Stavningen af de oldislandske navne følger Jakob Benediktsson:Íslendingabók Landnámabók (Reykjavík, 1968). Fordanskning af navnene er oversætterens. De enkelte steders lokalitet er i vid udstrækning sammenholdt med Kristian Kålund:Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island, Bind 1-2, (København 1877). Hvor intet andet er anført, er henvisningerne til kapitel i Landnamsbogen efter Hauksbók. Ved henvisning til andre manuskripter står S for Sturlubók og M for Melabók. Oversigt over islandske sysler findes nederst på siden.
Noter: [Agdenæs, et Forbjerg i Norge ved Indløbet til Throndhjems Fjord. Her, hvor der forhen var en øde Strand, lod Kong Eisten indrette en Havn med et godt Skibsleje, og en Kirke bygge; og Kong Hakon Hakonsøn lod anlægge en Skanse og Brygge. Hos Saxe kaldes dette Næs Abdarnes. Det havde Navn af en gammel Konge Agde. Det er nuvær. Agdenæs, Agdernæs eller Agnæs i Fosens Fogderi. (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: ["Akrafeld eller Akrafell, og Akranæs eller Akrenæs. Akranæs er en Landstrækning med et eenligt liggende Fjeld, Akrafell eller Akrafjeld, og Gaardene Indre- og Ydre-Holm, samt Garde, i Borgefjords-Syssel søndenfor Hvidaa paa Sønderlandet i Island." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Akranes
Fordanskning: Akranæs
Beskrivelse: Gård, Vestisland
Kilder: Landnamsbogen: 21, 29, 31
Noter: Se Akrafell
Akrar (Ǫkrum)
Fordanskning: Akrar
Beskrivelse: Gård, Vestisland
Kilder: Landnamsbogen: 55
Noter:
Álfgeirsvellir
Fordanskning: Alfgeirsvellir
Beskrivelse: Slette og gård, Skagafjordsyssel, Nordsland.
Noter: "Før Almannafljot skiftede retning, blev den kaldt Raftabæk." (279)
Álmdalir
Fordanskning: Almdalene
Beskrivelse: Dal (muligvis i Trøndelagen), Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 232
Noter:
Álptá
Fordanskning: Alftaå
Beskrivelse: Flod, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 51, 53, 55
Noter:
Álptafjǫrðr 1 (enn syðri)
Fordanskning: Alftafjord i syd
Beskrivelse: Fjord, Den sydlige fjord i Søndre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 6, 245, 264, 266.
Noter: "To Fjorde af dette Navn i Østfjordene paa Østerlandet i Island, i nuvær. Søndre-Mulesyssel. De skilles fra hinanden ved Melrakkanæs. Den sydlige nærmest ved Øster-Horn fører endnu Navnet Alptefjord; den nordre hedder nu Hamarsfjord." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: ["En af Asolf opført Hytte under Øfjeldene, paa Grændsen af Rangaavalle- og Skaftefjelds-Sysler eller Sønderlandet og Østerlandet i Island." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Áss 1
Fordanskning: Ås
Beskrivelse: Område og gård, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
Noter: ["En Ø, der havde Navn efter Atle Jarl, som blev begravet der (hvorom ogsaa i Heimskringla og Egilssaga). Den laa i Landskabet Fjale i Norge. Nuvær. Atleø eller Hatleø i Vilnæs Sogn, Askevolds Præstegjeld, i Søndfjord." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Auðartoptir
Fordanskning: Audstoft
Beskrivelse: Gård, Dalasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: S97
Noter:
Auðkúlustaðir
Fordanskning: Audkulasted
Beskrivelse: Gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 148
Noter:
Auðnar
Fordanskning: Audnar
Beskrivelse: Gård, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 297.
Noter:
Auðólfsstaðir
Fordanskning: Audolfssted
Beskrivelse: Gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 151
Noter:
Auðsstaðir
Fordanskning: Audssted
Beskrivelse: Gård, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 26
Noter:
Auðunarstaðir
Fordanskning: Audunsted
Beskrivelse: Gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 143
Noter:
Augastaðir
Fordanskning: Augasted
Beskrivelse: Gård, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 27
Noter:
Aurriðaá
Fordanskning: Aurridaå
Beskrivelse: Flod og gård, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
Beskrivelse: Fjeld eller jøkel ved Grønlands sydspids.
Kilder: Landnamsbogen: 77
Noter: [Paa sin Opdagelsesrejse til Grønland sejlede Erik den Røde ud fra Snefjeldsnæs paa Island; han fandt Grønland, og kom til det Sted, som han kaldte Midjøkul, det hedder nu Blaasærk; og derfra sejlede han langs med Kysten imod Syden. Denne Midjøkel, den midterste Jøkel eller Iisfjeld, hvis Navn forudsætter flere bekjendte, maa altsaa have været paa den østlige Side af Grønland, maaskee ved det Sted, som nu kaldes Kap Løvenørn eller Kolberger Heide. (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Vig på Vestfjordene, Isefjordsyssel, Nordvestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 116
Noter:
Borðeyrr
Fordanskning: Bordøre
Beskrivelse: Landtange og gård ved Hrútafjǫrðr, Strandasyssel, Nordvestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 136, 137
Noter:
Borg
Fordanskning: Borg
Beskrivelse: Gård, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 56
Noter: Egil Skallagrimsons gård. ["Borg, et af de i Oldtiden mest omtalte Steder paa Island; en Gaard, som blev anlagt af Skallegrim, og siden beboedes af hans Slægt, de saakaldte Myremænd. Den ligger i Sognet Borgething, hvor Kirken endnu staaer paa Borg, i Myresyssel paa Vesterlandet. Kirken, der var den ældste i Syslet, blev først bygget af Thorsteen Egilsøn. Paa Kirkegaarden findes Gravstenen over Kjartan Olafsøn, een af de vigtigste Runestene paa Island; den er afbildet i Eggert Olafsøns Rejse i Island. (Se om Gaarden Borg især Egilssaga)." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: ["Borgefjord, en Fjord paa den vestlige Side af Island, mellem Borgefjords-Syssel og Myre-Syssel. Den fik Navn af Gaarden Borg. Indbyggerne i Borgefjordssyssel kaldes efter den Borgfjordinger." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: Erik den Rødes gård. ["Brattahlid eller Brattelid, den Gaard, paa hvilken Grønlands Opdager Erik den Røde boede, og efter ham Hans Søn, Leif den Lykkelige, i Eriksfjord paa den saakaldte Østerbygd i Grønland. Jf. Eriksfjord."] (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)
Noter: Ikke færre end syv forskellige gårde kendes af dette navn. En i Borgarfjordsyssel, en i Dalasyssel, en i Hunavatssyssel, en i Rangarvallasyssel, to i Skaftafellssyssel og en i Snefjældsnessyssel.
Noter: [Bredefjord, En stor Fjord paa den vestlige Side af Island imellem Snefjeldsnæs og Bardestrand, og efter hvilken Bredefjordsdale eller Dale-Syssel har Navn. Fjorden selv fik sit Navn af Thorolf Mosterskjæg." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Britternes land. I sagaerne skelnes mellem Bretland og England, Bretland menes hovedsageligt at have betegnet Wales.
