Sakrale stednavne i Norden Ordforklaring

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif



Sakrale stednavne i Norden


Ordforklaring
Forklaring af gamle ord og ordled


Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2017



A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --Å --

A

ager
  • Opdyrket jordstykke, mark.
  • "Glda. akær, m., anvendes i betydningen 'jordstykke der bruges til dyrkning afgrøder; dyrket mark' (DDO). Et bestemt antal agre udgør tilsammen en ås, s.d., der er den mindste navnesammenholdte enhed i det ældre dyrkningssystem under landsbyfællesskabet. Da enheden normalt består af et betydeligt antal agre, typisk mellem 10 og 50, vil subst. ager ofte forekomme i pluralis. Anvendelse i singularis vil normalt udtrykke den mere almene betydning 'dyrket mark, agerjord'. Singulær form indicerer derimod ikke, at åsen kun består af én ager. Svarende til anvendelsen af subst. ås som epexegetisk led kan subst. ager, oftest da i pluralis, af og til formodes at være anvendt epexegetisk. Men distinktionen er vanskelig, fordi det beror på en bedømmelse af, om eksempelvis *Birkemose anvendt om et markstykke er en etableret betydningssekundær, i forhold til hvilken *Birkemoseagre da vil indeholde et epexegetisk -agre, eller om *Birkemoseagre er en overleveret alternativ form eller en nydannelse til det mosenavn *Birkemose, som betydningsssekundært er overført til markstykket." (Danmarks stednavne, nov. 2017.)


al
  • Kultsted
  • Glda. *al, f. eller m., svarende til got. alhs, f. oldsax. alah, m., oldeng. ealh, m. med betydningen tempel.


B

borg
  • Borg
  • Bjerg
  • "(glda. burgh / borgh, oldisl. borg, f.,) forekommer i den nuværende hovedbetydning 'befæstet bygning el. bygningskompleks opført (i middelalderen el. tidligere) som bolig for en fyrste, en stormand e.l.' (DDO), men har også en ældre betydning 'højdedrag, forhøjning i landskabet' i især vestjyske stednavne. Borg er utvivlsomt rodbeslægtet med subst. bjerg, glda. biargh; jfr. artiklen om dette ord. Den ieur. rod er hhv. *bhrgh og *bhergh- som igen er udvidelser af rodparret *bhr- og *bher- der indgår i bl.a. vb. bære. De to ord har således deres oprindelse, etymologisk set, i en rod hvis betydning må ansættes til 'noget båret, løftet, hævet'. Også vb. bjærge hører muligvis til samme rod, idet det oprindelig kan have betydet 'redde, beskytte noget ved at løfte det op'; jfr. Edward Schröder, Deutsche Namenkunde (1944) p. 201 og Heinrich Boxler, Die Burgnamengebung i der Nordostschweiz und in Graubünden (1976) p. 79.
    Rodslægtskabet mellem borg og bjerg indebærer dog ikke at de to ord oprindelig er synonyme. I gotisk, Wulfilas bibeloversættelse ca. 350, er borg (got. baurg) brugt i betydningen 'by, stad', gengivende græsk polis. I oldsaksiske, oldhøjtyske og oldengelske kilder fra 800-tallet anvendes det dels i samme betydning, ligeledes som oversættelse af græsk polis, dels i betydningen 'fæstning, befæstet bebyggelse'. Jfr. at betydningen 'by' er bevaret i engelsk borough.
    På nordisk område er ordet først overleveret i middelalderlige kilder. I vestnordisk bruges det i betydningen 'Vold, Mur hvormed man søger at gjøre det inden- eller bagenfor liggende Land utilgjængeligt; Sted som er befæstet med omgivende Vold eller Mur' (Fritzner), 'befæstet bygning' (f.eks. om den borg som kong Sverre i slutningen af 1100-tallet lod bygge i Bergen; Fornmanna sögur VIII 284), 'Terrasse, Flade, som har høit Land eller Fjeld paa sin Bagside, men som falder saa brat af mod det lavere liggende Land, at dets Bestigelse derfra falder vanskelig' (Fritzner), 'ei flat høgd med bratt framside' (Heggstad). En lignende betydning har borg endnu i enkelte norske dialekter: 'høg, bratt berghamar' (Norsk Ordbok).
    Af citaterne fremgår det således at appellativet borg i vestnordisk nok er højdebetegnende i topografisk anvendelse, ligesom bjerg, men at det er mere specificerende end dette ord, idet det især betegner højder med brat fald til én side, med affladet top eller hylde i bakkesiden.
    I glsv. er ordet sparsomt overleveret, ligeså i svenske dialekter. I gutnisk anvendes det i flere topografiske betydninger: 'strandbacke, bare sten utan trä och gräs; klapperstenvall; hög sandås, stengrusbacke; bergskulle; kal slätt' (Säve-Gustavson, Gotländsk Ordbok).
    I glda. er appellativet borg kun overleveret i betydningen 'fæstning, befæstet bygning'." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


