Forskjell mellom versjoner av «Fafnersmaal (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(html-vask)
Linje 1: Linje 1:
 
{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 
{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
+
|- style="background-color:#e9e9e9"
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
|-
 
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
+
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !!!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
 
|-
 
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
+
!!!!!!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
 
|-
 
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
+
!!!!!!!!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
+
!!!!!!!!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!  
+
!!!!!!!!!!! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 23: Linje 23:
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
 
<br>
 
<br>
<p>[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om Sig. Fafnersb.]</p>
+
[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om Sig. Fafnersb.]
<p>&nbsp;</p>
 
<p>Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden. </p>
 
<blockquote>
 
FAFNER sagde:
 
  <br />
 
  1. "Svend — Ungersvend! <ref>I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i Kjæmpeviserne Snaren-Svend.</ref>
 
  <br />
 
  Af hvilken Svend er du avlet?
 
  <br />
 
  Af hvilken Æt er du baaren?
 
  <br />
 
  Da du den blanke Klinge
 
  <br />
 
  I Fafners Blod rödfarved —
 
  <br />
 
Sværdet mig til Hjertet gaaer."</blockquote>
 
  
Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167). </ref> Han svarede:
 
  
<blockquote>
+
Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden.
  <p>2. "Ædelt Dyr <ref>ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr. </ref> jeg heder,
+
 
    <br />
+
 
    Men gaaet jeg har
+
::FAFNER sagde:
    <br />
+
::1. "Svend — Ungersvend!<ref>I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i ::Kjæmpeviserne Snaren-Svend.</ref>
    Yngling uden Moder;
+
::Af hvilken Svend er du avlet?
    <br />
+
::Af hvilken Æt er du baaren?
    Ej har jeg en Fader
+
::Da du den blanke Klinge
    <br />
+
::I Fafners Blod rödfarved —
    Som Mændenes Sönner,
+
::Sværdet mig til Hjertet gaaer."
    <br />
+
 
    Og ensom jeg vandrer."   </p>
+
 
  <p>3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
+
Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167).</ref> Han svarede:
    <br />
+
 
