Forskjell mellom versjoner av «Solens Sang (FM)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
(Solens Sang (FM)) |
m |
||
| (7 mellomliggende revisjoner av 3 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk | !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk | ||
|- | |- | ||
| − | ! Denne teksten finnes | + | ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sólarljóð]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Solkvad (Sólarljóþ)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solsangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången]] !! |
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Her skrives Solsangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (NFS)]] !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Her skrives Solsangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (NFS)]] !! | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (PAG)]] !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (PAG)]] !! | ||
|- | |- | ||
| − | ! !! !! !! !! | + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (B.C.Sandvig)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sol-Sången (AAA)]] !! |
| + | |- | ||
| + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Forelskelsens kraft]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (FWP)]] !! | ||
| + | |- | ||
| + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Sólarljóð]] !! !! | ||
| + | |- | ||
| + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solsangen (V.B.Hjort)]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| − | + | ||
| + | |||
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange | <center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange | ||
| Linje 20: | Linje 27: | ||
<big>'''Solens Sang'''</big></center> | <big>'''Solens Sang'''</big></center> | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''I.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::1. Ejendom og Liv | |
| − | + | ::Fra Mennesker raned | |
| − | + | ::Hin den grumme Kjæmpe; | |
| − | + | ::Over den Vej, | |
| − | + | ::Som vogtedes af ham, | |
| − | + | ::Kunde ingen Levende komme. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::2. Ene han | |
| − | + | ::Som oftest aad, | |
| − | + | ::Aldrig böd han en anden til Maaltid, | |
| − | + | ::Indtil udmattet | |
| − | + | ::Og svag af Kræfter | |
| − | + | ::En vandrende Gjæst | |
| − | Fra Vejen kom. | + | ::Fra Vejen kom. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Sagde den trætte Mand, | + | ::3. Drik sig behöve |
| − | Og lod som om hungrig han var, | + | ::Sagde den trætte Mand, |
| − | Saa at med bange Hjerte | + | ::Og lod som om hungrig han var, |
| − | Han satte nu sin Lid | + | ::Saa at med bange Hjerte |
| − | Til ham som för havde svigfuld < | + | ::Han satte nu sin Lid |
| − | + | ::Til ham som för havde svigfuld<ref>El. ondskabsfuld, ildesindet.</ref> været. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::4. Mad og Drik han gav | |
| − | + | ::Den, som mödig var, | |
| − | + | ::Alt af oprigtigt Hjerte; | |
| − | Thi han saa sig syndig< | + | ::Paa Gud han tænkte, |
| − | + | ::Godt ham yded, | |
| − | + | ::Thi han saa sig syndig<ref>El. elendig, stedt i Fare.</ref> at være. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::5. Hin stod op, | |
| − | + | ::Ondt han tænkte, | |
| − | + | ::Uerkjendtlig<ref>E. O. nyttigen, værdigen.</ref> modtog han [det Gode]. | |
| − | + | ::Hans Synd svulmed, | |
| − | + | ::Han sovende myrded | |
| − | + | ::Den varsomme, kloge. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::6. Himlens Gud | |
| − | Som havde ham uskyldig sveget. | + | ::Sig hjelpe han bad, |
| − | + | ::Da saaret han vaagned. | |
| − | + | ::Den anden blev for | |
| − | + | ::Hans Synder ansvarlig,<ref>E. O. Modtog Synderne.</ref> | |
| − | + | ::Som havde ham uskyldig sveget. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Med almægtig Gud. | + | ::7. Hellige Engle kom |
| − | + | ::Fra Himlene ned | |
| − | + | ::Og toge hans Sjæl til sig; | |
| − | + | ::I herligt<ref>E. O. reent: maaske: skyldfrit.</ref> Liv | |
| − | + | ::Den skal evig leve | |
| − | + | ::Med almægtig Gud. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''II.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::8. Rigdom og Hilsen | |
| − | + | ::Raader ingen for, | |
| − | + | ::Gaaer det end godt for ham. | |
| − | At Lykken skulde gaa til Grunde; | + | ::Mange det hændes |
| − | Nögne de bleve, | + | ::Som de mindst vente; |
| − | Fredlöse allevegne, | + | ::Ingen raader selv for Freden! |
| − | Og rendte som Ulve til Skoven. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::9. Ikke de tænkte, | |
| − | + | ::''Unnar'' og ''Sævalde,'' | |
| − | + | ::At Lykken skulde gaa til Grunde; | |
| − | + | ::Nögne de bleve, | |
| − | + | ::Fredlöse allevegne, | |
| − | + | ::Og rendte som Ulve til Skoven. | |
| − | + | ||
| − | Skabte dem skjære. | + | |
| − | + | ::'''III.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::10. Vellystens Magt | |
| − | + | ::Har mangen bedrövet; | |
| − | + | ::Ofte voldes Qval af Qvinder. | |
| − | + | ::Smittede<ref>El. skadelige; bringende Uheld.</ref> de bleve, | |
| − | + | ::Skjöndt den mægtige Gud | |
| − | + | ::Skabte dem skjære. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::11. Enige de vare, | |
| − | + | ::'' Svavad'' og ''Pragt-Hedin,'' | |
| − | + | ::Ingen kunde den anden undvære, | |
| − | + | ::För rasende de bleve | |
| − | + | ::For en Qvindes Skyld; | |
| − | + | ::Hun blev dem til Meen<ref>El. Last, Bröde, Vanære.</ref> bestemt. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::12. Ikke de agted, | |
