Forskjell mellom versjoner av «2. Qvad om Gudrune (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
 
(13 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in forna]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in forna]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !!  !!  !!  !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (KL)]] !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 19: Linje 21:
  
  
−
<big>'''Det Andet Qvad om Gudrune<ref>1) Ogsaa kaldet Gudruns Harm (Godrúnar-Harmr).</ref>.'''</big></center>
+
<big>'''Det Andet Qvad om Gudrune<ref>Ogsaa kaldet Gudruns Harm (Godrúnar-Harmr).</ref>.'''</big></center>
 
<br>
 
<br>
 
[See den kbh. Udg. II, 289-324, 940-42, Saga-Bibl. II, 74, 77-78, 256, 258, 266. Den prosaiske Indledning er tilföjet af Samleren, uden at den, forsaavidt Kong Thiodrek nævnes deri, synes at have den mindste oprindelige Sammenhæng med Digtet. Den beroer da maaske paa en yngre Tradition, som staaer i Forbindelse med Fortællingerne i Vilkina-Saga. I Volsunga-Saga nævnes Thiodrek ikke i denne Anledning, skjönt den (i 41<sup>de</sup> og 42<sup>de</sup> Kap. efter Rafns Oversættelse) har et Udtog af denne Sang, ved at forudskikke disse Ord: "Det fortælles at som Gudrun sad en Dag i sit Kammer sagde hun" o. s. v. See ellers Indledningen til det næstfölgende Digt].
 
[See den kbh. Udg. II, 289-324, 940-42, Saga-Bibl. II, 74, 77-78, 256, 258, 266. Den prosaiske Indledning er tilföjet af Samleren, uden at den, forsaavidt Kong Thiodrek nævnes deri, synes at have den mindste oprindelige Sammenhæng med Digtet. Den beroer da maaske paa en yngre Tradition, som staaer i Forbindelse med Fortællingerne i Vilkina-Saga. I Volsunga-Saga nævnes Thiodrek ikke i denne Anledning, skjönt den (i 41<sup>de</sup> og 42<sup>de</sup> Kap. efter Rafns Oversættelse) har et Udtog af denne Sang, ved at forudskikke disse Ord: "Det fortælles at som Gudrun sad en Dag i sit Kammer sagde hun" o. s. v. See ellers Indledningen til det næstfölgende Digt].
  
  
−
Kong Thiodrek <ref>2) I Vilkina-Saga Thidrek (de danske Kjæmpevisers Didrik af Bern o.s.v.) Jfr. Det tredie Qvad om Gudrune.</ref> var da hos Atle og havde mistet der de fleste af sine Mænd. Thiodrek og Gudrune klagede for hinanden deres Sorger. Hun talte til ham og sang:
+
Kong Thiodrek <ref>I Vilkina-Saga Thidrek (de danske Kjæmpevisers Didrik af Bern o.s.v.) Jfr. Det tredie Qvad om Gudrune.</ref> var da hos Atle og havde mistet der de fleste af sine Mænd. Thiodrek og Gudrune klagede for hinanden deres Sorger. Hun talte til ham og sang:
  
  
Linje 41: Linje 43:
 
:Som grönne Lög
 
:Som grönne Lög
 
:Af Græsset opspired,
 
:Af Græsset opspired,
−
:Som höjbenet Hjort <ref>3) Jfr. III, 306. Ligesom de nordiske Skjalde sammenlignede Heltene med Hjorte, saaledes og de hebraiske, persiske, arabiske og indiske Digtere de skjönne Qvinder med Hinde.</ref>
+
:Som höjbenet Hjort <ref>Jfr. III, 306. Ligesom de nordiske Skjalde sammenlignede Heltene med Hjorte, saaledes og de hebraiske, persiske, arabiske og indiske Digtere de skjönne Qvinder med Hinde.</ref>
−
:Blandt Vildtet i Skove <ref>4) E. O. blandt de hvasse, &#8580;: vilde Dyr.</ref>
+
:Blandt Vildtet i Skove <ref>E. O. blandt de hvasse, &#8580;: vilde Dyr.</ref>
 
:Og som glödrödt Guld
 
:Og som glödrödt Guld
 
:Mod graaladne Sölv.
 
:Mod graaladne Sölv.
Linje 57: Linje 59:
  
  
−
:4. Grane löb til Tinge, <ref>5) See her foran S. 89, samt Digtets Str. 11, 12, 29.</ref>
+
:4. Grane löb til Tinge, <ref>See her foran S. 89, samt Digtets Str. 11, 12, 29.</ref>
 
:Gny var at höre,
 
:Gny var at höre,
 
:Men da Sigurd
 
:Men da Sigurd
 
:Selv ikke kom; —
 
:Selv ikke kom; —
 
:Alle Sadel-Dyr
 
:Alle Sadel-Dyr
−
:Dryppede af Sved,<ref>6) El. Blod (da Sveiti i vort ældste Digtersprog betegner begge Dele).</ref>
+
:Dryppede af Sved,<ref>El. Blod (da Sveiti i vort ældste Digtersprog betegner begge Dele).</ref>
 
:Ilde tilredte
 
:Ilde tilredte
 
:Af de Stridende.
 
:Af de Stridende.
  
  
−
:5. Grædeude jeg gik
+
:5. Grædende jeg gik
 
:Med Grane at tale,
 
:Med Grane at tale,
 
:Jeg med vaade Kinder
 
:Jeg med vaade Kinder
Linje 74: Linje 76:
 
:I Græs sit Hoved skjulte;
 
:I Græs sit Hoved skjulte;
 
:Hesten vidste at
 
:Hesten vidste at
−
:Ejeren ej leved. <ref>7) Saa de svenske; Mbr. Jorden vidste at Ejerne (Sigurd og hans Sön?) levede ikke (mere). El. og: (Hestens Hoved) vendte mod Jorden (til Tegn paa at) Ejerne o.s.v.</ref> —
+
:Ejeren ej leved. <ref>Saa de svenske; Mbr. Jorden vidste at Ejerne (Sigurd og hans Sön?) levede ikke (mere). El. og: (Hestens Hoved) vendte mod Jorden (til Tegn paa at) Ejerne o.s.v.</ref> —
  
  
−
:6. Længe jeg omvanked, <ref>8) El. længe betænkte jeg mig.</ref>
+
:6. Længe jeg omvanked, <ref>El. længe betænkte jeg mig.</ref>
 
:Længe Tanker deltes
 
:Længe Tanker deltes
−
:För jeg Folkets Vogter <ref>9) &#8580;: Gunnar.</ref>
+
:För jeg Folkets Vogter <ref>&#8580;: Gunnar.</ref>
 
:Om Konningen spurgte.
 
:Om Konningen spurgte.
  
Linje 89: Linje 91:
  
  
−
:8. "Hisset ved Floden<ref>10) E. O. Paa hin Side af Floden eller Söen.</ref>
+
:8. "Hisset ved Floden<ref>E. O. Paa hin Side af Floden eller Söen.</ref>
 
:Ligger nedhuggen
 
:Ligger nedhuggen
 
:Guttorms Banemand,
 
:Guttorms Banemand,
Linje 96: Linje 98:
 
:I sydlig Egn;
 
:I sydlig Egn;
 
:Der hörer du
 
:Der hörer du
−
:Ravne gjalde, <ref>11) El. gjælde, gjalre (i Almuesproget).</ref>
+
:Ravne gjalde, <ref>El. gjælde, gjalre (i Almuesproget).</ref>
 
:Örne gjalde
 
:Örne gjalde
 
:Glade ved Braden; —
 
:Glade ved Braden; —
Linje 109: Linje 111:
 
:Heller skulde dit Hjerte
 
:Heller skulde dit Hjerte
 
:Ravne sönderslide
 
:Ravne sönderslide
−
:Over vide Lande, <ref>12) Jfr. Kjæmpeviserne om Valravnene.</ref>
+
:Over vide Lande, <ref>Jfr. Kjæmpeviserne om Valravnene.</ref>
 
:End var du blandt Mænd!"
 
:End var du blandt Mænd!"
  
Linje 132: Linje 134:
 
:Som Qvinder andre,  
 
:Som Qvinder andre,  
 
:Da sorgfuld jeg sad  
 
:Da sorgfuld jeg sad  
−
:Over Sigurds Lig.<ref>13) Jfr. det 1<sup>ste</sup> Qvad om Gudrune Str. 1.</ref>
+
:Over Sigurds Lig.<ref>Jfr. det 1<sup>ste</sup> Qvad om Gudrune Str. 1.</ref>
  
  
Linje 142: Linje 144:
 
:Være meget bedre  
 
:Være meget bedre  
 
:Hvis de lode mig  
 
:Hvis de lode mig  
−
:Livet miste,<ref>14) Her mangle sandsynligvis et Par Linier..</ref>
+
:Livet miste,<ref>Her mangle sandsynligvis et Par Linier..</ref>
 
:— — — — —
 
:— — — — —
−
:Eller jeg var brændt <ref>15) &#8580;: paa Ligbaalet.</ref>
+
:Eller jeg var brændt <ref>&#8580;: paa Ligbaalet.</ref>
 
:Som Birkeved.  
 
:Som Birkeved.  
  
Linje 150: Linje 152:
 
:13. Foer jeg fra Fjeldet
 
:13. Foer jeg fra Fjeldet
 
:Fem Dögn tilsammen,
 
:Fem Dögn tilsammen,
−
:Til Halfs<ref>16) Jfr. foran S. 2 Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap.</ref> höje
+
:Til Halfs<ref>Jfr. foran S. 2 Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap.</ref> höje
 
:Hall jeg kjendte.
 
:Hall jeg kjendte.
 
:Syv halve Aar
 
:Syv halve Aar
Linje 166: Linje 168:
 
:15. Vi aftegned
 
:15. Vi aftegned
 
:Ædlinges Lege,
 
:Ædlinges Lege,
−
:Kunstig afbilded <ref>17) Egtl. ved Brodering eller Vævning. </ref>
+
:Kunstig afbilded <ref>Egtl. ved Brodering eller Vævning. </ref>
 
:Kongens Mænd,
 
:Kongens Mænd,
−
:Höjröde<ref>18) E. O. röde.</ref> Skjolde,
+
:Höjröde<ref>E. O. röde.</ref> Skjolde,
 
:Hunniske Kjæmper,
 
:Hunniske Kjæmper,
 
:Fyrstens Helte
 
:Fyrstens Helte
−
:Med Hjelme og Sværd.<ref>19) E. O. Hjelm-hær, Sværd-hær, Kongens Fölge.</ref>
+
:Med Hjelme og Sværd.<ref>E. O. Hjelm-hær, Sværd-hær, Kongens Fölge.</ref>
  
  
Linje 177: Linje 179:
 
:Skrede fra Land
 
:Skrede fra Land
 
:Med gyldne og
 
:Med gyldne og
−
:Udhugne Stavne;<ref>20) E. O. med forgyldte Masker eller Hjelme og udgraverede Stavne. </ref>
+
:Udhugne Stavne;<ref>E. O. med forgyldte Masker eller Hjelme og udgraverede Stavne. </ref>
 
:Paa Borden vi udsyede
 
:Paa Borden vi udsyede
 
:Hvorledes de strede,
 
:Hvorledes de strede,
 
:Sigar og Siggeir,
 
:Sigar og Siggeir,
−
:Sönder paa i Fyen. <ref>21) Membranen og flere Afskrifter af Vols. S. sætte her Fion (Fyen) for Fron eller Five. Jfr. mine Bidrag t. nord. Archæologie S. 163-70.</ref>
+
:Sönder paa i Fyen. <ref>Membranen og flere Afskrifter af Vols. S. sætte her Fion (Fyen) for Fron eller Five. Jfr. mine Bidrag t. nord. Archæologie S. 163-70.</ref>
  
  
 
:17. Da spurgte Grimhilde .
 
:17. Da spurgte Grimhilde .
 
:Gothisk Qvinde
 
:Gothisk Qvinde
−
:— — — — — <ref>22) Versebygningen viser öjensynlig at her maa noget mangle. Efter Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap. synes Meningen at være: hvorhen Gudrun var kommet (hendes Opholdssted).</ref>
+
:— — — — — <ref>Versebygningen viser öjensynlig at her maa noget mangle. Efter Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap. synes Meningen at være: hvorhen Gudrun var kommet (hendes Opholdssted).</ref>
 
:Borden hun kasted,
 
:Borden hun kasted,
 
:Sönnerne kaldte;
 
:Sönnerne kaldte;
Linje 194: Linje 196:
 
:Sönnetabet gjælde,
 
:Sönnetabet gjælde,
 
:Eller for Mandens
 
:Eller for Mandens
−
:Drab give Bod.<ref>23) Her er Talen om Sigurds og hans Söns Mord.</ref>
+
:Drab give Bod.<ref>Her er Talen om Sigurds og hans Söns Mord.</ref>
  
  
Linje 210: Linje 212:
 
:Hög at före,
 
:Hög at före,
 
:Pile fra bugtet
 
:Pile fra bugtet
−
:Bue udskyde.<ref>24) Her synes et temmelig langt Stykke at mangle. At Vol. S, l. c. at dömme, har det handlet om selve Reisen, hvorpaa Grimhilde ogsaa begav sig. "De vare i Alt 500 ypperlige Mænd."</ref> — —
+
:Bue udskyde.<ref>Her synes et temmelig langt Stykke at mangle. At Vol. S, l. c. at dömme, har det handlet om selve Reisen, hvorpaa Grimhilde ogsaa begav sig. "De vare i Alt 500 ypperlige Mænd."</ref> — —
  
  
Linje 216: Linje 218:
 
:Og Jarizleif,
 
:Og Jarizleif,
 
:Eymod den tredie
 
:Eymod den tredie
−
:Med Jarizcar<ref>25) Disse Navne synes for det meste at være af slavisk eller vendisk Oprindelse. Valdar have ellers en eller flere danske Konger hedet. Vols. S. har her Valdemar (Russ. Wolodemir af Danmark, men udelader Jarizcar ganske.</ref>
+
:Med Jarizcar<ref>Disse Navne synes for det meste at være af slavisk eller vendisk Oprindelse. Valdar have ellers en eller flere danske Konger hedet. Vols. S. har her Valdemar (Russ. Wolodemir af Danmark, men udelader Jarizcar ganske.</ref>
 
:Indginge da
 
:Indginge da
 
:Fyrster lige;
 
:Fyrster lige;
−
:Langbardens Mænd<ref>26) Her har Vols. S. Der vare Langbarder (Longobarder) Franker og Saxer. </ref>
+
:Langbardens Mænd<ref>Her har Vols. S. Der vare Langbarder (Longobarder) Franker og Saxer. </ref>
−
:Bare Kaaber<ref>27) Egtl. Pelse; Ordet (loda) forekommer og derom i russiske Oldskrifter.</ref> röde,
+
:Bare Kaaber<ref>Egtl. Pelse; Ordet (loda) forekommer og derom i russiske Oldskrifter.</ref> röde,
 
:Smykkede Brynier,
 
:Smykkede Brynier,
 
:Stöbte Hjelme
 
:Stöbte Hjelme
−
:Omgjordede med Sværd<ref>28) Orig. Skalme (lige overensstemmende med det gr. et thracisk Sværd). </ref> —
+
:Omgjordede med Sværd<ref>Orig. Skalme (lige overensstemmende med det gr. σκαλμη, et thracisk Sværd). </ref> —
 
:Brun-haarede de vare.  
 
:Brun-haarede de vare.  
  
Linje 238: Linje 240:
  
 
:22. Mig bragte Grimhilde
 
:22. Mig bragte Grimhilde
−
:Et Bæger<ref>29) Egtl. et fuldt Bæger.</ref> at drikke,
+
:Et Bæger<ref>Egtl. et fuldt Bæger.</ref> at drikke,
 
:Koldt og bittert, at
 
:Koldt og bittert, at
 
:Jeg Striden glemme skulde;
 
:Jeg Striden glemme skulde;
 
:Den Drik var styrket
 
:Den Drik var styrket
−
:Med Jordens<ref>30) E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, &#8580;: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft. </ref> Kraft,
+
:Med Jordens<ref>E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, &#8580;: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft. </ref> Kraft,
−
:Svalkold Sö<ref>31) &#8580;:Sövand.</ref>
+
:Svalkold Sö<ref>&#8580;:Sövand.</ref>
−
:Og Soningsblod.<ref>32) El. Blod (af Qvaser) fra Karret Son (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil :Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.</ref>
+
:Og Soningsblod.<ref>El. Blod (af Qvaser) fra Karret ''Son'' (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.</ref>
  
  
 
:23. I det Horn vare
 
:23. I det Horn vare
−
:Alskens Stave,<ref>33) &#8580;: Bog-stave, Karakterer. </ref>
+
:Alskens Stave,<ref>&#8580;: Bog-stave, Karakterer. </ref>
−
:Ristede, rödfarvede,<ref>34) Jfr. Eigla, S. 210 (om slig Adfærd i det 9de Aarh.) samt her foran III, 139.</ref>
+
:Ristede, rödfarvede,<ref>Jfr. Eigla, S. 210 (om slig Adfærd i det 9de Aarh.) samt her foran III, 139.</ref>
 
:Dem raade jeg ej kunde;
 
:Dem raade jeg ej kunde;
−
:Haddingers Lands<ref>35) Maaske Haddingdalens i Norge; maaske ogsaa blot: en vild Hedes. </ref>
+
:Haddingers Lands<ref>Maaske Haddingdalens i Norge; maaske ogsaa blot: en vild Hedes. </ref>
−
:Lange Slange;<ref>36) E. O. Lyngfisk. Kanske Runen .</ref>
+
:Lange Slange;<ref>E. O. Lyngfisk. Kanske Runen [[Fil:Sól.jpg]].</ref>
−
:Et uskaarent Ax;<ref>37) Runen ? </ref>
+
:Et uskaarent Ax;<ref>Runen [[Fil:Fé.jpg]]? </ref>
−
:Indgangens Dör.<ref>38) Runen ? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteshab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Ifr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>
+
:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Jfr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>
  
  
 
:24. Mange Ulykker
 
:24. Mange Ulykker
 
:I Drikken vare,
 
:I Drikken vare,
−
:Saft<ref>39) El. Urt.</ref> af alskens Træer,
+
:Saft<ref>El. Urt.</ref> af alskens Træer,
−
:Agern<ref>40) Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).</ref> dermed;
+
:Agern<ref>Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).</ref> dermed;
−
:Arnens Dug,<ref>41) E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse :Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
+
:Arnens Dug,<ref>E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
 
:Offerdyrs Indvolde,
 
:Offerdyrs Indvolde,
−
:Soden Svinelever,
+
:Söden Svinelever,
 
:Som döver Had. —
 
:Som döver Had. —
  
Linje 270: Linje 272:
 
:Da drukket jeg havde
 
:Da drukket jeg havde
 
:I Salen, alle
 
:I Salen, alle
−
:Fyrsten<ref>42) &#8580; : Sigurd.</ref> givne Eder; —
+
:Fyrsten<ref>&#8580; : Sigurd.</ref> givne Eder; —
 
:Trende Konger kom
 
:Trende Konger kom
 
:For mine Knæe,
 
:For mine Knæe,
Linje 280: Linje 282:
 
:Guld at eje,
 
:Guld at eje,
 
:Stort Arvegods
 
:Stort Arvegods
−
:Efter din Fader;<ref>43) El. det meste af det Gods som tilhörte din afdöde Fader.</ref>
+
:Efter din Fader;<ref>El. det meste af det Gods som tilhörte din afdöde Fader.</ref>
 
:Gyldne Ringe,
 
:Gyldne Ringe,
 
:Lödvers Borge,
 
:Lödvers Borge,
−
<ref>44) &#8580;: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhnndrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.</ref>:Teppers hele Mængde
+
:<ref>&#8580;: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhundrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.</ref>Teppers hele Mængde
 
:Efter falden Konge;
 
:Efter falden Konge;
 
:Hunniske Möer,
 
:Hunniske Möer,
Linje 308: Linje 310:
 
:Ikke du nære!
 
:Ikke du nære!
 
:Vi have dette
 
:Vi have dette
−
:Voldet först;<ref>45) Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brymhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet. </ref>
+
:Voldet först;<ref>Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brynhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet. </ref>
 
:Saa skal du lade
 
:Saa skal du lade
 
:Som de leved begge,
 
:Som de leved begge,
−
:Sigurd og Sigmund,<ref>46) &#8580;: hans og Gudruns Sön.</ref>
+
:Sigurd og Sigmund,<ref>&#8580;: hans og Gudruns Sön.</ref>
 
:Hvis en Sön du föder."
 
:Hvis en Sön du föder."
  
Linje 337: Linje 339:
 
:31. "Lad af at byde
 
:31. "Lad af at byde
 
:Ideligen
 
:Ideligen
−
:Mig den Slægt<ref>47) El. det slags (Tilbud).</ref>
+
:Mig den Slægt<ref>El. det slags (Tilbud).</ref>
 
:Fuld af Ulykker; —
 
:Fuld af Ulykker; —
 
:Han vil Gunnar
 
:Han vil Gunnar
Linje 344: Linje 346:
 
:Hjertet slide —
 
:Hjertet slide —
 
:Ej skal jeg aflade
 
:Ej skal jeg aflade
−
:För jeg den liv-glade<ref>48) El. liv-fulde, raske.</ref>
+
:För jeg den liv-glade<ref>El. liv-fulde, raske.</ref>
 
:Sværdlegs-förer
 
:Sværdlegs-förer
 
:Tager af Dage." —
 
:Tager af Dage." —
Linje 357: Linje 359:
 
:"End jeg dig giver
 
:"End jeg dig giver
 
:Lande og Folk,
 
:Lande og Folk,
−
:Vinberg og Valberg,<ref>49) Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i i Franken o.s.v.</ref>
+
:Vinberg og Valberg,<ref>Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i Franken o.s.v.</ref>
 
:Hvis du vil dem modtage,
 
:Hvis du vil dem modtage,
 
:Ej dem mens du lever
 
:Ej dem mens du lever
Linje 377: Linje 379:
 
:Og paa Vogn löftede
 
:Og paa Vogn löftede
 
:Vælske Qvinder. —
 
:Vælske Qvinder. —
−
:Over svalt<ref>50) Olafsen har læst svadt, &#8580;: bredt, slet, sumpigt. (Nord. g. Digtek. S. 216).</ref> Land
+
:Over svalt<ref>Olafsen har læst svadt, &#8580;: bredt, slet, sumpigt. (Nord. g. Digtek. S. 216).</ref> Land
 
:Syv Dage vi rede,
 
:Syv Dage vi rede,
 
:Og andre syv
 
:Og andre syv
 
:Plöjede Bölger,
 
:Plöjede Bölger,
−
:De tredie syv<ref>51) Vols. S. har stedse 4 (Dage) — og har vel saaledes fulgt Afskrifter af Digtene, der afvege i noget fra dem som vi nu have.</ref> over
+
:De tredie syv<ref>Vols. S. har stedse 4 (Dage) — og har vel saaledes fulgt Afskrifter af Digtene, der afvege i noget fra dem som vi nu have.</ref> over
 
:Tört Land vi fore.
 
:Tört Land vi fore.
  
Linje 388: Linje 390:
 
:Led-vogtere for os
 
:Led-vogtere for os
 
:Porten oplode
 
:Porten oplode
−
:För vi i Gaard indrede.<ref>52) Her mangler vistnok atter et Stykke; Vols. S. taler i Korthed om Gudruns Ankomst og selve Brylluppet, samt tilföjer: "at aldrig glædedes hendes Sind ved Atle, og med liden Kjærlighed var deres Samværen."</ref> — —
+
:För vi i Gaard indrede.<ref>Her mangler vistnok atter et Stykke; Vols. S. taler i Korthed om Gudruns Ankomst og selve Brylluppet, samt tilföjer: "at aldrig glædedes hendes Sind ved Atle, og med liden Kjærlighed var deres Samværen."</ref> — —
  
  
Linje 394: Linje 396:
 
:Men være jeg tyktes
 
:Men være jeg tyktes
 
:Fuld af ondt Sind
 
:Fuld af ondt Sind
−
:Efter Frænders Död.<ref>53) Fortællingen derom synes at være bortkommet af Digtet. </ref> —
+
:Efter Frænders Död.<ref>Fortællingen derom synes at være bortkommet af Digtet. </ref> —
  
  
 
:37. "Saa mig ret nylig
 
:37. "Saa mig ret nylig
−
:Norner<ref>54) &#8580;: som Atles Skytsgudinder.</ref> opvakte
+
:Norner<ref>&#8580;: som Atles Skytsgudinder.</ref> opvakte
−
:Ved en gavnlig<ref>55) &#8580;: advarende. </ref> Dröm"
+
:Ved en gavnlig<ref>&#8580;: advarende. </ref> Dröm"
 
:(Han vilde jeg den tyded)
 
:(Han vilde jeg den tyded)
 
:"Jeg syntes at du Gudrun!
 
:"Jeg syntes at du Gudrun!
 
:Giukes Datter,
 
:Giukes Datter,
−
:Med forrædersk<ref>56) El. blodig, forgiftet.</ref> Klinge
+
:Med forrædersk<ref>El. blodig, forgiftet.</ref> Klinge
 
:Mig igiennemstak!"
 
:Mig igiennemstak!"
  
Linje 409: Linje 411:
 
:38. "Ild det betyder
 
:38. "Ild det betyder
 
:Naar om Jern man drömmer —
 
:Naar om Jern man drömmer —
−
:Stolthed og Vellyst<ref>57) &#8580;: betyder.</ref>
+
:Stolthed og Vellyst<ref>&#8580;: betyder.</ref>
 
:Qvindens Vrede —
 
:Qvindens Vrede —
 
:For Smerter at lindre
 
:For Smerter at lindre
−
:Dig brænde jeg skal,<ref>58) &#8580;: ved en Brændekur; den bruges endnu hyppig i Indien o. fl. asiatiske Lande; ogsaa af de finske Folk m. fl. Jfr. III, 162.</ref>
+
:Dig brænde jeg skal,<ref>&#8580;: ved en Brændekur; den bruges endnu hyppig i Indien o. fl. asiatiske Lande; ogsaa af de finske Folk m. fl. Jfr. III, 162.</ref>
 
:Pleje og læge
 
:Pleje og læge
 
:Skjönt leed du mig er."
 
:Skjönt leed du mig er."
Linje 418: Linje 420:
  
 
:39. "Jeg drömte faldne vare
 
:39. "Jeg drömte faldne vare
−
:De unge Planter<ref>59) Egtl. Stængler. Vols. S. har Rör-Stængler.</ref> her
+
:De unge Planter<ref>Egtl. Stængler. Vols. S. har Rör-Stængler.</ref> her
 
:I Haugen, som jeg önsked
 
:I Haugen, som jeg önsked
 
:Snart skulde voxe frem —
 
:Snart skulde voxe frem —
Linje 430: Linje 432:
 
:At Höge flöje,
 
:At Höge flöje,
 
:Savnende Brad,
 
:Savnende Brad,
−
:Til Ulykkens Huler;<ref>60) Vols. S. "til Hels Vaaning."</ref>
+
:Til Ulykkens Huler;<ref>Vols. S. "til Hels Vaaning."</ref>
 
:Jeg tyktes deres Hjerter
 
:Jeg tyktes deres Hjerter
 
:At jeg med Honning tygged
 
:At jeg med Honning tygged
Linje 448: Linje 450:
  
 
:42. "Der ville Kjæmper
 
:42. "Der ville Kjæmper
−
:I Gildesalen<ref>61) Egtl. paa ströet Gulv eller Bænke (Sæíng) som til et Gilde. Ordet kan og betyde Seng; (her da: omkring Sengen).</ref> tale —
+
:I Gildesalen<ref>Egtl. paa ströet Gulv eller Bænke (Sæíng) som til et Gilde. Ordet kan og betyde Seng; (her da: omkring Sengen).</ref> tale —
−
:Höveder<ref>62) Ordet Hvítingr har mange Betydninger; her, som jeg troer, unge Kreature. Efter denne Oversættelse fortolker Gudrun de sidste Drömme paa den samme Maade som de förste: efter de andre (selv Vols. S.) hentyder hun dem til de unge Sönners Aflivelse. </ref> da skulle
+
:Höveder<ref>Ordet Hvítingr har mange Betydninger; her, som jeg troer, unge Kreature. Efter denne Oversættelse fortolker Gudrun de sidste Drömme paa den samme Maade som de förste: efter de andre (selv Vols. S.) hentyder hun dem til de unge Sönners Aflivelse. </ref> da skulle
 
:Hovedet miste;
 
:Hovedet miste;
 
:Inden faa Nætter
 
:Inden faa Nætter
Linje 459: Linje 461:
 
:43. "Ej ligge eller sove
 
:43. "Ej ligge eller sove
 
:Siden jeg vilde
 
:Siden jeg vilde
−
:Tungsindig<ref>63) El. stivsindet, egensindig.</ref> i Seng —
+
:Tungsindig<ref>El. stivsindet, egensindig.</ref> i Seng —
−
:Saa vil jeg og gjöre."<ref>64) Vol. S. tillægger end en Dröm om et Bad, hvori Atle troede at Döden var ham bestemt m. m.</ref> — —
+
:Saa vil jeg og gjöre."<ref>Vol. S. tillægger end en Dröm om et Bad, hvori Atle troede at Döden var ham bestemt m. m.</ref> — —
  
  
Linje 466: Linje 468:
  
 
'''Noter:'''
 
'''Noter:'''
−
<references>
+
<references />
−
 
 
−
 
 
−
 
 
  
 +
{{DEFAULTSORT:Qvad om Gudrune}}
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 16. aug. 2023 kl. 23:00

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Det Andet Qvad om Gudrune[1].


[See den kbh. Udg. II, 289-324, 940-42, Saga-Bibl. II, 74, 77-78, 256, 258, 266. Den prosaiske Indledning er tilföjet af Samleren, uden at den, forsaavidt Kong Thiodrek nævnes deri, synes at have den mindste oprindelige Sammenhæng med Digtet. Den beroer da maaske paa en yngre Tradition, som staaer i Forbindelse med Fortællingerne i Vilkina-Saga. I Volsunga-Saga nævnes Thiodrek ikke i denne Anledning, skjönt den (i 41de og 42de Kap. efter Rafns Oversættelse) har et Udtog af denne Sang, ved at forudskikke disse Ord: "Det fortælles at som Gudrun sad en Dag i sit Kammer sagde hun" o. s. v. See ellers Indledningen til det næstfölgende Digt].


Kong Thiodrek [2] var da hos Atle og havde mistet der de fleste af sine Mænd. Thiodrek og Gudrune klagede for hinanden deres Sorger. Hun talte til ham og sang:


1. "Reen Mö jeg var,
Af Moder opfödt
Faver i Buret.
Brödre höjt jeg elskte.
Til Giuke mig
Med Guld udstyred —
Med Guld udstyred,
Gav mig til Sigurd.


2. Saa over Giukes Sönner
Sigurd var
Som grönne Lög
Af Græsset opspired,
Som höjbenet Hjort [3]
Blandt Vildtet i Skove [4]
Og som glödrödt Guld
Mod graaladne Sölv.


3. Til mig formente
Mine Brödre
At have en Mand
Herligst af alle;
Ej de sove kunde,
Ej om Sager dömme,
För de havde ladet
Sigurd omkomme.


4. Grane löb til Tinge, [5]
Gny var at höre,
Men da Sigurd
Selv ikke kom; —
Alle Sadel-Dyr
Dryppede af Sved,[6]
Ilde tilredte
Af de Stridende.


5. Grædende jeg gik
Med Grane at tale,
Jeg med vaade Kinder
Spurgte den Ganger —
Grane foer da sammen,
I Græs sit Hoved skjulte;
Hesten vidste at
Ejeren ej leved. [7] —


6. Længe jeg omvanked, [8]
Længe Tanker deltes
För jeg Folkets Vogter [9]
Om Konningen spurgte.


7. Gunnar stod nedslagen. —
Högne (dog) mig
Fortalte Sigurds
Qvalfulde Död." —


8. "Hisset ved Floden[10]
Ligger nedhuggen
Guttorms Banemand,
Given Ulve —
See der (din) Sigurd,
I sydlig Egn;
Der hörer du
Ravne gjalde, [11]
Örne gjalde
Glade ved Braden; —
Ulvene tude
Over din Mand."


9. "Hvi vil du Högne!
Slige Sorger
Mig Glædelöse
Saa fortælle —
Heller skulde dit Hjerte
Ravne sönderslide
Over vide Lande, [12]
End var du blandt Mænd!"


10. Den ene Gang
Högne svarte,
Skyende Glæde,
Greben af Smerte:
"Aarsager end flere
Fik du til Graad,
Gudrun! hvis mit Hjerte
Ravnene slede."


11. Ensom jeg mig skyndte
Fra den Samtale;
Rovdyrs vidtomspredte
Levninger jeg sanked —
Ej jeg Öjne væded
Eller slog med Hænder
Eller mig beklaged
Som Qvinder andre,
Da sorgfuld jeg sad
Over Sigurds Lig.[13]


12. Nat med Næ-Mörke
Syntes det mig være,
Da qvalfuld jeg sad
Over Sigurds Lig.
Ulvene mig tyktes
Være meget bedre
Hvis de lode mig
Livet miste,[14]
— — — — —
Eller jeg var brændt [15]
Som Birkeved.


13. Foer jeg fra Fjeldet
Fem Dögn tilsammen,
Til Halfs[16] höje
Hall jeg kjendte.
Syv halve Aar
Sad jeg hos Thora
Hakons Datter
I Dannemark.


14. Hun mig til Gammen
Guld indsyede,
Danske Svaner,
Sydlige Slotte.


15. Vi aftegned
Ædlinges Lege,
Kunstig afbilded [17]
Kongens Mænd,
Höjröde[18] Skjolde,
Hunniske Kjæmper,
Fyrstens Helte
Med Hjelme og Sværd.[19]


16. Sigmunds Skibe
Skrede fra Land
Med gyldne og
Udhugne Stavne;[20]
Paa Borden vi udsyede
Hvorledes de strede,
Sigar og Siggeir,
Sönder paa i Fyen. [21]


17. Da spurgte Grimhilde .
Gothisk Qvinde
— — — — — [22]
Borden hun kasted,
Sönnerne kaldte;
Hun tit og ofte
Spurgte derom,
Om de Söster vilde
Sönnetabet gjælde,
Eller for Mandens
Drab give Bod.[23]


18. Gunnar redebon
Guld tilbyde vilde
Til Bod for den Harm,
Högne ligervis.


19. Hun fritted da
Hvem fare vilde
Ganger at sadle,
Karm at styre,
Heste ride,
Hög at före,
Pile fra bugtet
Bue udskyde.[24] — —


20. Valdar (med) Danske
Og Jarizleif,
Eymod den tredie
Med Jarizcar[25]
Indginge da
Fyrster lige;
Langbardens Mænd[26]
Bare Kaaber[27] röde,
Smykkede Brynier,
Stöbte Hjelme
Omgjordede med Sværd[28] —
Brun-haarede de vare.


