Alf i Odderskær

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Kampscene
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
2. Alf i Odderskær.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Alf han bor i Odderskær,
baade rig og bold med alle;
saa væne da haver han Sønner to,
de lader dem Kæmper kalde.
Men nu driver Uren[2] paa hviden Sand for norden[3].


2. Alf han bor i Odderskær,
han haver de Sønner snelle;
og de vil Kongens Datter bede[4]
alt udaf Opsals Vælde[5].
Men nu driver Uren paa hviden Sand for norden.


3. Det var ungen Helmer Kamp,
han beder lægge Sadel paa Heste:
„Jeg rider mig til Opsal i Dag,
Kongens Datter at fæste.“


4. Det var ungen Angelfyr,
beder sadle sig Heste:
„Alt skal jeg ride til Opsal i Dag,
det Jorden skal under mig briste.“


5. Midt udi den Borggaard
der aksler de deres Skind;
og saa gaar de i Højenloft
for Opsal–Kongen ind.


6. Ind kom ungen Helmer Kamp,
og stedtes[6] han for Bord:
„Konge, du give mig Datter din,
og vid mig Andsvar[7] god.“


7. Ind kom ungen Angelfyr,
han fører sit Sværd i Hand[8]:
„Konge, du giv[9] mig Datter din!
og røm selver af din’ Land[10]!“


8. Længe stod Kongen af Opsal,
og tænkte han derpaa:
hvad han skulde de Hellede to
for et Andsvar faa.


9. Det var Opsal–Kongen,
han svared et Ord dertil:
„Jeg giver ikke min Datter anden Mand,
end hun selv have vil,“


10. „Haver Tak, kære Fader min,
for I satte Kaaret til mig!
I giver mig ungen Helmer Kamp,
han bliver vel Mand for sig.


11. Jeg vil ikke have ham Angelfyr,
for han er halvt en Trold;
saa er hans Fader, og saa er Moder,
og saa er Slægten al.“


12. Det svared ungen Angelfyr,
og saa tog han oppaa[11]:
„Da gaa vi os i Gaarden ud
og fægte om Jomfruen baade.“


13. Det var Opsal-Kongen,
han svared et Ord dertil:
„Sværden’ er hvasse, og Drengene er raske,
I maa vel prøve det Spil.“ —


14. Alf han stander i Odderskær,
han lyer alt over de Felde,
da maatte han høre saa langt af Led
hans Sønner deres Sværde gjælle[12].


15. Det var Alf i Odderskær,
han sprang til Ganger rød;
end kom han til Kongens Gaard,
før Drengene ginge[13] til Død.


16. „Hør du, ungen Helmer Kamp,
og kære Sønne min:
hvi da sidder dit gode Sværd
saa ilde i Haanden din?[14]


17. „Jeg har otte Ulivssaar,
de er baade dybe og onde;
havde jeg ikke uden eet af dem,
jeg kunde ikke leve en Stunde.“


18. Det var Alf i Odderskær,
vred op en Eg med Rod;
han slog til unge Angelfyr,
det han faldt død paa Jord.


19. „Lig nu, ungen Angelfyr,
og Blodet rinder dig til Døde:
saa ve var mig i Hjærte mit,
der jeg saa Helmer bløde.


20. Lig nu der, ungen Angelfyr,
og Blodet rinder dig med alle;
saa ve var mig i Hjærte mit,
der jeg saa Helmer falde.“
Men nu driver Uren paa hviden Sand for norden.



Fodnoter

  1. Indledn. S. 77; DgF. 1 Bd. Nr. 19.
  2. Ur, Uvejrsbyge.
  3. for norden, paa Nordsiden, paa Nordkysten.
  4. bede, vinde ved Bejlen.
  5. 2 Opsals Vælde (oldnord. „Uppsala–veldi“), hele det svenske Rige.
  6. 6 han stedtes, han stillede sig, traadte frem.
  7. vide Andsvar, give Svar.
  8. 7 med draget Sværd (som Trusel mod Kongen).
  9. giv; mærk Bydemaaden i Angelfyrs, Ønskemaaden i Helmers Tale.
  10. dine Land, gl. Flertal Intetkøn.
  11. 12, tog paa, udtrykte sig stærkt.
  12. 14, da kunde han paa lang Afstand høre sine Sønners Sværd klinge.
  13. 15 ginge til Død, døde.
  14. 16 Faderen er kommen til under Kampens Slutning, da Helmer ikke længer kan føre Sværdet med Kraft.