Odins Ravnegalder

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

To Eddasange
Slægternes Træ (1914)
s. 77-101

Oversat af
Thøger Larsen

Odins Ravnegalder

For Alfader
Alfer stirre,
Vaner forske,
Norner vise.
Trolde fødes,
Tider tynges.
Lyst har Turser,
Traa Valkyrjer.

Aser aner
onde Varsler,
kaster vilde
Veje Runer.
Springvældet skulde (1)
Urd bevogte,
mægted vel værge
det mod Vinter.

Heftigt da Hugin (2)
hende søger.
Tøver den, aner
Aser ondt.
Det tykkes Thrains (3)
tunge Drøm,
Dains Dødsens (4)
Drøm det tykkes.

Dværgenes Hænder (5)
synker, Himle
synker over
Ginnungs Ætling. (6)
Tit Alsvier (7)
ned dem tynger,
faar dem atter
op af Faldet.

Fast staar aldrig
Strand, ej Straale,
listigt aflader
Luft ej at strømme.
Visdoms Magt
i Mimers Brønd
dybt sig dølger.
Veed I mer eller hvad?

* * *

Videsyg Disa
dvæler i Dale,
hun fra Yggdrasils
Ask er segnet;
Alfers Ætling
hedder Idunna, (8)
yngst af Ivalds
ældste Børn.

Ilde fandt hun
hurtigt Faldet,
under det høje
Træ holdt fast.
Keded sig nu
hos Nørves Slægt, (9)
bedre vant
i Hjemmets Bolig.

Sorg Sejrsguder
saa' hos Nanna, (10)
sendte [Idunna]
et Ulveskind. (11)
Hun fór i det,
Hu hun veksled,
leged listelig,
Lød hun skifted.

Vejrgud valgte (12)
Vagtgud til ved (13)
Stemmens Sommer-
Dør at spørge (14)
om Verdens Skæbne,
hvad Kvinden vidste.
Brage og Lopt var (15)
Vidner begge.

Galder gole,
Ulve rede
Røgner og Guderne (16)
ved Jordens Rand [?].
Odin lytter
højt i Hlidskjalf,
lod dem ride
lange Veje.

Vise As bad
Ungdoms Disa
tyde ham og
hans høje Følge
Himlens, Helhjems,
hele Verdens
Oldtid, Ælde,
Undergang.

Ej hun mælte,
ej formaaede
Guden hun et
Svar at give. (17)
Taaren trilled
tungt fra Øjet,
som hun atter
Barndom ejed.

Ind kommer øst
fra Eliváger (18)
rimkold Turses
Trylletorn, (19)
den, hvormed Døder (20)
dummer alle
Midgaards Mænd
i mørke Nætter.

Dovner da Daad,
Hænder dvale,
Svimlen svækker
hviden Sværd-As, (21)
Ørhed rinder,
Taage ryger,
sagtner Sindets
Sysler ganske.

Saadan fandt Guder
den jordfaldne,
da hun sorgfuld
ej kunde svare,
trygled des mer,
jo mer hun tied.
Intet dog nytted
ivrig Tale.

Gaadefærdens
Gudefører,
Vogter af Herjans
Gjallerhorn, (22)
fulgtes bort med
Nálars Frænde. (23)
Grimnis Skjald var (24)
Jordens Skjold.

Vidars Mænd (25)
til Vingolf naaede. (26)
Did de fôr paa
Fornjots Tanker. (27)
Ind de gik, og
Ygg de Aser (28)
Velkomst gav ved
Drikkegildet.

De hilste den hængte (29)
heldigste Asa,
bad ham være
Vært til Højbords,
Guderne samles
glade om Hornet,
stedse med Ygg de
yndigt feste.

Og ved Bænk, som
Bølverk bød dem, (30)
blev Sæhrimner (31)
sydet budt dem.
Skøgul for Borde (32)
skænked og bød til
Maden Mjød af
Mimershornet.

Mange spurgte
ved det Maaltid,
Guder Heimdal,
Gudinder Loke,
om Kvinden kendte
Spaadom og Sandsagn,
indtil Skumring
sortned Salen.

Spagt var Svaret,
som det lød fra
Sendebud med
liden Lykke.
Tungefærdig
Kvinde talte
kun i golde
Lyd om Gaaden.

Omi svarer, (33)
alle lytte:
"Nat skal bruges
til nye Raad,
tænke til Morgen
hver, som mægter
Raad at give,
godt for Aser."

Vide randt fra
Bjerges Rygge
sagte Fodret
ned til Fenre. (34)
Da gik fra Gildet
hilst af Guder
Hropt og Frigg, (35)
mens Rimfakse fôr (36)

Døre aabned
Dellings Søn, (37)
kørte Hest, som
funkled herligt,
Mandhjems Hest, hvis
Manke skinner. (38)
Dvalins Fælle (39)
fôr i Ridt.

Gennem Jorddørs
Gab mod Norden,
under yderst
Rod af Asken
gik til Hvile
Gyger og Turser,
Lig, Dværge
og Svartalfer. (40)

Riser sig rejste,
Alflys randt, (41)
Natten søgte
nord tiI Niflheim.
Højt lød Hane-
Gal hos Heimdal,
Hornets Gud paa
Himlens Bjerge.

Fodnoter.

(1) Springvældet = Livsvældet, Urds Brønd (Oðhræsis).
(2) Hugin = Odins ene Ravn (Tanken).
(3) og (4) Thrain og Dain (Truer [?] og Døder), to Dværgsmede, der vistnok tænkes ved Trolddom at frembringe Balders (?) onde Drømme eller i det hele taget Drømme af farlig Betydning ("Dains dulu draumr", egl. "Dains mørke Drøm", men her er taget Hensyn til Stavrimet og maa vistnok tænkes paa en Drøm, der stemmer med Dværgenes Væsen).
(5) Dværgene er Austri, Vestri, Sudri og Nordri, som bærer Himmelhvælvingen.
(6) Ginnungs Ætling = Jorden.
(7) Alsvier = Solens ene Hest. Dette skal vist forstaas saaledes, at bliver Odins Tanke borte, raver Verden i en halvbevidst, søvnagtig Tilstand. Maaske hentyder 4. og 5. Vers ogsaa til selve Balders Drømme. Maaske til Ravnens Beretning.
(8) Idunnas Fald har vel for Guderne en lignende Betydning som Urds Forsvinden fra Livskilden; hun rækker dem ikke mere Foryngelsens Frugter.
(9) Nørve er Nats Fader.
(10) Rimeligvis Ængstelse for Balders Skæbne paa Grund af Drømmene.
(11) "Viggjar at véum vagsbelg seldu", hedder det i Originalen.
(12) Vejrgud = Odin.
(13) Vagtgud = Heimdal.
(14) Stemmens Sommerdør er rimeligvis en poetisk Omskrivning for Ungdomsgudindens Mund (egl. "gjallar sunnu gátt").
(15) Lopt = Loke.
(16) Røgner = Gudernes Fører, vistnok her Heimdal.
(17) Paa Grund af sin Ulvenatur har hun mistet Menneskestemmen.
(18) Eliváger = De Edderfloder, der fryser til Is i Ginnungagab.
(19) Søvnens Torn.
(20) Døder = Dain.
(21) Heimdal.
(22) Heimdal.
(23) Loke.
(24) Brage blev hos sin Hustru, der var under Fortryllelsen.
(25) Odins Mænd.
(26) Vingolf = Gudindernes Borg.
(27) Fornjots Tanker = Vindene.
(28) Ygg = Odin.
(29) Hangaty = Hængegud, hentyder til, at Odin hang paa Verdenstræet.
(30) Bølverk = Odin.
(31) Galten, som blev kogt hver Dag, men atter hver Gang var lige hel og levende.
(32) Skøgul, en Valkyrje.
(33) Omi = Odin.
(34) Maaske de første Solstraaler.
(35) Hropt = Odin.
(36) Rimfakse = Rimmanke.
(37) Dellings Søn = Dag.
(38) Mandhjem = Menneskeverdenen, Mandhjems Hest = Solen.
(39) Dvalin, Dværg (Dvaler, hentyder til Søvnen).
(40) I de to sidste Linjer er Stavrimet udeladt, da dets Bibeholdelse vilde gaa ud over Gengivelsens Korrekthed og over Billedets poetiske Simpelhed.
(41) Aflys = Solen.