    Som Mændenes Sönner,
+
 
    <br />
+
::2. "Ædelt Dyr<ref>ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr.</ref> jeg heder,
    Hvilket Vidunder dig avled?"   </p>
+
::Men gaaet jeg har
  <p>4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
+
::Yngling uden Moder;
    <br />
+
::Ej har jeg en Fader
    Ubekjendt at være,
+
::Som Mændenes Sönner,
    <br />
+
::Og ensom jeg vandrer."
    Mig selv ligervis —
+
::&nbsp;
    <br />
+
::3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
    Sigurd jeg heder,
+
::Som Mændenes Sönner,
    <br />
+
::Hvilket Vidunder dig avled?"
    Sigmund hed min Fader;
+
::&nbsp;
    <br />
+
::4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
    Dig jeg har med Vaaben fældet."    </p>
+
::Ubekjendt at være,
  <p>5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
+
::Mig selv ligervis —
    <br />
+
::Sigurd jeg heder,
    Hvi lod du dig forlede
+
::Sigmund hed min Fader;
    <br />
+
::Dig jeg har med Vaaben fældet."
    Til mit Liv at fortære?
+
::&nbsp;
    <br />
+
::5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
    Du skarpöjede Svend!
+
::Hvi lod du dig forlede
    <br />
+
::Til mit Liv at fortære?
    Havde en grum Fader <ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str. </ref> —
+
::Du skarpöjede Svend!
    <br />
+
::Havde en grum Fader<ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str.</ref> —
    Ufödt har og sin Deel!"   </p>
+
::Ufödt har og sin Deel!"
  <p>6. SIG. &quot;Mig Modet opfordred,<br />
+
::&nbsp;
    Jeg hjalp mig med egne<br />
+
::6. SIG. "Mig Modet opfordred,
    Hænder og det hvasse Sværd.<br />
+
::Jeg hjalp mig med egne
    Sjelden blir den kjek,<br />
+
::Hænder og det hvasse Sværd.
    Naar affældig han vorder,<br />
+
::Sjelden blir den kjek,
  Som var i Barndom blöd.&quot;</p>
+
::Naar affældig han vorder,
  <p>7. FAFN. &quot;Veed jeg, hvis du voxe kunne,<br />
+
::Som var i Barndom blöd."
    For dine Venners Bryst <br />
+
::&nbsp;
    Saa man dig kjæmpe vred;<br />
+
::7. FAFN. "Veed jeg, hvis du voxe kunne,
    Nu er du bunden<br />
+
::For dine Venners Bryst  
    Og en Krigsfange —<br />
+
::Saa man dig kjæmpe vred;
  Man siger Fanger stedse bæve.&quot;</p>
+
::Nu er du bunden
  <p>8. SIG. &quot;Hvi bebreider du mig Fafner!<br />
+
::Og en Krigsfange —
    At jeg fjærnet er<br />
+
::Man siger Fanger stedse bæve."
    Fra min Faders Gods —<br />
+
::&nbsp;
    Ikke er jeg bunden<br />
+
::8. SIG. "Hvi bebreider du mig Fafner!
    Skjönt jeg blev i Krigen fangen,<br />
+
::At jeg fjærnet er
    Du fandt at lös <ref>ↄ : fri. </ref> jeg lever.&quot;</p>
+
::Fra min Faders Gods —
  <p>9. FAFN. &quot;Hadske Ord dig tykkes<br />
+
::Ikke er jeg bunden
    I Alt at være,<br />
+
::Skjönt jeg blev i Krigen fangen,
    Naar kun sandt jeg dig siger —<br />
+
::Du fandt at lös<ref>ↄ : fri.</ref> jeg lever."
    Det lysende Guld<br />
+
::&nbsp;
    Og den ildröde Skat —<br />
+
::9. FAFN. "Hadske Ord dig tykkes
    De Penge <ref>Egl. Ringe. </ref> dig Döden skal volde.&quot;</p>
+
::I Alt at være,
  <p>10. SIG. &quot;For Gods vil stedse raade<br />
+
::Naar kun sandt jeg dig siger —
    Enhver blandt Mænd<br />
+
::Det lysende Guld
    Indtil den ene Dag —<br />
+
::Og den ildröde Skat —
    Thi en Gang<br />
+
::De Penge<ref>Egl. Ringe.</ref> dig Döden skal volde."
    Enhver som blev födt<br />
+
::&nbsp;
    Heden til Hel<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare.&quot;</p>
+
::10. SIG. "For Gods vil stedse raade
  <p>11. FAFN. &quot;For dig skal stedse<br />
+
::Enhver blandt Mænd
    Staa Norners Dom<br />
+
::Indtil den ene Dag —
    Over en uklog Daare — <br />
+
::Thi en Gang
    I Vand skal du drukne<br />
+
::Enhver som blev födt
    Hvis i Vind du sejler —<br />
+
::Heden til Hel<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare."
    Alt er farligt for den som skal döe.&quot; <ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).</ref></p>
+
::&nbsp;
  <p>12. SIG. &quot;Sig du mig Fafner!<br />
+
::11. FAFN. "For dig skal stedse
    Da man siger du er<br />
+
::Staa Norners Dom
    Vis og ret meget veed,<br />
+
::Over en uklog Daare —  
    Hvilke ere de Norner<br />
+
::I Vand skal du drukne
    Som i Nöden staa bi<br />
+
::Hvis i Vind du sejler —
    Og Barnet fra Moderen kaare?&quot;</p>
+
::Alt er farligt for den som skal döe."<ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).</ref>
  <p>13. FAFN. &quot;Meget ulige<br />
+
::&nbsp;
    Troer jeg Norners Herkomst være,<br />
+
::12. SIG. "Sig du mig Fafner!
    Slægt de ikke eje sammen;<br />
+
::Da man siger du er
    Nogle ere af Asers Kjön,<br />
+
::Vis og ret meget veed,
    Nogle af Alfers Kjön,<br />
+
::Hvilke ere de Norner
    Nogle ere Dvalins <ref>Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved. </ref> Döttre.&quot;</p>
+
::Som i Nöden staa bi
  <p>14. SIG. &quot;Sig du mig Fafner!<br />
+
::Og Barnet fra Moderen kaare?"
    Da man siger du er<br />
+
::&nbsp;
    Vis og ret meget veed,<br />
+
::13. FAFN. "Meget ulige
    Hvad den Kampmark <ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104. </ref> heder,<br />
+
::Troer jeg Norners Herkomst være,
    Hvor Sværd-væske blande<br />
+
::Slægt de ikke eje sammen;
    Surtur og Aser sammen?&quot;</p>
+
::Nogle ere af Asers Kjön,
  <p>15. FAFN. &quot;Oskopner <ref>ↄ : uskabt eller ufravigelig. </ref> den heder,<br />
+
::Nogle af Alfers Kjön,
    Der alle Guder skulle<br />
+
::Nogle ere Dvalins<ref>Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved.</ref> Döttre."
    Spydene svinge.<br />
+
::&nbsp;
    Bifröst <ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst. </ref> brister<br />
+
::14. SIG. "Sig du mig Fafner!
    Da bort de drage,<br />
+
::Da man siger du er
    Hestene i Söen <ref>Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage. </ref> svömme.</p>
+
::Vis og ret meget veed,
  <p>16. Ægers Hjelm <ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16. </ref> jeg bar<br />
+
::Hvad den Kampmark<ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.</ref> heder,
    Over Menneskers Sönner,<br />
+
::Hvor Sværd-væske blande
    Medens jeg paa Skatten laa.<br />
+
::Surtur og Aser sammen?"
    Ene stærkest af alle<br />
+
::&nbsp;
    Troede jeg mig være;<br />
+
::15. FAFN. "Oskopner<ref>ↄ : uskabt eller ufravigelig.</ref> den heder,
    Ej traf jeg mange Mænd!&quot;</p>
+
::Der alle Guder skulle
  <p>17. SIG. &quot;Ægers Hjelm ikke<br />
+
::Spydene svinge.
    Ene bjerger<br />
+
::Bifröst<ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst.</ref> brister
    Hvor Vrede stride —<br />
+
::Da bort de drage,
    Da det erfares,<br />
+
::Hestene i Söen<ref>Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage.</ref> svömme.
    Naar man blandt flere kommer.<br />
+
::&nbsp;
    At ingen er raskest af Alle.&quot; <ref>Jfr. Havamaals 64de Str. </ref> —</p>
+
::16. Ægers Hjelm<ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16.</ref> jeg bar
  <p>18. FAFN. &quot;Edder jeg spruded <ref>E. O. fnyste. </ref><br />
+
::Over Menneskers Sönner,
    Mens paa min store <br />
+
::Medens jeg paa Skatten laa.
    Faderarv jeg laa!&quot;.</p>
+
::Ene stærkest af alle
  <p>19. SIG. &quot;För spraglede Slange<br />
+
::Troede jeg mig være;
    Fnyste du saare,<br />
+
::Ej traf jeg mange Mænd!"
    Blev saa haard i Hu —<br />
+
::&nbsp;
    Meer rasende vorder<br />
+
::17. SIG. "Ægers Hjelm ikke
    Mændenes Vrede<br />
+
::Ene bjerger
    Ved den Hjelm at have.&quot;</p>
+
::Hvor Vrede stride —
  <p>20. FAFN. &quot;Nu raader jeg dig Sigurd!<br />
+
::Da det erfares,
    Det Raad du modtage.<br />
+
::Naar man blandt flere kommer.
    Rid kun heden hjem —<br />
+
::At ingen er raskest af Alle."<ref>Jfr. Havamaals 64de Str.</ref> —
    Det lysende Guld<br />
+
::&nbsp;
    Og den ildröde Skat —<br />
+
::18. FAFN. "Edder jeg spruded<ref>E. O. fnyste.</ref>
    De Penge dig Döden skal volde.&quot;</p>
+
::Mens paa min store  
  <p>21. SIG. &quot;Raad mod dig er fundet, <ref>El. fuldbyrdet. </ref> —<br />
+
::Faderarv jeg laa!".
    Nu jeg ride vil<br />
+
::&nbsp;
    Til det Guld som i Lynget ligger.<br />
+
::19. SIG. "För spraglede Slange
    Men du Fafner! lig<br />
+
::Fnyste du saare,
    I Livets sidste Kamp<br />
+
::Blev saa haard i Hu —
    Der hvor dig Hel have!&quot;</p>
+
::Meer rasende vorder
  <p>22. FAFN. &quot;Regin mig forraadte,<br />
+
::Mændenes Vrede
    Han dig forraade vil,<br />
+
::Ved den Hjelm at have."
    Os han hegge Död skal volde.<br />
+
::&nbsp;
    Nu Fafner sit Liv<br />
+
::20. FAFN. "Nu raader jeg dig Sigurd!
    Lade maa;<br />
+
::Det Raad du modtage.
    Din större Styrke vandt!&quot;</p>
+
::Rid kun heden hjem —
</blockquote>
+
::Det lysende Guld
 +
::Og den ildröde Skat —
 +
::De Penge dig Döden skal volde."
 +
::&nbsp;
 +
::21. SIG. "Raad mod dig er fundet,<ref>El. fuldbyrdet.</ref> —
 +
::Nu jeg ride vil
 +
::Til det Guld som i Lynget ligger.
 +
::Men du Fafner! lig
 +
::I Livets sidste Kamp
 +
::Der hvor dig Hel have!"
 +
::&nbsp;
 +
::22. FAFN. "Regin mig forraadte,
 +
::Han dig forraade vil,
 +
::Os han hegge Död skal volde.
 +
::Nu Fafner sit Liv
 +
::Lade maa;
 +
::Din större Styrke vandt!"
 +
 
  
 
Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.
 
Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.
  
<blockquote>
+
 
  <p>REGIN sagde:<br />
+
::REGIN sagde:
    23. &quot;Hil dig nu Sigurd!<br />
+
::23. "Hil dig nu Sigurd!
    Nu har du Sejer vundet<br />
+
::Nu har du Sejer vundet
    Og Fafner ombragt.<br />
+
::Og Fafner ombragt.
    Af Mænd som Muld betræde<br />
+
::Af Mænd som Muld betræde
    Mest uforfærdet<br />
+
::Mest uforfærdet
  Siger jeg dig födt at være.&quot;</p>
+
::Siger jeg dig födt at være."
  <p>24. SIG. &quot;Uvist er det at vide<br />
+
::&nbsp;
    Naar vi komme alle sammen,<br />
+
::24. SIG. "Uvist er det at vide
    Sejerguders <ref>El. Sejerheltes. </ref> Sönner,<br />
+
::Naar vi komme alle sammen,
    Hvo mest uforfærdet födtes —<br />
+
::Sejerguders<ref>El. Sejerheltes.</ref> Sönner,
    Mangen en er kjek,<br />
+
::Hvo mest uforfærdet födtes —
    Som Klingen dog ej stöder<br />
+
::Mangen en er kjek,
    Ind i en Andens Bryst.&quot;</p>
+
::Som Klingen dog ej stöder
  <p>25. REG. &quot;Glad er du Sigurd!<br />
+
::Ind i en Andens Bryst."
    Glad af din Sejer,<br />
+
::&nbsp;
    Da du törrer Gram i Græsset.<br />
+
::25. REG. "Glad er du Sigurd!
    Du har min<br />
+
::Glad af din Sejer,
    Broder saaret,<br />
+
::Da du törrer Gram i Græsset.
    Selv er jeg dog i noget Skyld.&quot;</p>
+
::Du har min
  <p>26. SIG. &quot;Da det Voldte,<br />
+
::Broder saaret,
    At jeg ride skulde<br />
+
::Selv er jeg dog i noget Skyld."
    Hid over höje<ref>E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee. </ref> Fjelde;<br />
+
::&nbsp;
    For Rigdom og Liv<br />
+
::26. SIG. "Da det Voldte,
    Raadte end den spraglede Slange,<br />
+
::At jeg ride skulde
    Havde du mig ej hidset til Strid.&quot; </p>
+
::Hid over höje<ref>E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.</ref> Fjelde;
</blockquote>
+
::For Rigdom og Liv
 +
::Raadte end den spraglede Slange,
 +
::Havde du mig ej hidset til Strid."
 +
 
  
 
Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:  
 
Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:  
  
<blockquote>
 
  <p>27. &quot;Sid du nu Sigurd!<br />
 
    Til Sövn vil jeg gaa,<br />
 
    Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;<br />
 
    En slig Ret&quot; <ref>Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f. </ref><br />
 
    Vil jeg nyde<br />
 
  Efter denne Drik af Blod.&quot;</p>
 
  <p>28. SIG. &quot;Du fjærnede dig<br />
 
    Mens jeg i Fafners Blod<br />
 
    Min skarpe Klinge farved.<br />
 
    Min Styrke jeg satte<br />
 
    Mod Slangens Kræfter<br />
 
    Medens du i Lynget laa.&quot;</p>
 
  <p>29. REG. &quot;Længe vilde du<br />
 
    Lade den gamle<br />
 
    Trold i Lynget ligge,<br />
 
    Havde du ej nyttet<br />
 
    Det Sværd som selv jeg gjorde,<br />
 
    Din hvæssede Klinge.</p>
 
  <p>30. Mod er bedre<br />
 
    End Sværdstyrke<br />
 
    Hvor Vrede stride skulle;<br />
 
    Thi den kjække Mand<br />
 
    Seer jeg stedse vinde<br />
 
    Sejer med den slöve Klinge.'</p>
 
  <p>31. Bedre er for den Tappre<br />
 
    End den Forsagte<br />
 
    I Hildes Leg at gaa;<br />
 
    Bedre har den Glade<br />
 
    End den Modlöse <ref>El. den Sörgende, Nedslagne. </ref><br />
 
    I hvad ham end kan möde.&quot;</p>
 
</blockquote>
 
  
Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog. <ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler <ref>Maask. rett.: Hun-Örne. </ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:  
+
::27. "Sid du nu Sigurd!
 +
::Til Sövn vil jeg gaa,
 +
::Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;
 +
::En slig Ret"<ref>Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f.</ref>
 +
::Vil jeg nyde
 +
::Efter denne Drik af Blod."
 +
::&nbsp;
 +
::28. SIG. "Du fjærnede dig
 +
::Mens jeg i Fafners Blod
 +
::Min skarpe Klinge farved.
 +
::Min Styrke jeg satte
 +
::Mod Slangens Kræfter
 +
::Medens du i Lynget laa."
 +
::&nbsp;
 +
::29. REG. "Længe vilde du
 +
::Lade den gamle
 +
::Trold i Lynget ligge,
 +
::Havde du ej nyttet
 +
::Det Sværd som selv jeg gjorde,
 +
::Din hvæssede Klinge.
 +
::&nbsp;
 +
::30. Mod er bedre
 +
::End Sværdstyrke
 +
::Hvor Vrede stride skulle;
 +
::Thi den kjække Mand
 +
::Seer jeg stedse vinde
 +
::Sejer med den slöve Klinge.'
 +
::&nbsp;
 +
::31. Bedre er for den Tappre
 +
::End den Forsagte
 +
::I Hildes Leg at gaa;
 +
::Bedre har den Glade
 +
::End den Modlöse<ref>El. den Sörgende, Nedslagne.</ref>
 +
::I hvad ham end kan möde."
 +
 
 +
 
 +
Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.<ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler<ref>Maask. rett.: Hun-Örne.</ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:  
 +
 
 +
 
 +
::32. "Der sidder Sigurd
 +
::Bestænkt med Blod,<ref>El. Sved.</ref>
 +
::Fafners Hjerte han
 +
::Ved Flammen steger.
 +
::Vis tyktes mig
 +
::Ringes Giver,
 +
::Hvis selv han fortærte
 +
::Spraglet Livs-gjemme."
 +
::&nbsp;
 +
::33. 2den SVALE. "Der ligger Regin,
 +
::Tænker ved sig selv,
 +
::Vil svige den Yngling
 +
::Som ham troer.
 +
::Vred han sammenhamrer<ref>El. sammendynger.</ref>
 +
::Vrange Ord;
 +
::Den Ulykkers Smed
 +
::Nu vil Broder hævne."
 +
::&nbsp;
 +
::34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
 +
::Hovedlös burde
 +
::Sende til Hel;
 +
::Da han ene kunde
 +
::For hele Skatten raade,
 +
::Fafners dyre gyldne Leje."
 +
::&nbsp;
 +
::35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
 +
::Hvis han fölge kunde
 +
::Söstre! eders gode
 +
::Venne-Raad —
 +
::Tænkte sig om,<ref>El. bevarede sig selv.</ref>
 +
::Ravnen glæded;
 +
::Der jeg Ulven venter
 +
::Hvor jeg hans Ören seer."<ref>Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.)</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::36. 5te SV. "Ej er saa vis
 +
::Raske Kriger,
 +
::Som af Hærföreren
 +
::Ventet jeg havde,
 +
::Hvis han en Broder
 +
::Bort lader slippe,
 +
::Naar han har den Andens
 +
::Alder forkortet."
 +
::&nbsp;
 +
::37. 6te SV. "Han er meget uklog
 +
::Hvis han sparer
 +
::Den folkskadende Fjende,
 +
::Regin, som der ligger
 +
::Forraadende ham —
 +
::Kan han ikke sligt afværge."<ref>El. forudsee, tage sig i Agt.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::38. 7de SV. "Han rimkolde Jætte
 +
::Ved Hovedet skille
 +
::Og Ringene med! —
 +
::Da skal da det Gods
 +
::Som Fafner bevogted
 +
::Enevældig eje."
 +
::&nbsp;
 +
::39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
 +
::Vorde skal, at Regin
 +
::Min Död forkynder,
 +
::Thi brat skulle begge
 +
::Brödre fare
 +
::Heden til Hel."
 +
 
 +
 
 +
Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.<ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.</ref> Da hörte Sigurd at Svalerne talte:
 +
 
 +
 
 +
::40. "Sigurd! du samle
 +
::Gyldne Ringe;
 +
::Ej kongeligt det er
 +
::At qvæles af Frygt<ref>E. O. at frygte for meget i Fremtiden.</ref> —
 +
::Jeg kjender en Mö
 +
::Langt skjönnere end alle,
 +
::Begavet med Guld —
 +
::Hvis hende faa du kunde.
 +
::&nbsp;
 +
::41. Til Giuke ligge
 +
::Grönne Veje,
 +
::Skjæbnen vinker
 +
::Vandrerne frem;
 +
::Der en herlig Konning
 +
::Har en Datter fostret,
 +
::Du hende Sigurd! skal
 +
::Med Fæstensgave vinde.
 +
::&nbsp;
 +
::42. Paa Hindens höje
 +
::Fjeld staaer en Sal,
 +
::Uden til den heelt
 +
::Omgives af Flammer;
 +
::Den have vise
 +
::Mænd opreist
 +
::Af det ikke dunkle
 +
::Havets Skin.<ref>ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::43. Jeg veed at paa Fjeldet
 +
::Den Stridskyndige sover,
 +
::Der over leger
 +
::Lindens Fare.<ref>ↄ : Ilden, Luen.</ref> —
 +
::Ygger<ref>Odin.</ref> för paa Lejet<ref>El. Kappen, Björnehuden.</ref>
 +
::Stak med (Sövnens) Torn
 +
::Qvinden som Helte
 +
::Kaare vilde.<ref>See Fortællingen i næste Stykke.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::44. Du kan Mand! see
 +
::Möen hjelmbedækket,
 +
::Hende som fra Kampen
 +
::Paa Vingskorner<ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, ::gjennem Luften).</ref> red —
 +
::Ej Skjoldungers Ætling
 +
::Sigurdrifa maa
 +
::Af Sövnen opvække,
 +
::Det Norners Dom forbyder."<ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad.</ref> —
  
