Forskjell mellom versjoner av «Skrímsla (Uhyret)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
Linje 8: Linje 8:
  
  
<center>'''[[Færøiske kvæder i dansk oversættelse]]'''
+
<center>'''[[Færøske kvæder i dansk oversættelse]]'''
  
  

Nåværende revisjon fra 1. jan. 2014 kl. 13:35

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske kvæder i dansk oversættelse


Skrímsla (Uhyret)


Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2005.


1.
Det var på en helligdag,
så vidt som jeg kan huske,
bonden drog ind i skoven
for at finde æbler og olden.

    Omkvæd:
Vinteren går, sommeren kommer
jorden bliver blid,
olden gror så smukt under skråningerne.

2.
Det trækker op til mørke byger,
solen synker mod fjeldet,
bonden ville langt hellere
være hjemme i hallen.

3.
Det trækker op til mørke byger,
dagen gik mod aften,
bonden ville langt hellere
være hjemme på sin ejendom.

4.
Det lysner blandt de mørke byger,
lyst så langt man ser,
i skoven ser bonden det mægtige uhyre
komme gående hen imod sig.

5.
Uhyret kom op fra jorden,
Odins trolddom er stærk,
han har et teglspil i hånden
og stævner lige på bonden.

6.
Han har et spilleklart talvbrædt med sig,
af det hvide elfenben,
terningerne var lavet
af det pure guld.

7.
Jætten siger disse ord,
styrket af trolddomskræfter:
"Sæt dig ned, min søde ven,
nu skal vi spille talv."

8.
Bonden svarede og sagde: "Nej,
sådan skal det ikke være,
jeg har aldrig lært at spille,
eller at more mig."

9.
"Endda skal du spille talv!"
Sagde den hårde jætte,
"Prisen er hovedet, dit eller mit,
men hverken gods eller gårde."

10.
Da tøvede bonden ikke mere,
han greb til denne snilde:
han tager sine sejrshandsker på,
så skulle sejren være hjemme.

11.
Så bød bonden sig til at spille,
selv om han nødigt ville,
resultatet af deres møde blev,
at han gik af med sejren.

12.
De spillede hurtigt, de spillede hårdt,
hverken om gods eller gårde,
jætten tabte liv og lund,
hoved og sin hårde skalle.

13.
"Du har besejret mig i talv,
og vist dine evner til fulde,
lad mig nu løskøbe mit liv,
med hvad du end må vælge."

14.
"Hvis jeg lader dig beholde dit liv,
giv mig så, for det første,
øl og vin og årgangsvin,
og alt det som man kan ønske!

15.
Til min gård skal du flytte
en borg, så bred og så lang,
hvor både mure og vingårde
består i al evighed.

16.
Gulvet på fundamentet skal være
den hvide marmorsten,
tagspær af hårdt cyprestømmer,
og vægge af elfenben.

17.
Gulvet på fundamentet skal laves
av teglsten og af flint,
taget belagt med blåt bly,
det bedste som man kan finde.

18.
Der skal være senge til helte
bygget op fra gulvet,
både med dyner og med puder
fulde af Føniksfjer.

19.
Der skal være senge til helte,
fyldt med dyre dun,
siderne dækket med purpurklæde
og af det pure guld.

20.
Der skal findes en prægtig kilde,
en kostbar skat, så at sige,
fyldt med sjældne drikke
fra den vide verden.

21.
Der skal findes en prægtig kilde,
som springer i evighed,
der skal intet levende væsen,
udsættes for pest eller sygdom.

22.
Der skal ingen blive syg,
før man vælger at dø af sig selv,
ellers hugger jeg hovedet af dig
som en hund som skal dø.

23.
Der skal ingen blive syg,
før han selv siger til,
ellers hugger jeg hovedet af dig
som en hund der skal sendes til Hel.

24.
Der skal både mad og drikke
stilles frem på bord."
Jætten vil ikke miste sit liv,
han lover hvert et ord.

25.
Bonden hilser sin kone blidt,
da han kommer hjem den aften.
"Jeg forventer at min rigdom,
snart skal vokse sig stor."

26.
Bondens kone tog til orde,
begyndte at græde så såre:
"Så vil uhyret slå dig ihjel,
du kommer at miste livet."

27.
Bonden faldt dog snart i søvn,
trygt i sin kones arme.
Jætten samler guldet sammen,
træt og fuld af harme.

28.
Uhyret drog over sø og sand,
dale og høje fjelde,
han flyttede borgen til bondens gård,
fyldt med gods og fæ.

29.
Han flyttede til hans gård,
en borg, så bred og så lang,
hvor både mure og vingårde
består i al evighed.

30.
Han flyttede til hans gård,
det var så, for det første,
øl og vin og årgangsvin,
og alt det som man kan ønske!

31.
Han flyttede til hans gård,
den hvide marmorsten,
tagspær af hårdt cyprestømmer,
og vægge af elfenben.

32.
Gulvet på fundamentet var lavet
av teglsten og af flint,
taget belagt med blåt bly,
det bedste som man kan finde.

33.
Der var senge til helte
bygget op fra gulvet,
både med dyner og med puder
fulde af Føniksfjer.

34.
Der var senge til helte,
fyldt med dyre dun,
siderne dækket med purpurklæde
og af det pure guld.

35.
Der var en prægtig kilde,
en kostbar skat, så at sige,
fyldt med sjældne drikke
fra den vide verden.

36.
Der var en prægtig kilde,
som springer i evighed,
der skal intet levende væsen,
udsættes for pest eller sygdom.

37.
Der var både mad og drikke
stillet frem på bord."
Jætten vil ikke miste sit liv,
han holdt hvert et ord.

38.
Bonden går ud i den årle morgen,
tryg og forventer ej fare,
der ser han en prægtig borg
stå foran sin dør.

39.
Bonden går ud i den årle morgen,
forventer intet men,
jætten greb om hans lår
og rev det op ind til benet.

40.
Bonden går ud i den årle morgen,
han frygter ikke for livet,
jætten greb om hans mave,
så tarmene hang ud.

41.
Bonden lå på den grønne eng,
det så ud som om han var død,
de støttede ham ind på borgen,
da var han udenfor fare.

42.
Bonden hilste blidt på sin kone,
da han kom hjem om aftenen:
"Der findes konger, ti eller tolv,
hvis magt og vælde er mindre."

43.
Bonden er både glad og blid,
mild af sin gode lykke:
"Der findes konger, ti eller tolv,
hvis vælde og rige er mindre."

44.
Bondens kone er med barn,
klædt i skrud og det røde skarlagen:
"Jeg frygter dog for hvad jætten vil gøre,
han stræber bonden efter livet."

45.
Bonden har alt hvad han kan begære,
både ude og inde,
nu er min tunge blevet træt,
så nu er min underholdning slut.