FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Þorfinnr muðr

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Þorfinnr muðr

Om denne mands herkomst vides kun, at han stammede fra det nordlige Island (1). Han havde en broder Þórðr; de opholdt sig bægge hos kong Olaf som hans hirdlænd (2). I Skáldatal (B) nævnes han som Hakon jarls skjald, medens der i A står Þórolfr munnr. Man har ikke fundet det rimeligt, at der her var tale om en og samme mand, men hvis Þórfinnr har ræret omtrent 50 - 60 år gammel i Stiklestadslaget, er det muligt, at der her er tale om samme mand. Men sagen er temmelig ligegydig. Þórfinnr og hans broder var bægge med i Stiklestadslaget og lod bægge deres liv her (3).

Af Þórfinns digte om Hakon jarl og Olaf den helige er nu intet tilbage. Derimod har vi to løse vers bevarede. Det ene er digtet på opfordring af kong Olaf, engang da Þórfinnr sad i hallen på en stol foran kongen, om de billedlige fremstillinger på hallens tapeter (Sigurðssagnet); det andet er forfattet lige før Stiklestadslaget; bægge vers er afgjort ægte og meget smukke (4).




Noter

1) ÓH (49) 47.
2) Flat. II, 226.
3) Hkr. II, 459. 490; ÓH (53) 217; Fms. V, 57; Flat. II, 340. 358-9.
4) Skj. digtn. B I, 292.