Om det dyr der kaldes Behemot

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

Om det dyr der kaldes Behemot

Frá dýri því er heitir Bemoth

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

Djævelen på Behemot
fra Liber floridus (1120)    

— — allermest, og den dræber en stor hjort og æder den sammen med flere andre dyr. Det er dens natur, at den ikke forbyder andre dyr at æde sammen med sig, men den dræber sine ledsagere med det samme, hvis den synes, at der er for lidt til den selv.

Nogen tid efter dukker et dyr op i dalen; dyret ligner en kat, men er dog meget større og har vældige knurhår. Og så snart den store løve ser dette, holder den op med at æde. De ser, at alle dyrene bliver skræmt af dette dyr, og en af ridderens svende sagde: »Jeg skal finde ud af, hvad dette er for et dyr.« Og han løber fuldvæbnet ned i dalen og fatter om sværdet med begge hænder og hugger midt på dyrets ryg. Dyret bemærkede ikke noget videre og rørte kun lidt på sig, for hverken hår eller hud tog nogen skade. Han hugger straks igen, denne gang på halsen, og da kiggede dyret op på ham. For tredje gang giver han dyret et hug, og det traf foran øjnene. Det gav et ryk i dyret, og det fik en bister mine, og det forekom folkene på højen, at dyret nærmest spyttede på manden, og han og hans rustning blev tilintetgjort, så kun støv og aske lå tilbage. Dette dyr kaldes Behemot, og i den hellige skrift symboliserer det en uren ånd.

Efter dette drog de hjem til Danmark og kunne fortælle denne mageløse historie, og den gjorde et stort indtryk på alle dem, der hørte den, og dermed slutter denne fortælling.

---

Noter: