Forskjell mellom versjoner av «Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 81: Linje 81:
 
:'''51.''' [[To Tryllesange (Holm)|'''To Tryllesange''']]   
 
:'''51.''' [[To Tryllesange (Holm)|'''To Tryllesange''']]   
 
:'''52.''' [[En Trylleformular (Holm)|'''En Trylleformular''']]   
 
:'''52.''' [[En Trylleformular (Holm)|'''En Trylleformular''']]   
 +
:______________
  
 +
:'''[[Bemærkninger til G. Holms Samling af Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik af H. Rink]]'''
  
  

Revisjonen fra 15. aug. 2024 kl. 20:01

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Gustav Frederik Holm (1849-1940)
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik


samlede af
Gustav Holm

Bemærkninger til Sagnsamlingen
af Hinrich Rink


Kjøbenhavn
1888


De lange Vinteraftener fordrive Angmagsalikerne med Sagn og Fortællinger, som kaldes «ukiup nalisata» ɔ: «til at forkorte Vinteren med». Ved disse Fortællinger lægges ofte mere Vægt paa at gestikulere, skrige og forandre Stemmen end paa Orden og Sammenhæng i Indholdet. Fremstillingsevnen er ofte saa stor, at en Tilskuer kan følge Fortællingens Indhold, uden at forstaa andet end enkelte Ord af Sproget.

De efterfølgende Sagn bleve i Løbet af Vinteren fortalte inde i vort Hus. Sætning for Sætning blev oversat af Tolken Johan Petersen og derpaa strax nedskrevet af mig. Naar Tolken ikke forstod Fortællerne, have disse maattet gjentage eller nærmere forklare Sætninger eller Ord, indtil Meningen var klar. Da Fortællerne naturligvis ere blevne trætte af de bestandige Afbrydelser, har det næppe kunnet undgaaes, at Sagnene fremtræde i en noget forkortet Skikkelse. Foruden disse ufrivillige Forkortelser forekommer der ogsaa andre, der hidrøre fra, at jeg har udeladt en Del hyppige Gjentagelser af de samme Optrin, ligesom ogsaa de altfor realistisk beskrevne Scener, som ikke ville kunne føres ned paa Papiret. Der bliver alligevel i begge Henseender tilstrækkeligt tilbage, til at man kan faa et Begreb om de Indfødtes Udtværen af Fortællingerne.

Som man vil se af Dr. Rinks efterfølgende Bemærkninger til Sagnsamlingen fra Angmagsalik, gjenkjendes omtrent et Dusin af Sagnene i de af ham allerede offentliggjorte fra Vestkysten af Grønland[1]; men da der alligevel selv i disse findes betydelige Afvigelser og nye Elementer, og da alle bevæge sig, endnu mere end de vestgrønlandske, udelukkende indenfor Eskimoernes oprindelige Forestillingskreds[2], har jeg ikke villet undlade at trykke Samlingen hel og holden, alene med Undtagelse af de Sagn, der i Hovedsagen ere identiske med Andre, og derfor ere sammendragne med disse.


Indhold
1. Kamikinak – (Kæmpernes Land, Akilinek)
2. Imerasugsuk – (Konen, hvis Amuletter reddede hende fra at blive spist af sin Mand)
3. Kaluluk – (Drengen, som overvinder Fjenderne ved Hjælp af Amulet og Trylleord)
4. Kunuk – (Hævneren — Trommekamp med Ungilataki — Drab af Nuerniakajik)
5. Uiartek – (Landomsejleren)
6. Uiartek og Kasagsik – (Kappestrid — Kasagsik's Søn faaer sin Overmand i Ulivatsiak)
7. Natatek – (Manden, som flytter sammen med en Timersek)
8. Den Blinde, som fik sit Syn igjen
9. Arfersiartok – (Moder og Datter, der ingen Forsørger havde)
10. Solen og Maanen
11. De to Fættere – (Kamp med Fjordboerne)
12. Matakatak – (Et Barn, røvet af Timersek'erne)
13. Pouia – (Manden, som opholdt sig hos Timersek'erne)
14. To Søstre, som legede Huslege
15. De to Drenge, som kunde opholde sig under Vandet
16. Maanens Barn
17. De Gamles Hævn over deres Sønner
18. Inurudsiak – (Hævn paa Erkilik'erne)
19. Plejebørnene – (Barne-Uhyret — Blaa Mennesker)
20. Oprindelsen til Kavdlunak'er, Timersek'er og Erkilik'er
21. Hunden, der røvede Piger
22. Navagijak – (Navnevandring)
23. Pigen, der gik over Indlandsisen til Vestkysten
24. Konen, der havde mistet Bevidstheden
25. De to Kajaker, der bleve hjulpne af Trylleord
26. En Fortælling om en stor Orm
27. Den forfulgte Angekok
28. Karrak – (Strid imellem en Angekok og hans Tartok)
29. En Tupilek-Fortælling
30. En sandfærdig Fortælling fra Angmagsalik om Maanen
31. En Maanefortælling – (Maanen vaager over at Sorg overholdes)
32. De to Angekokers Besøg hos Drabsmændene
33. Et Besøg hos Akilinek-Beboerne
34. Om Maanemanden og Erkingasek
35. Ariagsuak – (Dødninge-Trommedandsen)
36. Musatak – (Kvinden, der havde en Bjørn til Plejebarn)
37. Angeltasken og Rypen
38. Renen og «parpaligamik uniakagtagdlik» – (Dyret med Jernhale)
39. Om Rener, Moskusoxer, Harer og «Dyr med Jernhale»
40. Nukarpiartekak – (Den gamle Ungkarls Frieri)
41. Den gamle Ungkarl og Gobajak-Barnet
42. Sleterevarsusuak og Kobaluarsusuak – (Fætterne, der vilde have den samme Kone)
43. Manden, der spiste sit eget Barn
44. Folkene, der kom til at spise deres egen Broder
45. En Fortælling om Hungersnød
46. Sanimuinak's Fortælling om hvorledes han blev Angekok
47. Asiak – (Manden, der foraarsager Regn)
48. Trommesang af Pitiga
49. Igsiavik's Trommesang
50. To gamle Trommesange
51. To Tryllesange
52. En Trylleformular
______________
Bemærkninger til G. Holms Samling af Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik af H. Rink


Fodnoter


  1. »Eskimoiske Eventyr og Sagn» 1866 samt «Supplement» til samme 1871.
  2. «Østgrønlænderne i deres Forhold til Vestgrønlænderne og de øvrige Eskimostammer» af H. Rink. Geografisk Tidsskrift 8de Bind S. 143.