Kilder: Landnamsbogen: 1
Noter: ["De gamle Britters Land; derved kunde altsaa forstaaes hele England (Bretenland), og til denne gamle Betydning sigtes i kongesagaerne; men i Islændersagaerne betegner det kun disse Britters senere Bopæle i Wales (Britland), og der gjøres altid Forskjel paa England, Angelsaxernes Land, og Bretland, Britternes Land. (Ogsaa her, hvor Bretland i Verset synes at være sat isteden for England, og være eensbetydende med dette, findes i Originalen Tillægsordet: engelsk). Dette Landskab havde ogsaa sine egne Jarler: paa Palnetokes Tid nævnes Stefner Jarl i Bretland, og andre paa Kong Adelsteens Tid (Egilssaga), og paa den norske Konge Magnus Barfods Tid. Desuden siges Øen Øngelsø (Anglesea) at udgjøre en Trediedeel af Bretland, hvoraf let skjønnes, at dette ikke kan være hele England." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: "En Fjord, der laa i Landskabet Fjale i Sogn. Nuvær. Dalsfjord i den sydlige Deel af Søndfjord i Norge, hvoraf en Deel hørte til det gamle Landskab Fjale." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: ["Danmark, med Indbyggerne Daner, Danske, Danerige, Danevælde. Ved Danmark eller Danerige, de Danskes Land eller Rige, forstaaes det egentlige Danmark; ved Danevælde derimod hele det danske Herredømme med alle dets underliggende Landskaber; meget ofte bruges dog disse Benævnelser i Flæng. . . Det gamle Danmark omgaves, som nu, af Østersøen og Nordsøen, men grænsede mod Norden til de svenske Gotlande, hvor Gotelven dannede Grændsen imellem de tre nordiske Riger. Mod Syden stødte det ved Eideren til Saxland eller Holtseteland og Vindland, samt til Frisland, som, skjøndt det strakte sig nordenfor Eideren, eftersom det beboedes af en anden Folkestamme, ikke regnedes til det egentlige Danmark. . . Det stod i Handelsforbindelse især med England, Norge og de østlige Lande. Kongen kaldes Danekonge, o. s. v. De enkelte Landskaber, af hvilke Danmark bestod, vare: Skaane, Halland, Bleking, Sjælland, Fyen og Jylland." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Deildará 1
Fordanskning: Deildarå
Beskrivelse: Flod, Skagafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 172, 173.
Noter:
Deildará 2
Fordanskning: Deildarå(er)
Beskrivelse: To floder, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Beskrivelse: Bane, strækning på Kjølvejen, indre højland.
Kilder: Landnamsbogen: 169
Noter:
Dufþaksholt
Fordanskning: Duftaksholt
Beskrivelse: Gård, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 303, 309.
Noter:
Dufþaksskor
Fordanskning: Duftaks Skær
Beskrivelse: Skær, Vestmannaøerne, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 8
Noter:
Dumbshaf
Fordanskning: Ishavet
Beskrivelse: Havet nord for Island.
Kilder: Landnamsbogen: S218
Noter:
Dyflinn
Fordanskning: Dublin
Beskrivelse: Dublin (kan også betegne selve landet Irland.)
Kilder: Landnamsbogen: 2, S31, 82
Noter: "Dublin og Dublinskire eller efter den gamle nordiske Udtale Dyflin; hos Saxe Duflynum. Nuvær. By Dublin i Irland. Om den Handel, som Nordboerne dreve paa dette Sted taler kongesagaerne. Den fandt allerede Sted paa Harald Haarfagers Tid. Dublinskire eller Dyflinarskire er nuvær. Grevskab Dublin." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: Se også Bretland. [”England. Indbyggerne: Angler eller Engler, eller Engellænder, Engelskmænd. Nuværende Kongerige England, eet af de for Nordboerne vigtigste Lande i Vesterlandene. Det er egentlig kun den Deel af nuvær. England, som beboedes af Angelsaxerne, saa at Bretland eller nuvær. Wales i Almindelighed meget nøjagtig adskilles derfra. I Fortalen til Landnama forekommer rigtignok Bretland som det almindelige Navn, men det er her en Oversættelse af Britanien. Derfor nævnes ogsaa særskilt Northumberland, der tillige var beboet af Norske og andre Folk fra Norden; samt tilligemed Bretland Kumraland eller Kumberland, som var beboet af Kymrer.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Fjale, Fjalir, Fialer. Et Landskab i det midterste Norge, som udgjorde en Deel af Sogn eller Sygnefylke; saaledes siges f. Ex. Dalsfjord at ligge paa Fjale i Sogn. Det udgjorde den sydlige Deel af nuvær. Søndfjord, og strakte sig op til Stavenæs, der udtrykkelig siges at ligge paa Fjale; ved dette Sted, i Stavenæsvaag paa Fjale, holdtes nemlig Slaget imellem Hakon Jarl Grjotgardsøn og Atle Jarl (Heimskringla); det er nuværende Stangfjord, en Deel af Stafjorden, sønden og vestenfor Stavenæsset, i Askevolds Sogn og Præstegjeld i Søndfjord. Landskabet udgjorde da den sydlige og østlige Deel af nuværende Søndfjord, nemlig Askevolds og begge Dale Skibsreder.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Flokavarde eller Flokes Varde, et Sted, hvor Rogeland og Hordeland mødes, d. e. grænse sammen, fra hvilket Floke sejlede ud ved sin Opdagelsesrejse til Island. Ved nuvær. Fjeld Ryvarden eller Ryvaren paa den sydlige Grændse af Syd-Hordeland i Norge, nordenfor Smørsund, der ved samme Lejlighed nævnes i Landn. 1, 2.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Flugumýrr
Fordanskning: Flugimyre
Beskrivelse: Gård og mose, Skagafjordsyssel, Nordisland.
Noter: [”Færøer, Beboerne Færeinger eller Færøboer. Den bekjendte Øgruppe Færøerne. Navnet betyder Faareøerne. Øernes Antal angives at være atten. De bleve først besøgte paa enkelte Steder af Munke fra de skotske Øer, der nedsatte sig her som Eneboer, men snart bleve forjagede af norske Vikinger. Den første Nordmand, som nedsatte sig her, var Grim Kamban; efterhaanden befolkedes Øerne af flere, især da Harald Haarfager bemægtigede sig Enevældet. Skjøndt disse Øer oprindelig vare uafhængige, tilegnede de norske Konger sig dog snart Overherredømmet: Hafgrim paa Syderø havde saaledes den ene Halvdeel til Leen af Harald Graafeld, Brødrene Brester og Beiner paa Skufø den anden af Hakon Jarl. Senere nævnes adskillige andre Mænd, blandt hvilke Sigmund Brestersøn er den mest bekjendte. Han fik alle Øerne til Leen af Olaf Tryggvesøn og kristnede dem. Jf. iøvrigt Færøingesaga. Af disse Øer nævnes: Strømø, Sandø, Skufø, Dimon, Syderø, Østerø, og Nordøerne, hvoriblandt Svinø. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: Det navn, som Gardar den Svenske først gav Island.
Garpsdalr
Fordanskning: Garpsdal
Beskrivelse: Gård og dal, Bardastrandsyssel, Vestfjordene.
Kilder: Landnamsbogen: 91
Noter:
Gaular
Fordanskning: Gaular
Beskrivelse: Gaular, Vestnorge.
Kilder: Landnamsbogen: 6, 12, 305, 315, 323
Noter: [”Gaular, Gule. Bekjendt af Atle Jarl hin Mjove, hvorom ogsaa Egilssaga, Halfdan Svartes Saga, og Harald Haarfagers Saga; her var ogsaa et anseeligt Hovedtempel, som forestodes af Thorbjørn Herse af Fjalefylke, og hvortil man søgte fra Fjordene, Fjale og Sogn; see Landnama og Egilssaga. To Landstrækninger af dette Navn forekomme i Norge, nemlig Gulen Skibsrede i Sogn, og Egnen omkring Nord- og Mid-Gulenfjord og Gaarden Søndre-Gulen i Kinds Præstegjeld i Søndfjord, samt Gauldalen med Gaulelven i Indre-Holmedals Præstegjeld sammesteds. Flere have antaget det sidste Sted, og navnlig Gaarden Ousen i Bøgstad Sogn, for at have været ikke blot Atle Jarls og Arnbjørn Herses Sæde, men endog for det Sted, hvor det gamle Gulething holdtes. At det her meente Sted laa i Fjordene eller Fjale synes at følge af Brudstykket om Fornjot.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Dal og gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 151
Noter:
Geiradalr
Fordanskning: Geiradal
Beskrivelse: Dal i Kroksfjord, Bardastrandsyssel, Vestfjordene.
