Nibelungekvadet 1
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
1.
I Dyd og Ære drømte skøn Krimhild engang
at en vild Falk hun fostred mangen Dag lang;
to Ørne rev den sønder, det maate selv hun se:
aldrig kunde i Verden noget Værre hende ske.13.
2.
Til Ute, hendes Moder, hun gik i denne Nød.
Hun kundgjorde Krimhild, hvad hendes Drøm betød:
"Den Falk, som du fostrer, det er en ædel Mand:
skærmer Gud ham ikke, skal du miste ham for sand."14.
3.
"Hvad siger I om Mand mig, kære Moder blid?
Jeg agter uden Elskov at leve al min Tid.
Saa skøn vil jeg blive som nu indtil min Død,
saa at af Mands Elskov mig aldrig times Nød."15.
4.
"Lov det ikke saa saare," maned Utes Røst.
"Skal nogen Tid i Verden du føle Hjertenslyst
da times den af Elskov. Du bliver en væn Brud,
skænked dig Gud til Husbond en ædel Ridder prud."16.
