Tord aff Haffsgaard (A)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Tor af Havsgård

Danmarks Gamle Folkeviser, udgivne af Svend Grundtvig.
Første deel, Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri 1853.

Tord aff Haffsgaard

A.

(a. Svanings Haandskrift, Bl. 6*. b. rentzels Haandskrift, Nr. 35.).

1.

Thet vor Tord aff Haffsgaard,

rider offuer di grønne ennge:

tapte hand sin hammer aff guld,

oc borthe vor hand saa linge.

 

Saa vinder mand Suerchen.

 

2.

Thet vor Tord aff Haffgaard,

taler till broder sin:

'Du skallt fare till Nørre-field

oc liuse epther hammer mine.'

 

3.

Thet vor liden Locke,

sette sig i fiedder-hamme:

saa fløg hand till Nørre-field

alt offuer thet salthe vand.

 

4.

Mit udi den gaard

ther axler hand sin skinnd:

saa gick hand i stoffuen

alt for then thosse-greffue ind.

 

5.

'Du ver velkommen, lidell Locke,

du ver velkommen her:

huor stander landen i Haffsgaard,

oc huor stander landen der?'

 

6.

'Vell stander landen i Haffsgaard,

oc vell stannder lannden ther:

men Tuord haffuer sin hammer mist,

fordi er ieg kommen her.'

 

7.

'Icke fanger Tord sin hammer igien,

dig siger ieg disse ord:

for XV faffn oc IIII oc X

der ligger hand graffuen i iord.

 

8.

Icke fanger Tord sin hammer igien,

dig siger ieg talen saa:

met mindre i giffuer mig Fredens-borgh

met alt det godz, i aa.'

 

9.

Thet vor liden Locke,

setter sig i fedder-ham:

saa fløg hand till-bage igien

alt offuer det salte vannd.

 

10.

mit udi den gaard

der axler hand sin skind:

saa ganger hand i stuffuen

alt for sin broder ind.

 

11.

'Icke fanger du din hammer igien,

dig siger ieg talen saa:

met mindre wi giffuer hannem Fredens-borgh

met alt det godz, wi aa.'

 

12.

Ther-till da suared then stalthe iomfru,

paa bencken som hun sad:

'Giffuer mig helder en christen mand,

end delig en trold saa led.'

 

13.

'Da vill vi tage vor gamle fader,

gandske well vilge wi børste hans haar:

førre wi hannem till Nørre-feld

for en saa stalt iomfru.'

 

14.

Førde di den unge brud,

di førde hinder i brøllups-gaard:

det vill ieg for sandingen sige:

der vor icke guld for lieggerne spart.

 

15.

Saa toge di den unge brud,

satte hinde i brude-benck:

for da gick den tosse-greffue,

hand lyster for hinder at skiennek.

 

16.

En oxe-krop saa aade hun op,

vell XXX suine-fløcke:

VIIc brød hinders renthe vor,

saa lyste bruden at dricke.

 

17.

En oxe-krop saa aade hun op,

vell XXX suine-fløcke:

XII tønder øll saa drack hun ud,

før hun kunde tørsten sløcke.

 

18.

Tosse-greffue hand gick at stuffue-gulffuen,

hand monne sig saa ilde kiere:

'Huen saa er then unge brud?

hun vill saa megit æde.'

 

19.

Suarede liden Locke,

smiler under skarlagen-skind:

'Y VII dage fick hun icke made,

saa haffuer hun stundet hiem till din.'

 

20.

Otte vor di kiemper,

der hammeren bar ind paa træ:

det vill ieg for sandingen sige:

di lagde hannem offuer brudens knæ.

 

21.

Thet vor da den unge brud,

tog hammeren i sin haand:

det vill ieg for sandingen sige:

hun slønget hannem som en vand.

 

22.

Nu slog hun tosse-greffue ihiell,

den lede trold oc langh:

saa slog hun ihiell di andre smaa trolde,

at brøllupen monne hun gang.

 

23.

Thet vor liden Locke,

monne sig saa vell om tencke:

'Nu vill wi fare hiem till vor egne land,

skone vor fader en enncke.'

 

Saa vinder mand suerchen.