Vis kilden til Adam af Bremen: Efterskrift til Erkebiskop Liemar

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Adam af Bremen: Efterskrift til Erkebiskop Liemar]] !!  !! 
|-
|}



<center>[[Adam af Bremen biografi| Adam af Bremen]]


'''[[Adam af Bremens Kirkehistorie]]'''
<br><big><big>'''Efterskrift til Erkebiskop Liemar'''</big></big>


oversat af 

'''P. W. Christensen'''</center>



<blockquote>
Tag, høie Herre! mod Din Tjeners Gave ringe,
<br>Han Dig og Kirken vil med kjærligt Hjerte bringe.
<br>Den vistnok liden er, og knap for Læsere
<br>Som Cato, mener jeg, den sig tør lade see.
<br>Thi naar med Blomstersprog Din Tale Du indvirker,
<br>Med Tungens Nøgle grandt vor Hellig-Skrift opdirker;
<br>Naar gudelige Skrift af Kirkens Fædre Du
<br>Ransager — hvad kan jeg for Dig fremstamme nu?
<br>Dog husk: om end selv Gud mod Rigmands Gave tager,
<br>En Enkes ringe Skjærv ham ofte vel behager.
<br>Desuden haaber jeg, Du lide vil min Bog
<br>Desbedre, naar Du seer, at eventyrligt Sprog
<br>Om fremmed Gjenstand ei den fører, men sandfærdigt
<br>Den Bremens Krønike beskriver, Kirken værdigt.
<br>En Brudgom hædres jo, naar Bruden vinder Priis;
<br>Din Kirkes Hyldest er Din Hæder ligerviis.
<br>Og vide maa Du, naar Du ellers gjennemsøger
<br>Nu en, nu anden Bog: det er ei Dine Bøger;
<br>Men denne Bog er Din; den stræber kun med Flid,
<br>At knytte fordums Færd til Dig og til Din Tid.
<br>Thi see paa Villien, ei paa Ungdomskræfter svage;
<br>O lad Forhaabningen Din Tjener ei bedrage!
<br>Han, for at rose Dig, endogsaa bli’r Poet. 
<br>Du Hyrde from og god, for Dig tilstaaer jeg det: 
<br>Kan ei jeg skrive smukt, jeg sanddru dog har talet. 
<br>Med kyndigt Vidnes Ord mit Æmne tro afmalet. 
<br>Ei vil jeg høste Roes, ei Løn for min Bedrift; 
<br>Men kun at tækkes Dig er Maalet for min Skrift. 
<br>Betænk dernæst: det tør Dit Kloster Skam ei gjøre, 
<br>At mindste Broder kan det største Værk fuldføre, 
<br>Oplyse sømmeligt vor Kirkes første Dag, 
<br>Beskrive Frelsen, bragt til Nordens Folkeslag, 
<br>Aflægge Regnskab for, hvad Daad der blev bedrevet 
<br>Af Dine Formænd, samt hvorledes de har levet.
</blockquote>

<blockquote>
Der kommer vel en Dag, da ogsaa Din Bedrift, 
<br>Navnkundig vidt og bredt, antegnes udi Skrift 
<br>I større Stil — ved mig, hvis end jeg er paafærde; 
<br>Hvis ei, ved anden Mand blandt Dine mange Lærde. 
<br>Selv uden Skrift staaer fast og breder sig Dit Ry; 
<br>Thi hvo har ikke seet, i Lykke-Varslers Ly, 
<br>Paa Fædres gamle Viis, Du kaaret blevet og smykket 
<br>Med Hyrde-Navn? “Af Gud udvalgt” — det Præg paatrykket 
<br>Dig blev af Aanden selv, hvis Pindsehøitid fro 
<br>Just dengang feiredes af Mængden udi Tro. 
<br>Vi saae Dig dyrekjøbt med Folkets Taarer mange, 
<br>Da med eenstemmig Bøn mod fordums Kaar saa bange 
<br>De ønskede: gid saa Du blive! Du blev saa, 
<br>At Du vor Tro, vort Haab langt monne overgaae. 
<br>Af Folkets Nakke Du borttager haarden Lænke, 
<br>Samt Alt hvad Menigmand betynge maa og krænke; 
<br>Lægfolks Bedrøvelse til Fryd Du vender om. 
<br>Gjengiver Klerkene bortranet Eiendom. 
<br>Ved Dig Vildfarelsen, hvori forlængst vi stædes, 
<br>Bortviger; Templerne den fordums Pryd iklædes. 
<br>Den Landefred, som veg for en nedarvet Tvist,
<br>I Menighederne Du gjenopretter vist.
<br>For tredie Gang man alt sig ruster til at kæmpe;
<br>Du veed med ømt Forlig Tvedragten at neddæmpe.
<br>Vil ellers Noget for vort Held iveien staae,
<br>Saa give Gud, at Sligt ved Dig udjævnes maa.
<br>Iligemaade Han i Naade Dig forunde,
<br>At Bremen, Hamborg, som vil næsten gaae tilgrunde,
<br>For Hedenskabet hist, der for Tyrannens Haand,
<br>Ved Dig udløses maae af Fangenskabets Baand!
<br>I Fangenskabets Baand sig begge vaanded længe;
<br>Den Graad aftørre Du, den Fængselsport Du sprænge!
</blockquote>

<blockquote>
O Fader Liemar! Dig velsigne Jesus Christ; 
<br>Med Hjerte som med Mund Din Hjord Dig signer vist.
</blockquote> 


<center>___________________</center>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Adam af Bremen]]