C

-


D

-


E

-


F

-


G

guth
  • Efterleddet -guth er en afledning af substantivet guth, gud. Beslægtet hermed er også gøth, som er efterleddet i Viuf. (Danmarks stednavne, nov. 2017.)
  • Om -guth som efterled siger Gunnar Knudsen, at det "anses for et sakralt efterled af uvis betydning." (Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, Nordisk kultur 26, s. 37).
  • ". . . maaske kunde der tænkes en Bet. „et ved magiske Ord indviet Sted“. (Danmarks stednavne, opslag Tyregod, nov. 2017.)


H

hem
  • Hjem
  • "Glda. hem, m., 'hjem, landsby', nydansk hjem, olddansk *hæimR, urnordisk *haimaz. Dette fællesgermanske ord, germansk *haima-, er dannet til roden ieur. *kei- 'ligge', i bl.a. verbet græsk keimai 'ligger'. Udfra grundbetydningen 'liggen, liggested, opholdssted, boplads' er udviklet en lang række særbetydninger: gotisk haims 'landsby', pluralis haimos 'land' (i modsætning til 'by'), oldsaksisk hem 'hjemsted, bosted', oldfrisisk hem/ham 'hjem, landsby', oldengelsk ham 'gård, landsby, gods', glno. heimr 'hjem, verden', glda. hem 'hjem, hjemsted'. Som led i danske stednavne har hem fra først af refereret til gårde og landsbyer, i ganske få tilfælde måske dog til et større bebygget område, en bygd. Efterledstypen -hem antages at gå tilbage til yngre romersk jernalder, o. 300, og den kan på dansk område have været produktiv til o. 800. I Norge er typen – glno. -heimr - repræsenteret med 1000 navne, på Island og Færøerne forekommer den sparsomt. Sverige har o. 200 hem-navne. På vestgermansk område er typen også udbredt (tysk -heim, engelsk -ham), dog forekommer den ikke i Holsten. Af Danmarks o. 170 hem-navne findes 21 øst for Øresund (heraf 15 i Halland), 10 på Sjælland, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 134 i Nørrejylland (heraf 31 i Hardsyssel og 25 i Himmerland). Navneleddet -hem udvikledes tidligt, oftest før den ældste overlevering, til -om, -um og (efter vokal) -m. Derved falder det sammen med dativ pluralisfleksivet -um, med den tolkningsmæssige ulempe til følge at det ikke sjældent vil være vanskeligt eller umuligt at afgøre om et navn som er overleveret i formen -om, -um eller -m er sammensat med -hem eller udviser dativ pluralisform." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


hillæ
  • Afsats/hylde til udskårne gudebilleder.
  • Glda. af oldn. hjallr, m. 1) Forhøjning, stillads i almindelighed, som den hvorpaa et gudebillede stilles, den som en maler benytter, når han skal male under loftet. 2) Seiðhjallr. 3) Hjeld hvorpå fisk hænges til tørring. (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog).
  • "Svend Aakjær har derfor (i Festskr. Dahlerup p. 52 ff.) med rette hævdet, at efterleddet [hillæ] må betyde „tømmerbygning, gudehus af træ“ eller „tribune, forhøjning, hvorpå gudebillede er opstillet, og hvor gudsdyrkelse og trolddom øves„, idet han henviser til, at også det forsv. landsbynavn Nærild i Lyne s., N.-Horne h., indeholder et gudenavn, nemlig Njord (derimod er Torrild og Harrild, som han også anfører, usikre); jfr. Gunnar Knudsen i Nord. Kultur XXVI p. 32. Den sidste af de to betydninger, som Aakjær foreslår, passer bedst med de beslægtede ords betydninger." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