<blockquote>
 
  <p>32. &quot;Der sidder Sigurd<br />
 
    Bestænkt med Blod, <ref>El. Sved.</ref><br />
 
    Fafners Hjerte han<br />
 
    Ved Flammen steger.<br />
 
    Vis tyktes mig<br />
 
    Ringes Giver,<br />
 
    Hvis selv han fortærte<br />
 
  Spraglet Livs-gjemme.&quot; </p>
 
  <p>33. 2den SVALE. &quot;Der ligger Regin,<br />
 
    Tænker ved sig selv,<br />
 
    Vil svige den Yngling<br />
 
    Som ham troer.<br />
 
    Vred han sammenhamrer <ref>El. sammendynger. </ref><br />
 
    Vrange Ord;<br />
 
    Den Ulykkers Smed<br />
 
    Nu vil Broder hævne.&quot;</p>
 
  <p>34. 3die SV. &quot;Han graahærdet Taler<br />
 
    Hovedlös burde<br />
 
    Sende til Hel;<br />
 
    Da han ene kunde<br />
 
    For hele Skatten raade,<br />
 
    Fafners dyre gyldne Leje.&quot;</p>
 
  <p>35. 4de SV. &quot;Vis han tyktes mig,<br />
 
    Hvis han fölge kunde<br />
 
    Söstre! eders gode<br />
 
    Venne-Raad —<br />
 
    Tænkte sig om, <ref>El. bevarede sig selv. </ref><br />
 
    Ravnen glæded;<br />
 
    Der jeg Ulven venter<br />
 
    Hvor jeg hans Ören seer.&quot;<ref>Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.) </ref></p>
 
  <p>36. 5te SV. &quot;Ej er saa vis<br />
 
    Raske Kriger,<br />
 
    Som af Hærföreren<br />
 
    Ventet jeg havde,<br />
 
    Hvis han en Broder<br />
 
    Bort lader slippe,<br />
 
    Naar han har den Andens<br />
 
    Alder forkortet.&quot;</p>
 
  <p>37. 6te SV. &quot;Han er meget uklog<br />
 
    Hvis han sparer<br />
 
    Den folkskadende Fjende,<br />
 
    Regin, som der ligger<br />
 
    Forraadende ham —<br />
 
    Kan han ikke sligt afværge.&quot;<ref>El. forudsee, tage sig i Agt. </ref></p>
 
  <p>38. 7de SV. &quot;Han rimkolde Jætte<br />
 
    Ved Hovedet skille<br />
 
    Og Ringene med! —<br />
 
    Da skal da det Gods<br />
 
    Som Fafner bevogted<br />
 
    Enevældig eje.&quot;</p>
 
  <p>39. SIG. &quot;Ej saa vældig Skjæbnen<br />
 
    Vorde skal, at Regin<br />
 
    Min Död forkynder,<br />
 
    Thi brat skulle begge<br />
 
    Brödre fare<br />
 
    Heden til Hel.&quot;</p>
 
</blockquote>
 
  
Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod. <ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24. </ref> Da hörte Sigurd at Svalerne talte:
+
Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.
  
<blockquote>
 
  <p>40. &quot;Sigurd! du samle<br />
 
    Gyldne Ringe;<br />
 
    Ej kongeligt det er<br />
 
    At qvæles af Frygt<ref>E. O. at frygte for meget i Fremtiden. </ref> —<br />
 
    Jeg kjender en Mö<br />
 
    Langt skjönnere end alle,<br />
 
    Begavet med Guld —<br />
 
  Hvis hende faa du kunde. </p>
 
  <p>41. Til Giuke ligge<br />
 
    Grönne Veje,<br />
 
    Skjæbnen vinker<br />
 
    Vandrerne frem;<br />
 
    Der en herlig Konning<br />
 
    Har en Datter fostret,<br />
 
    Du hende Sigurd! skal<br />
 
    Med Fæstensgave vinde. </p>
 
  <p>42. Paa Hindens höje<br />
 
    Fjeld staaer en Sal,<br />
 
    Uden til den heelt<br />
 
    Omgives af Flammer;<br />
 
    Den have vise<br />
 
    Mænd opreist<br />
 
    Af det ikke dunkle<br />
 
    Havets Skin.<ref>ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue. </ref> </p>
 
  <p>43. Jeg veed at paa Fjeldet<br />
 
    Den Stridskyndige sover,<br />
 
    Der over leger<br />
 
    Lindens Fare. <ref>ↄ : Ilden, Luen. </ref> —<br />
 
    Ygger <ref>Odin. </ref> för paa Lejet <ref>El. Kappen, Björnehuden. </ref><br />
 
    Stak med (Sövnens) Torn<br />
 
    Qvinden som Helte<br />
 
    Kaare vilde. <ref>See Fortællingen i næste Stykke. </ref> </p>
 
  <p>44. Du kan Mand! see<br />
 
    Möen hjelmbedækket,<br />
 
    Hende som fra Kampen<br />
 
    Paa Vingskorner <ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, gjennem Luften). </ref> red —<br />
 
    Ej Skjoldungers Ætling<br />
 
    Sigurdrifa maa<br />
 
    Af Sövnen opvække,<br />
 
    Det Norners Dom forbyder.&quot; <ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad. </ref> —</p>
 
</blockquote>
 
  
<p>Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.  </p>
+
'''Noter:'''
<p>&nbsp;</p>
 
<p>Noter: </p>
 
 
<references/>
 
<references/>
  

Revisjonen fra 4. feb. 2014 kl. 17:24

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Fafnersmaal


[I den store Udg. som anden Deel af det 2det Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1ste D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3die Qvad om Sig. Fafnersb.]


Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden.


FAFNER sagde:
1. "Svend — Ungersvend![1]
Af hvilken Svend er du avlet?
Af hvilken Æt er du baaren?
Da du den blanke Klinge
I Fafners Blod rödfarved —
Sværdet mig til Hjertet gaaer."


Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.[2] Han svarede:


2. "Ædelt Dyr[3] jeg heder,
Men gaaet jeg har
Yngling uden Moder;
Ej har jeg en Fader
Som Mændenes Sönner,
Og ensom jeg vandrer."
 
3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
Som Mændenes Sönner,
Hvilket Vidunder dig avled?"
 
4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
Ubekjendt at være,
Mig selv ligervis —
Sigurd jeg heder,
Sigmund hed min Fader;
Dig jeg har med Vaaben fældet."
 
5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
Hvi lod du dig forlede
Til mit Liv at fortære?
Du skarpöjede Svend!
Havde en grum Fader[4]
Ufödt har og sin Deel!"
 
6. SIG. "Mig Modet opfordred,
Jeg hjalp mig med egne
Hænder og det hvasse Sværd.
Sjelden blir den kjek,
Naar affældig han vorder,
Som var i Barndom blöd."
 
7. FAFN. "Veed jeg, hvis du voxe kunne,
For dine Venners Bryst
Saa man dig kjæmpe vred;
Nu er du bunden
Og en Krigsfange —
Man siger Fanger stedse bæve."
 
8. SIG. "Hvi bebreider du mig Fafner!
At jeg fjærnet er
Fra min Faders Gods —
Ikke er jeg bunden
Skjönt jeg blev i Krigen fangen,
Du fandt at lös[5] jeg lever."
 
9. FAFN. "Hadske Ord dig tykkes
I Alt at være,
Naar kun sandt jeg dig siger —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge[6] dig Döden skal volde."
 
10. SIG. "For Gods vil stedse raade
Enhver blandt Mænd
Indtil den ene Dag —
Thi en Gang
Enhver som blev födt
Heden til Hel[7] skal fare."
 
11. FAFN. "For dig skal stedse
Staa Norners Dom
Over en uklog Daare —
I Vand skal du drukne
Hvis i Vind du sejler —
Alt er farligt for den som skal döe."[8]
 
12. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvilke ere de Norner
Som i Nöden staa bi
Og Barnet fra Moderen kaare?"
 
13. FAFN. "Meget ulige
Troer jeg Norners Herkomst være,
Slægt de ikke eje sammen;
Nogle ere af Asers Kjön,
Nogle af Alfers Kjön,
Nogle ere Dvalins[9] Döttre."
 
14. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvad den Kampmark[10] heder,
Hvor Sværd-væske blande
Surtur og Aser sammen?"
 
15. FAFN. "Oskopner[11] den heder,
Der alle Guder skulle
Spydene svinge.
Bifröst[12] brister
Da bort de drage,
Hestene i Söen[13] svömme.
 
16. Ægers Hjelm[14] jeg bar
Over Menneskers Sönner,
Medens jeg paa Skatten laa.
Ene stærkest af alle
Troede jeg mig være;
Ej traf jeg mange Mænd!"
 
17. SIG. "Ægers Hjelm ikke
Ene bjerger
Hvor Vrede stride —
Da det erfares,
Naar man blandt flere kommer.
At ingen er raskest af Alle."[15]
 
18. FAFN. "Edder jeg spruded[16]
Mens paa min store
Faderarv jeg laa!".
 
19. SIG. "För spraglede Slange
Fnyste du saare,
Blev saa haard i Hu —
Meer rasende vorder
Mændenes Vrede
Ved den Hjelm at have."
 
20. FAFN. "Nu raader jeg dig Sigurd!
Det Raad du modtage.
Rid kun heden hjem —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge dig Döden skal volde."
 
21. SIG. "Raad mod dig er fundet,[17]
Nu jeg ride vil
Til det Guld som i Lynget ligger.
Men du Fafner! lig
I Livets sidste Kamp
Der hvor dig Hel have!"
 
22. FAFN. "Regin mig forraadte,
Han dig forraade vil,
Os han hegge Död skal volde.
Nu Fafner sit Liv
Lade maa;
Din större Styrke vandt!"


Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.


REGIN sagde:
23. "Hil dig nu Sigurd!
Nu har du Sejer vundet
Og Fafner ombragt.
Af Mænd som Muld betræde
Mest uforfærdet
Siger jeg dig födt at være."
 
24. SIG. "Uvist er det at vide
Naar vi komme alle sammen,
Sejerguders[18] Sönner,
Hvo mest uforfærdet födtes —
Mangen en er kjek,
Som Klingen dog ej stöder
Ind i en Andens Bryst."
 
25. REG. "Glad er du Sigurd!
Glad af din Sejer,
Da du törrer Gram i Græsset.
Du har min
Broder saaret,
Selv er jeg dog i noget Skyld."
 
26. SIG. "Da det Voldte,
At jeg ride skulde
Hid over höje[19] Fjelde;
For Rigdom og Liv
Raadte end den spraglede Slange,
Havde du mig ej hidset til Strid." —


Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:


27. "Sid du nu Sigurd!
Til Sövn vil jeg gaa,
Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;
En slig Ret"[20]
Vil jeg nyde
Efter denne Drik af Blod."
 
