Landnamabogen 3

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Landnamabogen
oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2012-2015

Oversættelsen er baseret på håndskriftet Hauksbók efter Jakob Benediktssons udgave af Landnámabók fra 1968.

Tredje del: Nordlandet

Indledning

S 171. Her begynder afsnittet om bosættelserne i Nordlandsfjerdingen, der var den tættest befolkede del på hele Island. Her har de største begivenheder udspillet sig både i gammel og nyere tid, som det nu skal beskrives og påvises.

Eystein Skadefis

138. Her begynder afsnittet om bosættelserne i Nordlandsfjerdingen. Eystein Skadefis, der var søn af Alf fra Osta, tog land på den østlige Rutafjordstrand ind mod Balke og boede der nogle vintre før han flyttede til Dal, hvor han fik Thorhild til kone; hun var datter af Thorstein Rød. Deres sønner var Alf i Dalene, Thord, Thorolf Ræv og Rap.

Thorod i Rutafjord

139. Thorod hed en mand, som tog land i Rutafjord og bosatte sig på Thorodssted. Hans søn var Arnor Dunnæse, som var gift med Gerd, en datter af Bødvar fra Bødvarsholar. Den ene af deres sønner var Thorbjørn, som blev dræbt af Gretter, den anden var Thorod Drapestump, som var fader til Valgerd, der var gift med Skægge Kortarm.

S 173. . . . Skægge Kortarm, som var søn af Gamle, der var søn af Thord, som var søn af Eyjolf, der var søn af Eyjar, som var søn af Thorolf Jerngreb fra Snefjeld. Skægge Kortarms søn hed Gamle og var fader til Alfdis, som var moder til Odd Munk.

Midfjord-Skægge

140. Skægge Skrutryg hed en udmærket mand i Norge; hans søn hed Bjørn, men blev kaldt Skind-Bjørn, fordi han sejlede til Holmgård efter skind. Han rejste til Island og tog land i Midfjord og Linakradal. Hans søn var Midfjords-Skægge, som var en brav kæmpe. Han hærgede østpå og lå i Danmark ud for Sjælland. Efter et væddemål brød han ind i kong Rolf Krakes gravhøj og tog Rolfs sværd Skøfnung, Hjaltes økse og meget andet gods, men han fik ikke fat i sværdet Laufe, fordi Bødvar satte efter ham, og kong Rolf hindrede ham.

Siden drog han til Island og slog sig ned i Reykir i Midfjord. Skægges sønner var Eid og Koll, som var fader til Haldor, der var fader til Thordis, som var gift med Skjald-Helge, og Thorkatla. Skægges døtre var Rodny, som var gift med Thord Geller, og Thorbjørg, som var gift med Asbjørn Hørdson den Rige. Deres datter var Ingebjørg, som var gift med Illuge den Sorte på Gilsbakke.

S 174. (Midfjord-Skægges) . . . børn var Eid, som var gift med Havthora, der var datter af Thorberg Kornmule og Åløf Ellidaskjold, som var søster til Thorgeir Gollnir; de havde mange børn. Skægge havde en anden søn ved navn Koll, som var fader til Haldor, der var fader til Thorkatla og Thordis, som var gift med Skjald–Helge. Skægges døtre var Rodny, som var gift med Thord Geller, og Thorbjørg, som var gift med Asbjørn Hardarson den Rige. Deres datter var Ingebjørg, som var gift med Illuge den Sorte og deres sønner var Gunnlaug Ormstunge, Hermund og Ketil.

Harald Ring

141. Harald Ring hed en mand af fornem slægt; han lod sit skib gå ind i Vesterhop og opholdt sig den første vinter på det sted, som nu hedder Ringsted. Han tog hele Vatnsnæs helt ud til Ambåtarå mod vest, hele strækningen over til Tværå og derfra tværs over til Bjargaros og alt på den side af fjeldet ud mod søen. Han boede på Holar. Hans søn var Thorbrand, som var fader til Asbrand, der var fader til Sølve den Kloge på Ægisside.

Sote under Sotafjeld

142. Sote hed en mand, som tog land i Vesterhop og boede under Sotafjeld.

Audun Vognstang

143. Hunde-Steinar hed en jarl i England; han var gift med Åløf, en datter af Ragnar Lodbrog. Deres børn var Bjørn, der var fader til Audun Vognstang, Erik, der var fader til Sigurd Bordskalle, og Isgerd, der var gift med Thore Jarl fra Værmland.

Audun Vognstang rejste til Island og tog Vididal og boede på Audunsted. Sammen med ham kom hans kammerat Thorgils Skinger, som var fader til Thoraren Gode.

Audun Vognstang var fader til Thora Moshals, som var moder til Ulfhild, der var moder til Asta, som var moder til kong Olaf den Hellige. En søn af Audun Vognstang var Asgeir på Asgeirså; han var gift med Jorun, der var datter af Ingemund den Gamle. Deres børn var Thorvald, der var fader til Dalla, som var moder til Gissur Biskop, desuden havde de Audun, som var fader til Asgeir, der var fader til Audun, som var fader til Egil, som var gift med Ulfheid, der var datter af Eyjolf Gudmundson, endelig havde de sønnen Eyjolf, som blev dræbt på Altinget – han var fader til Orm, som var kapellan for biskop Thorlak. En anden af Audun Vognstangs sønner var Eystein, som var fader til Thorstein, der var fader til Helge, som var fader til Thororm, der var fader til Odd, som var fader til Halbjørn, der var fader til Sigvat præst. Asgeir på Asgeirså havde også datteren Thorbjørg Bænkepryd.

Orm i Ormsdal

144. Orm hed en mand, som tog Ormsdal og boede der. Han var fader til Odd, som var fader til Thorod, der var fader til Helge, som var fader til Harre, der var fader til Jora, som var moder til Thordis, der var moder til Tanne, som var fader til Skafte.

Ingemund den Gamle kommer til Island

145. Ketil Raum hed en stor herse i Romsdal i Norge. Han var søn af Orm Skalskærv, der var søn af Bjørn-Hest, som var søn af Raum, der var søn af Jætte-Bjørn, som kom fra Nordnorge. Ketil var gift med Mjøl, som var en datter af Åne Buespænder. Deres søn hed Thorstein. Tilskyndet af sin fader gik Thorstein ud i Oplands skove og overfaldt der en mand ved navn Jøkel, som var søn af Ingemund Jarl fra Gøtland. Men Jøkel skånede Thorstein og lod ham leve. Siden blev Thorstein gift med Jøkels søster Thordis og deres søn var Ingemund den Gamle. Han voksede op i Hefni hos Thore, der var fader til Grim og Romund. Vølven Heid spåede, at de alle tre skulle bosætte sig i et land, som endnu ikke var fundet, men som lå mod vest ude i havet. Ingemund sagde, at han ville sørge for, at dette aldrig kom til at ske. Vølven sagde, at han ikke kunne hindre det. Hun sagde, at det tegn skulle han få, at noget, som var blevet væk fra hans pung, skulle han finde igen, når han gravede ud til sine højsædestolper der i landet.

Ingemund var en stor viking, og han hærgede tit vestpå. En af hans fæller hed Sæmund og kom fra Syderøerne. De vendte tilbage fra et togt netop som kong Harald var ved at gøre klar til slag i Hafrsfjord mod Thore Langhage og hans fæller. Ingemund ønskede at støtte kongen, men Sæmund ville ikke, og dermed skiltes de to fæller. Efter slaget gav kongen Ingemund Vigdis til ægte, hun var en datter af Thore Jarl den Tavse. Hun og Jørund Hals var begge født udenfor ægteskab. Ingemund trivedes ingen steder, derfor tilskyndede kong Harald ham til at søge lykken på Island. Ingemund sagde, at han ikke havde i sinde at gøre dette, men sendte dog bud efter to finner, som kunne skifte ham og således fare til Island for at lede efter, hvad han havde tabt. Det var en sølvfigur, som forestillede Frej. Finnerne kom tilbage og havde fundet figuren, men ikke kunnet få fat i den. De beskrev da for Ingemund en dal, mellem to bakker og hvordan hele landskabet så ud der, hvor han skulle bygge.

Efter dette rejste Ingemund til Island sammen med svogeren Jørund Hals og vennerne Eyvind Sørkvir, Asmund og Hvate foruden sine trælle Fridmund, Bødvar, Thore Ræveskæg og Ulfkel. De nåede Grimsåmundingen sydpå og den første vinter boede de alle på Hvanneyr hos Ingemunds fostbroder Grim. Men om foråret drog de nordpå over heden; de kom til en fjord, hvor de fandt to væddere, derfor kaldte de den Rutafjorden (ɔ: Vædderfjorden). Derefter drog de længere nordpå i herredet og gav stederne navne. Om vinteren opholdt Ingemund sig på Ingemundsholt i Videdal. Derfra kunne de se et bjerg uden sne i sydøst, og den vej gik de, da det igen blev forår. Da genkendte Ingemund landskabet, som han var blevet vist. Hans datter Thordis blev født på Thordisarholt. Ingemund tog hele Vatnsdal ned til Helgesøen og Urdsøen mod øst. Han boede på gården Hof og der fandt han sin Frejfigur, da han var ved at grave sine højsædestolper ned. Ingemund og Vigdis havde sønnerne Thorstein, Jøkel, Thore Bukkeballe og Høgne og døtrene Jorun og Thordis. Med en trælkvinde havde Ingemund desuden en søn, som hed Smed.

Ingemunds frænder

146. Jørund (Hals) tog land fra Urdsø til Mogilskilde og boede på gården Grund nedenfor Jørundsfjeld. Hans søn var Mår på Måsted. Hvate tog land fra Mogilskilde til Giljå og boede på Hvatested. Asmund tog land i Tingøresveit nord for Helgesøen og boede ind mod Gnup. Fridmund tog Forsæladal. Eyvind Sørkver tog Bløndudal; hans sønner var Hermund og Romund den Halte.

