Om kong Konstantin

Fra heimskringla.no
Revisjon per 22. apr. 2026 kl. 17:24 av Jesper (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Små eventyr


Om kong Konstantin

Af Constantino kóngi [1]


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882


Pave Sylvester 1. og kejser Konstantin den Store

Dengang Konstantin[2] herskede over hele verden med Guds forsyn og blev kristnet af den hellige Sylvester[3] og indså, at jødernes tro var vildfaren, tilkaldte han sin mor, Helena[4], som dengang herskede i Jerusalem og bekendte sig til den jødiske tro. Og hun drog til Rom og befalede alle de mest ansete vismænd i Jødeland at følge med. Og ved dette vigtige møde antog dronning Helena og en stor mængde jøder sammen med hende den rette tro efter kejser Konstantins bestemmelse og ved den hellige pave Sylvesters mirakler.

Og da kejseren siden havde forordnet, hvad der skulle være lov, og med pave Sylvesters råd havde fastlagt regler for kristendommen, sådan som han ønskede det, drog han i krig mod perserne og vandt en storslået sejr. Men på vejen hjem kom han til den by, der hedder Byzans. Dér drømte han en drøm, hvor det forekom ham, at en gammel, død kvinde blev ført hen til ham. Og han syntes, at den hellige pave Sylvester sagde til ham: »Bed du for hende, så vil hun blive levende!« Og da kejseren bad for hende, rejste hun sig og var ung og smuk, og kejseren syntes godt om hende, og han klædte hende i sin kappe og satte den bedste krone, han havde, på hendes hoved. Hans mor, Helena, sagde til ham: »Hun skal være din brud og overdronning og dø ved verdens ophør.« Derpå vågnede kejseren og fortalte sine venner og vismændene om sin drøm, men ingen af dem formåede at tyde den på en måde, som behagede ham.

Så underkastede kejseren sig den strengeste faste og bad Gud om at åbenbare for ham, hvad denne drøm betød, idet han sagde: »Jeg holder ikke op med at faste og bede til dig — Kristus, Guds søn! — før du forklarer mig det syn, som du gennem din tjener Sylvester åbenbarede for mig.« Og på hans fastes syvende dag viste Sylvester sig atter for ham i en drøm og sagde til ham: »Den affældige kælling er den by, som du befinder dig i, for dens mure er nu styrtet sammen på grund af ælde. Men stig du, når det bliver morgen, på den hest, som du red på til Guds apostles kirke i Rom, dengang du var nydøbt, men giv hesten frie tøjler og lad den gå derhen, hvor Guds engel fører den. Og du skal trække din stav, sådan at spidsen rører jorden, så den rille, staven frembringer i jorden, tydeligt kan ses. Og i dette spor skal du rejse bymuren, og på den måde vil du genskabe denne by, som nu er gammel og nærmest død. Og denne by skal du pryde med dit eget navn og gøre til dronning over andre byer. Og i byen vil mange hellige og ypperlige templer blive opført og prydet af talrige relikvier, og dine sønners sønner skal regere i den.«

Derefter vågnede kongen og takkede Gud og gik med det samme hen i kirken, hvor han meddelte byens biskop, der hed Sisinnius, begge sine drømme og skænkede Gud offergaver. Derefter steg kong Konstantin til hest og red derhen, hvor Guds engel førte ham, og han lod straks bymurene rejse i stavens spor og gav byen navn efter sig selv: Konstantinopel. Denne by har nordboerne siden kaldt Miklagård.




Noter:

  1. Teksten findes overleveret i håndskriftet AM 657 a-b 4to fra omkr. 1350.
  2. Kejser Konstantin den Store (d. 337)
  3. Sankt Sylvester 1., pave 314-335
  4. Sankt Helena (d. 330)