21. Enhver vilde mig
Kostbarheder vælge —
Kostbarheder vælge
Og kjærlige Ord,
Hvis mig de kunde
For mange Sorger
Give Forsoning,
Og selv dem jeg troede.


22. Mig bragte Grimhilde
Et Bæger[29] at drikke,
Koldt og bittert, at
Jeg Striden glemme skulde;
Den Drik var styrket
Med Jordens[30] Kraft,
Svalkold Sö[31]
Og Soningsblod.[32]


23. I det Horn vare
Alskens Stave,[33]
Ristede, rödfarvede,[34]
Dem raade jeg ej kunde;
Haddingers Lands[35]
Lange Slange;[36]
Et uskaarent Ax;[37]
Indgangens Dör.[38]


24. Mange Ulykker
I Drikken vare,
Saft[39] af alskens Træer,
Agern[40] dermed;
Arnens Dug,[41]
Offerdyrs Indvolde,
Söden Svinelever,
Som döver Had. —


25. Nedböjet jeg glemte,
Da drukket jeg havde
I Salen, alle
Fyrsten[42] givne Eder; —
Trende Konger kom
For mine Knæe,
Förend hun mig selv
Sögte faa i Tale.


26. "Gudrun! jeg dig giver
Guld at eje,
Stort Arvegods
Efter din Fader;[43]
Gyldne Ringe,
Lödvers Borge,
[44]Teppers hele Mængde
Efter falden Konge;
Hunniske Möer,
Som kunstigen væve
Og favert Guld indvirke
Til Glæde for dig;
For Budles Rigdom
Raade skal du ene,
Med Guld overvældet
Og givet Atle." —


27. "Ikke med nogen
Mand vil jeg gaa,
Eller Brynhildes
Broder tage.
Med Budles Sön
Sömmer mig ej
Slægt at foröge
Eller Livet nyde."


28. "Mod Ædlinger Had
Ikke du nære!
Vi have dette
Voldet först;[45]
Saa skal du lade
Som de leved begge,
Sigurd og Sigmund,[46]
Hvis en Sön du föder."


29. "Ej kan jeg Grimhilde!
Glæden söge,
Eller Krigsheltes
Gjenkomst vente,
Siden Rovdyr med
Ravne sammen drukke
Grueligen Sigurds
Hjerteblod."


30. "Den Konning blandt alle
Fundet jeg har
Ædlest af Slægt
Og ypperligst,
Ham skal du eje
Til Alder dig böjer,
Være uden Mand
Vil du ham ej tage."


31. "Lad af at byde
Ideligen
Mig den Slægt[47]
Fuld af Ulykker; —
Han vil Gunnar
Skade volde
Og af Högne
Hjertet slide —
Ej skal jeg aflade
För jeg den liv-glade[48]
Sværdlegs-förer
Tager af Dage." —


32. Grædende greb
Grimhilde det Ord,
Som hendes Sönner
Uheld spaaede
Og hendes Slægt
Megen Sorrig —
"End jeg dig giver
Lande og Folk,
Vinberg og Valberg,[49]
Hvis du vil dem modtage,
Ej dem mens du lever
Lyksalig min Datter!"


33. "Ham vil jeg da kaare
Blandt Konninger,
Og dog af mine Frænder
Nödig modtage;
Ej den Mand bliver
Mig til Glæde,
Eller Brödres Harm
Til Sönnernes Værn." —


34. Snart blev til Hest
Hver Mand seet
Og paa Vogn löftede
Vælske Qvinder. —
Over svalt[50] Land
Syv Dage vi rede,
Og andre syv
Plöjede Bölger,
De tredie syv[51] over
Tört Land vi fore.


35. Der den höje Borgs
Led-vogtere for os
Porten oplode
För vi i Gaard indrede.[52] — —


36. Atle mig vakte,
Men være jeg tyktes
Fuld af ondt Sind
Efter Frænders Död.[53] —


37. "Saa mig ret nylig
Norner[54] opvakte
Ved en gavnlig[55] Dröm"
(Han vilde jeg den tyded)
"Jeg syntes at du Gudrun!
Giukes Datter,
Med forrædersk[56] Klinge
Mig igiennemstak!"


38. "Ild det betyder
Naar om Jern man drömmer —
Stolthed og Vellyst[57]
Qvindens Vrede —
For Smerter at lindre
Dig brænde jeg skal,[58]
Pleje og læge
Skjönt leed du mig er."


39. "Jeg drömte faldne vare
De unge Planter[59] her
I Haugen, som jeg önsked
Snart skulde voxe frem —
Oprevne med Rod
Og stænkede med Blod,
Frembaarne over Bænke
Og budne mig til Spise! —


40. Jeg syntes af min Haand
At Höge flöje,
Savnende Brad,
Til Ulykkens Huler;[60]
Jeg tyktes deres Hjerter
At jeg med Honning tygged
Opsvulmede af Blod —
Min Aand af Sorg var mod.


4l. Jeg syntes af min Haand,
At Hvalpe nedfaldt,
Ej meer de muntre vare
Men hylte begge to.
Til Aadsler deres Kroppe
Forvandlede bleve,
Sligt Kjöd nödtvungen
Nyde jeg skulde."


42. "Der ville Kjæmper
I Gildesalen[61] tale —
Höveder[62] da skulle
Hovedet miste;
Inden faa Nætter
Döden de lide
Kort för Dag —
Folket at mætte." — —


43. "Ej ligge eller sove
Siden jeg vilde
Tungsindig[63] i Seng —
Saa vil jeg og gjöre."[64] — —



Noter:

  1. ↑ Ogsaa kaldet Gudruns Harm (Godrúnar-Harmr).
  2. ↑ I Vilkina-Saga Thidrek (de danske Kjæmpevisers Didrik af Bern o.s.v.) Jfr. Det tredie Qvad om Gudrune.
  3. ↑ Jfr. III, 306. Ligesom de nordiske Skjalde sammenlignede Heltene med Hjorte, saaledes og de hebraiske, persiske, arabiske og indiske Digtere de skjönne Qvinder med Hinde.
  4. ↑ E. O. blandt de hvasse, ↄ: vilde Dyr.
  5. ↑ See her foran S. 89, samt Digtets Str. 11, 12, 29.
  6. ↑ El. Blod (da Sveiti i vort ældste Digtersprog betegner begge Dele).
  7. ↑ Saa de svenske; Mbr. Jorden vidste at Ejerne (Sigurd og hans Sön?) levede ikke (mere). El. og: (Hestens Hoved) vendte mod Jorden (til Tegn paa at) Ejerne o.s.v.
  8. ↑ El. længe betænkte jeg mig.
  9. ↑ ↄ: Gunnar.
  10. ↑ E. O. Paa hin Side af Floden eller Söen.
  11. ↑ El. gjælde, gjalre (i Almuesproget).
  12. ↑ Jfr. Kjæmpeviserne om Valravnene.
  13. ↑ Jfr. det 1ste Qvad om Gudrune Str. 1.
  14. ↑ Her mangle sandsynligvis et Par Linier..
  15. ↑ ↄ: paa Ligbaalet.
  16. ↑ Jfr. foran S. 2 Vols. S. 41de Kap.
  17. ↑ Egtl. ved Brodering eller Vævning.
  18. ↑ E. O. röde.
  19. ↑ E. O. Hjelm-hær, Sværd-hær, Kongens Fölge.
  20. ↑ E. O. med forgyldte Masker eller Hjelme og udgraverede Stavne.
  21. ↑ Membranen og flere Afskrifter af Vols. S. sætte her Fion (Fyen) for Fron eller Five. Jfr. mine Bidrag t. nord. Archæologie S. 163-70.
  22. ↑ Versebygningen viser öjensynlig at her maa noget mangle. Efter Vols. S. 41de Kap. synes Meningen at være: hvorhen Gudrun var kommet (hendes Opholdssted).
  23. ↑ Her er Talen om Sigurds og hans Söns Mord.
  24. ↑ Her synes et temmelig langt Stykke at mangle. At Vol. S, l. c. at dömme, har det handlet om selve Reisen, hvorpaa Grimhilde ogsaa begav sig. "De vare i Alt 500 ypperlige Mænd."
  25. ↑ Disse Navne synes for det meste at være af slavisk eller vendisk Oprindelse. Valdar have ellers en eller flere danske Konger hedet. Vols. S. har her Valdemar (Russ. Wolodemir af Danmark, men udelader Jarizcar ganske.
  26. ↑ Her har Vols. S. Der vare Langbarder (Longobarder) Franker og Saxer.
  27. ↑ Egtl. Pelse; Ordet (loda) forekommer og derom i russiske Oldskrifter.
  28. ↑ Orig. Skalme (lige overensstemmende med det gr. σκαλμη, et thracisk Sværd).
  29. ↑ Egtl. et fuldt Bæger.
  30. ↑ E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, ↄ: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft.
  31. ↑ ↄ:Sövand.
  32. ↑ El. Blod (af Qvaser) fra Karret Son (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.
  33. ↑ ↄ: Bog-stave, Karakterer.
  34. ↑ Jfr. Eigla, S. 210 (om slig Adfærd i det 9de Aarh.) samt her foran III, 139.
  35. ↑ Maaske Haddingdalens i Norge; maaske ogsaa blot: en vild Hedes.
  36. ↑ E. O. Lyngfisk. Kanske Runen Sól.jpg.
  37. ↑ Runen Fé.jpg?
  38. ↑ Runen Úr.jpg? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Jfr. Rafns Vols. S. S. 119, 164.
  39. ↑ El. Urt.
  40. ↑ Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).
  41. ↑ E. O. den Arnen omgivende Dug, ↄ: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.
  42. ↑ ↄ : Sigurd.
  43. ↑ El. det meste af det Gods som tilhörte din afdöde Fader.
  44. ↑ ↄ: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhundrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.
  45. ↑ Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brynhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet.
  46. ↑ ↄ: hans og Gudruns Sön.
  47. ↑ El. det slags (Tilbud).
  48. ↑ El. liv-fulde, raske.
  49. ↑ Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i Franken o.s.v.
  50. ↑ Olafsen har læst svadt, ↄ: bredt, slet, sumpigt. (Nord. g. Digtek. S. 216).
  51. ↑ Vols. S. har stedse 4 (Dage) — og har vel saaledes fulgt Afskrifter af Digtene, der afvege i noget fra dem som vi nu have.
  52. ↑ Her mangler vistnok atter et Stykke; Vols. S. taler i Korthed om Gudruns Ankomst og selve Brylluppet, samt tilföjer: "at aldrig glædedes hendes Sind ved Atle, og med liden Kjærlighed var deres Samværen."
  53. ↑ Fortællingen derom synes at være bortkommet af Digtet.
  54. ↑ ↄ: som Atles Skytsgudinder.
  55. ↑ ↄ: advarende.
  56. ↑ El. blodig, forgiftet.
  57. ↑ ↄ: betyder.
  58. ↑ ↄ: ved en Brændekur; den bruges endnu hyppig i Indien o. fl. asiatiske Lande; ogsaa af de finske Folk m. fl. Jfr. III, 162.
  59. ↑ Egtl. Stængler. Vols. S. har Rör-Stængler.
  60. ↑ Vols. S. "til Hels Vaaning."
  61. ↑ Egtl. paa ströet Gulv eller Bænke (Sæíng) som til et Gilde. Ordet kan og betyde Seng; (her da: omkring Sengen).
  62. ↑ Ordet Hvítingr har mange Betydninger; her, som jeg troer, unge Kreature. Efter denne Oversættelse fortolker Gudrun de sidste Drömme paa den samme Maade som de förste: efter de andre (selv Vols. S.) hentyder hun dem til de unge Sönners Aflivelse.
  63. ↑ El. stivsindet, egensindig.
  64. ↑ Vol. S. tillægger end en Dröm om et Bad, hvori Atle troede at Döden var ham bestemt m. m.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=2._Qvad_om_Gudrune_(FM)&oldid=68953»