Apparaš, Äpärä

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Jens Andreas Friis
Lappisk Mythologi


Jens Andreas Friis


Gudelære
3. Jordiske Guder

§ 25.
Apparaš, Äpärä


Iblandt Lapperne er den Overtro almindelig udbredt, at Børn, der fødes i Dølgsmaal og ombringes, i lang Tid bagefter irre omkring i Skov og Mark for at opdage sin Moder. Et saadant Barn kalde Lapperne Apparaš, Finnerne Äpärä. Vanker man omkring i Fjeldene eller Skovene, kan man træffe til at høre en saadan Apparaš undertiden græde, undertiden jamre sig, undertiden le høit. Raaber man til Aanden og giver sig i Tale med den, aabenbarer den, hvem dens grusomme Moder er. Hører man den jamre sig, bør man give den et Navn, da den ellers, som udøbt, ingen Ro finder. Denne Overtro, skabt af den brødefulde Samvittighed, har maaske ofte netop virket til at hindre Barnemord i hine Ødemarker, hvor det saa let kan skjules. Moderen vover ikke at ombringe Barnet, da hun er overbevist om, at dette vil røbe hende. Læstadius fortæller, at det har hændt, at man har fundet et ombragt Barn, hvis Tunge var afskaaret, for at det ikke skulde skrige som Apparaš. Grønlænderne tro ligeledes — ifølge Rink — at et i Dølgsmaal født Barn bliver til en Gjenganger, som kaldes Angiak, (Moderen kaldes Angialik). Gjengangeren opholder sig i Nærheden af Moderen og søger til hendes Bryst, naar hun sover.