Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

til nudansk af

Asger Olsen, Jon Julius Sandal og Jesper Lauridsen

København, Oslo og Fjerritslev © 2013

Vise mænd, der er (op)fødte på Grønland, og som senest er kommet fra Grønland, siger, at fra Stad i Norge er der 7 dages sejlads ret mod vest til Horn, som ligger østligst på Island.

Fra Snæfellsnes på Island, hvor der er kortest til Grønland, er der 2 dages og 2 nætters sejlads til Gunbjørnsskær, der ligger midtvejs mellem Grønland og Island; dette var den gamle sejlrute, men nu er der kommet is nordøst fra, så tæt på disse skær, at ingen længere kan sejle denne gamle rute uden at komme i livsfare, som det nu fortælles.

Fra Langenæs, som ligger nordligst på Island ved nævnte Horn, er 2 dages og 2 nætters sejlads til Svalbard i Nordishavet.

De som vil sejle ud fra Bergen den lige vej til Grønland, og ikke vil komme til Island, de skal sejle ret mod vest, indtil de kommer syd for Island ved Reykjanæs; da skulle de være i havet 12 ugers sørejse syd for Reykjanæs, og med den førnævnte vest-rute skulle de ankomme under det høje land på Grønland, der hedder Hvarf. Én dag før man kan se det nævnte Hvarf, vil man se et andet højt bjerg, som hedder Hvidserk. Men under de nævnte fjelde, Hvarf og Hvidsærk, ligger et næs, om hedder Herjolfsnæs, og der ved ligger en havn, der hedder Sand, og som er almindelig havn for nordmænd og købmænd.

Hvis man sejler ud fra Island, da skal man tage fra Snæfellsnes, som ligger 12 sømil vest for nævnte Reykjanæs, og sejle ret mod vest i én dag og derefter i én nat ganske lidt mod sydvest, for at undgå den nævnte is, der ligger ved Gunbjørnsskær, og en dag og en nat ret mod nordvest, så kommer man lige under nævnte højland Hvarf i Grønland, som nævnte Herjolfsnæs og Sandhavn ligger under.

Den Østerbygd, der er på Grønland, ligger ret øst for Herjolfsnæs, hvor det hedder Skagefjord - det er en stor bygd.

Langt øst for Skagefjord ligger en fjord, der ikke er bebygget, som hedder Bærefjord. Foran fjorden ligger et langt rev tværs for indgangen således at ingen store skibe kan løbe derind, undtagen når der løber kraftig strøm. Og når der løber kraftige strømme, svømmer utallige hvaler ind i Bærefjord, og der mangler aldrig fisk. I denne fjord er der almindeligt hvalfiskeri, dog kræves biskoppens tilladelse, for fjorden tilhører domkirken. I fjorden er en stor fordybning, der hedder Hvalhullet, og når vandet forsvinder ud af fjorden, da ender alle hvalerne i dette hul.

Øst for nævnte fjord ligger en fjord, som hedder Allumlenger Den er smal ved indsejlingen, men meget bredere længere inde, og den er så lang, at ingen ved, hvor den ender; den har ingen strøm i sig, og den er fuld af små holme. Der er nok af fugle og æg, der er jævnt land, på begge sider bevokset med grønt græs, så langt som nogen mand er nået.

Længere østpå mod isbjergene ligger en havn, som hedder Fimbuder. Den kaldes sådan, fordi et almindeligt rygte på Grønland siger, at i Sankt Olavs tid sank et skib dér, og at på det skib var Sankt Olavs tjener, og at han druknede der med andre; de som overlevede, begravede de døde og rejste store stenkors på de dødes grave, og de kors står der endnu i dag.

Længere østpå mod isbjergene ligger en stor ø, der hedder Korsø; der er almindelig jagt efter hvide bjørne, dog kun med bispens tilladelse, for den ø tilhører domkirken. Længere østpå er der, så langt man kan komme, ikke andet end is og sne både til lands og til vands.

For at vende tilbage til spørgsmålet om bygder på Grønland, så er Skagefjord som nævnt den østligste bygd på Grønland og den ligger øst for Herjolfsnæs.

Vest for Herjolfsnæs ligger Kedelsfjord, og den er fuldt bebygget. På højre hånd, når man sejler ind i fjorden, findes et stort elveudløb, og ved den udmunding står en kirke, som hedder Aros-kirke, og som er viet til det hellige kors. Den kirke ejer alt ud til Herjolfsnæs, øer, holme, vrag, og alt ind til Petersvig.

Ved Petersvig ligger en stor bygd, som hedder Vanddal. Nær denne bygd er en stor sø, som er 2 sømil bred, fuld af fisk. Petersvig-kirke ejer hele Vanddals bygd.

Ind fra denne bygd ligger et stort kloster, hvor de regulære kanniker holder til, og som er viet til Skt. Olav og Den hellige Augustin. Klosteret ejer alt ind i bugten og alt ud på den anden side.

Næst efter Kedelsfjord ligger Rampnæsfjord, og langt inde i den fjord ligger et søsterkloster ordineret til Skt. Benedikt; det kloster ejer alt ind i bugten og ud fra Voge-kirke, som er viet til kong Skt. Olav. Voge-kirke ejer alt land langs fjorden; inde i fjorden er der mange holme, og klosteret ejer dem alle halvt sammen med domkirken. På disse holme findes meget varmt vand, som om vintrene er så hedt at ingen må komme nær, men om sommeren er det tilpas varmt, så at man kan bade i det, og mange syge bliver raske af det.

Dernæst ligger Einarsfjord, og mellem den og nævnte Rampnæsfjord ligger en stor hofgård, som tilhører kongen. Den gaard hedder Foss, og der står også en kostelig kirke viet til Sankt Nikolaus, som kongen bortforlener. Der ligger en stor fiskesø, fuld af store fisk, og når der har været megen regn og meget vand i søen, og det derefter svinder igen, så bliver der utallige fisk liggende tilbage på sandet.

Når man sejler ind i Einarsfjord ligger der på venstre hånd en vig, som heder Torvaldsvig, og længere inde i fjorden på samme side er et lille næs, som hedder Klineng, og endnu længere inde er der en vig, som hedder Gravvig. Endnu længere inde ligger en stor gård, som hedder Daler og tilhører domkirken. Når man sejler ind i fjorden til domkirken, som ligger inderst i fjorden, ligger på højre hånd en stor skov, som tilhører domkirken, og i den skov har domkirken alle sine fæ, både store og små. Domkirken ejer hele Einarsfjord, og ligeledes den store ø, der ligger uden for Einarsfjord og hedder Renø. Den kaldes sådan, fordi om høsten er der utallige rensdyr, og der er almindelig jagt, dog ikke uden bispens tilladelse. På den ø findes den bedste klæbersten, som på Grønland er så god fra naturens hånd, at de laver gryder og kander af den. Den er så bestandig, at ilden kan ikke fortære den, og man kan lave så store kar af én sten, at det kan rumme 10 eller 12 tønder. Der, længere vest for landet ligger en ø som hedder Langø, og på den ø ligger otte store bondegårde. Domkirken ejer hele øen, undtagen tienden, tienden hører til Hvalsø kirke.

Næst efter Einarsfjord ligger Hvalsøfjord, i den ligger en kirke som hedder Hvalsøfjord kirke. Den kirke ejer hele fjorden, og også hele den næste fjord, som hedder Rambstadefjord. I denne fjord er en stor hofgård, som tilhører kongen, og som hedder Tjodhildstad.

Der næst ligger Eriksfjord, og først i fjorden ligger en ø, som hedder Henø; den tilhører halvt domkirken og halvt Dyrnæs kirke. Dyrnæs kirke er Grønlands største kirkesogn, og den ligger på venstre hånd, når man sejler ind i Eriksfjord. Dyrnæs kirke ejer alt ind langs Midtfjord; Midtfjord skyder ud fra Eriksfjord ret mod nordvest. Længere inde i Eriksfjord ligger Solefjeld kirke. Den ejer hele Midtfjord. Endnu længere inde i fjorden ligger Lider kirke; den ejer alt inde i bugten, også ud på den anden side til Burfjeld, og alt ud fra Burfjeld tilhører domkirken. Der ligger en stor gård som hedder Brattalid, og som lagmændene plejer at bo i.

Nu skal der fortælles om øerne; længere vest for Langø ligger fire øer som hedder Lambøer, og derfor hedder det sund, som ligger mellem Lambø og Langø, Lambøsund.

Der, længere inden for Eriksfjord ligger et andet sund som heder Fossesund. De nævnte øer tilhører domkirken, og nævnte Fossesund ligger i indsejlingen till Eriksfjord.

Nord for Eriksfjord ligger to vige, en som hedder Ydrevig og den anden hedder Indrevig, fordi de ligger, som de gør.

Næst nord for ligger Bredefjord, og i den fjord ligger Smalfjorden, længere nordpå Ørefjord, dernæst Borgefjord, så Lodmundsfjord, og vest og vestligst i Østerbygden ligger Isefjord; alle disse øer er bebyggede.

Fra Østerbygd og til Vesterbygd er der 12 sømil, hvorimellem alt er ubebygget. I Vesterbygd står en stor kirke, som hedder Stensnæs kirke; den kirke var en stund domkirke og bispesæde. Nu har skrællinger lagt hele Vesterbygden øde; der er nok heste, geder, okser og får, men ingen folk, hverken kristne eller hedenske.

Alt hvad der her er fortalt, sagde grønlænderen Ivar Bårdsøn, som var forstander på biskopsgaarden i Gardum på Grønland i mange år, at han havde set, og han var én af dem, som var udnævnt af lagmanden til at drage til Vesterbygden for at uddrive skrællingerne derfra. Men da de kom derhen, fandt de ingen mennesker, hverken kristne eller hedninge, kun vilde køer og får, som de bespiste sig af, så meget som skibene kunne bære, og sejlede hjem med det. Ivar var med dér.

Der længere nordpå fra Vesterbygd ligger et stort fjeld, som hedder Himmelradsfjeld; længere end til dette fjeld må ingen sejle, som ønsker at beholde livet, på grund af de mange malstrømme, som er i havet dér.

I Grønland er der mange sølvbjerge, hvide bjørne med røde pletter i hovedet, hvide falke, hvaltænder, hvalroshuder og alle slags fisk — flere end i andre lande; der er også malmsten, og der er klæbersten, som ikke skades af ilden, og ud af de sten hugger grønlænderne potter, gryder, kedler, og så store kar, at de kan rumme både 10 eller 12 tønder; der er nok af rensdyr.

I Grønland forekommer der aldrig kraftige stormvejr.

Der falder meget sne i Grønland, men der er ikke så koldt som i Island og Norge; på højfjældene og neden under dem vokser der olden så store som noget æble, og som er gode at æde, og der vokser den bedste hvede, der kan findes.

---

Fotnoter:

---

Stedsnavne

Sted		Norrønt		Grønlandsk
Allumlenger		Öllumlengri		Ikerasarsuaq
Aros-kirke		Áróss kirkja
Bærefjord		Berufjörðr
Borgefjord		Borgarfjörðr
Brattalid		Brattahlíð		Qassiarsuk
Bredefjord		Breiðafjörðr		Tugtotok, Ikersuak
Burfjeld		Búrfell
Daler		Dalr
Dyrnæs kirke		Dýrnes kirkja
Einarsfjord		Einarsfjörðr		Igalikup Kangerlua
Eriksfjord		Eiríksfjördr		Tunulliarfik
Fimbuder		Finnsbúðir
Foss		Foss
Fossesund		Fossasund
Gardum		Garðar
Gravvig		Grafarvík
Gunbjørnsskær		Gunnbjarnarsker		Amassalik
Henø		Eiríksey
Herjolfsnæs		Herjólfsnes		Ikigait
Himmelradsfjeld		Himinhrjóðsfjall (?)
Horn		Hornafjörður
Hvalhullet		Hvalshylr
Hvalsø		Hvalsey		Qaqortukukooq
Hvalsøfjord		Hvalseyjarfjörðr		Qaqortukulooq
Hvarf		Hvarf		Uumannarsuaq (Kap Farvel)
Hvidserk		Hvítserkr
Indrevig		Innrivík
Isefjord		Ísafjörðr		Sermilik
Kedelsfjord		Ketilsfjörðr		Tasermiut
Klineng		Klíningr
Korsø		Krossey
Lambø		Lambeyjar
Lambøesund		Lambeyjarsund
Langenæs		Langanes
Langø		Langey
Lider kirke		Brattahlíðar kirkja
Lodmundsfjord		Loðmundarfjörðr
Midtbygd		Miðbyggð
Midtfjord		Miðfjörðr
Petersvig		Pétrsvík
Rampnæsfjord		Rampnesfjörðr / Hrafnsfjörðr		Uunartoqfjorden
Rambstadfjord		Kambstaðafjörðr
Renøe		Hreinaey / Hreiney
Reykjanæs		Reykjanes
Sand		Sandr
Sandhavn		Sandhöfn
Skagefjord		Skagafjörðr
Smalfjorden		Mjóvafjörðr
Snæfellsnes		Snæfellsnes
Solefjeld kirke		Sólarfjallskirkja
Stad		Staðr
Stensnæs kirke		Steinsnes kirkja
Svalbard		Svalbarði
Thjodhildstad		Þjóðhildarstaðir		Qaqortukulooq
Torvaldsvig		Þorvaldsvík
Vanddal		Vatnsdalr
Vesterbygd		Vestribyggð		Nuuk
Voge-kirke		Vágakirkja
Ydrevig		Ytrivík
Ørefjord		Eyrarfjördr
Østerbygden		Eystribyggð		Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq