Lausavísur: Hrómundr halti og Þórbjörn þyna (B1)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Den norsk-islandske skjaldedigtning

ved
Finnur Jónsson
1912-1915

Hrómundr halti og Þórbjörn þyna
Islændere, begge d. o 955

Lausavísur
(»Hrafnaspá«)
(o. 955)

1. Út heyrik svan sveita

sára þorns, es mornar

brǫ́ð vekr borginmóða,

bláfjallaðan gjalla;

svá gól fyrr, þás feigir

folknǫ́rungar vǫ́ru,

gunnar haukr, es gaukar

Gauts bragða spǫ́ sǫgðu.

2. Hlakkar hagli stokkinn

hræs es kømr at sævi,

móðr krefr morginbráðar,

mǫ́r valkastar bǫ́ru;

svá gól endr, þás unda

eiðs, af fornum meiði

hræva gaukr, es haukar

hildinga mjǫð vildu.

---

   1. Heyrik út bláfjallaðan sára þorns sveita svan gjalla; brǫ́ð vekr borginmóða es mornar; svá gól gunnar haukr fyrr, es Gauta bragða gaukar sǫgðu spǫ́, þás folknǫ́rungar vǫ́ru feigir = Derudefra hører jeg den sortfjædrede ravn skrige; når det dages, vækker byttet den; så skreg ravnene engang för, da, de varslede om, at krigere skulde dø.
   2. Hagli stokkinn valkastar bǫ́ru mǫ́r hlakkar, es kømr at hræs sævi; móðr krefr morginbráðar; svá gól hræva gaukr endr af fornum meiði, þás [es] eiðs haukar vildu unda mjǫð hildinga = Den haglbestænkte ravn skriger af glæde, idet den kommer til (det udgydte) blod; ophidset kræver den sin morgenføde; således skreg ravnene fordums i det gamle træ, da de krævede krigernes blod.