Ingemund fandt en hvid hunbjørn med to unger (húna) ved Hunasøen. Derefter rejste han udenlands og forærede dyrene til kong Harald. Folk i Norge havde aldrig før set en isbjørn. Kong Harald forærede til gengæld Ingemund et skib fuldt lastet med tømmer og han sejlede tilbage med to skibe. Han var den første til at sejle nord om landet omkring Skagi og lod skibene gå helt ind i Hunasøen. Der tæt ved Tingøre ligger Stigande-bådhus.

Efter den tid tog Ravn Østmand ophold hos Ingemund. Han havde et godt sværd, som han tog med ind i gudehovet. Derfor tog Ingemund sværdet fra ham. To brødre, som hed Halorm og Thororm, drog til Island og opholdt sig også hos Ingemund. Han gav Halorm sin datter Thordis til kone og som medgift Karnsåland. Deres søn var Thorgrim Karnsågode. Thororm boede på Thorormstunge.

Engang forsvandt ti af Ingemunds svin, men næste efterår blev de fundet ved Svinesøen, og da udgjorde flokken et hundrede og tyve svin. Avlsornen, som hed Beigad, løb til Svinesøen og svømmede til klovene faldt af, men ved Beigadshøj faldt den død om af udmattelse.

Rolleif og Ljot

147. Rolleif den Lange og hans moder Ljot sejlede ud og kom til Borgefjord. Derfra drog de nordpå, men fandt ikke et opholdssted, før de kom til Sæmund i Skagafjord. Rolleif var søn af Sæmunds broder Arnald; han sendte dem videre nordpå til Thord på Høfdestrand og han fandt land til dem i Rolleifsdal, og der bosatte de sig. Men Rolleif forførte Rodny, der var datter af Une fra Unedal. Odd Uneson lagde sig da i baghold efter Rolleif og dræbte Ljot, hans slægtning, men Rolleif selv blev kun såret i benene, for han havde en kappe på, som jern ikke bed på. Rolleif dræbte Odd og to andre mænd, men to slap væk. For denne sag dømte Høfde-Thord ham fredløs i herredet så vidt som ned til, hvor vandfaldet falder ud i Skagafjord. Så sendte Sæmund Rolleif ned til Ingemund den Gamle. Ingemund lod ham bo på Oddsås over for Hof. Han gav ham også fiskeret i Vatnsdalså på Ingemunds land. Dog måtte han ikke fiske, når mændene fra Hof selv skulle fiske. Rolleif ville imidlertid ikke vige for Ingemunds sønner og det kom til kamp der ved åen. Dette berettede man nu for Ingemund. Han var dengang blind og lod en hyrdedreng lede sin hest ned til åen for at gå imellem dem. Da sendte Rolleif sit spyd afsted, og det gik lige gennem Ingemund. Derpå skyndte de sig hjem. Ingemund sendte drengen afsted for at advare Rolleif, men da sønnerne kom hjem, sad Ingemund død i sit højsæde. Rolleif fortalte alt dette til sin moder. Hun sagde, at nu skulle det vise sig, hvad der kunne udrette mest, Ingemundsønnernes lykke eller hendes trolddomskunster, men først måtte han dog selv se at komme væk.

Det blev nu bestemt, at Thorstein skulle sætte efter Rolleif, og fik han ram på ham, skulle han få den bedste del af arven. Ingen af Ingemundsønnerne ville dog sætte sig i deres faders højsæde. De rejste nordpå til Sæmund (Geirmund?), og Thorstein gav ham tres sølvstykker for at sende Rolleif væk. De fandt spor efter ham nord for højderyggen ind mod Vatnsdal. Thorstein sendte sin huskarl ud for at lede efter ham i Ås. Han nåede at fremsige tolv strofer af et kvad, før nogen kom til døren, og da så han en stor dynge tøj ligge ved en dørstolpe, og et rødt klæde ragede ud. Thorstein sagde, at dette kunne have været Rolleif – “og måske har Ljot blotet for, at han skulle få et langt liv.” De drog da til Ås, og Thorstein ville sidde over døren, men han nåede det ikke, for Jøkel ville også have den plads. En mand kom ud og så sig omkring. Så kom en anden mand til, som ledte Rolleif efter sig. Jøkel satte i et spring og landede på brændestablen, men han nåede at kaste trækævler over til sine brødre. Efter dette løb han over til Rolleif og væltede ham ned over skråningen, så han selv kom øverst. Så kom Thorstein til og nu kom våbnene i brug. På dette tidspunkt var Ljot kommet ud, og hun gik baglæns, hun havde hovedet nede mellem benene og klæderne var kastet over hendes bag. Jøkel huggede hovedet af Rolleif og slængede det i ansigtet på Ljot. Da sagde hun, at hun måtte være kommet for sent ud, for “nu skulle jorden have vendt sig for mit blik, og I skulle alle have mistet forstanden.”

Efter dette valgte Thorstein Hof og det tilhørende jordstykke. Jøkel fik sværdet og boede på Tunge. Thore fik godeværdigheden og boede på Undunfell. Han døjede med anfald af bersærkergang. Høgne fik skibet Stigande og blev handelsmand. Smed boede på Smedsted. Thorstein var gift med Thurid gydje, som var datter af Sølmund på Asbjørnsnæs. Deres sønner var Ingolf den Smukke og Gudbrand.

Jøkel var søn af Bård Jøkelson, som blev dræbt af Olaf den Hellige. Jøkel Landevejsrøver sagde, at længe ville der være vilkårlige drab i hans slægt. [S180. Thorgrim Karnsågode var fader til Thorkel Krafla.]

Eyvind Stenrig i Svinedal

148. Eyvind Stenrig (auðkúla) hed en mand. Han tog hele Svinedal og boede på Audkulasted. Men Thorgils Skinger, som drog ud sammen med Audun Vognstang, boede ved Svinevand. Hans sønner - deriblandt Fede-Orm - dræbte Skarphedin Vefrødson.

Thorbjørn Kolka

150. Thorbjørn Kolka hed en mand. Han tog Kolkamose og boede der, så længe han levede.

Eyvind Sørkver og Romund den Halte

149. Eyvind Sørkver tog som tidligere nævnt Bløndudal. Hans søn var Romund den Halte, som dræbte Høgne Ingemundson, dengang Mår og Ingemundsønnerne stredes om Deildarhjalle. Af samme grund måtte han forlade Nordlandfjerdingen. Han havde sønnerne Håstein og Thorbjørn, som lå i strid med Snylte-Helge i Rutafjord. Eyvind havde endnu en søn, som hed Hermund; han var fader til Hilda, som var gift med Åvald Ingjaldson. Deres børn var Kolfinna, som blev gift med Gris Sæmingson, og Brand, som dræbte Galte Ottarson på Hunevandsting, fordi hans broder Halfred havde digtet niddigte.

Ævar den Gamle

151. Ævar hed en mand, som var søn af Ketil Stenflage og Thurid, der var datter af kong Harald Guldskæg af Sogn. Ævar var gift med . . . ; og deres søn hed Vefrød. Udenfor ægteskab havde Ævar også sønnerne Karle, Thorbjørn Pralhals (strúgr) og Thord den Store. Efter at have været på vikingetogt drog Ævar til Island med sine sønner undtagen Vefrød. Sammen med Ævar kom også hans frænder Gunstein, Audolf og Gaut herud. Vefrød blev tilbage for at fortsætte vikingetogtet. Ævar lod sit skib gå i land ved mundingen af floden Blanda. Al land vest for floden var allerede taget. Ævar drog op langs Blanda for at lede efter land, som han kunne tage. Da han kom til det sted, som hedder Mobergsbrekke, satte han en stav i jorden og sagde, at her skulle hans søn Vefrød få sit bosted. Siden tog han hele Langedal helt ind i dalen og derfra nord over bjergryggen. Der uddelte han også land til sine skibsfæller. Ævar selv boede i Ævarsskard.

Siden kom også Vefrød herud og landede ved mundingen af Gønguskardså. Herfra fortsatte han sydpå til sin fader, men denne genkendte ham ikke. De tog da sådanne livtag med hinanden, at bjælkerne i huset brast, før Vefrød gav sig til kende. Han bosatte sig i Moberg, som det var blevet bestemt. Thorbjørn Pralhals boede på Strugsted, Gunstein på Gunsteinssted, Karle på Karlested, Thord på Mikilsted, Audolf på Audolfssted. Gaut byggede i Gautsdal. Han var enarmet. - Han og Eyvind Sørkver tog deres eget liv, for de ville ikke leve efter Ingemund den Gamle var død. - Hauk boede der, hvor det nu hedder Hauksgrave. Vefrød var gift med Gunhild, der var datter af Erik fra Goddalene og søster til Holmgangs-Starri. Deres sønner var Ulfhedin (som blev dræbt af Thjostolf og hans fæller ved Grindakilden) og Skarpheden (som Fede-Orm og hans fæller dræbte i Vatsskard) og endelig Hunrød, som var fader til Mår, der var fader til Haflide.

Holte og hans slægt

152. Holte hed en mand, som tog land inderst i Langedal fra Moberg, og boede på Holtested. Han var fader til Isrød, der var fader til Isleif, som var fader til Thorvald, der var fader til Thoraren den Kloge. Thorvalds datter Thordis var gift med Haldor, der var søn af Snorre Gode. En af deres døtre var Thorkatla, som var gift med Gudlaug Thorfinson i Strømfjord; fra dem stammer Sturlungerne og Oddaverjerne. En anden datter var Gudrun, som var gift med Kjartan Asgeirson fra Vatnsfjord. De havde sønnen Thorvald og datteren Ingirid, som var gift med Gudlaug Præst.

Holmgangs-Måne

153. Holmgangs-Måne hed en mand, som tog vestsiden af Skagastrand ind til Forså og mod øst over til Måne-tufa og selv boede i Månevig. Hans datter var gift med Thorbrand i Dalene, der var fader til Måne, som var fader til Kalf Skjald.

Eilif Ørn

154. Eilif Ørn hed en mand, som var søn af Atle Skidason den Gamle, der stammede fra Dræber-Bård i Ål. Eilif Ørns sønner var Kodran på Giljå, Tjodolf Gode fra Hof på Skagastrand og Eystein, der var fader til Thorvald Tintein, Thorstein Hædersmand og Ørn i Fljot. Eilif tog land indefter fra Månetufa til Gønguskardså og Laxådal, hvor han også boede. Eilif var gift med Thorlaug, der var datter af Sæmund fra Lid. De havde to sønner, den første var Sølmund, der var fader til Gudmund, som var fader til Viga-Bård og hans brødre. Den anden var Atle den Krasse, som var gift med Herdis, der var datter af Thord fra Høfde. Deres børn var Thorlaug, som var gift med Gudmund den Rige og Thorarin, som var gift med Halla – en datter af Jørund Hals. Deres søn var Styrbjørn, som var gift med Yngvild, der var en datter af Steinrød Hedinson fra Hedinshøfde. Deres datter hed Arndis og var gift med Hamal Thormodson, der stammede fra Thorkel Måne.

Sæmund fra Syderøerne

155. Sæmund fra Syderøerne var som før nævnt Ingemund den Gamles frænde. Han lod sit skib gå ind i mundingen til Gønguskardså. Sæmund tog hele Sæmundslid over til Vatsskard oven for Sæmundskilden og boede på Sæmundssted. Hans søn Geirmund kom sidenhen til at bo der. Sæmunds datter hed Reginleif, hun var gift med Thorod Hjelm. Deres datter Halbera var moder til Gudmund den Rige, som var fader til Eyjolf, der var fader til Thorey, som var moder til Sæmund Frode. Sæmunds anden søn hed Arnald, han var fader til Rype, som var gift med Thorgeir, søn af Thord fra Høfde, deres søn var Haldor fra Hof.

Skefil og Sæmund

156. Skefil hed en mand, der lod sit skib gå ind i mundingen til Gønguskardså samme uge som Sæmund. Men mens Sæmund var i færd med at bære ild omkring sit landnam, tog Skefil hele landstykket udenfor Saudå; dette tog han af Sæmunds landnam uden tilladelse. Men Sæmund lod sagen ligge.

Ulfljot

157. Ulfljot hed en mand, som tog hele Langholt nedenfor Sæmundskilden.

Thorkel Vingner

158. Thorkel Vingner, som var søn af Skid den Gamle, tog al land omkring Vatsskard og Svartådal. Hans søn var Arnmod Skeløje, der var fader til Galte, som var fader til Thorgeir, der var fader til Styrmir, som var fader til Hall, der var fader til Kolfinna.

Alfgeir

159. Alfgeir hed en mand, som tog land omkring Alfgeirsvellir og op til Mælifellså. Han boede i Alfgeirsvellir.

Thorvid

160. Thorvid hed en mand, som tog land oppe fra Mælifellså til Giljå.

Roskel og trællen Rodrek

161. Roskel hed en mand, som tog hele Svartådal og - efter at have rådført sig med Erik - også hele Yrarfellsland. Han tog landet ned til Gilhagi og boede på Yrarfell. Han havde en træl, som hed Rodrek. Ham sendte han ind gennem Mælifellsdal for at undersøge, om der kunne findes land syd for fjeldet. Han nåede frem til kløften, som går syd fra Mælifell og nu hedder Rodreksgil (Rodrekskløft). Der satte han sin stav i jorden - det var en nyafbarket stav, som de kaldte Landfinderstaven. Derefter vendte han tilbage.

Erik i Goddale

163. Erik hed en udmærket mand, som rejste fra Norge til Island. Han var søn af Roald, der var søn af Geirmund, som var søn af Erik Stritskæg. Erik tog hele landstykket fra Giljå til Goddale og ned mod Nordå. Han boede på gården Hof i Goddale. Erik var gift med Thord Skægges datter Thurid, - hun var en søster til Helga, som var gift med Ketilbjørn den Gamle i Mosfell. Erik og Thurids børn var Thorkel, Roald, Thorgeir, Holmgangs-Starri og Gunhild. Thorgeir Erikson var gift med Yngvild Thorgeirsdatter. Deres datter var Ranveig, som var gift med Bjarne Brod-Helgeson. Gunhild Eriksdatter var gift med Vefrød Ævarson.

Erik og trællen Røngud

162. Vekel Hamskifter hed en mand, som tog land oppe fra Giljå og ned til Mælifellså og boede på Mælifell. Han gjorde grin med Rodreks fjeldtur. Kort efter drog han selv sydpå for at lede efter land i fjeldene og kom til de høje, som nu hedder Vekelshøje. Her sendte han en pil afsted ind mellem højene og drog så tilbage. Men da Erik i Goddale hørte om dette, lod han sin træl Røngud drage sydpå til fjeldene for igen at lede efter land. Mod syd kom han til Blandas sidestrømme (Bløndukvislir) og fulgte derpå den elv, som løber vest for Hvinverjadal og videre vestpå ud over lavamarkerne mellem Reykjavellir og Kjøl. Der fandt han spor efter mennesker og forstod, at de måtte være kommet sydfra. Her byggede han den varde, som nu kaldes Rangadarvarden. Så vendte han tilbage og Erik satte ham fri på grund af denne færd. Herefter blev det almindeligt at benytte den rute over fjeldet, som går mellem Sydlandsfjerdingen og Nordlandet.

Krage-Reidar

164. Krage-Reidar hed en mand, som var søn af Ofeig Hængeskæg og sønnesøn af Okse-Thore. Fader og søn lastede deres skib for at drage til Island. Men da de fik land i sigte gik Reidar hen til masten og sagde, at de ikke skulle kaste højsædestøtterne overbord, og at dette var en sølle måde at tage varsler på; man skulle hellere spørge Thor direkte, om han ville vise dem, hvor de skulle tage land. Han sagde også, at han var klar til at kæmpe for det, hvis al land var taget. Så kom han ind i Skagafjord og her gik skibet på grund på Borgarsand. Håvard Hegri fandt dem og bød ham og hans folk med hjem, og der på Hegranæs opholdt han sig vinteren over.

Om foråret spurgte Håvard, hvor Reidar havde tænkt sig at drage hen. Han svarede, at han havde bestemt sig til at prøve kræfter med Sæmund for at skaffe sig land. Men Håvard rådede ham fra dette og sagde, at det ville gå ham ilde og opfordrede ham i stedet til at mødes med Erik i Goddale og rådføre sig med ham - "for han er den klogeste mand her i herredet." Reidar fulgte dette råd. Men da han fandt Erik, frarådede han ham at stifte ufred og sagde, at det ikke var ret at strides om jord, når der boede så få i landet. Han sagde, at han hellere ville give ham hele landtungen oppe fra Skålemosen og at Thor måtte have vist ham dertil, siden han sejlede op på Borgarsand med stavnen i den retning. Dette tilbud tog Reidar imod og han kom til at bo på Stensted. Som dødsbolig valgte han Mælifell . Hans søn var Ofeig Tyndskæg, som var fader til Bjørn, der var fader til Tunge-Stein.

Ønund den Vise

166. Ønund den Vise hed en mand, som tog land oven for Merkigil - hele dalen mod øst. Men da Erik satte ud for at tage den vestlige side af dalen, fældede Ønund blotspån for at få vished for, hvornår han ville komme for at tage dalen. Ønund skyndte sig at skyde en brandpil over åen og sikrede sig således også landet mod vest. Han boede mellem to åer.

Tunge-Kåre

167. Kåre hed en mand, som tog land mellem Nordå og Merkigil og som boede på Fladetunge. Man kaldte ham Tunge-Kåre. Han er stamfader til Silfrastadsfolkene.

Thorbrand Ørrek

168. Thorbrand Ørrek tog land ovenfor Bolstadarå med hele Silfrastadslien og hele nordsiden af Nordådal. Sin bolig havde han på Thorbrandssted, hvor han byggede et ildhus så stort, at rejsende på den side af åen, måtte ride igennem det med deres pakheste - og mad skulle være frit tilgængelig for alle. Ørrekshede ovenfor Høkasted er opkaldt efter ham. Han var en stor hædersmænd og tilhørte en af de fornemmeste slægter.

Hjalmolf

165. Der var en mand, som hed Hjalmolf; han tog land oven for Bløndulid. Hans søn var Thorgrim Kugge, som var fader til Odd i Axlarhagi, som igen var fader til Sela-Kalf. Fra dem stammer Axlarhagifolkene.

Thore Duenæb

169. En af Okse-Thores frigivne trælle hed Thore Duenæb. Han lod sit skib gå ind i mundingen til Gønguskardså. Hele herredet var her bebygget vestover. Han drog derfor nordpå over Jøkulåen til Landbrot, hvor han tog land mellem Glodafeykiså og Dybå og boede på Flugumyre. På den tid kom der et skib herud, som gik ind i mundingen af Kolbeinså. Det var lastet med levende dyr, og en unghest løb væk i Brimnesskoven. Thore Duenæb købte den forsvundne hest og fandt den senere. Det var den hurtigste af alle heste og man kaldte den Fluga (Flyveren).

Ørn hed en troldkyndig mand, som rejste rundt til hver en krog af landet. Han lå på lur efter Thore i Hvinverjadal, da denne drog sydpå ad Kjølvejen. Han indgik et væddemål med Thore om, hvis hest var hurtigst, for han havde selv en ualmindelig god hest. Hver af dem lagde hundrede sølvmønter. Derpå red de begge sydpå over Kjølen lige til de kom til den strækning, som siden har haft navnet Duenæbsstrækningen. Så stor var forskellen mellem de to hestes fart, at Thore på tilbagevejen mødte Ørn, som da kun var kommet halvvejs. Ørn tog dette tab af penge så tungt, at han ikke ville leve længere. Han gik op i fjeldet ved det sted, som nu hedder Ørnsfjeld (Arnarfell) og der tog han sit eget liv. Men Flyveren blev stående, hvor den var, for den var meget træt. Da Thore kom tilbage fra tinge, fandt han en stormanket grå hingst stående ved Flyverens side. Den havde allerede bedækket hende og dette kom der et føl ud af. Fra dette føl stammede den berømte Eidfaxe, der blev sendt ud af landet og kom til Mjøsen i Norge, hvor den på en og samme dag kom til at koste syv mænd livet, inden den selv blev slået ned. Flyveren omkom i en mose i Flugumyre.

Kollsvein den Stærke

170. Kollsvein den Stærke hed en mand, som tog land mellem Tværå og Gljufarå og boede på Kollsveinssted oven for Tværå. Han holdt sine blot på Hovsted.

Gunolf

171. Gunolf hed en mand, som tog land mellem Tværå og Glodafeykiså og boede på Hvam.

Snylte-Bjørn

172. Gorm hed en berømt herse i Sverige. Han var gift med Thora, datter af kong Erik i Uppsala. Deres søn hed Thorgils og var gift med Elin, datter af kong Burislav fra Gardarige i øst. Hendes moder hed Ingegerd og var søster til risekongen Dagstyg. De havde sønnerne Hergrim og Herfinn. Herfinn var gift med Halla, datter af Hedin og Arndis Hedinsdatter. Herfinn og Halla havde datteren Gro, som var gift med Roar. Deres søn Snylte-Bjørn var den første til at tage land mellem Grjotå og Deildarå før Hjalte og Kolbein kom herud. Han boede på Snylte-Bjørnsted og havde sønnerne Ørnolf, som var gift med Thorljot, datter af Hjalte Skalpson, Arnbjørn, som var gift med Thorlaug Thordsdatter fra Høfde, og Arnodd, som var gift med Thorny, datter af Sigmund Thorkelson, som blev dræbt af Glum. Snylte-Bjørn havde også datteren Arnfrid. Hun var gift med Spak-Bødvar, der var søn af Øndot.

Øndot kom til Island og landede i mundingen af Kolbeinså. Han købte land af Snylte-Bjørn nedenfor Halsgrof mod øst ud til mundingen af Kolbeinså og mod vest nedenfor bækken, som løber fra Nautabo til Gljufarå. Han boede i Vidvik.

Kolbein

173. Sigmund i Vestfold var gift med Ingebjørg, der var datter af Røde Rokke fra Namdalen og søster til Thorstein Svarfad. Deres søn Kolbein drog til Island og tog land mellem Grjotå og Deildarå, Kolbeinsdal og Hjaltedal.

Hjalte i Hjaltedal

174. Thord Skalps søn Hjalte kom til Island og efter råd fra Kolbein tog han Hjaltedal og boede på gården Hof. Han havde sønnerne Thorvald og Thord, der begge var fremragende mænd. Det mest storslåede begravelsesgilde, som nogensinde har været holdt på Island, var da de drak gravøl efter deres fader. Tolv hundrede gæster var med og alle mænd af betydning fik afskedsgaver, da de drog hjem. Ved dette gilde fremførte Odd Bredefjording et kvad, som han havde digtet om Hjalte. Forinden havde Glum Geirason stævnet Odd til Torskefjordstinget. Om foråret sejlede Hjaltesønnerne nordfra med skib til Steingrimsfjord og drog så sydpå over heden gennem det stykke, som nu hedder Hjaltdælalaut. Men da de gik ind på tinget, var de så fornemt klædte, at folk tænkte, om det kunne være aserne, som var kommet. Herom handler dette kvad:

Ingen af kampprøvede mænd

troede andet, kriger,

end at de herlige aser kom,

da den tapre Hjaltes sønner

gik til Torskefjordting

med skrækkehjelme.

Fra Hjaltesønnerne stammer en talrig og fornem slægt.

Høfde-Thord og hans slægt

175. Thord hed en berømt mand; han var søn af Bjørn Byrdesmør, som var søn af Roald Ryg, der var søn af Asleik, som var søn af Bjørn Jernside, der var søn af Ragnar Lodbrog. Thord drog til Island og tog Høfdestrand i Skagafjord mellem Unedalså og Rolleifsdalså. [Han boede på gården Høfde].

Høfde-Thord var gift med Fridgerd, der var datter af Thore Træg og Fridgerd, som var datter af kong Kjarval af Irland. De havde ialt nitten børn. Deres søn Bjørn var gift med Thurid, som var datter af Ræv fra Bard; deres børn var Arnor Kællingtud og Thordis, som var moder til Orm, der var fader til Thordis, som var moder til Botolf, der var fader til Thordis, som var moder til Helga, der var moder til Gudni, som var moder til Sturlasønnerne.

Den anden af Thords sønner hed Thorgeir. Han var gift med Rype, der var datter af Arnald Sæmundson; deres søn var Haldor på Hof.

Den tredje af Thords sønner hed Snorre. Hans kone hed Thorhild Rype og var datter af Thord Geller. Deres søn var Thord Hestehoved, der var fader til Karlsefne, som fandt Vinland det gode og var fader til Snorre, der var fader til Steinun, som var moder til Thorstein Slyngelstreg, der var fader til Gudrun, som var moder til Halla, der var moder til Flose, som var fader til Valgerd, der var moder til herr Erlend den Stærke.

Den fjerde søn af Thord var Thorvald Strubehul. Han drog et efterår til Smidkel på Thorvardsted i Sida og boede der nogen tid. Så fortsatte han op mod Surtshulen og der fremførte han et kvad, som han havde digtet om jætten i hulen. Senere fik han Smidkels datter til ægte og de fik datteren Jorun, som var moder til Thorbrand på Skarfsnæs.

Den femte søn af Thord hed Bård og var gift med Thorarna, der var datter af Thorod Hjelm. De havde sønnen Dadi Skjald. Thords sjette søn hed Saksolf, den syvende hed Thorgrim, den ottende Roar, den niende Knør, den tiende Thormod Skalle og den elfte hed Stein.

Desuden havde Thord datteren Thorlaug, som var gift med Arnbjørn Snylte-Bjørnson og de havde datteren Gudlaug, som var gift med Thorleik Høskuldson; deres søn var Bolle.

Thords anden datter hed Herdis og var gift med Atle den Krasse. Den tredje datter hed Thorgrima Skibskind, den fjerde Arnbjørg, den femte Arnleif, den sjette Asgerd, den syvende Thurid og den ottende var Fridgerd i Hvam.

Rolleif den Lange bebyggede - som tidligere nævnt - Rolleifsdal. Men Thord drev ham sydpå ud af dalen på grund af drabet på Odd Unason. Han bosatte sig da i Vatnsdalen.

Fridleif

176. Fridleif hed en mand, som på fædrene side var gøtisk, men moderen, som hed Bryngerd var flamsk. Fridleif tog hele Slettalid og Fridleifsdal mellem Fridleifsdalså of Stafå og boede på Holt. Hans søn var Thjodar, som var fader til Are og Bryngerd, der var moder til Tunge-Stein.

Floke

177. Vilgerd Hørda-Kåredatters søn Floke drog til Island og tog Flokedal mellem Flokedalså og Reykjarhol. Han boede på Mo. Floke var gift med Gro - en søster til Thord fra Høfde. Deres søn Odleif Staf boede på Stafshol og lå i strid med Hjaltsønnerne. Flokes datter Thjodgerd var moder til Kodran, der var fader til Kår i Vatnsdal.

Thord Knap og Nafar-Helge

178. Thord Knap hed en svensk mand. Han var søn af Bjørn på Haug. En anden svensker hed Nafar-Helge. Disse drog i samme skib til Island og landede ved Haganæs. Thord tog land oven for Stifla og videre over til Tungeå. Han boede på Knapsted og var gift med Æsa, datter af Ljotolf Gode. Deres søn hed Haf og var gift med Thurid, datter af Thorkel fra Goddale; deres søn var Thoraren, fader til Ofeig.

Nafar-Helge tog land østen for Haganæs over til Flokadalså, nedenfor Bard op til Tungeå og boede på Grindil. Han var gift med Gro den Skarpsynede. Deres børn var Thorolf og Arnor, som kæmpede mod Fridleif på Stafhol og Thorgerd, som var gift med Geirmund Sæmundson og Ulfhild, som var gift med Arnor Skefilson i Gønguskard. Deres søn var Thorgeir den Fornemme, som dræbte Blot-Mår på Moberg. Endnu en hed Thorun Blåkind.

Bård fra Syderøerne

179. Bård fra Syderøerne tog land oppe fra Stifla og over til Mjovadalså; hans søn var Hall fra Mjovadal, som var fader til Thurid, som var gift med Arnor Kællingtud.

Brune den Hvide

180. Brune den Hvide hed en udmærket mand, som var søn af den upplandske jarl Hårek. Han drog til Island på grund af sin udlængsel. Han tog land mellem Mjovadalså og Ulfsdal og boede på Brunested. Han var gift med Arnora, datter af Thorgeir den Rasende, som igen var søn af Ljotolf Gode. De havde sønnerne Ketil, Ulfhedin og Thord, som blev stamfader til Bardverjerne.

Ulf Viking og Olaf Bænk

181. Ulf Viking og Olaf Bænk sejlede i fælles skib til Island. Ulf tog Ulfsdal og boede der. Olaf Bænk var søn af Karl fra Bjarkø i Hålogaland. Han havde dræbt Thore Svarte og var derfor blevet dømt fredløs. Olaf tog hele vestsiden af dalen og Olafsfjord ind mod Thormods land. Olaf boede i Kviabekk. Han havde sønnerne Steinmod, der var fader til Bjarnar, desuden Grimolf og Arnodd, som var fader til Vilborg, der var moder til Karl den Røde.

Thormod den Stærke

182. Thormod den Stærke hed en svensk mand; han dræbte Gyrd, der var morfader til Skjalg på Jæren. Thormod blev derfor landsforvist af kong Bjørn på Haug. Thormod kom til Island og lod sit skib sejle ind i Siglufjord og lagde til ved Thormodsøre. Derfor kaldte han stedet Siglufjord og Siglunæs. Han tog hele den del af Siglufjord, som lå mellem Ulfsdal og Hvanndal, og han boede på Siglunæs. Han lå i strid med Olaf Bænk om Hvanndal og dette kom til at koste sytten mænd livet, før der blev sluttet fred. Aftalen blev, at de skulle have retten over landet hver anden sommer. Thormod var søn af Harald Viking og gift med Arngerd, der var datter af Skid i Skidadal. De havde sønnerne Arngeir den Hvasse og Narfi, som var fader til Thrand, der var fader til Hrisø-Narfi, og Alrek, som kæmpede i Slettalid mod Knør Thordarson.

Gunnolf den Gamle

183. Gunnolf den Gamle var søn af Tude-Thorbjørn fra Sogn. Han dræbte Vegeir, der var fader til Vebjørn Sognekæmper og rejste derefter til Island. Han tog den østlige side af Olafsfjord mellem Reykjaå og Våmula og boede ved Gunolfså. Han var gift med Gro, en datter af Thorvard fra Urd. De havde sønnerne Steinolf og Thorgrim.

Helge den Magres forfædre

184. (S 217.) Bjørn hed en udmærket mand i Gøtland. Han var søn af Rolf fra År og var gift med Liv, der var datter af Rolf Ingjaldsdatter. Hendes fader Ingjald var søn af kong Frode. Bjørn og Livs søn hed Eyvind. Bjørn lå i stridigheder med Sigfast om et jordstykke. Sigfast var svigerfar til gøternes kong Sølvar. Som følge af denne strid indebrændte Bjørn Sigfast sammen med tredive mand. Selv drog han med elleve mand til Norge, hvor Grim herse tog godt imod ham. Grim var søn af Kolbjørn Skam. Hos ham opholdt han sig en vinter. Men da Grim fik tilbudt penge for at dræbe Bjørn, rejste denne til Øndot Krage, som boede i Hvinefjord i Agder. Også han tog godt imod ham. Om sommeren var Bjørn vestpå på vikingetogt, men om vinteren opholdt han sig hos Øndot. Da hans kone Liv døde i Gøtland, kom sønnen Eyvind østfra og overtog styringen over sin faders hærskib. Bjørn giftede sig med Øndot Krages søster Helga og med hende fik han sønnen Thrand. Men Eyvind drog på vikingetogt vestpå og hærgede i Irland. Han fik den irske kong Kjarvals datter Rafarta til hustru og slog sig ned der. Derfor blev han kaldt Eyvind Østmand. Han og Rafarta fik en søn, som hed Helge. Han blev sendt til opfostring på Suderøerne. Men da de to vintre senere kom tilbage, var han så udsultet, at de ikke kunne genkende ham. De tog ham med sig og han blev kaldt Helge den Magre. Han voksede op i Irland og da han blev voksen, blev han en mand af stor anseelse. Han blev gift med Torun Hyrna, en datter af Ketil Fladnæse, og de havde mange børn sammen. Deres sønner hed Rolf og Ingjald.

Helge den Magre

184.

(S 218.) Helge den Magre drog til Island med kone og børn. Sammen med ham var også hans svigersøn Håmund Helskind, som var gift med Helges datter Ingunn. Helge var meget blandet i troen; han troede på Krist, men ved søfart og før store bedrifter påkaldte han Thor. Så da Helge så Island, rådspurgte han Thor, hvor han skulle tage land. Thor viste ham nord om landet. Da spurgte hans søn Rolf, om han også havde fulgt rådet, hvis Thor havde vist ham ud i Ishavet. Det var sidst på sommeren og besætningen ønskede at søge land. Helge tog land ud for Hrisø inde ved Svarfadardal. Den første vinter opholdt han sig på Håmundarsted. Det blev en streng vinter. Ud på foråret gik Helge op på Solarfjeldene og da så han, at der var mørkere inde i bunden af fjorden, som de kaldte Eyjafjord (Øfjord) efter de øer, som lå ud for den. Herefter bar Helge alt, hvad han ejede ud på sit skib, men Håmund blev boende der. Helge landede da ved Galtarhamar, hvor han satte to svin i land - galten hed Sølve. Tre år senere blev disse fundet i Sølvedal og da udgjorde de en flok på 70 svin. Om sommeren undersøgte Helge hele egnen og tog hele Eyjafjord i sin besiddelse lige fra Siglunæs til Reynisnæs. Han tændte store bål ved enhver flodmunding og helligede sig således hele herredet. Den vinter sad han ved Bildså, men om foråret sejlede Helge alt sit bohave til Kristnæs og der boede han så længe han levede. Under flytningen fødte Thorun på Thorunsø i Eyjafjordså. Det var Thorbjørg Holmsol, som blev født der. Helge troede på Krist og opkaldte sin gård efter ham. Herefter begyndte folk at bebygge hele Helges landområde, hvor han gav dem lov.

Helge den Magres efterkommere

184. . . . Siden delte Helge landet med sine sønner og sine slægtninge. Hans søn Ingjald gav han landstykket ovenfor Ydre Tværå østen for Eyjafjordså op til Arnarhval. Ingjald boede på Øvre Tværå og her opførte han et stort hov. Han var gift med Salgerd, datter af Steinolf den Lave fra Hrisø, der var søn af Ølver Barnekarl. Ingjald og Salgerd havde sønnen Eyjolf, som var gift med Astrid, der var datter af Vigfus fra Voss, som var søn af Vikinga-Kåreson. De havde sønnerne Vigfus, Viga-Glum og Thorstein. Viga-Glums søn var Vigfus, der var fader til Berg, som var fader til Steinun, der var moder til Thorstein Slyngelstreg.

Thorstein Svarfad

185. Der var en mand, som hed Thorstein Svarfad. Han var søn af Røde Rokke i Namdalen og gift med Hilda, datter af Thråen Sort-Thurs. Thorstein rejste til Island og efter at have rådført sig med Helge tog han Svarfadardal. Hans børn var Karl den Røde, som boede på Karlså og Gudrun, som Havthor Viking var gift med. Deres børn var Klaufi og Gro, som var gift med Gris Glad. En mand, som hed Atle Skadedyr, dræbte Havthor og satte Karl i jern. Men Klaufi kom bag på ham, så han dræbte Atle og løste Karl af sine lænker. Klaufi var gift med Yngvild Rødkind, der var datter af Asgeir Rødfeld og søster til Olaf Vølvebryder og Thorleif. Han huggede den skindsæk i stykker, som de brugte, når de plukkede mos (græs/urter?) på hans jord. Da kvad Thorleif således:

Bøggvir sønderflængede

en hårløs bælg for mig,

men for Olaf en rem

og en kappe.

Således skal Bøggvir

der er fuld af men,

blive hugget,

hvis jeg lever.

Karl på Upsastrand

186. Karl hed en mand, som tog hele Strand fra Upsir til Migandi.

Håmund Helskind

187. Håmund Helskind tilegnede sig hele Galmastrand og landet mellem Svarfadardal og Hørgardal og boede på det sted, hvor Helge først havde boet og som siden har heddet Håmundarsted. Til sin frænde Ørn, som allerede havde taget Arnarfjord (Ørnefjord) i besiddelse, gav Håmund det land, som lå på den anden side af Reistarå. Ørn boede på Arnarnæs, men Håmund overdrog landstykket mellem Reistarå og Hørgardalså til Thorvald. Efter ham er Thorvaldsdal opkaldt, for her boede han. Helge den Magre gav da Håmund stykket mellem Merkigil og Skjalgsdalså og han boede på Espihol. Der boede også hans søn Thore, som var fader til Thorvald Krok, der var fader til Ketil, som var fader til Einar, der var fader til Thorstein Slyngelstreg, som var fader til Gudrun, der var moder til Halla, som var moder til Flose, der var fader til Valgerd, som var moder til herr Erlend, der var fader til Hauk. Ørn på Arnarnæs havde datteren Thorun, som var gift med Asgeir Rødfeld, der var søn af den Herjolf, som tog land i Brededal. Asgeir var broder til Bødmod Kæk, der var søn af Grimolf på Agder. Moderen til disse brødre var Hjalmgerd, som var søster til Brod og Bue. Ørn på Arnarnæs havde sønnen Narfi. Han var gift med Ulfheid, der var datter af Helge den Magres søn Ingjald. Efter ham har Narfeskær fået sit navn. De havde sønnen Asbrand, som var fader til Hellu-Narfi.

Galm

188. Galm hed en mand, som tog Galmastrand mellem Thorvaldsdalså og Reistarå. Hans søn Thorvald var fader til Orm, som var fader til Thorodd med børnene, der var fader til Thorun, som var moder til Dyrfinna, der var moder til smeden Thorstein Skæggeson. Thorvald fik landstykket mellem Reistarå og Hørgå af Håmund. Før dette havde han boet i Thorvaldsdal.

Geirleif

189. Geirleif hed en mand, som tog Hørgardal op til Mørkå. Han var søn af Rap og boede på Gamle Hagi. Hans søn var Bjørn den Rige, som Audbrekkafolkene stammer fra.

Thord Rivejern

190. Der var en mand, som hed Thord Rivejern. Han tog Hørgardal ovenfor Mørkå og ind mod Drangar på den anden side. Hans søn Ørnolf var gift med Yngvild Alles-søster. Deres sønner var Thord, Thorvard på Kristnæs og Steingrim på Kropp. Thord Rivejern gav sin frænde Skolm et stykke af sin jord. Dennes søn var Thoralf den Stærke, som boede i Mørkå.

Thore Thursespænger og Steinrød den Stærke

191. Thore Thursespænger hed en mand; han var vokset op på Ømd i Hålogaland, men var blevet uvenner med Hakon jarl Grjotgardson, derfor rejste han til Island. Han tog hele Øxnadal og boede på Vatså. Hans søn var Steinrød den Stærke, som blev mangen mands redning, når onde magter havde gjort dem fortræd. Geirhild hed en troldkyndig og ond kvinde. Synske mænd så, at Steinrød kom over hende, da hun mindst ventede det. Hun nåede dog at tage form som en skindsæk fyldt med vand. Men Steinrød var smed og han stak efter hende med et stort jernspir. Om dette møde er disse linjer digtet:

Jernsmeden lader,

alt hvad han kan

og stadig med stigende kraft,

staven buldre på Geirhilds vandbælg.

Den lange jernstav skaffer på Hjaltaøre

kællingens side megen overlast (eller heftigt angreb);

heksens ribben er opsvulmede.

Steinrøds datter hed Thorljot og var gift med Thorvard på Kristnæs.

Audolf

192. Audolf hed en mand, som rejste fra Jæren til Island, hvor han tog Hørgardal fra Tværå til Bægiså og havde sin bolig på sydsiden af Bægiså. Han var gift med Thorhild, der var datter af Helge den Magre. Deres datter var Yngvild, som var gift med Thorod Hjelm, der var fader til Arnljot, som var fader til Haldor.

Eystein

193. Eystein, der var søn af Rødulf Okse-Thoreson, tog land fra Bægiså til Kræklingalid og boede på Lon. Hans søn var Gunnstein, som var gift med Liv, der var datter af Hedin fra Melø. Deres børn var Haldora, som var gift med Viga-Glum, og sønnerne Thorgrim og Grim Øreben.

Eyvind Hane

194. Eyvind Hane hed en fornem mand, som kom herud sidst i landnamstiden. Han ejede et skib sammen med Thorgrim Livson. Han var en af Øndotsønnernes frænder og de gav ham land og bolig på Hanetun og man kaldte ham Tunhane. Dette sted hedder nu Marbæle. Han var gift med Thorun, der var datter af Storolf Okse-Thoreson. Eyvinds søn var Snorre Lidmandsgode.

Øndotsønnerne

195. (S 229.) Øndot Krage, som før er omtalt, blev en velhavende mand. Men da hans slægtning Bjørn døde, påstod Grim herse, at hele arven tilfaldt kongen, da Bjørn var udlænding og hans sønner var rejst ud over havet mod vest. Øndot tog dog hånd om godset på vegne af sin søstersøn Thrand. Da Thrand hørte om sin faders død, sejlede han direkte fra Syderøerne, hvilket er grunden til, at han siden blev kaldt Thrand Søfarer. Da han havde fået overdraget arven, sejlede han til Island og tog land mod syd, hvorom der senere skal fortælles mere.

Af denne grund dræbte Grim Øndot, da det ikke var lykkedes ham at lægge arven ind under kongen. Men samme nat fik Øndots kone, Signy, fragtet alt deres gods ned på et skib og sammen med sønnerne Asgrim og Asmund drog hun til sin fader Sigvat. Sønnerne sendte hun videre til sin fostfader Hedin i Sokndal. De brød sig dog ikke om at være der og ville tilbage til deres moder. Om julen kom de til Ingjald Trygge i Hvine. Han tog imod dem, fordi hans kone Gyda plagede ham om at gøre det.

Sommeren efter ville Grim herse holde et gilde for Audun, der var kong Haralds jarl. Men den nat, hvor der blev brygget øl, brændte Øndotsønnerne Grim inde, hvorefter de tog deres fostfader Ingjalds båd og roede bort derfra. Audun kom til gildet som aftalt, men fandt ikke sin ven der. Tidligt en morgen kom Øndotsønnerne til den bygning, hvor Audun lå og sov, og de satte stokke op for døren. Asmund bevogtede jarlens to vagter, men Asgrim satte sin spydspids mod jarlens bryst og forlangte erstatning for deres faders død. Jarlen rakte ham tre guldringe og en kostbar kappe. Da gav Asgrim ham øgenavnet Audun Ged.

Derpå drog de til Surnadal til lensmanden Erik Øltørstig og han tog godt imod dem. Hos ham opholdt sig også en anden lensmand ved navn Halstein Hest. Sammen holdt de nu gilde og drak julen ind. Først var Erik vært og han skænkede troligt og godt op; men da det blev Halsteins tur foregik det hele på en uvenskabelig måde. Han gav Erik et slag med drikkehornet og derfor tog Erik hjem, mens Halstein blev siddende med sine huskarle. Da gik Asgrim alene ind og tilføjede Halstein et slemt sår. Også Asgrim blev såret, og man mente, at såret ville koste ham livet. Han klarede sig dog ud i skoven, hvor en kvinde tog sig af ham i sit jordhus. Han blev helbredt og helt frisk.

Den sommer rejste Asmund til Island i den tro, at hans broder var død. Af Helge den Magre fik han Kræklingalid, og han bosatte sig på søndre side af Glerå. [Sammen med Asmund kom også Bødolf fra Hvine herud. Han havde sønnerne Skægge og Thore Keilismule. Senere blev Bødolf gift med Thorbjørg Holmsol, med hvem han havde Thorgerd, som blev gift med Asmund Øndotsson.] Men da Asgrim blev frisk, forærede Erik ham et langskib, og han drog på togt i landene mod vest (De Britiske Øer), men Halstein døde af sine sår. Da Asgrim vendte tilbage fra togtet, gav Erik ham sin datter Geirhild til ægte.

Derpå rejste Asgrim til Island; han boede på nordsiden af Glerå. Kong Harald sendte Thorgeir fra Hvine til Island for at dræbe Asgrim. Han opholdt sig en vinter i Hvinverjadal på Kølen men kom ingen vegne med hævnen. Asgrims søn var Ellida-Grim, som var fader til Asgrim og Sigfus, der var fader til Thorgerd, som var moder til Grim, der var fader til Sverting, som var fader til Vigdis, der var moder til Sturla i Hvam.

Øndotsønnerne

195. . . . Kong Harald gav Thorgeir – der var Grims søstersøn – til opgave at tage livet af Asgrim og kongen stillede to hærskibe til hans rådighed. Han fandt dog aldrig Asgrim. Så drog han til Island med det forsæt at dræbe Asmund. Han kom til Eyrar og om vinteren opholdt han sig i Hvinverjadal. Sommeren efter kom Asgrim til Eyrar. Han ejede et skib sammen med Thore Keilismule. De var 24 mænd ombord. Der opstod uenighed, og Asgrim købte Thores andel af skibet. Thore red nordpå med halvdelen af besætningen og kom til Hvinverjadal, hvor han fortalte om Asgrims færd, derpå red han hjem.

Asgrim red fra skibet en halv måned senere, for han ville besøge Thrand Søfarer på Thrandarholt. Thrand indbød ham til at blive der vinteren over og sagde, at det ikke var ufarligt for ham at ride nordpå på grund af Thorgeir. Asgrim red alligevel nordpå med tolv mand og tolv kløvheste lastet med tasker. Den dag de red over Kjølen, bad han mændene ride med brynjer og tage hætte over hovedet, og skulle nogen møde Thorgeir, skulle de sige, at det var Thore Keilismules rejsefølge og at Asgrim var rejst længere nordpå. – De opholdt sig nu to nætter hos Thorgeir, som troede, at det var Thore. Thorgeir havde tredive mand hos sig. Han fulgte dem på vej, da de skulle videre. Da han kom hjem, lagde han sig til at sove og drømte, at en kvinde kom til ham og fortalte, hvem han havde haft som gæst. Herefter drog de efter Asgrim. Men Asgrim og hans mænd ventede ved søndre Vekelshøj, og der stødte hans broder Asmund til med fyrre mand. Og Asmund fik skabt forlig med Thorgeir.

Få vintre senere rejste Asgrim udenlands og fik Geirhild, der var datter af Erik Øltørstig. Deres søn hed Ellida-Grim. Senere rejste de til Island og Helge den Magre gav Asgrim land i Kræklingalid, så de to brødre ejede hele lien. Den fik navnet Kræklingalid fordi de var sønner af Øndot Krage.

Håmund Helskind

196. Helge den Magre gav sin slægtning Håmund land mellem Merkigil og Skjalgsdalså. Han boede på søndre Espihol. Denne gård blev senere overtaget af sønnen Thore, som var gift med Thordis Kadalsdatter. Sammen havde de sønnerne Thoraren på nordre Espihol og Thorvald Krok på Grund. Thorgrim på Mødrefjeld havde en anden moder. Desuden havde de en datter ved navn Vigdis.

Thora og Gunnar

197. Helge gav sin datter Thora til Gunnar – han var søn af den Ulfljot, som bragte love her til Island – og som medgift fik han en landstrækning mellem Skjalgsdalså og Hals. Han boede i Djupadal. De havde sønnerne Thorstein, Ketil og Steinmod og døtrene Yngvild og Thorlaug.

Helga og Audun den Skaldede

198. Helge bortgiftede sin datter Helga til Audun den Skaldede – han var søn af Thorolf Smør, der var søn af Thorstein Skrofa, som var søn af Grim Kamban – og med hende fulgte landstykket mellem Hals og Villingadal. De boede i Saurbær. De havde sønnen Einar, der var fader til Eyjolf Valgerdson, og datteren Vigdis, som var moder til Halle den Hvide, der var fader til Orm, som var fader til Geller, der var fader til Orm, som var fader til Halle, der var fader til Thorgeir, som var fader til Thorvard og Are, der var fader til Gudmund biskop. Håmund Helskind fik Helges datter Helga efter hendes søster Ingunns død. De havde datteren Yngvild, som blev kaldt alles-søster og som var gift med Ørnolf.

Rolf og Thorarna

199. Helge gav sin søn Rolf alt land øst for Eyjafjordså og ovenfor Arnarhval. Han boede ved Gnupufjeld og rejste et stort hov der. Han var gift med Thorarna, som var datter af Thrand Stankelben. Deres børn var sønnerne Havlide den Gavmilde, Valthjof, Vidar, Grane, Bødvar, Ingjald, Eyvind og datteren Gudlaug, som var gift med Thorkel den Sorte. Valthjof var fader til Helge, der var fader til Thore, som var fader til Arnor, der var fader til Thurid, som var moder til Thordis, der var moder til Vigdis, som var moder til Sturla i Hvam.

Ingjald og Salgerd

S234. Helge den Magre gav sin søn Ingjald land mellem Arnarhval og Ydre Tværå. Han boede ved Øvre Tværå og rejste der et stort hov. Han var gift med Salgerd Steinolfsdatter. Deres søn Eyjolf var fader til Viga-Glum, og Steinolf var fader til Thoraren den Onde og Rødå-Arnor den Gode. Viga-Glum var fader til Mår, som var fader til Thorkatla, der var moder til Thord, som var fader til Sturla.

Liv og Thorgeir

200. Helge gav sin datter Liv til Thord Bjælkes søn Thorgeir og desuden land fra Tværå til Vardkløften. De boede ved Fiskebæk og havde børnene Thord og Helga.

Skage Skoftason

201. Skage Skoftason hed en udmærket mand fra Møre. Han lå i strid med Eystein Skrald og af den grund flyttede han til Island. Efter at have rådført sig med Helge tog han land på den østlige side af Eyjafjordsstrand mellem Vardkløften og Fnjoskadalså og havde sin bolig i Sigluvik. Hans søn Thorbjørn var fader til Hedin den Gavmilde, som opførte gården Svalbard seksten vintre før kristendommen kom til landet; han var gift med Ragnheid, der var datter af Eyjolf Valgerdarson.

Thore Øreflap

202. Thore Øreflap hed en mand, som var søn af Ketil Sæl, der var søn af Ørnolf, som var søn af Bjørnolf, der var søn af Grim Loddenkind. Ketil Sæl var gift med Jorun, som var datter af Thorgny Lovmand i Sverige. Ketil Sæl var en stor viking; han rejste til Hjaltland sammen med Tørve-Einar. Senere begav han sig mod Island. En af mændene i hans mandskab hed Gaut. Men da de kom til havs, mødte de vikinger, som kom imod dem for at berøve dem. Men Gaut slog deres førstemand ihjel med rorpinden, hvilket fik dem til at opgive og sejle videre. Siden den tid blev Gaut aldrig kaldt andet end Gaut Rorpind. Thore og hans mænd fortsatte til Island og lod skibet gå ind i Skjalfandafljotsmundingen. Thore tog land ved Kaldakinn mellem Skyggebjerge og Ljosavatnsskard. Men han brød sig ikke om stedet og flyttede derfra. Da digtede han dette kvad:

Her vil Koldekind altid ligge

i al evighed, skibstyrer!

men vi, jeg og du, Hjalmun-Gaut,

drager uskadte derfra.

Derefter tog Thore hele Fnjoskadal så langt som til Odeila og han slog sig ned i Lund. Han blotede i lunden. Hans søn var Orm Taskebag, der var fader til Lenne den Gamle og Thorkel den Sorte i Leidragård. Thorkel var gift med Gudlaug Rolfsdatter. De havde sønnerne Øngul den Sorte og Ravn, der var fader til Thord på Stokkelade, og datteren Gudrid, som var gift med Thorgeir, der var gode ved Ljosavatn.

Tengil Søfarer

203. Tengil Søfarer rejste fra Hålogaland til Island. Efter at have rådført sig med Helge tog han land mellem Fnjoskå og Grenivik og boede på gården Høfde. Hans sønner var Vemund, der var fader til Asolf på Høfde, og Halstein, der kvad dette vers, da han sejlede i land og hørte om sin faders død:

Høfde sørger

død er Tengil;

fjeldsiderne smiler

mod Halstein.

Thormod

204. Thormod hed en mand; han tog Grenivik og Hvallåt og hele Strand ud til Thorgeirfjord. Hans søn var den Snort, som snartlingerne stammer fra.

Thorgeir

205. Thorgeir hed en mand, som tog Thorgeirsfjord og Hvalvatnsfjord.

Lodin Fiskekrog

206. Lodin Fiskekrog hed en mand, som var født på Engelø i Hålogaland. På grund af Hakon Jarl Grjotgårdsons tyranni satte han kursen mod Island men døde undervejs på havet. Men hans søn Eyvind tog Flatødal op til Gunstenene og der blotede han. Her ligger Odeila og på den anden side Thore Øreflaps land. Eyvinds søn var Asbjørn Faldbom, der var fader til Finnboge den Stærke.

Gnupa-Bård

207. Høyanger-Bjørns søn Bård lod sit skib gå ind i Skjalfandefljotsmundingen og han tog hele Bårdsdal ovenfor Kalvborgså og Eyjardalså. Han boede nogen tid på Lundarbrekke, men så begyndte han at lægge mærke til vejret, at vinden inde fra land var bedre end vinden ude fra havet. Derfor ville han gerne have land syd for heden. I vintermåneden goi sendte han sine sønner sydpå for at undersøge landet. Her fandt de både padderok og andre planter. Foråret efter fik Bård lavet kælke til alle de dyr han ejede og lod hvert dyr trække sit eget foder tillige med al hans gods. Han drog gennem Vånarskard, som siden har heddet Bårdvejen. Han tog Fljothverfi og boede på Gnupar, derfor blev han kaldt Gnupa-Bård. Han havde mange børn. Han havde sønnen Sigmund, der var fader til Thorstein, som var gift med Æsa, Rolf Rødskægs datter. Deres datter hed Thorun og var gift med Thorkel Leif. Deres søn var Thorgeir, som var gode ved Ljosavatn. Bårds anden søn hed Thorstein; han var fader til Thore, som kæmpede med kong Hakon på Fitjar. Der skar han hul i et okseskind og brugte det som brynje, derfor blev han kaldt Læderhals. Han var gift med Fjørleif Eyvindsdatter. Deres sønner var Håvard i Fellsmule, Herjolf fra Myvatn, Ketil fra Husavik, Vemund Fryns, som var gift med Haldora, der var datter af Thorkel den Sorte, desuden Askel og Hals, som boede på Helgested.

Thorgeir Godes efterkommere

208. Thorfinn Måne hed en mand, som var søn af Askel Tjære. Han tog land fra Eyjardalså og ned mod Landamot og desuden noget på Ljosavatnsskard. Han boede på Øxarå.

Thore, søn af Grim Gråfeldsmule i Rogaland, tog land ved Ljosavatnsskard. Hans søn hed Thorkel-Leif den Høje og var fader til Thorgeir Gode. Thorgeir var først gift med Gudrid, datter af Thorkel den Sorte. De havde sønnerne Thorkel Flab, Høskuld, Tjørve, Kolgrim, Thorstein og Thorvard og desuden datteren Sigrid. Senere blev han gift med Alfgerd, som var datter af Arngeir Østmand. Hans tredje kone var Dale-Kolls datter Thorkatla. Med disse kvinder havde han sønnerne Thorgrim, Thorgils og Ottar. Udenfor ægteskab havde han desuden sønnerne Thorgrim og Finne Drømmetyder, hvis moder hed Lekny og var udlænding.

Hedin og Høskuld

209. Thorstein Thurs sønner Hedin og Høskuld rejste til Island og tog land inderst på Tungehede. Hedin boede på Hedinshøfde og var gift med Gudrun. Deres datter Arnrid var gift med Ketil Fjørleifsson og de havde en datter, som også hed Gudrun. Denne Gudrun var gift med Rolf på Gnupufjeld. - Høskuld tog alt land øst for Laxå og boede i Skørd. Efter ham er søen Høskuldsvatn opkaldt, for her druknede han. I det land, som brødrene tog, ligger Husavik, hvor Gardar havde taget vinterophold. Høskuld havde sønnen Roald, som var gift med Ægileif, der var en datter af Helge den Magres søn Rolf.

Fostbrødrene Vestman og Ulf

210. Fostbrødrene Vestman og Ulf drog i samme skib til Island. De tog hele Reykjadalen vest for Laxå op til Vestmandsvatn. Vestmand var gift med Gudlaug. Ulf boede under Skrattafjeld. Han var gift med . . . deres søn Geirolf var gift med Vigdis Konalsdatter og havde sønnen Hall. Vigdis havde først været gift med Thorgrim.

Eyvind og Ketil den Hørdske

211. (S 247.) Thorstein Hoved hed en mand, som var herse i Hordaland. Han havde sønnerne Eyvind og Ketil den Hørdske. Efter sin faders død, fik Eyvind lyst til at rejse til Island. Ketil bad ham tage land til dem begge, hvis han senere skulle få lyst til at rejse. Eyvind lod sit skib gå i land ved Husavik og tog Reykjadal oven for Vestmansvatn og boede på Helgested, og der blev han også højlagt. Natfare, som var rejst ud sammen med Gardar, havde tidligere taget Reykjadal i sin besiddelse og havde afmærket sit land på alle træerne der, men Eyvind jog ham bort og lod ham få Natfaravig.

Da han fik besked fra Eyvind, rejste Ketil herud og boede på Einarssted; hans søn var Konal, som var fader til Einar, der senere boede på gården. Eyvinds søn var Askel Gode, [som blev dødeligt såret under en kamp ved Eyjafjordså overfor gården Kropp, da Steingrim ville hævne et slag med et fårehoved.] Askel var gift med Grenjads datter; deres sønner var Thorstein og Viga–Skuta. Eyvinds datter var Fjørleif, [hun var gift med Thore Læderhals.] . Konal var gift med Odny Einarsdatter, som var søster til Eyjolf Valgerdson. Deres børn var Einar, som havde seks sønner og datteren Thorey, som var gift med Steinolf Måson, og desuden datteren Eydis, som var gift med Thorstein Gode fra Asbjørnsvik. Thord Konalson var fader til Sokke på Bredemyre, hvis søn også hed Konal. Konals datter hed Vigdis og var gift med Thorgrim, som var søn af Thorbjørn Skage og deres søn var Thorleif, Geirolfs stedsøn.

Grenjad Rapsson

212. Grenjad Rapsson hed en mand, som var broder til Geirleif. Han tog Tegjandadal og Raunahede tillige med Thorgerdsfjeld og den nederste del af Laxådal. Han boede på Grenjadarsted og var gift med Thorgerd, som var datter af Helge Hest. De havde sønnen Thorgils Skade-kæft, som var fader til Ønund, der var fader til Halbera, som var moder til Thorgerd, der var moder til Hall Abbed og til den Halbera, som Rein Styrmisson blev gift med.

Bødolf Grimsson

213. Bødolf hed en mand, som var søn af Grim Grimolfsson fra Agder. Han var broder til Bødmod og var gift med Thorun, datter af Thorolf den Vise. De havde sønnen Skægge. De rejste til Island men led skibbrud ved Tjørnæs og opholdt sig på Bødolfsskytja den første vinter. Bødolf tog hele landstykket mellem Tungeå og Oss på Tjørnæs. Han giftede sig senere med Thorbjørg Holmsol, datter af Helge (den Magre). De havde datteren Thorgerd, som var gift med Asmund Øndotsson, som sammen havde sønnen Thorleif, der var fader til Thurid, som var gift med Valla-Ljot.

Skægge Bødolfson

214. Skægge Bødolfson tog Kelduhverfi oven for Keldunæs og boede på Miklagård. Han var gift med Helga, datter af Thorgeir fra Fiskebæk. De havde sønnen Thore, som var en stor søfarer. Han lod et skib bygge i Sogn og fik det viet af den mægtige biskop Sigurd, som var med kong Olaf Tryggvason og som også døbte Thore. Af dette skib blev der siden lavet udskårne dørstolper på Miklagård. Af dem kunne man tage vejrvarsler. De stod på gården helt frem til biskop Brands dage. Thores søn hed Orm og han dræbte Gretter Asmundarson. Om Thore digtede Gretter disse linier:

Jeg vil ikke ride

til møde med krigerne;

farer er beredte mig;

alene drager jeg min vej;

jeg vil ikke træffe

de raske krigere;

jeg venter på lejlighed;

du vil ikke synes

jeg er gal.

Jeg trækker mig bort derfra,

hvor Tores meget talrige

skarer farer;

det er mig ikke gavnligt,

at begive mig ind

i deres støjende skare;

jeg undgår at møde

de berømte mænd;

jeg må frelse mit hoved;

min vej fører til skoven;

således redder jeg mit liv.

Thore havde også sønnen Ån. Han var fader til Ørn, der var fader til Ingebjørg, som var moder til Skumer, der igen var fader til Thorkel Abbed.

Måne på Månefjeld

215. Måne hed en mand, som var født på Ømd i Hålogaland. Han rejste til Island men forliste ved Tjørnæs. De første vintre boede han ved Måneå, men Bødolf jog ham væk derfra. Så tog han land neden for Kalvborgså mellem Fljot og Rødeskred og boede på Månefjeld. Hans søn var Ketil, som var gift med Valdis, der var datter af Thorbrand, som købte Rødeskredsland af Måne. Måne havde også en datter, som hed Dalla - halvsøster til Thorgeir Galtason. Hun var gift med Thorvald Hjaltason.

Ljot den Lurvede

216. Ljot den Lurvede hed en mand, som tog Kelduhverfi oven for Keldunæs. Han var fader til Gris, der var fader til Galte i Ås. Han var en kyndig mand og en stor kriger.

Ønund

217. Ønund tog ligeledes land i Kelduhverfi oven for Keldunæs og boede på Ås. Han var søn af Blæing Sotason og broder til Balke i Rutafjord. Ønunds datter hed Thorbjørg og var gift med Halgil Thorbrandson fra Rødeskred.

Thorstein Sigmundson

218. Thorstein - søn af Gnupa-Bårds søn Sigmund - boede først ved Myvatn. Han havde sønnen Thorgrim, som var fader til Arnor i Reykjalid. Arnor var gift med Thorkatla, datter af Bødvar Rolfsson fra Gnupufjeld. De havde sønnen Bødvar.

Thorkel den Høje

219. Thorkel den Høje var ung, da han kom til Island. Han boede først ved Grænavatn, som er forbundet med Myvatn. Hans søn hed Sigmund og var gift med Vigdis, datter af Thore på Espihol. Det var denne Sigmund, som Glum slog ihjel ude på marken. Thorkels datter hed Arndis. Hun var gift med Vigfus, Viga-Glums broder. Thorkel fik en søn i sin alderdom. Hans navn var Dag. Han blev fader til Thoraren, som var gift med Yngvild, en datter af Hall på Sida. Hun havde først været gift med Eyjolf den Halte.

Geire

220. Geire hed en nordmand, som var den første, der slog sig ned syd for Myvatn. Hans gård hed Geirasted. Han havde sønnerne Glum og Thorkel. Sammen med deres fader kæmpede de mod Thorberg Kindsår og dræbte hans søn Thorstein. På grund af dette drab blev de drevet sydpå væk fra egnen. Geire forblev dog vinteren over på Geirasted ved Hunavatn. Senere rejste de til Bredefjord og boede i Geiradal i Kroksfjord. Glum blev gift med Ingunn, datter af Thorolf Veleifsson. De havde børnene Thord, som var gift med Gudrun Osvifsdatter og Thorgerd, som var gift med Thoraren Ingjaldsson; deres søn var Helge-Steinar.

Einar

221. Tørve-Einar Jarl fik i sin ungdom en datter, som hed Thordis. Hun blev opfostret hos Røgnvald Jarl, der bortgiftede hende til Thorgeir Fummelfinger. De fik sønnen Einar, som rejste til Orkneyøerne for at opsøge sine slægtninge. Men de ville ikke vedkende sig slægtskab med ham. Så købte Einar andel i et skib sammen med to brødre, som hed Vestman og Vemund. De rejste nu til Island og sejlede nord om landet forbi Sletta og ind i fjorden. De satte en økse i pynten på Reistargnup og kaldte derfor fjorden for Øxarfjord. Mod vest satte de en ørn og kaldte stedet Arnartufa (Ørnetufa) og et tredje sted satte de et kors og gav det navnet Krossås. Således helligede de sig hele Øxarfjord. Einars børn var Eyjolf, som blev dræbt af Galte Grisson, og Ljot, moder til Roe den Skarpe, som hævnede Eyjolf ved at slå Galte ihjel. – Gliru-Halles sønner Brand og Berg var dattersønner af Ljot; de faldt i Bødvarsdal.

Reist

222. Reist var søn af Bjarnø-Ketil og Hilda, søster til Ketil Tidsel. Reist var fader til Arnstein Gode. Han tog land mellem Reistargnup og Rødegnup og boede i Leirhavn.

Arngeir

223. Arngeir hed en mand, som tog hele Sletta mellem Havarslon og Sveinungsvig. Hans børn var Thorgils, Odd og Thurid, som var gift med Steinolf i Tjorsådal. I sine unge år virkede Odd noget tung, sad mest ved ilden og blev kaldt kulbider. Men da både Arngeir og Thorgils blev dræbt af en isbjørn, drog Odd ud for at lede efter dem og da fandt han bjørnen i færd med at æde dem. Odd dræbte bjørnen, bragte den hjem og spiste det hele. Man sagde, at han havde hævnet sin fader ved at dræbe bjørnen og sin broder ved at spise den. – Efter dette virkede Odd ondsindet og var vanskelig at have med at gøre. Han blev så hamram, at han gik hjemmefra Raunhavn om aftenen og morgenen efter var han i Tjorsådal for at hjælpe sin søster Thurid, som dalboerne ville stene på grund af trolddom og hekseri.

Sveinung og Kolle

224. Sveinung og Kolle tog land i de vige, som er opkaldt efter dem: Sveinungsvig og Kollevig.

Ketil Tidsel

225a. Ketil Tidsel hed en mand, som var ondsindet og vanskelig at have med at gøre, tog land i Tidselfjord mellem Hundsnæs og Saudanæs. Hans søn var Sigmund, som tog land på Snæfellsnæs. Han var fader til Laugarbrekke-Einar.

---

Fodnoter

---

Forlægget til denne oversættelse er Jakob Benediktsson: "Islendingabók Landnámabók", Íslenzk Fornrit, bd. I-II, udgivet af Hið íslenzka Fornritfélag, Reykjavík, 1968. En online udgave af håndskriftet Hauksbók (Finnur Jónssons udgave fra 1892) er tilgængelig på linket Hauksbók. En online udgave af Landnámabók ifølge andre håndskrifter findes på dette link: Landnámabók I-III. (Finnur Jónsson: "Landnámabók I-III - Hauksbók, Sturlubók, Melabók", Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab; København, 1900).

---

◄ Tilbage til Anden del OOO Videre til Fjerde del ► ◄ Videre til Personindex OOO Videre til Stedindex ►