Kilder: Landnamsbogen: 220.
Noter:
Geirastaðir
Fordanskning: Geirasted
Beskrivelse: Gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 220.
Noter:
Geirhildarvatn
Fordanskning: Geirhildsøen
Beskrivelse: Sø, Shetlandsøerne.
Kilder: Landnamsbogen: 5
Noter: [”Geirhildssø, en Sø paa Hjaltland eller nuvær. Shetland nordenfor Skotland, kaldet saaledes efter Flokes Datter Geirhild, som druknede der. Formodentlig paa Øen Mainland; det er vel ikke at vente, at dette Navn endnu skulde være til, men det bør dog bemærkes, at der ligger en Hilderswik paa den nordvestlige Ende af Øen Mainland. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Grønland, opdaget af Islænderen Erik den Røde. Den Deel, som Nordboerne nedsatte sig paa, deles i to Dele: den østre og vestre Bygd, adskilte ved en stor Fjord, Eriksfjorden, og begge liggende paa Grønlands vestlige Side. Bispestrædet var i Garde. I de fabelagtige Sagaer nævnes et andet ubeboet Grønland eller Grønlands Ubygder paa Nordkysten af Asien, med en Kyst Svalbard og ved Elivaager, imellem Jøtunheim og Smameyjaland (Samojedernes Land). I Grunden falde begge disse Grønlande sammen, thi man tænkte sig efter de senere geografiske Forestillinger det amerikanske Grønland og Vinland det Gode over imod Asien langs med Ishavet. Ginungagap, Elivaager, Svalbard, Garde o. s. v. forekomme derfor ved begge Grønlande.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Grœnavatn
Fordanskning: Grænavatn
Beskrivelse: Sø og gård, Søndre Tingøsyssel, Nordisland.
Noter: [”Gufaa og Gufaa Munding, en Flod, der falder i Borgefjord, og ofte omtales som Landingssted paa Myrerne; i Myre-Syssel paa Vesterlandet i Island. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: Ketil Gufa havde svært ved at finde land, hvor han kunne slå sig ned. Inden dette lykkedes boede han flere midlertidige steder, som han kaldte Gufuskåle.
Noter: [”Gunbjørns Skjær. Nogle Skjær paa den østlige Kyst af Grønland, kaldte saaledes efter deres Opdager Gunbjørn. Man formoder det er de saakaldte Danells Øer. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Dalstrøg (omtrent Hallingdal), Østlandet i Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 57
Noter: [”Haddingedalen, en Landstrækning i det sydlige Norge, som skal have faaet Navn efter Raums Søn Hadding, under hvem det var forenet med Thelemarken. Det havde en Tid lang sine egne Konger; men nævnes sjelden. Det svarer omtrent til nuvær. Hallingdal, eller Næs og Aals Præstegjelde, i Ringeriges og Hallingdals Fogderi. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Hafersfjord, Hafursfjord, eller Hafersvaag. Særdeles bekjendt af det i denne Fjord holdte store Søslag, i hvilket Kong Harald Haarfager overvandt flere forenede norske Konger fra Hordeland, Rogeland, Agde og Thelemarken, og ved hvilken Sejer han befæstede sit Enevoldsherredømme over Norge. Dette beskrives omstændeligere i Heimskringla i Harald Haarfagers Saga og i Egilssaga, hvor der tillige siges, at Slaget holdtes nordenfor Jæderen. . . Det skal efter Sagnet have staaet i den indre Hafsfjord i Nærheden af Sømsøerne; rundt om Fjorden findes en Mængde Bautastene og Gravhøje, af hvilke een kaldes Sotes Houg eller Høj, som man antager at være Sote Jarls fra Rogeland, der faldt i Slaget. Derimod antage andre, blandt hvilke Sv. Grundtvig, at Slaget ikke stod i nuvær. Hafsvaag, men, efter de Gamles Angivelse, nordenfor Jæderen, og Hafersfjord vilde da være nuværende Bukkenfjord, det er den Deel af den store Stavangerfjord, som gaaer ind til Byen Stavanger; Navnet Bukkenfjord maatte da antages for at være en Oversættelse af det oldnordiske Hafursfjörðr, en Buk. Men foruden de nysanførte Oldtidsminder taler maaskee selve Navnet herimod, da Bukkenfjord vel har sit Navn af Øerne Bukken eller Bokn.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Hafsbotn
Fordanskning: Det yderste hav
Beskrivelse: Nordishavet omkring Svalbard
Kilder: Landnamsbogen: 2
Noter:
Háfslœkr
Fordanskning: Havsbæk
Beskrivelse: Vandløb, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 50
Noter:
Hagagarðr
Fordanskning: Hagagard
Beskrivelse: Lokalitet, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 340
Noter:
Haganes
Fordanskning: Haganæs
Beskrivelse: Næs og gård, Skagafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 178
Noter:
Hagi 1
Fordanskning: Hagi
Beskrivelse: Gård, Bardastrandsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 122
Noter:
Hagi 2
Fordanskning: Hagi
Beskrivelse: Gård i Gnupverjarep, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 335
Noter:
Hagi inn forni
Fordanskning: Gamle Hagi
Beskrivelse: Gård, Eyjafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 189.
Noter: Samme som Fornhagi
Hakaskarð
Fordanskning: Hakeskard
Beskrivelse: Kløft, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 338
Noter:
Hákonarstaðir
Fordanskning: Hakonssted
Beskrivelse: Gård, Nordre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 236
Noter:
Hallarmúli
Fordanskning: Hallarmule
Beskrivelse: Fjeld, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 34
Noter:
Hallbjarnarvǫrður
Fordanskning: Halbjørnsvarderne
Beskrivelse: Varder, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 122, 343
Noter:
Hallgeirsey
Fordanskning: Halgeirsø
Beskrivelse: Gård, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 308.
Noter:
Hallkelshólar
Fordanskning: Halkelsbakkerne
Beskrivelse: Bakker og gård, Arnessyssel, Sydvestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 343
Noter:
Hallkelsstaðir
Fordanskning: Halkelssted
Beskrivelse: Gård, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 24, 31
Noter:
Hallsteinsnes
Fordanskning: Halsteinsnæs
Beskrivelse: Næs og gård, Bardastrandsyssel, Vestisland.
Noter: [”Helgeland, Halogeland, Indbyggerne Helgelænder eller Haleyer. Det nordligste Landskab i det egentlige Norge imellem Nummedalen og Finmarken. Det indbefattede omtrent nuvær. Helgelands, Saltens og Senjens Fogderier. Den nordlige Deel deraf, eller Senjens Fogderi, henføres dog ogsaa i Sagaerne til Finmarken, ligesom den i Ketil Hængs og flere lignende Sagaer i den ældste Tid siges at være beboet af Finner, Jøtner og Trolde. Landet skal have Navn af Loge eller Haloge (den høje Loge), hvorfor ogsaa den ældste Form er Halogeland eller Haalogeland. Dets ældste Historie er tildeels fabelagtig. Efter at det var undertvunget af Harald Haarfager, blev det bestyret af Leensmænd, af hvilke adskillige anseelige Mænd nævnes i Historien, som Harek fra Thjotta, Asmund Grankelsøn, Thorer Hund, o. fl. Da disse tillige i Almindelighed havde Finnefærden eller hævede Kongens Skat i Finmarken, maatte det ogsaa være dygtige Mænd. Landet havde Fuglefangst, Sælfangst, Æggesamling og betydeligt Fiskeri, især paa de Vær, som laae ud til Havs, og et betydeligt Marked holdtes ved Øen Vaage. Hos Saxe forekommer det under Navnet Halogia.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Háls 1
Fordanskning: Hals
Beskrivelse: Fjeld/højderyg i Dyrefjord, Isefjordsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 109, 110, 111
Noter: Omtales både i ental [fx Ydre Hals (enn ytri) i modsætning til Indre Hals] og i flertal - Halsene.
Beskrivelse: Lille dal, Bardastrandsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 174
Noter:
Hjaltland
Fordanskning: Shetlandsøerne
Beskrivelse: Shetlandsøerne.
Kilder: Landnamsbogen: 2, 5, 202
Noter: [Hjaltland, Hetland. Nuvær. Shetlandsøer nordenfor Skotland, forhen hørende til Norge. I Sagaerne forekommer kun Hjaltland, hvorved menes Hovedøen Mainland, og Bridøsund imellem den og Øen Bressay; men andre Steder forekomme ogsaa nogle af de mindre Øer, som Mosø (Egilssaga), nu Mousa; Aumst (Ørkenøernes Saga), nu Unst. Navnet Hjaltland er det samme som det nuværende, der forhen skreves Yealtaland (d. e. Hjaltaland), senere Jetland, hvilket ligefrem svarer til det nordiske Heatland, som forekommer i Ørkenøernes Saga.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [Holmgaard, Et stort Rige med en Borg eller By af samme Navn, i den nordlige Deel af Garderige. Med dette Rige stode Nordboeme i idelig Forbindelse. Navnet tilkommer nærmest Landet imellem Ladoga og Onega, der næsten dannede en Ø (Holm) omgivet af Moradser, Søer og Floder; men derfra strakte dette Rige sig deels noget mod Syden, deels fra Søen Ladoga over mod det hvide Hav, hvor Navnet bevaredes i Cholmogorod omkring Dvina og Byen Kolmogory ved denne Flod. Man finder ogsaa Navnet i Ulmerugien imellem Ladoga og Peipus, hvor det stødte til Palteskja. Byen Holmgaard er det bekjendte af Rurik anlagte Novgorod eller Stor-Novgorod ved Floden Wolchow.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: "En Ø med en Gaard, hvor Ketil Hæng boede. (Jf. Egilssaga Kap. 1. Ketil Hængs Saga, Kap. 1. Landn. 5, 3). Den laa udenfor Nummedalen i det nordlige Norge; efter Schøning paa nuvær. Ø Ydre-Vikten. Navnet har ellers Lighed med nuvær. Ramstad (forhen Rafnstad) som ligger strax nordenfor Foldenfjord i Nummedalen. Paa Rafnista holdtes, efter Heimskr. Thing for Nummedølerne og Helgelænderne, hvilket henføres til Throndenæsthing." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Fjord og gård, Snefjældsnessyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 70, 71, 72
Noter:
Hraunslœkr
Fordanskning: Raunsbæk
Beskrivelse: Bæk, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 331
Noter:
Hreiðarsgerði
Fordanskning: Reidarsgærde
Beskrivelse: Snefjældsnessyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 63
Noter:
Hringaríki
Fordanskning: Ringerike
Beskrivelse: Østl. Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 13, 72, 184
Noter: [”Ringerige. Det udgjorde et af de vigtigste Riger i det sydlige Norge, og henregnedes undertiden til de saakaldte Oplande. Det fik Navn efter Raums Søn Ring, som tillige herskede over Valders; hans Søn var Halfdan den Gamle, fra hvis Søn Dag Slægten Døglingerne nedstammede. Af senere Konger og Regenter ere især bekjendte: Sigurd Hjort, der boede paa Gaarden Steen (Fortælling om Ragnars Sønner) i Hole Sogn, og hvis Datter var gift med Halfdan Svarte; Harald Haarfagers Søn Sigurd Rise, og hans Sønnesøn, Sigurd Syr, Olaf den Helliges Stiffader, som skal have boet paa Gaardene Bønsnæs i Hole Sogn. Foruden det egentlige Ringerige, den østlige Deel af nuværende Ringerige og Hallingdals Fogderi, indbefattedes herunder tillige Modum i Buskeruds Fogderi og Nummedal i Nummedals Fogderi. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Område med lava, Guldbringesyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 350, 351, 353
Noter:
Hvatastaðir
Fordanskning: Hvatested
Beskrivelse: Gård, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 146
Noter:
Hvinir
Fordanskning: Hvine
Beskrivelse: Område i det sydlige Norge..
Kilder: Landnamsbogen: S229.
Noter:
Hvinisfjǫrðr
Fordanskning: Hvinefjord
Beskrivelse: Kvinesdal ved Fedafjorden, Norge.
Kilder: Landnamsbogen: S217
Noter:
Hvinverjadalr
Fordanskning: Hvinverjadal
Beskrivelse: Dal i det indre højland.
Kilder: Landnamsbogen: 162, 169, S229, 195.
Noter:
Hvítá 1
Fordanskning: Hvidå
Beskrivelse: Flod, Borgarfjordsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 24, 27, 29, 30, 31, 34, 35
Noter: [”Hvidaa, Hvitaa, Hvitaaside, en Flod, der falder ud i Borgefjord, og danner Grændsen imellem Borgefjords- og Myre-Sysler paa den vestlige Side af Island. Hvitaaside er Landstrækningen langsmed denne Flod; en Sveit i Myre-Syssel hedder saaledes. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Hvítá 2
Fordanskning: Hvidå
Beskrivelse: Flod, Arnessyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 332, 339
Noter:
Hvítársíða
Fordanskning: Hvidåside
Beskrivelse: Område ved Borgarfjǫrðr, Myrasyssel, Vestisland.
Noter: [”Irland, med Indbyggerne Irer, Irsk. Øen Irland blev tidlig besøgt af Nordmændene, som erobrede en Deel deraf, og stiftede flere Smaariger. De første, som bemægtigede sig Dublin, vare Kong Harald Haarfagers Sønner, Thorgils og Frode (Heimskr.). Siden blev denne Landstrækning indtaget af Hærkongen, Olaf den Hvide, der tilsatte Livet i et Slag, da han søgte at udvide sine Erobringer. (Landn.). Magnus Barfod bemægtigede sig, som der fortælles i hans Saga, en stor Deel af Landet, men faldt ogsaa her, da han trængte dybere ind i Ulster. Ogsaa ved Hakon Hakonsøns Tog til Syderøerne omtales denne Ø, som søgte Hjælp hos ham imod Englænderne. At Nordboerne besøgte Irland, er med Hensyn til Norden selv især blevet vigtigt, fordi det var her de indhentede Efterretninger om fjerne Lande, især om Amerika eller Lande i dets Nærhed. Foruden Dublinerskire nævnes her Landskaberne Connaught og Ulster, og nogle enkelte Steder. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Írland et mikla
Fordanskning: Store Irland /Irland det Store
Beskrivelse: Andet navn for sagnlandet Hvidemandsland (Hvítramannaland)
Noter: [”Island, Islændere. Øen Island blev først opdaget af en dansk Mand, Gardar, efter hvem den fik Navnet Gardarsholm, derpaa besøgt af en Viking fra Færøerne, Nadod, som kaldte den Sneland, og endelig af en norsk Viking Floke, som kaldte den Island. Før denne Tid havde dog Øen været gjæstet af nogle enkelte Munke, som efterhaanden vandrede fra Øerne ved Skotland nordpaa til Færøerne og endelig til dette fjerne Land; disse Øens første Beboere kaldte de senere Nordmænd Paper (papæ, Fædre) og de Steder, hvor de havde boet paa Østerlandet, Papø, og Papyle. Den første Nordmand, som tog Land eller nedsatte sig paa Øen, eller, med det gamle Udtryk, den første Landnamsmand, var Ingolf, som nedsatte sig i Reykjavik. Derefter blev Øen især formedelst Harald Haarfagers Erobringer i Norge bebygget af Nordmænd, dog ogsaa af enkelte Nybyggere fra Danmark og Sverrig, Færøerne, Ørkenøerne og flere skotske Øer. De dannede først enkelte smaae Familiestater, som ved Althingets Stiftelse forenedes i een Fristat; og det hele Land inddeeltes nu i fire Fjerdinger efter de fire Verdenskanter: Sønderlandet, Vesterlandet, Nordlandet og Østfjordene. Ligesom Kristendommen blev indført ved de norske Kongers Bestræbelser, saa søgte de ogsaa at tilvende sig Herredømme over Øen; Olaf den Hellige attraaede Øen Grimsø, for at have et fast Punkt til at undertvinge Island, men alle saadanne Forsøg mislykkedes indtil Hakon Hakonsøns Tider, da Stormændenes Uenighed banede Vejen for Norges Konger til at underkaste sig Øen, hvilket fuldendtes under hans Søn Magnus. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Jæderen eller Jædder, med Indbyggerne Jæderboer. Landskabet Jæder eller Jadar udgjør den nordvestlige fremstaaende Deel af Rogeland eller Ryfylke i Norge. Søndenfor samme laa Egersund eller Eikundesund; nordenfor samme Stavanger; Grændsen var altsaa den samme, som nu. Navnet er oldnord. Jaðar, en Kant, og er taget af Landets naturlige Dannelse, ligesom Jæderen eller Jedderen paa Øen Møen i Danmark, og det eensbetydende Kent eller Kanten i England. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Jafnaskarð (Jannaskarð)
Fordanskning: Jamnaskard
Beskrivelse: Bjergpas og gård, Myrasyssel, Vestisland.
Noter: [”Katanæs, Katenæs eller Næsset i Skotland. Herved forstaaes deels hele Landskabet Caithness eller Caithness Shire, den nordligste Deel af Skotland, som en Tidlang besades af Nordboerne, deels det nordlig udgaaende Næs af samme, med Forbjerget Dungsbyhead, hvor Byen Dungsby ligger. See ogsaa Landn. men især Ørkenøernes Saga, hvor man paa Katanæs finder nævnet: Thorsdalen, Kalvedalen, og paa Grændsen af Katanæs og Suderland Eisteensdalen, Floden Thorsaa, nu Thurso, samt Byerne Dungalsbæ, nu Dungsby, Vik, nu Wick, Thrasvik, nu Freshwick, Fors, nu Fors, og flere Steder. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Kjalernæs. Det fra Fjeldet Esjan udgaaende Næs i Kjose-Syssel paa Sønderlandet i Island. Her holdtes det saakaldte Kjalarnæs-Thing, som var det vigtigste paa Island førend Althinget blev stiftet. (Landn. og Islendingebog). ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Middelfartsund. Nuvær. Lille Belt imellen Fyen og Jylland i Danmark. Sundet har Navn efter Stedet Middelfart, forhen Medelfar, d. e. som Svend Aagesen ogsaa oversætter det, Medius transitus, den midterste Overfart, rimeligviis et Fiskerleje, der hvor nu Byen Middelfart ligger. Der har da ogsaa, som Navnet viser, i Oldtiden eller Middelalderen været en Overfart fra Fyen til Jylland nordenfor Medelfar, og en anden Søndenfor samme. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Miklegaard, Myklegaard. Hovedstaden i det græske Kejserdømme; hos Saxe Byzantium; efter Kejser Konstantin kaldt Konstantinopel. Nordboerne kaldte denne berømte Hovedstad Miklegaard, den store Gaard (Stad, Hof). I denne By omtales: Kirken Ægisif, Hagiosophia, den mest udmærkede i hele Verden i Bygning og Størrelse (Werlauff Symbol ad. Geograph. Med. Ævi.). Peterskirken, Olafskirken, bygget af Kong Kirjalar eller Kejser Alerius efter Toget til Bløkumannaland, og indviet til den norske Helgen Kong Olaf den Hellige, hvis Sværd Hneiter bevaredes her over Alteret; til den søgte Væringerne. Samt et Kapel, indviet til Olaf den Hellige paa et Sted, hvor han aabenbarede sig for Harald Haardraade. Desuden nævnes Kejserens Slot Laktjarne eller rettere Blacherne (Heimskringla); hans Poloter eller Skatkamre; Borgporten Guldvarta eller den gyldne; samt de store Kamplege paa Padreim eller Hippodromos. Byen kaldes ogsaa Fruens eller Kejserindens Stad, efter Kejserinde Zoe, og Kejseren kaldes efter Hovedstaden Miklegaardskejser. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Gård i Mossfellssveit, Kjossyssel, Sydvestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 346
Noter:
Mostr
Fordanskning: Mostar
Beskrivelse: Ø, vestl. Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 73
Noter: [”Morster, Moster. Fra denne Ø var Thora Mosterstang, Kong Hakon Adelsteensfostres Moder. Kong Olaf Tryggvesøn landede her, da han fra Irland kom til Norge, og bemægtigede sig Riget; og han byggede her den første Kirke. Thangbrand var Præst her, førend han sendtes over at kristne Island. Thorolf Mostreskjæg havde Tilnavn efter denne Ø. (ligesaa en anden Mand af samme Navn, en af Islands Landsnamsmænd). Nuvær. Ø Moster eller Møgster i Sognet af samme Navn, Findaas Præstegjeld, i Syd-Hordeland i Norge. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Múli í Álptafirði
Fordanskning: Mule
Beskrivelse: Fjeld i Søndre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 266, 267.
Noter:
Múli í Biskupstungum
Fordanskning: Mule
Beskrivelse: Fjeld i Biskopstunge, Arnessyssel, Sydisland.
Noter: Kaldes også Eyfirðingafjórðungr (Eyjafjords-fjerdingen).
Norðmandí
Fordanskning: Normandiet
Beskrivelse: Normandiet, Frankrig.
Kilder: Landnamsbogen: 270
Noter:
Norðmœrr
Fordanskning: Nordmøre
Beskrivelse: Egn, Nord-Trøndelag, Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 284
Noter:
Norðrá 1
Fordanskning: Nordå
Beskrivelse: Flod, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 38, 40, 46
Noter:
Norðrá 2
Fordanskning: Nordå
Beskrivelse: Flod, Skagafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 163, 167
Noter:
Norðrárdalr 1
Fordanskning: Nordådal
Beskrivelse: Dal, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 39, 41, 47
Noter:
Norðrárdalr 2
Fordanskning: Nordådal
Beskrivelse: Dal, Skagafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 168
Noter:
Norðrfjǫrðr
Fordanskning: Nordfjord
Beskrivelse: Fjord, Søndre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 253.
Noter:
Norðrlǫnd
Fordanskning: Norden
Beskrivelse: De nordiske lande.
Kilder: Landnamsbogen: 5
Noter: [”Nordiske Lande, Norden. Ved dette Udtryk, Norðrlönd, forstaaes alle de nordiske Lande og Riger, saavidt som den danske Tunge eller det oldnordiske Sprog taltes. Det indbefatter altsaa nærmest Danmark, Norge og Sverrig, samt de Lande, som de derfra udvandrede Folk bebyggede, især Færøerne og Island, thi her herskede det samme Sprog, som i det øvrige Norden, og Beboerne hørte til samme Folkestamme. Derfor synes endog England eller en Deel af samme at henføres til Nordlandene, naar der f. Ex. siges, at England af alle nordiske Lande er rigest paa myntede Penge. Til Nordlandene eller de nordiske Lande hørte derimod ikke Finmarken eller de hosliggende Dele af det nordlige Norge og Sverrig, thi hvorvel disse Lande ligge i Norden, vare de dog beboede af en fra Nordboerne aldeles forskjellig Stamme, Finnerne, som talte et grundforskjelligt Sprog; endnu mindre de østligere Landstrækninger i Norden, som henhørte til Østerleden. I Følge den gamle Talebrug henhørte heller ikke Ørkenøerne, Syderøerneog de øvrige Øer ved Skotland til Nordlandene, men til Vesterlandene, end skjøndt de for en stor Deel vare beboede og beherskede af Norske.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Norge, med Indbyggerne Nordmænd, Norsk Tungemaal. Nuvær. Kongerige Norge. Navnet Norvegr, Nors Vej, forklares efter de Gamle af Kongenavnet Nor eller Nore; og oprindelig skulde da ved det egentlige Norge forstaaes den Strækning, som denne Konge indtog, eller Landene fra Jøtunheim til Alfheim med alt hvad der ligger vestenfor samme; derimod fik de nordligere Strækninger, Throndhjem, Nummedalen og Helgeland, først senere sine egne Navne. Indbyggernes Navn, Nordmænd (Norðmenn eller norrænir menn, Gunlaugssaga) leder derimod til at forklare Landets Navn af Nord, saa at Norvegr staaer for Norðvegr eller Landet imod Norden. Det hele norske Rige indbefattede deels det egentlige Norge, deels dets Bilande eller Skatlande, nemlig Færøerne, Island, Grønland, Ørkenøerne, Syderøerne, Man, og flere Øer ved Skotland, samt Jæmteland, Helsingeland og Herjedalen. Det egentlige Norges gamle Grændse (landamæri) fulgte Floden Gøtelven op til Væneren, derpaa Grændserne af Landskabet Marker til Eideskov, og saa Bjergkjeden Kjølen indtil Finmarken. Mod Syden var Gøtelven fra ældgammel Tid Grændsefloden mod Sverrig (eller Gølandene) og Danmark…” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Ørkenøer, Indbyggerne Ørkenøinger. En bekjendt Øgruppe nordenfor Skotland. Navnet udledes, efter Camden, af Argath, d. e. ovenfor Cath (Caithness), og forklares af andre ved Inche Tore, Hvaløerne; men uden Tvivl er det nordisk, og kommer da af orkn, en Sælhund, saa at Orkneyjar betyder Sælhundeøerne. Disse Øer, som meget tidlig bleve hjemsøgte af nordiske Vikinger, vare beboede af to Folkeslag, kaldte Peti (Pikter) og Pape (kristne Munke), hvilke ganske bleve udryddede af de Norske, der begyndte at nedsætte sig her paa Harald Haarfagers Tid. Under denne Konge kom Øerne allerede under norsk Overherredømme, og regjeredes af Jarler, hvis Historie fortælles deels i Kongesagaerne, deels udførlig i Ørkenøernes Saga. De udvidede ogsaa af og til deres Herredømme over den nordlige Deel af Skotland. Øernes gamle Navn, Petland eller Piktland, findes endnu i Petlandsfjorden imellem disse Øer og Skotland. De beboede Øers Antal angives til fem og tyve. De vigtigste, som forekomme i Kongesagaerne, ere: Rosø, (Mainland) med Byen Kirkevaag (Kirkwal), Viger (Wire), Papo (Papa Westra), Rognvaldsø (South Ronaldsa), Rinansø (North Ronaldsa), Fridarø. I Ørkenøernes Saga forekomme endnu adskillige flere. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Ormsá 1
Fordanskning: Ormså
Beskrivelse: Flod, Nordre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 239, 240 (S278).
Noter: Þórðarbók: Ormarsá
Ormsá 2
Fordanskning: Ormså
Beskrivelse: Flod i Breddal, Søndre Mulesyssel, Østisland.
Noter: [”Petlandsfjord. Nuvær. Pentlandsfirth imellem Caithness i Skotland og Ørkenøerne. Her stod et Slag imellen Rognvald Brusesøn og Thorfinn Jarl, hvilket ogsaa omtales i Kongesagaerne, hvor det, ligesom i Ørkenøernes Saga, kaldes Slaget ved Raudabjerg eller Rødebjerg. I denne Fjord var Sejladsen meget farlig, og der var en Malstrøm eller Havsvælg; midt i samme ligger ogsaa Øen Stroma (Strømø), og østenfor samme Pentland Skerries. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Rogeland, Rygjefylke, Ryfylke. Indbyggerne Ryger. Et Landskab i Norge, nuværende Stavanger Amt, der imod Syden adskiltes fra Agde ved Sireaa, og imod Norden ved Flokavarde grændsede til Hordeland. Denne Varde, som Floke rejste før han drog paa sin Opdagelsesrejse til Island, kaldes nu Ryvarden eller Ryvaren. Det var et af Norges vigtigste Landskaber. Det tilfaldt ved Delingen imellem Nors Efterkommere Gards Søn Alf eller Rugalf, og havde siden i lang Tid sine egne Konger. Af disse nævnes især Kong Øgvald paa Øen Karmen og hans Søn Josur; Josurs Søn Hjor, efter hvem formodentlig Hjorstad, en stor Gaard paa Omø, har Navn; hans Efterfølger Hjørleif den Kvindekjære. Fremdeles den af Saxe omtalte Kong Gøthar paa Rennesø, og den efter samme Ø kaldte Erik den Veltalende fra Rennesø, der opholdt sig hos Kong Frode i Danmark. Indbyggerne kaldtes, som Forestaaende viser, Ruger eller Ryger, de paa Øerne i Særdeleshed Holmryger; og under dette almindelige Folkenavn indbefattedes ogsaa Beboerne af Jæderen, der udgjorde en Deel af Rogeland eller Ryfylke. Efter dette Landskab kaldes Ketil med Tilnavnet den Rygske.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Roma
Fordanskning: Rom
Beskrivelse: Rom, Italien.
Kilder: Landnamsbogen: 2
Noter:
Ros
Fordanskning: Ros
Beskrivelse: Ross i Skotland.
Kilder: Landnamsbogen: 82
Noter: [”Ros. Landskabet Ross i Skotland, søndenfor Sutherland, eller nuvær. Cromarty og Tayne Shires, samt en Deel af Inverness Shire.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Gård ved Vopnafjord, Nordre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 232.
Noter:
Sjóland
Fordanskning: Sjælland
Beskrivelse: Sjælland, Danmark.
Kilder: Landnamsbogen: 3, 140
Noter: [”Sjælland. Nuvær. Ø Sjælland i Danmark. Navnet forekommer i Oldtiden under flere Former: Sjàland eller Flert. Sjálönd, eller Selundr, Sælundr, hvilke betegne Landet eller Lunden i Søen; herved sigtes enten til dets Beliggenhed og Skjønhed, eller maaskee til Fortællingen om dets Oprindelse fra Løgeren eller Mælarsøen i Sverrig (hvorom Ynglingesaga i Heimskr. og Gylfeginning i Snorres Edda). Sighvat Skjald kalder Landet det flade. Andre berømme dets Frugtbarhed og Skjønhed, og kalde det Danmarks ypperste Provins (Saxe og Adam fra Bremen). Det var i Oldtiden inddeelt i tre Sysler og flere Herreder, af hvilke ingen forekomme i Kongesagaerne undtagen Valburs Herred. Indbyggerne kaldtes Sjællændere eller Sjællandsfarer. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Skotland, med Indbyggerne Skotter. Skotland var eet af de Lande, hvor Nordmændene især hærgede og krigede. Næsten hele den nordlige Deel blev indtaget af Hærkongen Olaf den Hvide og hans Søn Thorsteen. Harald Haarfager gjorde et Tog derover, hærgede paa Kysterne, og kom ned til Man; og efter denne Tid bleve Jarlerne paa Ørkenøerne ved at bekrige det. Magnus Barfod underlagde sig Syderøerne, og udbredte de Norskes Herredømme heelt ned til Øngelsøsund (Sundet ved Anglesey) jf. Ørkenøernes Saga. Men mærkelige ere især de af Haken Hakonsøn foretagne Toge, for at forsvare de Norskes Besiddelser paa Syderøerne. Alein Jarl af Galvei (Galleway) samlede en stor Flaade og Hær, saa at Kong Olaf paa Man maatte flygte over til Norge. Haken Hakonsøn sendte da en Flaade til Syderøerne, hvilken holdt et Slag paa Øen Skid (Sky), lagde sig under Satire (Cantyre) for at have et vaaget Øje med Alein Jarl, der havde samlet sin Flaade øster ved Næsset (Mull of Galloway), sejlede derpaa ned under Kjøbmarndsøerne(Copeland) under Irlands Kyst, hvor den, omtrent lige overfor Fjenden, tilbragte en Deel af Vinteren; efter igjen at have indsat Kong Olaf i sit Rige paa Man, vendte den norske Hær tilbage, og gjorde paa Vejen endnu en Gang Landgang paa Satire. Derefter gjorde den skotske Konge Alexander Fordring paa de Norskes Besiddelser paa Syderøerne, og hans Søn Alexander fornyede den. Haken Hakonsøn gjorde nu, da mindelige Underhandlinger forgjæves vare forsøgte, sit berømte Tog til Skotland, tvang de oprørske Konger paa Syderøerne til Lydighed, undertvang Halvøen Satire, og gjorde, da de begyndte Fredsunderhandlinger atter bleve afbrudte, et nyt Anfald paa Lofnath (Lenox Shire), holdt et stort Slag med Skotterne, og vandt alle de tabte Lande tilbage. Paa Tilbagevejen døde den norske Konge paa Ørkenøerne. Ved Fortællingerne om disse Toge nævnes, foruden mange enkelte Steder, adskillige Landskaber i Skotland: Katanæs, Syderland, Res, Mærhæsi, Fife, Galvei, Satire og Lofnach. I Gange-Rolfs Saga nævnes ogsaa Bukansida eller Kysten af Landskabet Bukan (en Deel af Bamf og Aberdeen Shires); samt Jarlsriget Morad eller det forrige Landskab Mar ved Bukan. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Sogn, Sygnefylke. Indbyggerne Sognboer eller Sygner. Landskabet Sogn eller Sygnefylke i den midterste Deel af Norge; et af de ældste Riger, især bekjendt af Kong Sogne i Sognedal, samt af Fridthjof den Frækne og Ingeborg, og det ved denne Lejlighed omtalte Balders Tempel i Baldershage, nuvær. Bale paa Balestrand i Tjugum Sogn. Senere nævnes Kong Harald Guldskjæg, hvis Datter blev gift med Halfdan Svarte, der satte Atle Jarl fra Gaular derover. Efter denne Tid nævnes det ofte i Norges Historie. Det grændsede mod Syden ved Thingenæs til Hordeland; mod Norden angives ingen Grændse, men den har rimeligviis været den samme, som nu. Under dette Fylke hørte ogsaa Landskabet Fjale.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Sóknadalr
Fordanskning: Sokndal
Beskrivelse: Sokndal, Rogaland, sydlige Norge.
Kilder: Landnamsbogen: S229.
Noter:
Sólarfjǫll
Fordanskning: Solarfjeldene
Beskrivelse: Fjelde ved Eyjarfjord, Eyjafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: S218
Noter:
Sólheimar
Fordanskning: Solheimar
Beskrivelse: Gård på Solheimasand, øst for Jøkulså, Vestre Skaftafellssyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 250
Noter:
Sólheimasandr
Fordanskning: Solheimasand
Beskrivelse: Sandstrækning øst for Jøkulså, Vestre Skaftafellssyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 225, 250
Noter:
Sótafell
Fordanskning: Sotafjeld
Beskrivelse: Fjeld, Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 142
Noter:
Sótanes
Fordanskning: Sotanæs
Beskrivelse: Sotenäs i Bohuslän, Sverige.
Kilder: Landnamsbogen: 45, 135
Noter: [”Sotenæs. Paa dette Sted, i Ranrige i Vigen i Norge, blev Tryggve Olafsøn dræbt, og derefter højlagt i Tryggves Hrer eller Hreyr, d. e. Tryggves Gravhøj. Det er den yderste Deel af nuvær. Sotenæs Herred eller Præstegjeld i Bohusleen i Sverrig. Til dette Præstegjeld hører en Ø, Tryggø, i Askum Sogn, tæt ved Fastlandet, omtrent ligeud for Askum Kirke, hvor der endnu findes Lævninger af denne Tryggves Gravhøj.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Staðarhóll
Fordanskning: Stadarhol
Beskrivelse: Gård i Saurbær, Dalasyssel, Vestisland
Kilder: Landnamsbogen: 89
Noter:
Staðr
Fordanskning: Stad
Beskrivelse: Halvø, Selje, Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 2
Noter: [”Stad. Nuvær. Stadsbygden, en Landstrækning i Fosens Fogderi i Norge, paa den nordlige Side af Throndhjemsfjord. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Landtunge mellem Nordå og Tverå, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 38
Noter:
Stafanessvágr
Fordanskning: Stafanæsvåg.
Beskrivelse: Våg i det vestlige Norge.
Kilder: Landnamsbogen:326
Noter:
Stafangr
Fordanskning: Stavanger
Beskrivelse: Stavanger, Norge.
Kilder: Landnamsbogen: 23, 25
Noter: [”Stavanger. Nuvær. Kjøbstad Stavanger i Rogeland i Norge. Stedet nævnes meget tidlig, men Kjøbstad blev det vel først i det ellefte Aarhundrede. Det var Bispesæde. Sigurd Jorsalefarer ægtede her Dronning Cecilia. Den hellige Svithuns Kirke eller Svetonii Kirke blev bekjendt ved Stridighederne med Baglerne; den var, som Navnet viser, indviet til den hellige Svetonius, Biskop i Winchester i England, (d. 862), hvis Relikvier maaskee vare førte did med Biskop Regnhald, der var en Engellænder. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Syderøerne. Nuvær. Syderøer eller Hebriderne vestenfor Skotland, hvike i lang Tid udgjorde et Tvistens Æble imellem Kongerne af Skotland og Norge. Allerede paa Harald Haarfagers Tid gjorde Ketil Flatnef sig til Herre over en Deel af disse Øer (Eyrbyggjas). Magnus Barfod erhværvede sig Herredømmet over dem ved et Forlig med den skotske Konge Melkolf; Hakon Hakonsøn ansaae dem for en Deel af sine Arvelande. De vigtigste af disse Øer forekomme i Kongesagaerne; især: Ljodhus (Lewis), Ivist (Uist), Tyrvist (Tyree), Skid (Shy), Raunø (Rona), Myl (Mull), Mylarkalf (Coll), den hellige Ø (Kolmkill), Il (Ilay), Herø (Arran), Bot (Bute), foruden adskillige mindre.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Gruppe af småøer/skær i Bredefjord, Bardastrandsyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 95
Noter:
Svíaríki
Fordanskning: Sverige
Beskrivelse: Sverige
Kilder: Landnamsbogen: 2, 3, 172, 202
Noter: [”Sverrig, Svenske. Det egentlige Sverrig, Sveavælde, Upsvear, Sveakonning, Alle Svears Thing. Nuværende Kongerige Sverrig kaldes hos de Gamle Sviarige eller Sviavælde, det er alle de Lande, som ligge under den svenske Konge. Det bestod da af tvende Hoveddele: Sverrig selv eller det egentlige Sverrig, der hos de Gamle kaldes Svithjod, og Gautland eller det gøtiske Rige. Det grændsede mod Vesten og Norden til Norge med de derunder hørende Landskaber Jæmteland og Helsingeland, mod Østen til Østersøen, mod Syden til Danmark . . . Det egentlige Sverrig, i den ældste Tid kaldet Mannheim, undertiden ogsaa Sviarige, men sædvanlig Svithjod, skal efter Snorres Edda have sit Navn af Odins Tilnavn Svider . . . ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Beskrivelse: Gård ved Vopnafjord, Nordre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 232.
Noter:
Torfastaðir
Fordanskning: Tørvested
Beskrivelse: Gård ved Vopnafjord, Nordre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 231.
Noter:
Torfhvalastaðir
Fordanskning: Thorfhvalsted
Beskrivelse: Gård, Myrasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 45
Noter:
Torfnes
Fordanskning: Torfnæs
Beskrivelse: Gård i Saurbær, Dalasyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen: 88
Noter:
Torgar
Fordanskning: Torgar
Beskrivelse: Gård, Nordnorge.
Kilder: Landnamsbogen: 303
Noter: "Formodentlig samme Sted, som det i Egilssaga Kap. 7. 14 nævnte Torgar i Helgeland. Nuvær. Torve eller Torget en Ø ved Brønø i Brønøens Præstegjeld i den sydlige Deel af Helgeland i Norge." (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Oplandene med Indbyggerne Oplændinger. Saaledes kaldtes den ene Halvdeel af det sydlige Norge, den nemlig, som laa oppe i Landet, i Modsætning til Vigen, som laa ved Havet. Der tales undertiden om den Søndre Deel af Oplandene, hvilket forudsætter en nordre Deel; men sædvanlig nævnes blot Oplandene i Almindelighed. Til de egentlige Oplande hørte Hedemarken, Gudbrandsdalene, Romerige, Thoten, Hadeland, Valders; ogsaa regnes undertiden Ringerige dertil, hvilket derimod paa andre Steder adskilles derfra, som II. 116: hele Ringerige og en stor Deel af Oplandene blev kristnet. Foruden de egentlige saakaldte Oplande laae der ogsaa flere Landstrækninger inde i Landet: Soløer, Østerdalene og Thelemarken, som ikke indbefattedes under dette Navn, men nævnes med sine særegne Navne; f. Ex. alle Oplandene og Østerdalene. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: Vinland det gode. En stor Ø ved Amerika eller en Deel af sammes Fastland, opdaget af Leif den Lykkelige. Det kaldtes Vinland, fordi der voxede Vindruer, og overhovedet det gode formedelst sin Frugtbarhed. See Fortællingen om denne Opdagelse i Heimskr., af hvilken man slutter, at det omtrent maa have været ved den 41 Bredegrad, saa at de samme Gang opdagede Lande kunne have været Nyfundland, Labrador eller Florida. (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Noter: [”Thelemarken, Indbyggerne Theleboer eller Thiler. Nuvær. Landskab Thelemarken eller Tellemarken i Norge, og nærmest Øvre-Thelemarken. Det omtales af og til i Norges ældste Historie; f. Ex. Haddingedalen og Thelemarken forenedes under Raums Søn Hadding; Fridthjof, en Søn af den Hordelandske Konge Hunthjof, var Konge i Thelemarken, men blev fordreven af Vikar, som satte sin Søn Harald der til Konge. Desuden var Thelemarken Skueplads for nogle af den berømte Stærkodders Bedrifter. Hos Saxe har Navnet en videre Udstrækning, end sædvanlig, da det efter ham synes at strække sig henimod Eideskov; det kan da efter hans Forestilling have udgjort en Strækning inde i Norge, modsat de sydlige Kyster eller Vigen; og dette kunde bidrage til at bestyrke den Mening, at det er det samme som de Gamles Thule, naar det nemlig tages i saa udstrakt Betydning, at derved forstaaes hele den bjergfulde Deel af det sydlige Norge. Kysten af det nuværende Thelemarken maa have henhørt til de Gamles Vestfold, da dette strakte sig endnu længer ned imod Syden ind i Landskabet Agde. Men denne Kyst havde ogsaa sine egne Benævnelser, Limgardsside og Grenmar. Navnet Thelemarken udledes af oldnord. þeli, norsk Telle, som betyder frussen Jord (Hallagers norske Ordsamling); Slutningen Mark, oldnord. mörk, viser at det var skovbegroet.” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Þernunes
Fordanskning: Thernunes
Beskrivelse: , Næs, Søndre Mulesyssel, Østisland.
Kilder: Landnamsbogen: 255
Noter:
Þingeyrar
Fordanskning: Tingøre
Beskrivelse: Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 146
Noter:
Þingeyrasveit
Fordanskning: Tingøresveit
Beskrivelse: Lokalområde i Hunavatssyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: 146
Noter:
Þingeyrarþing
Fordanskning: Tinget i Tingøre
Beskrivelse: Ting i Dyrafjord, Isefjordsyssel, Vestfjordene.
Beskrivelse: Et næs på nordsiden af Snæfellsnes, Snefjældsnessyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen 73, 77
Noter:
Þórsnesþing
Fordanskning: Thorsnæsting
Beskrivelse: Tingsted på Thorsnæs, Snefjældsnessyssel, Vestisland.
Kilder: Landnamsbogen 74, S79
Noter: [”Thorsnæsthing, Thinget for Vestfjordingerne paa Island eller nuværende Dale-, Snefjeldsnæs- og Hnappa-Sysler. Thinget har Navn efter Thorsnæs imellem Vigrafjord og Hofsvaag i Snefjeldsnæs-Syssel. (See Landn. 2, 12. Eyrbyggjasaga, Kap. 4). ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Þórunnarey
Fordanskning: Thorunsø
Beskrivelse: Ø i Eyjafjordså, Eyjafjordsyssel, Nordisland.
Kilder: Landnamsbogen: S218
Noter:
Þórunnarháls
Fordanskning: Thorunnarhals
Beskrivelse: Gård og landstrækning, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Noter: [”Throndhjem, med Indbyggerne Thrønder, Thrøndelaug, Thrøndelag, Indthrønder, Udthrønder. Throndhjem eller Thrøndelag udgjorde den vigtigste Deel af det nordlige Norge. Navnet skal det have erholdt af Nors Søn Thrand eller Thrond; det bestod i den ældste Tid af flere Riger. Grændserne vare omtrent de nuværende mod Østen, mod Norden og Vesten Nummedalen, samt Nordmøre søndenfor Throndhjemsfjord, mod Syden Oplandene. Den gamle Grændse mod Nordmøre har været ved Agdenæs eller noget længer imod Østen. Saavel Landshøvdingerne, som Folkemængden og Thrøndernes djærve Karakteer gjorde Throndhjem til Norges fornemste Landskab og største Styrke, som det ofte kaldes i Sagaerne. Thrøndelagets Lavmand var ogsaa den første man maatte raadspørge, naar et retmæssigt Kongevalg skulde gaae for sig. Throndhjem eller Thrøndelag bestod af otte Fylker, der ogsaa kaldes de otte Fylker indenfor Agdenæs; en Inddeling, der grundede sig paa Landets gamle otte Offersteder. Af disse otte Fylker toges Kongerne, f. Ex. Olaf Tryggvesøn og Svend, til Konger paa Ørething. Disse otte Fylker vare, med de Navne, som forekomme hos de Gamle, følgende: Orkedalen eller Orkdølefylke; Guuldalen, Gaulardalen eller Gauldølefylke; Strind eller Strindefylke; Størdalen, Stjoredal eller Stjordølefylke; Skaun eller Skeynefylke; Værdalen, Veradal eller Verdølefylke; Sparbyggjefylke eller Sparebo; og Eynafylke eller Øfylke. Hele Throndhjem var desuden inddeelt i tvende Hoveddele, men Navne herpaa forekomme kun i Folkebenævnelserne: Indthrønder og Udthrønder. Til de første hørte Indbyggerne i Verdalen, Skaun, Sparbyggjefylke og Eynafylke; de øvrige vare Udthrønder. ” (N. M. Petersen: Geografisk register, 1838)]
Þrassastaðir
Fordanskning: Thrasested
Beskrivelse: Gård, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 295.
Noter:
Þríhyrningr
Fordanskning: Trihyrning
Beskrivelse: Bjerg, Rangarvallasyssel, Sydisland.
Kilder: Landnamsbogen: 306, 312
Noter:
Þruma
Fordanskning: Tromøy
Beskrivelse: Ø, nordøst for Kristiansand, Sydnorge.