FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Óláfs drápa Tryggvasonar
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Óláfs drápa Tryggvasonar.
I Bergsbogen bl. 112—13 findes et digt, som her bærer overskriften: Óláfs drápa Tryggvasonar er Hallfreðr orti vandræðaskáld.1) Det er nu hævet over enhver tvivl, at det beror på en senere afskrivers fejlagtige mening, når digtet antages forfattet af den bekendte Hallfreðr Óttarsson; heller ikke gives der den udvej, at antage, at digtets forfatter er Hallfreðs søn af samme navn og tilnavn; det kan overhovedet ikke stamme fra det 11. årh.; dets indledning og hele fremstilling viser afgjort hen til senere tider. Forfatteren må således siges at være ubekendt, men det har efter alt at dømme været en gejstlig mand. Hele digtet er ikke bevaret; et stykke i midten deraf er tabt; der haves 16 vers af begyndelsen, 11½ af slutningen. Digteren påkalder gud i v. 1 og beder ham om hjælp til at digte om »hans ven«, da han, digteren, »har fået en ringere digterbegavelse end en sådan, som vilde passe for Olaf Tryggvason«. Derpå omtales Olafs rejse fra Rusland, krige i vesten, ankomst til Norge, samt kristendomsforkyndelsen dér og i Shetland, på Orknøerne, Grønland og Island (af en udtalelse herom ses, at digteren er Islænder), fremdeles Olafs kraftige landsstyrelse; omtrent alle de sidste vers (slutningen) handler om kampen ved Svolder og følgerne deraf. I de to næstsidste vers gør digteren et par personlige bemærkninger om sit digt og antyder, at der er flere, der tidligere har digtet om kongen. Digtet ender med en bøn til Kristus for kongens evige salighed. Forfatteren antyder klart en længere tidsafstand mellem sig og Olaf Tryggvason, og der kan af forskellige grunde ikke være tale om at sætte digtet tidligere end til det 12. årh.s første halvdel; særlig er det de mange lån og efterligninger2), der taler derimod, foruden hele fremstillingen og dens tone, samt omskrivningernes art og væsen. På den anden side haves så gamle former som Áláfr, goðs, samt usammentrukne former som trúu (acc— dat.) Hertil kommer, hvad allerede Svb. Egilsson har indset3), at digtet må være ældre end Rekstefja, på grund af de mange verbale overensstemmelser. Vort digt synes ligefrem at have tjænt Hallar-Steinn som forbillede. Herimod strider ikke, at hvor digteren af Óláfsdr. antyder flere, der tidligere har besunget kong Olaf, dér nævner Rekstefjas digter to ved navn (Hallfreðr og Bjarne), men, vel at mærke, han antyder tillige mange flere, men der er dog kun to, der efter hans angivelse har digtet draper; de andre har kun digtet flokke; heraf slutter jeg, at dette digt ikke er en drape, men en flokkr. Navnet er altså urigtigt, eller uegenligt, ligesom f. ex. Íslendingadrápa af Haukr.
Digtet må i det hele siges at være vel digtet, både hvad form og rytmer angår; men dets omskrivninger er mange og flere af dem er temmelig lange. Fremstillingen er, trods de mange lån, ikke uden fynd og en vis kraft. Uagtet forfatteren særlig dvæler ved og lægger vægt på Olafs kristendomsforkyndelse og vistnok selv er en gejstlig, omtaler han ingen mirakler, som Rekstefjas yngre digter optager til behandling; digtets betydning er således overvejende historisk; men da der mangler så meget deri, forringes denne betydning meget. Digterens egen personlighed fremtræder kun i ringe grad. Flere steder antyder han sine mundtlige kilder.
Noter
1) Skj. digtn. B I, 567-74.
2) vápnbautinn fell gauti 7.8 ≠ sverðbautinn her gauti Glúmr 1,2; seggjum langbarðs eggjar 18.8 ≠ seggi mækis eggjar samme 2,2; endr kom brúnt á branda blóð 19.3-4 = Sigv. Víkv. 9.3-4; sannfregit 20.8 ≠ Hallfr. Erfidr. 24.6; vestr helt varga nistir 5.1 ≠ Vestr lét varga nistir Þork. ham. 1,2. osv.
3) Hans udg. s. 4.