hov
  • Kultsted
  • "Sproghistorisk går ordet hov tilbage til det oldnordiske hof, der betyder et tempel, et gudehus eller en gård, hvor der afholdes blotfest. På oldengelsk hedder ordet ligeledes hof, men har en bredere betydning, idet det kan gengives med indhegning, gård, bolig, bygning, hus, hal, tempel, helligdom. Ligesom på moderne tysk betyder hof på oldhøjtysk gård og kan desuden tolkes som ejendom eller forgård. Ordet findes også på frisisk, hvor det skrives hov og betyder gård, kirkegård, tingplads. Grundbetydningen af ordets indoeuropæiske rod er en forhøjning, en lille høj. – Mønsteret er altså, at hof har sakral betydning i Norden, kan have det i England, men ikke har det i Tyskland. Forskere har beskæftiget sig med baggrunden for denne betydningsforskydning – hvordan kom betegnelsen for en gård til at blive betegnelsen for et gudehus? Både Magnus Olsen og Thorsten Andersson har fremlagt teorier om denne problematik. Sidstnævnte har foreslået, at når ordet i Norden og til dels i England har udviklet en sakral betydning, kan forløbet have været 1. gård > 2. gård hvor der afholdes blotfest > 3. gudehus. Et lignende forløb er blevet fremført af andre forskere bl.a. Svavar Sigmundsson. I modsætning til både Magnus Olsen og Olaf Olsen mener Andersson, at denne udvikling må være foregået i Norden, da der ikke gives eksempler på, at hof tolkes sakralt i Tyskland. De enkelte eksempler, som findes i England kan skyldes påvirkning fra Norden." (Carsten Lyngdrup Madsen: Stednavne og førkristne kultsteder, s. 82f).


hørg
  • Kultsted
  • Stenhøj, stenalter
  • "På oldengelsk skrives ordet hearg eller heargh og kendes fra tekster, så langt tilbage som 7-800-tallet (fx i det oldengelske heltedigt Beowulf). – Engelske sprogfolk definerer ordet som et hedensk helligsted og ordet kan implicit forstås som ”et hedensk tempel”, ”en helligdom på toppen af en bakke” og »et gudebillede«... Det tilsvarende ord på oldhøjtysk er harug. Også dette er kendt fra de allertidligste skriftlige kilder men forsvinder igen ud af sproget i løbet af 900–tallet. I tyske oversættelser af latinske tekster benyttes det for gloser som ara (alter), delubrum (helligdom, tempel), fanum (et indviet sted, helligdom, tempel), lucus (lund, skov) og nemus (åben skov). Johan Fritzner forstår harug som et ord, der »betegner helligdomme bestemte eller anvendte til hedenske guders dyrkelse.« I sin Language and History in the Early Germanic World behandler D. H. Green også betydningen af harug. Han understreger ordets religiøse betydning. Bl.a. siger han: »Der gives ikke ét eksempel på, at harug anvendes som oversættelse for silva (med en ikke-religiøs funktion).« Alligevel advarer han mod at regne alle stednavne med harug for kultsteder, da der både i oldengelsk og oldnordisk sprogbrug gives eksempler på en ikke-sakral anvendelse af ordet. Ikke desto mindre påpeger Olaf Olsen, at harug har det til fælles med hearg, at de begge udgør »den hyppigst forekommende betegnelse for kultsteder« i deres respektive områder. Uden her at kunne gå i dybden med hans argumentation, når Olsen frem til, at »den tyske hørg har haft karakter af en naturhelligdom.« 
    Den oldnordiske form af ordet er hǫrgr. I Danmark kendes formerne hørg og harg (gammeldansk hargh), i Sverige harg og horg (gammelsvensk hargher), i Norge horg (gammelnorsk hǫrgr) og på Island hörgr (oldislandsk hǫrgr). Overordnet kan siges, at ordet hǫrgr og dets afledte former sigter til et førkristent kultsted. Dette er betydningen både i eddadigtene og i den tidlige kristne lovgivning, der udsteder forbud mod at have med de hedenske guder at gøre eller opføre høje og hørger. Ifølge Olav Bø er hǫrgr som kultstedsbegnelse meget gammel og må være ældre end ordet hov, der dominerede i perioden 600–900. »At hørgen som kultfænomen er af ældre dato end hovet, er der ingen grund til at betvivle. Dette fremgår allerede af ordets fællesgermanske kultiske betydning« siger Olaf Olsen. Thorsten Andersson mener også, at ordet går langt tilbage og kan have rødder i en gammel naturkult." (Carsten Lyngdrup Madsen: Stednavne og førkristne kultsteder, s. 79ff).


I

-


J

-


K

-


L

lev
  • "(glda. lef, f.) forekommer som efterled gamle bebyggelsesnavne. Ordet er etymologisk beslægtet med bl.a. nudansk levn. Dets betydning kan mere generelt ansættes til 'noget der er efterladt el. overladt', mere konkret f.eks. 'arv'.
    De fleste navne med dette efterled indeholder som forled et personnavn eller en personbetegnelse. Det kan ikke formelt afgøres, om forleddet betegner en modtager eller en giver, men der kan ud fra betydningsindholdet i nogle af de personbetegnende forled argumenteres for, at forleddet i al fald i en række tilfælde betegner modtageren, jfr. Peterson 2011." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


lund
  • "Glda. lund, m., glno. lundr, m.) anvendes om 'lille skov'. I senere tid får ordet en vis udbredelse som efterled i ejendomsnavne, ikke sjældent uden topografisk baggrund. (Danmarks stednavne, nov. 2017)
  • Kan desuden have betydningen hellig lund, dvs. kultsted, fx Frølund, Thorslund osv.


læst
  • læst „træform, hvorover læderfodtøj skæres og sys“, oldn. leistr, m. „fod“, oldeng. lāst, m. „skridt, fodsål, spor“, got. laists, m. „spor“. Om lydudviklingen æi > ̆æ foran st se BrN GG I § 105. 2. Ordets ældste betydn. synes at være „fodspor“; jfr. med hensyn til betydningen landsbynavnet Spørring p. 24. Den af Kr. Hald (Østjy. Hjemst. III 15) nævnte mulighed, at efterleddet er lig med det glsv. læst, f. i bl. a. flertalsordet aflæstir „rester af kvæg dræbt af vilddyr“, er næppe sandsynlig, da dette ord formodentlig er beslægtet med verbet lemlæste og med subst. last „fejl“ og derfor snarere har en grundbetydn. „lemlæstelse“ end den af Hald formodede „efterladenskab“, se Falk-Torp Etym. Wb under Last II og lemlæste, Emil Olson p. 551 og Hellq. EO2under 2 last. Anderledes Emil Olson p. 332. (Danmarks stednavne, nov. 2017)


M

-


N

-


O

-


P

-


Q

-


R

rum
  • Ryddet plads.
  • "(Glda. rum, n.) antages at have betydningen '(ryddet) plads (for bebyggelse)'. For de talrige svenske navne med subst. Rum som efterled antages tilsvarende betydningen 'öppen plats, öppen mark' (SOL 260). En del af disse navne findes i det nordøstlige Skåne og har dermed gammeldansk baggrund." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


S

steig


T

-


U

-


V

ved
  • Skov.
  • (glda. with, m.) er identisk med nudansk subst. ved 'træmasse, brænde', men har i ældre dansk betydningen 'skov', og det er den betydning der optræder i områdets ældre navne, der oftest kun kendes som bebyggelsesnavne og sognenavne." (Danmarks stednavne, nov. 2017)


vi
  • Førkristen helligsted.
  • Glda. we af oldn. vé, n. 1) Hjem. 2) Helligdom hvor der foregår ofringer. (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog).
  • Vi, et. [vi?] (sj. Ve. [ve?] ADJørg. NK.410. jf. Sal.2XXIV.619). flt. d. s. (Arnstrøm. Vore Middelalderkirker.​(1938).12) ell. (oftest) -er (Rørd.​F.35. AOlr E.NG.337). (æda. (som del af stednavne) wi, sv. (i stednavne) vi, sideform til æda. wæ (som stednavn), run. we, helligdom, oldn. vé, d. s. og (gude)bolig, osax. wih, oeng. weoh, wig, gudebillede; til got. weihs, adj., hellig, oht. wih (jf. nht. weihnachten, jul, egl.: de hellige nætter); besl. m. lat. victima, offerdyr (egl.: indviet, helliget dyr); jf. III. vie samt u. Varg. 2) (uden for stednavne, se fx. Johs Steenstr.​DS.80. Hald.​Stedn.95.168) genopt. i nyere tid til brug i fagl. spr.) gl.-nord. hedensk helligdom, offersted (se nærmere AOlrE.NG.528ff.). NMPet.​DH.III.277. Odin: *Her skal min Kongsgaard skinne, | her vælger jeg mig Vi. SMich.​RF.110. Om Viet, Offerlunden, véd man ikke andet end at det var en Lund, og at den var hellig. JVJens.​My.​III.113. NationalmusA.1949.56. mangt “gudevi” blev brændt og ødet. Fr Hamm.​EK.178." (Ordbog over det danske sprog, bind 26, 1952)
  • "gno. vé n tyder ‘heilag stad, blotstad’. I nyno. finst ordet berre i stadnamn og personnamn (Vebjørn o.fl.). Det usms. gardsnamnet Ve (eint.) finst 6 stader (dessutan 2 usikre). Veˈa i Vaksdal komm, Hord, er fleirt. Som førsteledd i gardsnamn finst v. fleire gonger, t.d. Vessal og → Veøy (men ikkje Vestad). Som sisteledd er ve ikkje påvist i norske stadnamn, derimot finst det i Sverige og Danmark og har da ofte eit gudenamn som førsteledd (Ullevi, Odense). Ordet ve minner om heidensk gudedyrking og namn sms. med dette har høg alder. Namn der førsteleddet no er Ve-, kjem likevel oftast av gno. viðr m ‘ved, skog’." (Norsk stadnamnleksikon, 1997)


Y

-


Þ

-


Æ

-


Ø

-


Å

-
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Sakrale_stednavne_i_Norden_Ordforklaring&oldid=43655»