Sigurd og Sigerdriva

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Sigurd og Sigerdriva

Sigrdrífumǫ́l

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er hovedsagelig Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Arthur Rackham: Sigurd og Sigerdriva

Sigurd red op på Hindarfjeld og drog sydpå mod Frankland. På fjeldet fik han øje på et vældigt lysskær ― som ild der brændte og oplyste himlen. Da han kom frem til det, stod der en skjoldborg, hvorfra en bannerstage stak op. Sigurd gik ind i skjoldborgen og så, at der lå en mand og sov i fuld rustning. Han trak først hjelmen af mandens hoved. Da så han, at det var en kvinde. Brynjen sad stramt, som var den vokset i ét med kødet. Med Gram sprættede han brynjen op fra halsåbningen og nedefter og ligeledes ud langs begge ærmer. Så tog han brynjen af hende, og hun vågnede og satte sig op og så Sigurd og sagde:

1.

Brynjen er brudt —

jeg er bragt til live!

Hvad gjorde mig fri

af det gråblege tvang?

(Han svarede:)

Sigmundsønnen

Sigurds klinge —

den skaffede nylig

et skrog til ravnen.

Hun sagde:

2.

Hil dag

og dagens sønner

og natten og dennes døtre!

Send os sejr

som sidder her —

betragt os med uvrede øjne!

3.

Hil jer — aser!

Hil jer — asynjer!

Hil den gavmilde grund!

Giv os gæve

gavnlig forstand

og livslangt lægende hænder.

4.

Jeg lå længe;

i lang tid sov jeg

— langvarigt lider mennesker.

Odin gjorde,

at jeg ikke magtede

at bryde søvnens bånd.

Sigurd satte sig og spurgte om hendes navn. Hun tog da et horn fyldt med mjød og gav ham en erindringsdrik. Hun sagde, at hun hed Sigerdriva og var valkyrie. Hun fortalte, hvordan to konger havde kæmpet. Den ene hed Hjalmgunnar. Han var gammel dengang og den største kriger, og Odin havde lovet ham sejren, men ...

5.

den anden var Agner

— Audes bror —

som ingen skabning

ydede støtte.

Sigerdriva havde fældet Hjalmgunnar i striden, men som hævn stak Odin hende med en søvntorn og sagde, at hun aldrig herefter skulle sejre i kamp, og at hun ville blive gift, »— men jeg svarede ham, og sværgede højtideligt, at jeg nægtede at gifte mig med en mand, der kunne skræmmes.« Sigurd bad hende lære sig visdom, siden hun kendte til underretninger fra alle verdener. Sigerdriva kvad:

6.

Jeg byder dig bryg

— brynjetings-træ! —

iblandet hæder

og yderst kraftfuld;

den rummer trolddom

og runer for elskov,

gavnlig galder

og gode tegn.

7.

Med kampruner på sværdet

får den kæmpende sejr;

rist dem rundt ved hjaltet,

nogle ved æggen,

nogle nær odden

— og nævn så to gange ty.

8.

Ølruner hindrer

en andens kones

svig, når du tror dig tryg;

på hornet ristes de —

og på håndens ryg —

og mærk din negl med naud.

9.

Sign dit bæger,

se efter fare,

lad urter drysse i drikken;

da skal du aldrig

— og det er sikkert —

skades af ménblandet mjød.

10.

Bjærgende runer

kan bruges mod veer

og forløse kvinden fra kvaler;

tegn dem i hånden,

tryk dem mod stedet

og bed om disernes bistand.

11.

Brændingsruner dur,

når bølgerne truer

sejlets hest på sundet;

rist dem på stavnen

og på rorets blad

og svid åren med ild.

12.

Grenrune-lærdom

gavner læger,

som vil kende særligt til sår;

skær dem i barken

på skovens træer

på mod øst groende grene.

13.

Målrune-kendskab

modvirker folk,

der vil hævne den harm, du voldte

— — — — —

14.

Kan du indsigtsruner,

vil du aldrig i visdom

være nogen anden underlegen;

rådet blev de,

ristet blev de

og til fulde fattet af Hropt.

15.

På bjerget stod han

med Brimes ægge —

hjelm havde han på hovedet,

og Mimers hoved

mælte visdom,

da det ytrede sig allerførste gang.

16.

Det siges skrevet på skjoldet

foran den skinnende guddom,

på Årvaks øre

og på Alsvins hov;

det er ristet på hjulet

af Rungners vogn,

på Sleipners tænder

og på slædens bånd,

17.

på bjørnens lab

og på Brages tunge,

på ulvens klo

og på ørnens næb,

på blodige vinger

og på broens fæste,

på den løsnende hånd

og det lindrende spor,

18.

på glas og guld

og gavnligt eje,

i vin og øl

og velvalgt sæde,

på Gungners spids

og på Granes bryst,

på norners negle

og næbbet på uglen.

19.

Det, som var ristet,

blev raspet af

og hældt i helligt mjød,

som sendtes ad vide veje;

det findes hos aser,

det findes hos alfer,

noget kom til vise vaner,

noget modtog mennesker.

20.

Det er bøgeruner,

det er bjærgeruner

og det er alle ølruner;

spild dem ikke,

men spred dem lødigt

— og de vil vise sig værende til gavn.

21.

Vælg nu mellem

de vilkår, du bydes —

hvasse våbens herre!

Tale eller tavshed?

Tænk dig nu om!

Alle mén er forud fastlagt.

Sigurd sagde:

22.

Jeg vil aldrig flygte

fra den ondskab, du spår;

jeg blev ikke født til fejhed.

Men giv mig gerne

gavnlige råd

lige så længe jeg lever.

Sigerdriva sagde:

23.

Jeg råder dig for det første,

til frændevenskab

fjernt fra falsk og svig;

hævn kun sent

den harm de volder

og bliv bedre bedømt i døden.

24.

Jeg råder dig for det andet

til ikke at sværge

nogen usand ed;

en svigtet tillid

får svare følger;

en løgner er en æreløs ulv.

25.

Jeg råder dig for det tredje

til når tinget er sat

at undgå trætte med tåber,

for en uklog mand

vil ofte bruge

munden mere end forstanden.

26.

Jeg råder dig for det fjerde,

såfremt du møder

en kvinde, som er kyndig i trolddom,

til at gå din vej —

gæst hende ikke,

selv om det nærmer sig nat.

27.

Jeg råder dig for det femte,

fra at fristes af skønhed,

der sidder på brudens bænk;

lad Sølvets Sif

sove alene

— lok aldrig kys fra kvinder.

28.

Jeg råder dig for det sjette,

når rusen vokser,

hvor folk skåler og skændes,

fra at kævle i fuldskab

med kampvante folk;

vinen kan stjæle forstanden.

29.

Jeg råder dig for det syvende,

til at sande dette

når du strider med modige mandfolk:

Det er bedre for kæmper

at bruge våben

end at fælde mænd ved mordbrand.

30.

Jeg råder dig for det ottende

til at undgå svig

og hold dig helst fra falskhed;

hverken hos ugifte kvinder

eller andres koner

må du opildne usædelig elskov.

31.

Jeg råder dig for det niende

til redeligt at bjærge

de lig, du finder liggende —

om de døde af sygdom

eller druknede på havet

eller blev dræbt af våben på valen.

32.

Jeg råder dig for det tiende

fra tiltro til nogen

udstødt mands afkom;

ulven er ofte

i den unge søn,

selvom han glædes ved guld

33.

Jeg råder dig for det ellevte

til altid vagtsomt

at vente ondt fra en ven;

længe skal du næppe

leve — fyrste! —

i den store strid, der stunder.

— — — — —