28. SIG. "Du fjærnede dig
Mens jeg i Fafners Blod
Min skarpe Klinge farved.
Min Styrke jeg satte
Mod Slangens Kræfter
Medens du i Lynget laa."
 
29. REG. "Længe vilde du
Lade den gamle
Trold i Lynget ligge,
Havde du ej nyttet
Det Sværd som selv jeg gjorde,
Din hvæssede Klinge.
 
30. Mod er bedre
End Sværdstyrke
Hvor Vrede stride skulle;
Thi den kjække Mand
Seer jeg stedse vinde
Sejer med den slöve Klinge.'
 
31. Bedre er for den Tappre
End den Forsagte
I Hildes Leg at gaa;
Bedre har den Glade
End den Modlöse[21]
I hvad ham end kan möde."


Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.[22] Han hörte at Svaler[23] qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:


32. "Der sidder Sigurd
Bestænkt med Blod,[24]
Fafners Hjerte han
Ved Flammen steger.
Vis tyktes mig
Ringes Giver,
Hvis selv han fortærte
Spraglet Livs-gjemme."
 
33. 2den SVALE. "Der ligger Regin,
Tænker ved sig selv,
Vil svige den Yngling
Som ham troer.
Vred han sammenhamrer[25]
Vrange Ord;
Den Ulykkers Smed
Nu vil Broder hævne."
 
34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
Hovedlös burde
Sende til Hel;
Da han ene kunde
For hele Skatten raade,
Fafners dyre gyldne Leje."
 
35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
Hvis han fölge kunde
Söstre! eders gode
Venne-Raad —
Tænkte sig om,[26]
Ravnen glæded;
Der jeg Ulven venter
Hvor jeg hans Ören seer."[27]
 
36. 5te SV. "Ej er saa vis
Raske Kriger,
Som af Hærföreren
Ventet jeg havde,
Hvis han en Broder
Bort lader slippe,
Naar han har den Andens
Alder forkortet."
 
37. 6te SV. "Han er meget uklog
Hvis han sparer
Den folkskadende Fjende,
Regin, som der ligger
Forraadende ham —
Kan han ikke sligt afværge."[28]
 
38. 7de SV. "Han rimkolde Jætte
Ved Hovedet skille
Og Ringene med! —
Da skal da det Gods
Som Fafner bevogted
Enevældig eje."
 
39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
Vorde skal, at Regin
Min Död forkynder,
Thi brat skulle begge
Brödre fare
Heden til Hel."


Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.[29] Da hörte Sigurd at Svalerne talte:


40. "Sigurd! du samle
Gyldne Ringe;
Ej kongeligt det er
At qvæles af Frygt[30]
Jeg kjender en Mö
Langt skjönnere end alle,
Begavet med Guld —
Hvis hende faa du kunde.
 
41. Til Giuke ligge
Grönne Veje,
Skjæbnen vinker
Vandrerne frem;
Der en herlig Konning
Har en Datter fostret,
Du hende Sigurd! skal
Med Fæstensgave vinde.
 
42. Paa Hindens höje
Fjeld staaer en Sal,
Uden til den heelt
Omgives af Flammer;
Den have vise
Mænd opreist
Af det ikke dunkle
Havets Skin.[31]
 
43. Jeg veed at paa Fjeldet
Den Stridskyndige sover,
Der over leger
Lindens Fare.[32]
Ygger[33] för paa Lejet[34]
Stak med (Sövnens) Torn
Qvinden som Helte
Kaare vilde.[35]
 
44. Du kan Mand! see
Möen hjelmbedækket,
Hende som fra Kampen
Paa Vingskorner[36] red —
Ej Skjoldungers Ætling
Sigurdrifa maa
Af Sövnen opvække,
Det Norners Dom forbyder."[37]


Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.


Noter:

  1. I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i ::Kjæmpeviserne Snaren-Svend.
  2. Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167).
  3. ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr.
  4. Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str.
  5. ↄ : fri.
  6. Egl. Ringe.
  7. El. Döden, Graven.
  8. ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).
  9. Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved.
  10. Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.
  11. ↄ : uskabt eller ufravigelig.
  12. Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst.
  13. Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage.
  14. See næstforegaaende Digt Anm. 16.
  15. Jfr. Havamaals 64de Str.
  16. E. O. fnyste.
  17. El. fuldbyrdet.
  18. El. Sejerheltes.
  19. E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.
  20. Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f.
  21. El. den Sörgende, Nedslagne.
  22. Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.
  23. Maask. rett.: Hun-Örne.
  24. El. Sved.
  25. El. sammendynger.
  26. El. bevarede sig selv.
  27. Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.)
  28. El. forudsee, tage sig i Agt.
  29. See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.
  30. E. O. at frygte for meget i Fremtiden.
  31. ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue.
  32. ↄ : Ilden, Luen.
  33. Odin.
  34. El. Kappen, Björnehuden.
  35. See Fortællingen i næste Stykke.
  36. Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, ::gjennem Luften).
  37. ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad.