | ::Sværdet, efter sin Bedrift, | |
| − | + | ::Maatte, som han meldte, | |
| − | + | ::Af den gloende Forgift | |
| − | + | ::Underlig hensmelte. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Fra de døde Troldes Hjem | |
| − | + | ::Brat sig at begive, | |
| − | + | ::Lysted ham, der søgte dem. | |
| − | + | ::Mens de var i Live; | |
| − | + | ::Skyndelig sig Helten skiød | |
| − | + | ::Op fra Bølgebunden, | |
| − | + | ::Frelst var ved de Fules Død | |
| − | + | ::Nu og Vovegrunden. | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Det var Sømænds Hovedhegn, | |
| − | + | ::Jublende paa Bølge, | |
| − | + | ::Tungt beladt med Seierstegn, | |
| − | + | ::Saae ham nu Hans Følge; | |
| − | + | ::Alle og som Een paa Stand | |
| − | + | ::Helten fløi i Møde, | |
| − | + | ::Der han, svømmende i Land, | |
| − | + | ::Steeg af Bølger røde. | |
| − | + | ::„Gud skee Lov for Drot og Ben!" | |
| − | + | ::Raabte Alle sammen, | |
| − | + | ::„Frist og rask nu her igien | |
| − | + | ::See vi ham med Gammen!" | |
| − | + | :: | |
| − | + | ::Vaklende der Helten stod, | |
| − | + | ::Til de Brynjen løste, | |
| − | + | ::Ned da styrted Vand og Blod, | |
| − | + | ::Som med Kar man øste; | |
| − | + | ::Længere nu tøved ei | |
| − | + | ::Kæmperne saa strage, | |
| − | + | ::Og den velbekiendte Vei | |
| − | + | ::Lagdes snart tilbage. | |
| − | + | ::Lystig det fra Klinten gik, | |
| − | + | ::Skiøndt man ei kan nægte, | |
| − | + | ::Kæmperne at bære fik | |
| − | + | ::Byrde, som var ægte: | |
| − | + | ::Fire Karle paa en Gang | |
| − | + | ::Skyde maatte Rygge, | |
| − | + | ::Ved at bære paa en Stang | |
| − | + | ::Grændels Hovedstykke. | |
| − | + | ::For dem dog det sortned godt, | |
| − | + | ::Saa de Gother fjorten | |
| − | + | ::Stod med deres kiære Drot | |
| − | + | ::Snart ved Borgeporten. | |
| − | + | ::Port og Dør sig lode op, | |
| − | + | ::Som en Mand af Vælgten | |
| − | + | ::Treen i Spidsen for sin Trop | |
| − | + | ::Frem nu Gothe-Helten, | |
| − | + | ::Traadte som velkommen Giæst | |
| − | + | ::Ind i Drikkesalen, | |
| − | + | ::Kom til Fryd og Folkefest | |
| − | + | ::Glimrende fra Valen. | |
| − | + | ::Grændels Hoved og paa Stand | |
| − | + | ::Blev i Hall at skue. | |
| − | + | ::Gysen jog det i hver Mand, | |
| − | + | ::Skræk i hver en Frue, | |
| − | + | ::Ind man det ved Haaret trak, | |
| − | + | ::Kæmperne det gotted, | |
| − | + | ::Til Uhyrets Hovedstak | |
| − | + | ::Drikkende de skotted. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] | ||
[[Kategori:Tekster på dansk]] | [[Kategori:Tekster på dansk]] | ||
| + | [[Kategori:Angelsaksiske kilder]] | ||
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]] | [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]] | ||
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]] | [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]] | ||
Nåværende revisjon fra 16. apr. 2019 kl. 15:53
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Toget til Trolde-Kiær og Bjovulvs Kamp med Hexen i Glashytten
- Op den gamle Drot nu foer
- Brat, med Ild i Øie,
- Takked for de Trøstens Ord
- Herren i det Høie;
- Lod sin Ganger sadle op,
- Kom og snart til Sæde,
- Saaes med sin Kæmpetrop
- Brat i Borgestræde.
- Nemt det var at finde Vei,
- Værre den at følge,
- Skov og Skumring kunde ei
- Hexesporet dølge,
- Hvor hun over Bjerg og Dal
- Bar, til Fryd for Trolde,
- Hvad hun røvede i Sal:
- Liget af den Bolde,
- Kæmpen med de bedste Kaar
- I den danske Konges Gaard.
- Skiøndt ei graa han var om Issen,
- Med de meest Erfarne dog
- Heltesønnen gik i Spidsen,
- Førte an det hele Tog;
- Fort han gik med Speiderøie,
- Traadte mangen snever Sti
- Over Klint og Klipper høie,
- Mangen Nykke-Bo forbi;
- Til med Eet han fik at skue
- Mærket paa den rette Kaas:
- Troldeskoven, som i Lue
- Kneisede paa Høien Aas.
- Under Skoven, muddret, blodig,
- Bølgen vidnede om Mord,
- Ingen Dane var saa modig,
- Gysen ham jo giennemfoer;
- Der, ved Troldes Arnested,
- Heel forfærdeligt at skue,
- Man paa Troldesøens Bredd
- Æsgers Hoved saae paa Tue.
- Høit nu Kæmpeluren lød,
- Kaldte frem de Kiække,
- Flux og Folket, som den bød,
- Stilled sig i Række;
- Hovedkulds fra Landet fløi
- Sære Søuhyrer,
- Allehaande Ormetøi,
- Mylrende som Myrer,
- Nykker, som ved Middagstid
- Sig i Solen bade,
- Spaae saa tit paa Bølge hvid
- Sømand Sorg og Skade.
- Ud i Strøm af Blod og Gift
- Brat de sprang i Harme,
- Dengang Luren til Bedrift
- Kaldte Kæmpearme;
- Gothen dog i stakket Frist
- Spændte flink sin Bue,
- Skiød til den, der svømmed sidst,
- Det var Lyst at skue;
- Som han sigted, saa han skiød,
- Nykken maatte smage
- Med Hans Piil den bittre Død
- Hængte brat paa Hage;
- Ved Baadshagen brat i Land
- Kom det Søuhyre,
- Paa det vilde alle Mand
- Skaade-Lysten styre;
- Syne vilde de i Ro
- Ham, der beed i Græsset,
- Derfor slog de i ham Klo,
- Trak ham op paa Næsset.
- Aldrig Nogen Bjovulv saae
- Bange for sin Trøie,
- Brat nu kom Hans Brynje paa,
- Skulde Bølgen pløie;
- Siid den var, og gjort med Kunst,
- Trods den lunde byde
- Fiendevold, som kun omsonst
- Prøved den at bryde.
- Blanken Hjelm i samme Stund
- Steeg i Brynjefølge,
- Skulde snart paa Havsens Bund
- Blinke under Bølge.
- Havde Kroppen ingen Nød
- Under Brynjekofte,
- Taalte Hjelmen og et Stød
- Nu, som før saa ofte;
- Smedekunst fra fordum Tid
- Her sig lod tilsyne,
- Havde krandset den med Flid,
- Kronet den med Tryne;
- Kort: den var et Mesterværk,
- Trodsed Odd og Egge,
- Var de hvasse, den var stærk,
- Lod ei Staal sig flække.
- Dog, ei mangle skal sin Roes
- Sværdet, Bjovulv førte,
- Skiøndt det var kun Laanegods,
- Hunferd det tilhørte;
- Det var just en Kostbarhed
- Fra de gamle Dage,
- Hrunting hedd det, som jeg veed,
- Ledte om sin Mage;
- Godt i Edder og Forgift
- Hærdet var den Klinge,
- Sveeg ei, hvem den til Bedrift
- Modig turde svinge;
- Ei saa var det første Gang,
- Daad den skulde øve,
- Tit i Kæmpekreds den klang
- Og bestod sin Prøve.
- Hvad misundelig i Hu
- Drukken før han meldte,
- Glemte sagtens Hunferd nu,
- Siden han ved Belte
- Bjovulv gav sit gode Sværd,
- Lod dermed tilsyne:
- Selv han ei i Herrefærd
- Turde med det lyne,
- Vilde for sin Helterang,
- Heltepriis undvære,
- End sit Liv i Bølgegang
- Vove kiæk med Ære.
- Saa ei tænkte han, der nu
- Hrunting fik at bære,
- Ei til noget stod Hans Hu,
- Som til Kamp og Ære.
- Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn,
- Han det Ord lod falde:
- „Dane-Drot! jeg har en Bøn,
- Billig vel at kalde:
- Færdig, som jeg for dig staaer,
- Dybt mig at nedsænke,
- Beder jeg, om galt det gaaer,
- Vel dig at betænke,
- Hvad du, Folkeven saa mild!
- Kiærlig selv mig loved,
- Om jeg satte Livet til,
- Som for dig jeg voved:
- At i Faders Sted du end
- Da mig vilde være,
- Holde hver min Følgesvend
- Høit i Agt og Ære.
- Hrodgar kiær! hvad jeg med Tak
- Tog af dine Hænder,
- Send det alt til Higelak,
- Hvis mit Liv jeg ender!
- Naar da Gothe-Kongen Huld
- Dresselen betragter,
- Høvdlingen paa røden Guld
- Stirrer vel og agter;
- Da forstaae han skal det grandt,
- At bag steilen Vove
- Guldrund Drot jeg forefandt,
- Tjente vel til Hove.
- Og nu, Hunferd! lad fra Land
- Dybt i EdderBølge
- Kun den velbekiendte Mand
- Kæmpesværdet Følge!
- Intet, uden Livs Forliis,
- Hrunting skal forhindre
- I min Haand at vinde Priis,
- Som kan evig tindre!"
- Sagt nu Gothe-Kæmpen klar
- Havde, hvad han vilde,
- Tyktes, Venten efter Svar
- Var kun Tid at spilde;
- Sprang da i den samme Stund
- Lukt i Edderstrømme,
- Stod og snart paa Bølgebund,
- Mester i at svømme.
- Det var Hexen, leed og fuul,
- Som fra gamle Dage
- Havde her sit Skalke-Skjul,
- Hun fornam saa sage,
- At nedsteget var en Giæst
- Fra de øvre Egne,
- Stræbte troldelig dernæst
- Helten at begegne,
- Tog den Herre fast i Favn,
- Klemte, som hun kunde;
- Men da gjorde Brynjen Gavn,
- Bugned ingenlunde.
- Arrig paa den Brynjesærk,
- Som ei briste vilde,
- Holdt da op den Hex fuldstærk
- Kræfterne at spilde;
- Bar saa Helten til sin Bo
- Under Edderbølge,
- Sprættende i Troldeklo,
- Tvungen til at følge,
- Mægtig neppe Mod og Hu,
- Mindre sine Vaaben;
- Til Forundring, meer end Gru,
- En utallig Hoben
- Bistre Søuhyrer smaa
- Kom fra alle Kroge,
- Beed ham, hvor de kunde naae,
- I hans Brynjebraage.
- Brat nu mærked Helten god,
- Vant til Sært at friste,
- I et vandtæt Rum han stod,
- Skiøndt ei hvor han vidste;
- Kommet var han under Tag,
- Tørt saa var Hans Stade,
- Brænding ei og Bølgeslag
- Kunde meer ham skade;
- Her og fandtes Lys og Ild,
- Blaalig brændte Luen,
- Og før ret man saae sig til,
- Lyst der var i Stuen;
- Helten brat ved Skinnet saae
- Grundens Vogterinde
- Grum og graadig for sig staae,
- Slog ei til i Blinde:
- Hrunting han med Vælde svang,
- Ramte og tilvisse,
- Banekvæde Sværdet sang
- Over Havfru-Isse.
- Dog, det maatte saa ei siee,
- Hvad det Slag tilsigted,
- Skuffet maatte Helten see,
- Straaleklingen svigted;
- Vide vilde den nu ei
- Meer i Kæmpehænder,
- Skøndt den for sig baned Vei
- Tit med Huggetænder
- Giennem Hjelm og Brynjesærk,
- Haarde nok at skære;
- Efter mangt et Mesterværk
- Misted den sin Ære.
- Bjovulv dog ei misted sin,
- Lod ei Modet falde,
- Derfor skal den Helt saa fiin
- Klippefast man kalde;
- Frænden ad Kong Higelak
- Ei for Døden grued,
- Vred han flux i Gulvet smak
- Sværdet, som ei dued,
- Som forgjort i Tryllebaand
- Laae med døve Egge,
- Haabed, at Hans Kæmpehaand
- Bedre skulde klække.
- Speile sig i ham Enhver,
- Som har lyst at vinde
- Heltenavn i Herrefærd,
- Som gaaer seent af Minde!
- Sætte maa han Liv paa Spil,
- Uden Knurr det sætte til,
- Om det saa skal være!
- Det var Gothekæmpen bold,
- Med de stærke Arme
- Han i Hexen tog nu Hold,
- Blussende af Harme;
- Skuldrene han skaaned ei,
- Dem han overvælded,
- Dog var Grændels Moder sei,
- Faldt ei, skiøndt hun hælded,
- Brødes efter Troldeskik,
- Det var ei med Læmpe,
- Til omsider Bugt hun fik
- Med den stærke Kmnpe.
- Som en Mare Hexen reed
- Nu den faldne Kæmpe,
- Drog en Dolk, som hvassest beed.
- Stak ei til med Læmpe,
- Tænkte, nu det godt gik an
- Sønnens Død at hevne,
- Ikke i Hans Banemand
- Vilde Liv hun levne.
- Love maatte da igien
- Bjovulv, som saa ofte,
- At i Nød en fuldtro Ven
- Var Hans Brynjekofte!
- Døden blev Hans visse Lodd,
- Hvis den Jettekvinde,
- Om for Egg ei, dog for Odd,
- Kunde Aabning finde;
- Ja, sin Død paa Bølgebund
- Bjovulv havde fundet,
- Hexen i en Vanhelds-Stund
- Helten overvundet,
- Havde ei den Brynje haard,
- Herlig, maa man sige,
- Hjulpet ham i trange Kaar,
- Og saa Gud tillige;
- Thi for Seier raader Han,
- Herren i det Høie!
- Bjovulv reiste sig paa Stand,
- Seired uden Møie.
- Mesteren i Herrefærd
- Mønstred Alt saa nøie,
- Paa et gammelt Jettesværd
- Faldt da Heltens Øe;
- I Hans Vold det kom og snart,
- Han det kunde røre,
- Skiøndt hver Anden det for svart
- Var i Strid at føre.
- Skjoldung-Helten stor og stærk
- Viiste, han den Klinge,
- Skiøndt den var Giganters Værk,
- Kunde vældig svinge;
- Jettestaalet ogsaa beed
- Hexekiød som Klæde,
- Gjorde kort og god Beskeed,
- Eggthjovs Søn til Glæde;
- Hexen laae for Heltens Fod,
- Det var Lyst at skue,
- Men af hendes Troldeblod
- Sværdet stod i Lue,
- Skinnede i Hallen saa,
- Som man seer for Øie
- Straalende paa Himmel blaa
- Solen i det Høie.
- Rundt i Hall med Speider-Blik,
- Draget Sværd i Hænde,
- Gram for Alvor Helten gik,
- Værket at fuldende;
- Med det Jettesværd saa hvast
- Vilde han, med Rente,
- Grændel give i en Hast,
- Alt hvad han fortjente,
- Ved saa tit i Hrodgars Land
- Nidingsværk at øve,
- Ved saamangen Dannemand
- Trædsk ham at berøve:
- Femten Karle, mens de sov,
- Slugtes af den Fule,
- Femten, som et Trolderov,
- Bar han til sin Kule;
- For det Alt nu Helten barsk
- Grændel giennemhærked,
- Men alt som han paa ham tarsk,
- Endelig, han mærked,
- At hvad nu der, som en Bold,
- Banket sprang i Veiret,
- Var kun Liget af den Trold,
- Fordum han beseired;
- Banesaar ham Bjovulv gav,
- Da han for ham stækked,
- Hugged nu Hans Hoved af,
- Det var Eftersmækket.
- Midlertid de vise Mænd,
- Som med Hrodgar fulgte,
- Ei for Daners fuldtro Ven
- Deres Mening dulgte;
- Stirrende ved Middagstid
- Paa de røde Vande,
- For den Høvding duehvid
- Ginge de at stande:
- „Vi, (de sagde aabenbart,)
- Haabet har opgivet
- Om, at Helten fra den Fart
- Komme kan med Livet;
- Aldrig meer i Kongens Gaard
- Seierrig han træder,
- Heller ham med Hud og Haar
- Sælhunds-Pak opæder.
- Syn for Sagn vel kaldes maa,
- (Sagde de,) at Vandet
- Skifted Farve, som vi saae,
- Har med Blod sig blandet;
- Sikkert er det Heltens Blod,
- Som er her udruudet,
- Saa ham Hexen aarelod,
- Han sin Død har fundet."
- Derved Danekongen blid
- Lod sig overtale,
- Vendte hjem ved Middagstid
- Over Bjerg og Dale.
- Gotherne, skiøndt Daner gik,
- Vilde dog ei Følge,
- Stirred stivt med Kvideblik
- Paa den røde Bølge;
- Stirred efter Drot og Ven,
- Som det sig vel burde;
- Skiøndt at see ham selv igien,
- Haabe knap de turde.
- En Fortæring ganske sær
- Under Kampens Hede
- Timedes det Jettesværd,
- Helten fandt dernede;
- Som de stærke Vinterbaand
- Sees i Vaar at smelte,
- Naar Alfaders Straalehaand
- Løser Bølgebelte,
- Ja, som, efter Herrens Hu,
- Iis i Foraarsdage, —
- Saa fra Odd til Hjalte nu
- Sværdet svandt saa sage!
- Af Klenodier ei faa
- I den Havfru-Bolig
- Gothe-Herremanden saae
- Og forsaged rolig:
- Mellem Kostbarheder nok
- Alt hvad han udvalgte
- Var, med Grændels Hovedblok,
- Seiersværdets Hjalte;
- Sværdet, efter sin Bedrift,
- Maatte, som han meldte,
- Af den gloende Forgift
- Underlig hensmelte.
- Fra de døde Troldes Hjem
- Brat sig at begive,
- Lysted ham, der søgte dem.
- Mens de var i Live;
- Skyndelig sig Helten skiød
- Op fra Bølgebunden,
- Frelst var ved de Fules Død
- Nu og Vovegrunden.
- Det var Sømænds Hovedhegn,
- Jublende paa Bølge,
- Tungt beladt med Seierstegn,
- Saae ham nu Hans Følge;
- Alle og som Een paa Stand
- Helten fløi i Møde,
- Der han, svømmende i Land,
- Steeg af Bølger røde.
- „Gud skee Lov for Drot og Ben!"
- Raabte Alle sammen,
- „Frist og rask nu her igien
- See vi ham med Gammen!"
- Vaklende der Helten stod,
- Til de Brynjen løste,
- Ned da styrted Vand og Blod,
- Som med Kar man øste;
- Længere nu tøved ei
- Kæmperne saa strage,
- Og den velbekiendte Vei
- Lagdes snart tilbage.
- Lystig det fra Klinten gik,
- Skiøndt man ei kan nægte,
- Kæmperne at bære fik
- Byrde, som var ægte:
- Fire Karle paa en Gang
- Skyde maatte Rygge,
- Ved at bære paa en Stang
- Grændels Hovedstykke.
- For dem dog det sortned godt,
- Saa de Gother fjorten
- Stod med deres kiære Drot
- Snart ved Borgeporten.
- Port og Dør sig lode op,
- Som en Mand af Vælgten
- Treen i Spidsen for sin Trop
- Frem nu Gothe-Helten,
- Traadte som velkommen Giæst
- Ind i Drikkesalen,
- Kom til Fryd og Folkefest
- Glimrende fra Valen.
- Grændels Hoved og paa Stand
- Blev i Hall at skue.
- Gysen jog det i hver Mand,
- Skræk i hver en Frue,
- Ind man det ved Haaret trak,
- Kæmperne det gotted,
- Til Uhyrets Hovedstak
- Drikkende de skotted.