Abbedissen der kom i havsnød
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Abbedissen der kom i havsnød
Af abbadísi einni
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
Det fortælles også, at en abbedisse befandt sig om bord på et skib sammen med nogle købmænd, da de løb ind i et farligt uvejr, hvorved skibet blev meget skadet over vandlinjen, og deres sejl blev revet i stykker. Der opstod da en del knurren blandt købmændene, og man talte om at påkalde hellige mænd. Men abbedissen var tavs. De spurgte, hvorfor hun ikke sagde noget. Hun svarede: »Fordi,« sagde hun, »— at I endnu ikke har nævnt min fuldtro beskytter.« De spurgte, hvem hun kaldte for sin fuldtro beskytter. »Det kalder jeg den salige dronning Maria,« sagde hun. De svarede: »Vi tænker nok, at man kan kalde hende sådan, men vi har aldrig hørt om, at folk i havsnød påkalder hende.« Hun svarede: »Så lad os prøve,« sagde hun, »— at påkalde hende og se, om hun vil hjælpe os.« De bad hende bestemme. Hun forestod derpå deres bøn, og derefter sang hun dette responsorium: Felix namque es.[1]. Siden fik de gennem tågen øje på en lysende stjerne over masten, og abbedissen sagde, at de til stadighed skulle styre, således at stjernen befandt sig over mastetoppen. De sejlede derpå med det, der var tilbage af deres sejl, indtil de kom til land og kunne forlade skibet uskadte og i god behold.
Note:
- ↑ Lykkebringende er du.