| − | + | ::For den skinnende Mö, | |
| − | Mellem Hjertevenner. | + | ::Leeg eller lyse Dage; |
| − | + | ::Intet mindes | |
| − | + | ::De andet kunde | |
| − | + | ::End det herlige Billed.<ref>El. Form, Skikkelse, Legeme.</ref> | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::13. Sorgfulde bleve | |
| − | + | ::Dem de dunkle Nætter, | |
| − | + | ::Aldrig var dem Sövnen söd; | |
| − | + | ::Men af den Harm | |
| − | + | ::Had opspired<ref>E. O. groede sammen.</ref> | |
| − | + | ::Mellem Hjertevenner. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::14. Uhörlige Bröder, | |
| − | + | ::Som oftest skulle | |
| − | Falde fra sin Gud. | + | ::Grummelig gjengjeldes. |
| − | + | ::I Tvekamp de ginge | |
| − | + | ::For den væne Mö, | |
| − | + | ::Og funde begge Bane. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''IV.''' | |
| − | Mod < | + | |
| − | + | ::15. Overmodet bör | |
| − | + | ::Ingen hylde, | |
| − | + | ::Det haver jeg sandelig seet; | |
| − | + | ::Thi de fleste | |
| − | + | ::Som fölge det | |
| − | + | ::Falde fra sin Gud. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::16. Rige de vare | |
| − | De öved mangelunde. | + | ::''Radny'' og ''Vebode,'' |
| − | Og havde sig Guldet til Glæde; | + | ::Og troede kun Godt sig gjöre. |
| − | Det nu de undgjelde, | + | ::Nu de sidde |
| − | Da de gange skulle | + | ::Og Saarene vende |
| − | Mellem Frost og Flamme. | + | ::Mod<ref>El. forskjellige (Baal eller Arnesteder). See. Anm.</ref> brændende Baal. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::17. Paa sig de troede, | |
| − | + | ::Og tyktes ene være | |
| − | Bör du aldrig tro, | + | ::Ophöjede over Andre; |
| − | Skjönt de give dig skjönne Ord. | + | ::Men deres Kaar |
| − | Godt bör du dem love — | + | ::Bedömtes anderledes |
| − | Got er det at blive forsigtig | + | ::Af den almægtige Gud. |
| − | Af andres Skade. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::18. Vellystigt Levnet | |
| − | + | ::De öved mangelunde. | |
| − | + | ::Og havde sig Guldet til Glæde; | |
| − | + | ::Det nu de undgjelde, | |
| − | + | ::Da de gange skulle | |
| − | Men faldt for hans Rænker. | + | ::Mellem Frost og Flamme. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''V.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::19. Dine Uvenner | |
| − | + | ::Bör du aldrig tro, | |
| − | + | ::Skjönt de give dig skjönne Ord. | |
| − | + | ::Godt bör du dem love — | |
| − | + | ::Got er det at blive forsigtig | |
| − | Paa anden Dag | + | ::Af andres Skade. |
| − | De rede i Dalen blandt Fjelde,< | + | |
| − | Med Sværd de saared | + | |
| − | Ham der saglös var | + | ::20. Saa det gik |
| − | Og lode hans Liv udfare. | + | ::''Sörle hin Godraade'' |
| − | + | ::Da han gav sig i ''Vigulvs'' Vold. | |
| − | + | ::Sin Broders Drabsmand | |
| − | Ad lönlig Sti, | + | ::Oprigtig han troede |
| − | Smaahugget i Sump< | + | ::Men faldt for hans Rænker. |
| − | Dölge de vilde, | + | |
| − | Dog det Herren saa | + | |
| − | Hellig fra Himlen. | + | ::21. Fred han dem gav |
| − | + | ::Af godt Hjerte; | |
| − | + | ::De loved ham Guld igjen. | |
| − | Den sande Gud | + | ::Venner de syntes<ref>El. de lode som om de vare forligte.</ref> |
| − | Til herligste Fryd: | + | ::Mens de sammen drukke, |
| − | Men Forbryderne silde | + | ::Siden kom Falskheden frem. |
| − | Ville, som jeg troer, | + | |
| − | Kaldes bort fra Qvaler. | + | |
| − | + | ::22. Thi da derefter | |
| − | + | ::Paa anden Dag | |
| − | + | ::De rede i Dalen blandt Fjelde,<ref>El. ''Rygiardal'' (som ''Reikiadal'' eller ''Hitardal'') et omskrevet Steds-navn.</ref> | |
| − | + | ::Med Sværd de saared | |
| − | Gudinder < | + | ::Ham der saglös var |
| − | Være dig hulde i Hu; | + | ::Og lode hans Liv udfare. |
| − | Da Ugen derefter | + | |
| − | Alt, som du vil, | + | |
| − | Skal dig hændes til Held. | + | ::23. Hans Lig de slæbte |
| − | + | ::Ad lönlig Sti, | |
| − | + | ::Smaahugget i Sump<ref>El. i en Brönd, Pyt.</ref> det nedsænkte. | |
| − | Som gjort du har, | + | ::Dölge de vilde, |
| − | Med Ondt du aldrig böde; | + | ::Dog det Herren saa |
| − | Hvem du bedröved | + | ::Hellig fra Himlen. |
| − | Med Godt du tröste, < | + | |
| − | Det gavner din Sjæl.< | + | |
| − | + | ::24. Hans Sjæl indböd | |
| − | + | ::Den sande Gud | |
| − | Man Gud skal anraabe, | + | ::Til herligste Fryd: |
| − | Ham, som Mennesker skabte. | + | ::Men Forbryderne silde |
| − | Megen Skjændsel sig | + | ::Ville, som jeg troer, |
| − | Den Mand paadrager, | + | ::Kaldes bort fra Qvaler. |
| − | Som ligger med sin Fader i Fejde. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::'''VI.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::25. Guddommeligt Ords | |
| − | + | ::Gudinder<ref>El. Herrens Ords Helginder. See Anm.</ref> du bede | |
| − | + | ::Være dig hulde i Hu; | |
| − | + | ::Da Ugen derefter | |
| − | + | ::Alt, som du vil, | |
| − | + | ::Skal dig hændes til Held. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::26. Vredes<ref>El. Hidsigheds.</ref> Gjerning, | |
| − | + | ::Som gjort du har, | |
| − | + | ::Med Ondt du aldrig böde; | |
| − | + | ::Hvem du bedröved | |
| − | + | ::Med Godt du tröste,<ref>El. stille tilfreds.</ref> | |
| − | + | ::Det gavner din Sjæl.<ref>E. O. Det, sige de, er nyttigt for Sjælen.</ref> | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::27. Om gode Ting | |
| − | Godt er det uskyldig at være. | + | ::Man Gud skal anraabe, |
| − | + | ::Ham, som Mennesker skabte. | |
| − | + | ::Megen Skjændsel sig | |
| − | + | ::Den Mand paadrager, | |
| − | + | ::Som ligger med sin Fader i Fejde. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Paa glödende Veje. | + | ::28. Udbedes det bör, |
| − | + | ::Med yderste Flid, | |
| − | + | ::Hvad man föler sig fattes. | |
| − | Viselig udtænkte,< | + | ::Alt maa undvære |
| − | Lærer jeg dig syv tilsammen; | + | ::Hvo om intet beder, |
| − | + | ::Faa kjende den tiendes Tarv. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::29. Sildig jeg kom, | |
| − | + | ::Tidlig jeg kaldtes, | |
| − | + | ::Til ypperst Dommers Dör; | |
| − | + | ::Did jeg nu stunder, | |
| − | Hvor salig jeg var | + | ::Thi mig lovet blev, |
| − | Paa havomgivne Jord; < | + | ::''Den faaer Kraas som kræver.'' |
| − | Og for det andet | + | |
| − | Hvor nödigen Menneskers Sönner | + | |
| − | Forvandles til Lig. | + | ::30. Synder det volde |
| − | + | ::At vi sörgende fare | |
| − | + | ::Fra havomgivne<ref>El. ''a)'' frygtelig; ''b)'' yndig ''[Magnæus]; c)'' sörgelig, Sorgens Bolig ''[Afzelius]''.</ref> Jord; | |
| − | De Mennesker svige | + | ::Ingen frygter |
| − | Som efter Rigdom hige. | + | ::Som Ondt ej gjorde; |
| − | Blanke Penge | + | ::Godt er det uskyldig at være. |
| − | Langvarig Sorrig volde; | + | |
| − | Mangen en har | + | |
| − | Guldet bedaaret! | + | ::31. Ulve lige |
| − | + | ::Synes alle de | |
| − | + | ::Hvis Sjæl af Svig er fuld; | |
| − | Troede Folk jeg havde; | + | ::Det er dem bestemt |
| − | Kun < | + | ::At vandre de skulle |
| − | Meget ynderig | + | ::Paa glödende Veje. |
| − | Gud den Verden skabte | + | |
| − | Hvor dog kun dvæle vi skulle. | + | |
| − | + | ::32.Venskabelige Raad, | |
| − | + | ::Viselig udtænkte,<ref>E. O. Sammenföjede med Visdom (el. Forstand).</ref> | |
| − | + | ::Lærer jeg dig syv tilsammen; | |
| − | + | ::Lær dem tilgavns | |
| − | Kroget jeg sad, | + | ::Og glem dem aldrig; |
| − | Og lysted saa gjerne at leve; | + | ::Nyttigt er dem alle at fatte. |
| − | Men han raaded | + | |
| − | Som stærkere < | + | |
| − | Fremad maa den Döende gaa. < | + | ::'''VII.''' |
| − | + | ||
| − | + | ::33. Derom vil jeg tale, | |
| − | Haardeligen | + | ::Hvor salig jeg var |
| − | Sig om mine Sider; | + | ::Paa havomgivne Jord;<ref>See Var. 18.</ref> |
| − | Slide dem jeg vilde, | + | ::Og for det andet |
| − | Men de stærke vare — | + | ::Hvor nödigen Menneskers Sönner |
| − | Let er lös at fare. | + | ::Forvandles til Lig. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Hvor fra alle Kanter | + | ::34. Vellyst og Stolthed |
| − | Smerter svulmed mig. | + | ::De Mennesker svige |
| − | + | ::Som efter Rigdom hige. | |
| − | Grueligen mig | + | ::Blanke Penge |
| − | Hjem til sig hver Aften. | + | ::Langvarig Sorrig volde; |
| − | + | ::Mangen en har Guldet bedaaret! | |
| − | + | ||
| − | Den sande Dagstjerne, | + | |
| − | Ned mod dundrende Hav. < | + | ::35. Mange Glæder |
| − | + | ::Troede Folk jeg havde; | |
| − | Knirken | + | ::Kun<ref>E. O. Thi.</ref> lidet jeg vidste forud! |
| − | Jeg fra anden Kant. | + | ::Meget ynderig |
| − | + | ::Gud den Verden skabte | |
| − | + | ::Hvor dog kun dvæle vi skulle. | |
| − | Af blodig röde Straaler; | + | |
| − | (Da helded jeg svarlig fra Verden). | + | |
| − | Den paa mange Maader | + | ::'''VIII.''' |
| − | Mægtigere syntes | + | |
| − | Mig, end för den var. | + | ::36. Længe jeg luded, |
| − | + | ::Kroget jeg sad, | |
| − | + | ::Og lysted saa gjerne at leve; | |
| − | Det syntes mig | + | ::Men han raaded |
| − | Som saa jeg den herlige Gud; | + | ::Som stærkere<ref>E. O. stærk, vældig.</ref> var; |
| − | For den jeg mig | + | ::Fremad maa den Döende gaa.<ref>E. O. For den, som snart skal dö gaaer (el. hedder) Vejen fremad (ɔ: er lige, kort, ufravigelig).</ref> |
| − | Böjed sidste Gang | + | |
| − | I Menneskers Verden. | + | |
| − | + | ::37. ''Hels'' Reeb snoede | |
| − | + | ::Haardeligen | |
| − | Saa den straalte | + | ::Sig om mine Sider; |
| − | At jeg tyktes intet vide; | + | ::Slide dem jeg vilde, |
| − | Men | + | ::Men de stærke vare — |
| − | Brölte fra anden Kant, | + | ::Let er lös at fare. |
| − | Blandede med Blod. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::38. Ene jeg fölte | |
| − | + | ::Hvor fra alle Kanter | |
| − | + | ::Smerter svulmed mig. | |
| − | + | ::''Hels'' Möer böde | |
| − | + | ::Grueligen mig | |
| − | + | ::Hjem til sig hver Aften. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::39. ''Solen'' saa jeg segne, | |
| − | Sjelden meer bedrövet; | + | ::Den sande Dagstjerne, |
| − | Da | + | ::Ned mod dundrende Hav.<ref>E. O. i Dönnets Verden (Luften eller Havet).</ref> |
| − | Da var som Træ | + | ::''Hels'' Portes svære |
| − | Min Tunge bleven, | + | ::Knirken hörte |
| − | Kold den ydre Krop. | + | ::Jeg fra anden Kant. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Siden ret aldrig | + | ::40. ''Solen'' saa jeg omgivet |
| − | Efter den dunkle Dag. | + | ::Af blodig röde Straaler; |
| − | Fjeldströmmene luktes | + | ::(Da helded jeg svarlig fra Verden). |
| − | Over mit Hoved, < | + | ::Den paa mange Maader |
| − | Hen foer jeg, kaldet fra Qvaler. | + | ::Mægtigere syntes |
| − | + | ::Mig, end för den var. | |
| − | + | ||
| − | Da födt jeg var | + | |
| − | Bort fra mit Bryst; | + | ::41. ''Solen'' jeg saa, |
| − | + | ::Det syntes mig | |
| − | Ej daled den ned | + | ::Som saa jeg den herlige Gud; |
| − | At den kunde Hvile nyde. | + | ::For den jeg mig |
| − | + | ::Böjed sidste Gang | |
| − | + | ::I Menneskers Verden. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::42. ''Solen'' jeg saa | |
| − | + | ::Saa den straalte | |
| − | + | ::At jeg tyktes intet vide; | |
| − | + | ::Men ''Gjöls'' Strömme | |
| − | + | ::Brölte fra anden Kant, | |
| − | + | ::Blandede med Blod. | |
| − | + | ||
| − | Den vældige< | + | |
| − | Han, som Jord og Himmel skabte, | + | ::43. ''Solen'' jeg saa |
| − | Hvor forladte < | + | ::Med bævende Blik, |
| − | Fare heden, fra | + | ::Ængstet, nedböjet; |
| − | Frænder og Venner.< | + | ::Thi mit Hjerte |
| − | + | ::Frygteligen var | |
| − | + | ::Smelted hen af Smerte.<ref>El. sönderbrustet til (som) en sej Klump.</ref> | |
| − | Faaer enhver; | + | |
| − | Salig den, som gjör det Gode! | + | |
| − | Mig fra min Rigdom | + | ::44. ''Solen'' jeg saa |
| − | Var bestemt | + | ::Sjelden meer bedrövet; |
| − | En Seng med Sand beströet. | + | ::Da helded jeg svarlig fra Verden. |
| − | + | ::Da var som Træ | |
| − | + | ::Min Tunge bleven, | |
| − | Ofte lokker Folk, | + | ::Kold den ydre Krop. |
| − | For meget mange den föle. | + | |
| − | Bade-Vandet mig | + | |
| − | Modbydeligst blev | + | ::45. ''Sol'' jeg saa |
| − | Nu af alle Ting. | + | ::Siden ret aldrig |
| − | + | ::Efter den dunkle Dag. | |
| − | + | ::Fjeldströmmene luktes | |
| − | Sad jeg i ni Dage, | + | ::Over mit Hoved,<ref>El. for mit Aasyn.</ref> |
| − | Deden man paa Hest mig hæved; | + | ::Hen foer jeg, kaldet fra Qvaler. |
| − | Da Troldes Sol | + | |
| − | Forfærdelig glimted | + | |
| − | Gjennem dryppende Skyer. | + | ::46. Haabets Stjerne flöj |
| − | + | ::Da födt jeg var | |
| − | + | ::Bort fra mit Bryst; | |
| − | + | ::Höjt foer den op, | |
| − | + | ::Ej daled den ned | |
| − | + | ::At den kunde Hvile nyde. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''XI.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::47. Allerlængst var mig | |
| − | + | ::Den ene Nat | |
| − | Hvad jeg först öjned | + | ::Da jeg laa stivnet paa Straa; |
| − | Da jeg var til Qval-verden kommen | + | ::Da föles det sande |
| − | Svedne Fugle | + | ::Guddommens Ord:<ref>El. guddommeligt Sagn; Guds-Ord.</ref> |
| − | Som Sjæle vare | + | ::''Mennesket er Muld.'' |
| − | Flöj der saa mange som Myg. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::48. Skatte det og vide | |
| − | + | ::Den vældige<ref>E.O.virksomme: dannede. A. vise.</ref> Gud, | |
| − | Flodens < | + | ::Han, som Jord og Himmel skabte, |
| − | Og danne glödende Baner; | + | ::Hvor forladte<ref>E. O. ensomme.</ref> Mange |
| − | Vingene de rysted, | + | ::Fare heden, fra |
| − | Saa vidt omkring mig tyktes | + | ::Frænder og Venner.<ref>El. Skjöndt de forlade Slægtninge (og Venner).</ref> |
| − | Jord og Himmel briste. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::49. Lön som forskyldt | |
| − | + | ::Faaer enhver; | |
| − | + | ::Salig den, som gjör det Gode! | |
| − | + | ::Mig fra min Rigdom | |
| − | Födder stode, | + | ::Var bestemt |
| − | Hans Horn til Himlen rakte. | + | ::En Seng med Sand beströet. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::50. Hudens Hunger | |
| − | + | ::Ofte lokker Folk, | |
| − | + | ::For meget mange den föle. | |
| − | + | ::Bade-Vandet mig | |
| − | + | ::Modbydeligst blev | |
| − | + | ::Nu af alle Ting. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::51. Paa Norners Stol | |
| − | Vandene standsed, | + | ::Sad jeg i ni Dage, |
| − | Da hörte jeg en frygtelig Hvinen. | + | ::Deden man paa Hest mig hæved; |
| − | Sine Mænd | + | ::Da Troldes Sol |
| − | Onde < | + | ::Forfærdelig glimted |
| − | Maled Muld til Föde. | + | ::Gjennem dryppende Skyer. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | De sortladne< | + | ::'''X.''' |
| − | Ængsteligen droge. | + | |
| − | Blodige Hjerter | + | ::52. Uden og inden |
| − | Paa Brystet ude hængte, | + | ::Tyktes jeg mig gjennemfare; |
| − | Af megen Sorrig matte. | + | ::Under-Verdener<ref>E. O. Sejer-Verdener. See Anm.</ref> syv. |
| − | + | ::Oppe og nede | |
| − | + | ::Sögte jeg höjere Veje | |
| − | Saaret vandre | + | ::Og gjenneste<ref>El. letteste.</ref> Sti. |
| − | Ad ildströede Veje. | + | |
| − | Deres hele Aasyn | + | |
| − | Syntes mig at blusse | + | ::53. Derom vil jeg tale |
| − | Af rygende Blod. | + | ::Hvad jeg först öjned |
| − | + | ::Da jeg var til Qval-verden kommen | |
| − | + | ::Svedne Fugle | |
| − | + | ::Som Sjæle vare | |
| − | + | ::Flöj der saa mange som Myg. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Med fæle <small>(flammende)</small> Vaande. | + | ::54. Fra Vesten saa jeg flyve |
| − | + | ::''Von''-Flodens<ref>El. Haabets.</ref> Drager, | |
| − | + | ::Og danne glödende Baner; | |
| − | + | ::Vingene de rysted, | |
| − | + | ::Saa vidt omkring mig tyktes | |
| − | + | ::Jord og Himmel briste. | |
| − | + | ||
| − | Smertelig indskaarne. < | + | |
| − | + | ::55. ''Solens Hjort'' jeg saa | |
| − | + | ::Fra Sönden fare, | |
| − | + | ::Ham ledte to tillige. | |
| − | + | ::Paa Jorden hans | |
| − | + | ::Födder stode, | |
| − | + | ::Hans Horn til Himlen rakte. | |
| − | Fordærvelser bedaares. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::56. Fra Norden saa jeg ride | |
| − | + | ::Natmörkets Sönner, | |
| − | + | ::De vare syv sammen. | |
| − | + | ::Med fyldte Horn | |
| − | + | ::Drak de den rene Mjöd | |
| − | Og slæbte paa Byrder af Bly. | + | ::Af Kreds-Gudens Kilde. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''XI.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::57. Vinden taug, | |
| − | + | ::Vandene standsed, | |
| − | Uhyre Ædderdrager. | + | ::Da hörte jeg en frygtelig Hvinen. |
| − | + | ::Sine Mænd | |
| − | + | ::Onde<ref>El. vægelsindede, falske, trædske.</ref> Koner | |
| − | + | ::Maled Muld til Föde. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::58. Blodbestænkte Stene | |
| − | Naglede vare. | + | ::De sortladne<ref>El. sorte (af Krop eller Sjæl).</ref> Qvinder |
| − | + | ::Ængsteligen droge. | |
| − | + | ::Blodige Hjerter | |
| − | + | ::Paa Brystet ude hængte, | |
| − | + | ::Af megen Sorrig matte. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::59. Mangen Mand jeg saa | |
| − | + | ::Saaret vandre | |
| − | + | ::Ad ildströede Veje. | |
| − | + | ::Deres hele Aasyn | |
| − | + | ::Syntes mig at blusse | |
| − | + | ::Af rygende Blod. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::60. Mange Mænd jeg saa | |
| − | + | ::Til Muld nedfarne | |
| − | + | ::Paa Vanhelliges Vis.<ref>See Anm.</ref> | |
| − | + | ::Hedenske Stjerner | |
| − | + | ::Dem over Hovedet stode | |
| − | + | ::Med fæle <small>(flammende)</small> Vaande. | |
| − | Vee maa paa Vellyst fölge. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::61. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Som megen Avind | |
| − | + | ::Nærte over andres Held; | |
| − | + | ::Blodige Runer | |
| − | + | ::Dem paa Brystet vare | |
| − | + | ::Smertelig indskaarne.<ref>El. mærkede.</ref> | |
| − | + | ||
| − | Skinnende brændte. | + | |
| − | + | ::62. Der saa jeg Mænd, | |
| − | + | ::Mange, u-glade, | |
| − | + | ::Alle fore de vild paa Veje. | |
| − | + | ::Det kjöber den | |
| − | + | ::Som af denne Verdens | |
| − | + | ::Fordærvelser bedaares. | |
| − | Over deres Hoved. | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::63. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Som mangelunde | |
| − | + | ::Sig andres Eje tillisted; | |
| − | + | ::Flokkevis de ginge | |
| − | + | ::Til ''den Gjerriges'' Borg | |
| − | + | ::Og slæbte paa Byrder af Bly. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Som Moder havde | + | ::64. Der saa jeg Mænd |
| − | Givet Mad i Mund; | + | ::Som mange havde |
| − | Hvilesteder dem vare | + | ::Gods og Liv berövet; |
| − | Paa Himmelstraaler | + | ::Gjennem deres |
| − | Zirligen satte. | + | ::Bryst sig grove |
| − | + | ::Uhyre Ædderdrager. | |
| − | + | ||
| − | Havde mildelig | + | |
| − | Renset af Synder | + | ::65. Der saa jeg Mænd |
| − | De Menneskers Sjæle, | + | ::Som mindst vilde |
| − | Som mangen Dag | + | ::Holde Helligdage; |
| − | Spæged egen Krop. | + | ::Haardt deres Hænder |
| − | + | ::Til hede Stene | |
| − | + | ::Naglede vare. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::66. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Som af Overmod | |
| − | + | ::Ophöjed sig meer end de burde; | |
| − | + | ::Deres Klæder | |
| − | + | ::Latterligen vare | |
| − | + | ::Bebræmmede med Luer. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::67. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::I mange Ord som havde | |
| − | + | ::Ondt om andre löjet; | |
| − | Alle os fra Jammer. | + | ::Helveds Ravne dem |
| − | + | ::Grueligen slede | |
| − | + | ::Öjne ud af Hoved. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::68. Alle Plager | |
| − | + | ::Du ej at vide faaer | |
| − | + | ::Som de hel-gangne have. | |
| − | + | ::Söde Synder | |
| − | + | ::Til svarest Bod forvandles; | |
| − | + | ::Vee maa paa Vellyst fölge. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''XII.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::69. Hist saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Som meget havde | |
| − | + | ::Givet efter Guds Love; | |
| − | + | ::Rene Kjerter<ref>El. Lys, Fakler.</ref> | |
| − | + | ::Over deres Hoveder | |
| − | + | ::Skinnende brændte. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::70. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Som med megen Flid | |
| − | + | ::Fremmed Fattiges Bedste. | |
| − | + | ::Engle læste | |
| − | + | ::Hellige Skrifter | |
| − | + | ::Over deres Hoved. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::71. Der saa jeg Mænd | |
| − | + | ::Hvis Legeme var | |
| − | + | ::Af Hunger udtæret; | |
| − | + | ::Guds Engle sig | |
| − | + | ::Böjed for dem alle, | |
| − | + | ::Det er den ypperste Fryd! | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | Efter gamle, onde Vane. | + | ::72. Der saa jeg Mænd |
| − | + | ::Som Moder havde | |
| − | + | ::Givet Mad i Mund; | |
| − | Som dig jeg lærte, | + | ::Hvilesteder dem vare |
| − | Skal du for de Levende synge. | + | ::Paa Himmelstraaler |
| − | + | ::Zirligen satte. | |
| − | Som synes vil | + | |
| − | Fri for falske Sagn.< | + | |
| − | + | ::73. Hellige Möer | |
| − | + | ::Havde mildelig | |
| − | Men atter vi mödes | + | ::Renset af Synder |
| − | Paa Glædens Dag.< | + | ::De Menneskers Sjæle, |
| − | + | ::Som mangen Dag | |
| − | Give Ro, | + | ::Spæged egen Krop. |
| − | Tröst dem som leve! | + | |
| − | + | ||
| − | + | ::74. Höje Karme | |
| − | + | ::Saa jeg mod Himlen fare, | |
| − | + | ::De stunde til Gud | |
| − | + | ::Og styres af Mænd | |
| − | + | ::Som myrdede vare | |
| − | + | ::Uden al Bröde. | |
| − | </ | + | |
| − | + | ||
| − | </ | + | ::'''XIII.''' |
| − | + | ||
| − | + | ::75. Mægtige Fader! | |
| − | + | ::Höjeste Sön! | |
| − | + | ::Himlens hellige Aand! | |
| − | + | ::Dig som os skabte | |
| − | + | ::Jeg skille beder | |
| − | + | ::Alle os fra Jammer. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::76. ''Bjugvör'' og ''Listvör'' | |
| − | + | ::Sidde i ''Hærders'' Port | |
| − | + | ::Paa skraldende Trommer; | |
| − | + | ::Staalsvangert Blod | |
| − | + | ::Af Næsen de udgyde, | |
| − | + | ::Det Fejde blandt Levende vækker. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::77. ''Odins'' Hustru | |
| − | + | ::Roer paa Jordens Skib; | |
| − | + | ::Efter Vellyst hun higer.<ref>El. Modig i Lyster el. Vellyst, Overdaad.</ref> | |
| − | + | ::Sildig hendes Sejl | |
| − | + | ::Strögne blive, | |
| − | + | ::Skjöndt i svage Toug<ref>Jfr. de mange synderlige Varianter i den store Udgave.</ref> de hænge. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::'''XIV.''' | |
| − | + | ||
| − | + | ::78. Sön! Jeg din Fader | |
| − | + | ::Med ''Solkatlas'' Sönner | |
| − | + | ::Har dig ene forklaret | |
| − | + | ::Det Hjortehorn, | |
| − | + | ::Som fra Höjen udbar | |
| − | + | ::Den kloge ''Vig-Dvalin''.<ref>E. O. Kampstiller, Striddysser, ɔ: Fredstifter.</ref> | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::79. Her ere Runer | |
| − | + | ::Som ristet have | |
| − | + | ::'' Njords'' Döttre ni; | |
| − | + | ::''Böjgvör'' den ældste, | |
| − | + | ::Og ''Kreppvör'' den yngste, | |
| − | + | ::Med deres Söstre syv. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ::80. Hvormegen Vold | |
| − | + | ::Have de bedrevet | |
| − | + | ::''Svaver'' og ''Svaver-Loge!'' | |
| − | + | ::De udgjöde Blod | |
| + | ::Og suede Vunder | ||
| + | ::Efter gamle, onde Vane. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ::81. Dette Digt | ||
| + | ::Som dig jeg lærte, | ||
| + | ::Skal du for de Levende synge. | ||
| + | ::''Solens Sang'' | ||
| + | ::Som synes vil | ||
| + | ::Fri for falske Sagn.<ref>E. O. Mindst i meget löjet (ɔ: opdigtet).</ref> | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ::82. Her vi adskilles, | ||
| + | ::Men atter vi mödes | ||
| + | ::Paa Glædens Dag.<ref>E. O. paa Mændenes el. de Levendes Glædesdag (eller glade Gjensyns-Möde).</ref> | ||
| + | ::<ref>E. O. Min Gud.</ref>) Gud de döde | ||
| + | ::Give Ro, | ||
| + | ::Tröst dem som leve! | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ::83. Ypperlig Lære | ||
| + | ::Blev dig i Drömme forkyndt, | ||
| + | ::Men du saa det sande. — | ||
| + | ::För ''Solens Sang'' | ||
| + | ::Synges<ref>A. siges.</ref> hörte | ||
| + | ::Ej nogen blandt Mænd.<ref>E. O. ingen Mand skabtes saa viis, at för han hörte ''Solens Sang'' (el. de deri indeholdte Sagn).</ref> | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ---- | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Noter:''' | ||
| + | |||
| + | <references /> | ||
| + | |||
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] | ||
[[Kategori:Den eldre Edda]] | [[Kategori:Den eldre Edda]] | ||
[[Kategori:Tekster på dansk]] | [[Kategori:Tekster på dansk]] | ||
[[Kategori:Finnur Magnússon]] | [[Kategori:Finnur Magnússon]] | ||
Nåværende revisjon fra 12. aug. 2023 kl. 16:19
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
- I.
- 1. Ejendom og Liv
- Fra Mennesker raned
- Hin den grumme Kjæmpe;
- Over den Vej,
- Som vogtedes af ham,
- Kunde ingen Levende komme.
- 2. Ene han
- Som oftest aad,
- Aldrig böd han en anden til Maaltid,
- Indtil udmattet
- Og svag af Kræfter
- En vandrende Gjæst
- Fra Vejen kom.
- 3. Drik sig behöve
- Sagde den trætte Mand,
- Og lod som om hungrig han var,
- Saa at med bange Hjerte
- Han satte nu sin Lid
- Til ham som för havde svigfuld[1] været.
- 4. Mad og Drik han gav
- Den, som mödig var,
- Alt af oprigtigt Hjerte;
- Paa Gud han tænkte,
- Godt ham yded,
- Thi han saa sig syndig[2] at være.
- 5. Hin stod op,
- Ondt han tænkte,
- Uerkjendtlig[3] modtog han [det Gode].
- Hans Synd svulmed,
- Han sovende myrded
- Den varsomme, kloge.
- 6. Himlens Gud
- Sig hjelpe han bad,
- Da saaret han vaagned.
- Den anden blev for
- Hans Synder ansvarlig,[4]
- Som havde ham uskyldig sveget.
- 7. Hellige Engle kom
- Fra Himlene ned
- Og toge hans Sjæl til sig;
- I herligt[5] Liv
- Den skal evig leve
- Med almægtig Gud.
- II.
- 8. Rigdom og Hilsen
- Raader ingen for,
- Gaaer det end godt for ham.
- Mange det hændes
- Som de mindst vente;
- Ingen raader selv for Freden!
- 9. Ikke de tænkte,
- Unnar og Sævalde,
- At Lykken skulde gaa til Grunde;
- Nögne de bleve,
- Fredlöse allevegne,
- Og rendte som Ulve til Skoven.
- III.
- 10. Vellystens Magt
- Har mangen bedrövet;
- Ofte voldes Qval af Qvinder.
- Smittede[6] de bleve,
- Skjöndt den mægtige Gud
- Skabte dem skjære.
- 11. Enige de vare,
- Svavad og Pragt-Hedin,
- Ingen kunde den anden undvære,
- För rasende de bleve
- For en Qvindes Skyld;
- Hun blev dem til Meen[7] bestemt.
- 12. Ikke de agted,
- For den skinnende Mö,
- Leeg eller lyse Dage;
- Intet mindes
- De andet kunde
- End det herlige Billed.[8]
- 13. Sorgfulde bleve
- Dem de dunkle Nætter,
- Aldrig var dem Sövnen söd;
- Men af den Harm
- Had opspired[9]
- Mellem Hjertevenner.
- 14. Uhörlige Bröder,
- Som oftest skulle
- Grummelig gjengjeldes.
- I Tvekamp de ginge
- For den væne Mö,
- Og funde begge Bane.
- IV.
- 15. Overmodet bör
- Ingen hylde,
- Det haver jeg sandelig seet;
- Thi de fleste
- Som fölge det
- Falde fra sin Gud.
- 16. Rige de vare
- Radny og Vebode,
- Og troede kun Godt sig gjöre.
- Nu de sidde
- Og Saarene vende
- Mod[10] brændende Baal.
- 17. Paa sig de troede,
- Og tyktes ene være
- Ophöjede over Andre;
- Men deres Kaar
- Bedömtes anderledes
- Af den almægtige Gud.
- 18. Vellystigt Levnet
- De öved mangelunde.
- Og havde sig Guldet til Glæde;
- Det nu de undgjelde,
- Da de gange skulle
- Mellem Frost og Flamme.
- V.
- 19. Dine Uvenner
- Bör du aldrig tro,
- Skjönt de give dig skjönne Ord.
- Godt bör du dem love —
- Got er det at blive forsigtig
- Af andres Skade.
- 20. Saa det gik
- Sörle hin Godraade
- Da han gav sig i Vigulvs Vold.
- Sin Broders Drabsmand
- Oprigtig han troede
- Men faldt for hans Rænker.
- 21. Fred han dem gav
- Af godt Hjerte;
- De loved ham Guld igjen.
- Venner de syntes[11]
- Mens de sammen drukke,
- Siden kom Falskheden frem.
- 22. Thi da derefter
- Paa anden Dag
- De rede i Dalen blandt Fjelde,[12]
- Med Sværd de saared
- Ham der saglös var
- Og lode hans Liv udfare.
- 23. Hans Lig de slæbte
- Ad lönlig Sti,
- Smaahugget i Sump[13] det nedsænkte.
- Dölge de vilde,
- Dog det Herren saa
- Hellig fra Himlen.
- 24. Hans Sjæl indböd
- Den sande Gud
- Til herligste Fryd:
- Men Forbryderne silde
- Ville, som jeg troer,
- Kaldes bort fra Qvaler.
- VI.
- 25. Guddommeligt Ords
- Gudinder[14] du bede
- Være dig hulde i Hu;
- Da Ugen derefter
- Alt, som du vil,
- Skal dig hændes til Held.
- 27. Om gode Ting
- Man Gud skal anraabe,
- Ham, som Mennesker skabte.
- Megen Skjændsel sig
- Den Mand paadrager,
- Som ligger med sin Fader i Fejde.
- 28. Udbedes det bör,
- Med yderste Flid,
- Hvad man föler sig fattes.
- Alt maa undvære
- Hvo om intet beder,
- Faa kjende den tiendes Tarv.
- 29. Sildig jeg kom,
- Tidlig jeg kaldtes,
- Til ypperst Dommers Dör;
- Did jeg nu stunder,
- Thi mig lovet blev,
- Den faaer Kraas som kræver.
- 30. Synder det volde
- At vi sörgende fare
- Fra havomgivne[18] Jord;
- Ingen frygter
- Som Ondt ej gjorde;
- Godt er det uskyldig at være.
- 31. Ulve lige
- Synes alle de
- Hvis Sjæl af Svig er fuld;
- Det er dem bestemt
- At vandre de skulle
- Paa glödende Veje.
- 32.Venskabelige Raad,
- Viselig udtænkte,[19]
- Lærer jeg dig syv tilsammen;
- Lær dem tilgavns
- Og glem dem aldrig;
- Nyttigt er dem alle at fatte.
- VII.
- 33. Derom vil jeg tale,
- Hvor salig jeg var
- Paa havomgivne Jord;[20]
- Og for det andet
- Hvor nödigen Menneskers Sönner
- Forvandles til Lig.
- 34. Vellyst og Stolthed
- De Mennesker svige
- Som efter Rigdom hige.
- Blanke Penge
- Langvarig Sorrig volde;
- Mangen en har Guldet bedaaret!
- 35. Mange Glæder
- Troede Folk jeg havde;
- Kun[21] lidet jeg vidste forud!
- Meget ynderig
- Gud den Verden skabte
- Hvor dog kun dvæle vi skulle.
- VIII.
- 37. Hels Reeb snoede
- Haardeligen
- Sig om mine Sider;
- Slide dem jeg vilde,
- Men de stærke vare —
- Let er lös at fare.
- 38. Ene jeg fölte
- Hvor fra alle Kanter
- Smerter svulmed mig.
- Hels Möer böde
- Grueligen mig
- Hjem til sig hver Aften.
- 39. Solen saa jeg segne,
- Den sande Dagstjerne,
- Ned mod dundrende Hav.[24]
- Hels Portes svære
- Knirken hörte
- Jeg fra anden Kant.
- 40. Solen saa jeg omgivet
- Af blodig röde Straaler;
- (Da helded jeg svarlig fra Verden).
- Den paa mange Maader
- Mægtigere syntes
- Mig, end för den var.
- 41. Solen jeg saa,
- Det syntes mig
- Som saa jeg den herlige Gud;
- For den jeg mig
- Böjed sidste Gang
- I Menneskers Verden.
- 42. Solen jeg saa
- Saa den straalte
- At jeg tyktes intet vide;
- Men Gjöls Strömme
- Brölte fra anden Kant,
- Blandede med Blod.
- 43. Solen jeg saa
- Med bævende Blik,
- Ængstet, nedböjet;
- Thi mit Hjerte
- Frygteligen var
- Smelted hen af Smerte.[25]
- 44. Solen jeg saa
- Sjelden meer bedrövet;
- Da helded jeg svarlig fra Verden.
- Da var som Træ
- Min Tunge bleven,
- Kold den ydre Krop.
- 45. Sol jeg saa
- Siden ret aldrig
- Efter den dunkle Dag.
- Fjeldströmmene luktes
- Over mit Hoved,[26]
- Hen foer jeg, kaldet fra Qvaler.
- 46. Haabets Stjerne flöj
- Da födt jeg var
- Bort fra mit Bryst;
- Höjt foer den op,
- Ej daled den ned
- At den kunde Hvile nyde.
- XI.
- 47. Allerlængst var mig
- Den ene Nat
- Da jeg laa stivnet paa Straa;
- Da föles det sande
- Guddommens Ord:[27]
- Mennesket er Muld.
- 49. Lön som forskyldt
- Faaer enhver;
- Salig den, som gjör det Gode!
- Mig fra min Rigdom
- Var bestemt
- En Seng med Sand beströet.
- 50. Hudens Hunger
- Ofte lokker Folk,
- For meget mange den föle.
- Bade-Vandet mig
- Modbydeligst blev
- Nu af alle Ting.
- 51. Paa Norners Stol
- Sad jeg i ni Dage,
- Deden man paa Hest mig hæved;
- Da Troldes Sol
- Forfærdelig glimted
- Gjennem dryppende Skyer.
- X.
- 53. Derom vil jeg tale
- Hvad jeg först öjned
- Da jeg var til Qval-verden kommen
- Svedne Fugle
- Som Sjæle vare
- Flöj der saa mange som Myg.
- 54. Fra Vesten saa jeg flyve
- Von-Flodens[33] Drager,
- Og danne glödende Baner;
- Vingene de rysted,
- Saa vidt omkring mig tyktes
- Jord og Himmel briste.
- 55. Solens Hjort jeg saa
- Fra Sönden fare,
- Ham ledte to tillige.
- Paa Jorden hans
- Födder stode,
- Hans Horn til Himlen rakte.
- 56. Fra Norden saa jeg ride
- Natmörkets Sönner,
- De vare syv sammen.
- Med fyldte Horn
- Drak de den rene Mjöd
- Af Kreds-Gudens Kilde.
- XI.
- 57. Vinden taug,
- Vandene standsed,
- Da hörte jeg en frygtelig Hvinen.
- Sine Mænd
- Onde[34] Koner
- Maled Muld til Föde.
- 58. Blodbestænkte Stene
- De sortladne[35] Qvinder
- Ængsteligen droge.
- Blodige Hjerter
- Paa Brystet ude hængte,
- Af megen Sorrig matte.
- 59. Mangen Mand jeg saa
- Saaret vandre
- Ad ildströede Veje.
- Deres hele Aasyn
- Syntes mig at blusse
- Af rygende Blod.
- 60. Mange Mænd jeg saa
- Til Muld nedfarne
- Paa Vanhelliges Vis.[36]
- Hedenske Stjerner
- Dem over Hovedet stode
- Med fæle (flammende) Vaande.
- 61. Der saa jeg Mænd
- Som megen Avind
- Nærte over andres Held;
- Blodige Runer
- Dem paa Brystet vare
- Smertelig indskaarne.[37]
- 62. Der saa jeg Mænd,
- Mange, u-glade,
- Alle fore de vild paa Veje.
- Det kjöber den
- Som af denne Verdens
- Fordærvelser bedaares.
- 63. Der saa jeg Mænd
- Som mangelunde
- Sig andres Eje tillisted;
- Flokkevis de ginge
- Til den Gjerriges Borg
- Og slæbte paa Byrder af Bly.
- 64. Der saa jeg Mænd
- Som mange havde
- Gods og Liv berövet;
- Gjennem deres
- Bryst sig grove
- Uhyre Ædderdrager.
- 65. Der saa jeg Mænd
- Som mindst vilde
- Holde Helligdage;
- Haardt deres Hænder
- Til hede Stene
- Naglede vare.
- 66. Der saa jeg Mænd
- Som af Overmod
- Ophöjed sig meer end de burde;
- Deres Klæder
- Latterligen vare
- Bebræmmede med Luer.
- 67. Der saa jeg Mænd
- I mange Ord som havde
- Ondt om andre löjet;
- Helveds Ravne dem
- Grueligen slede
- Öjne ud af Hoved.
- 68. Alle Plager
- Du ej at vide faaer
- Som de hel-gangne have.
- Söde Synder
- Til svarest Bod forvandles;
- Vee maa paa Vellyst fölge.
- XII.
- 69. Hist saa jeg Mænd
- Som meget havde
- Givet efter Guds Love;
- Rene Kjerter[38]
- Over deres Hoveder
- Skinnende brændte.
- 70. Der saa jeg Mænd
- Som med megen Flid
- Fremmed Fattiges Bedste.
- Engle læste
- Hellige Skrifter
- Over deres Hoved.
- 71. Der saa jeg Mænd
- Hvis Legeme var
- Af Hunger udtæret;
- Guds Engle sig
- Böjed for dem alle,
- Det er den ypperste Fryd!
- 72. Der saa jeg Mænd
- Som Moder havde
- Givet Mad i Mund;
- Hvilesteder dem vare
- Paa Himmelstraaler
- Zirligen satte.
- 73. Hellige Möer
- Havde mildelig
- Renset af Synder
- De Menneskers Sjæle,
- Som mangen Dag
- Spæged egen Krop.
- 74. Höje Karme
- Saa jeg mod Himlen fare,
- De stunde til Gud
- Og styres af Mænd
- Som myrdede vare
- Uden al Bröde.
- XIII.
- 75. Mægtige Fader!
- Höjeste Sön!
- Himlens hellige Aand!
- Dig som os skabte
- Jeg skille beder
- Alle os fra Jammer.
- 76. Bjugvör og Listvör
- Sidde i Hærders Port
- Paa skraldende Trommer;
- Staalsvangert Blod
- Af Næsen de udgyde,
- Det Fejde blandt Levende vækker.
- XIV.
- 78. Sön! Jeg din Fader
- Med Solkatlas Sönner
- Har dig ene forklaret
- Det Hjortehorn,
- Som fra Höjen udbar
- Den kloge Vig-Dvalin.[41]
- 79. Her ere Runer
- Som ristet have
- Njords Döttre ni;
- Böjgvör den ældste,
- Og Kreppvör den yngste,
- Med deres Söstre syv.
- 80. Hvormegen Vold
- Have de bedrevet
- Svaver og Svaver-Loge!
- De udgjöde Blod
- Og suede Vunder
- Efter gamle, onde Vane.
- 81. Dette Digt
- Som dig jeg lærte,
- Skal du for de Levende synge.
- Solens Sang
- Som synes vil
- Fri for falske Sagn.[42]
Noter:
- ↑ El. ondskabsfuld, ildesindet.
- ↑ El. elendig, stedt i Fare.
- ↑ E. O. nyttigen, værdigen.
- ↑ E. O. Modtog Synderne.
- ↑ E. O. reent: maaske: skyldfrit.
- ↑ El. skadelige; bringende Uheld.
- ↑ El. Last, Bröde, Vanære.
- ↑ El. Form, Skikkelse, Legeme.
- ↑ E. O. groede sammen.
- ↑ El. forskjellige (Baal eller Arnesteder). See. Anm.
- ↑ El. de lode som om de vare forligte.
- ↑ El. Rygiardal (som Reikiadal eller Hitardal) et omskrevet Steds-navn.
- ↑ El. i en Brönd, Pyt.
- ↑ El. Herrens Ords Helginder. See Anm.
- ↑ El. Hidsigheds.
- ↑ El. stille tilfreds.
- ↑ E. O. Det, sige de, er nyttigt for Sjælen.
- ↑ El. a) frygtelig; b) yndig [Magnæus]; c) sörgelig, Sorgens Bolig [Afzelius].
- ↑ E. O. Sammenföjede med Visdom (el. Forstand).
- ↑ See Var. 18.
- ↑ E. O. Thi.
- ↑ E. O. stærk, vældig.
- ↑ E. O. For den, som snart skal dö gaaer (el. hedder) Vejen fremad (ɔ: er lige, kort, ufravigelig).
- ↑ E. O. i Dönnets Verden (Luften eller Havet).
- ↑ El. sönderbrustet til (som) en sej Klump.
- ↑ El. for mit Aasyn.
- ↑ El. guddommeligt Sagn; Guds-Ord.
- ↑ E.O.virksomme: dannede. A. vise.
- ↑ E. O. ensomme.
- ↑ El. Skjöndt de forlade Slægtninge (og Venner).
- ↑ E. O. Sejer-Verdener. See Anm.
- ↑ El. letteste.
- ↑ El. Haabets.
- ↑ El. vægelsindede, falske, trædske.
- ↑ El. sorte (af Krop eller Sjæl).
- ↑ See Anm.
- ↑ El. mærkede.
- ↑ El. Lys, Fakler.
- ↑ El. Modig i Lyster el. Vellyst, Overdaad.
- ↑ Jfr. de mange synderlige Varianter i den store Udgave.
- ↑ E. O. Kampstiller, Striddysser, ɔ: Fredstifter.
- ↑ E. O. Mindst i meget löjet (ɔ: opdigtet).
- ↑ E. O. paa Mændenes el. de Levendes Glædesdag (eller glade Gjensyns-Möde).
- ↑ E. O. Min Gud.
- ↑ A. siges.
- ↑ E. O. ingen Mand skabtes saa viis, at för han hörte Solens Sang (el. de deri indeholdte Sagn).
