Ari fróði Þorgilsson biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Ari fróði Þorgilsson
(f. 1067)
Are Frode Thorgilsson (Are Þorgilsson, enn fróðe), f. 1067, nedstammede fra en meget fornem norsk Høvdingeslægt. I sin Ungdom blev han opdraget først hos sin Bedstefader og efter dennes Død (1073) hos den gamle Høvding Hallr Thorarinsson i Haukadal (995-1089) i 14 Aar (til 1088). Disse Aar var af en særlig Bet. for A.’s hist. Studier. Efter 1088 savner vi enhver positiv Efterretning om A., undtagen for saa vidt vi erfarer, at han var præsteviet og nød stor Anseelse hos sin Samtid. Hans Anseelse fremgaar klart af enkelte sporadiske Bemærkninger i historiske Værker; han stod tillige i venskabelig og videnskabelig Forbindelse med sin Tids lærdeste Mænd paa Island, Biskopperne og Sæmund Frode (s. d.). Af A.’s Værker haves nu kun den saa berømte Islendingabók (Islænderbogen) i 10 Kapitler ɔ: Islands Historie fra Beg. af til 1120 i korte, klare Træk. Hovedbegivenhederne fortælles i en kronologisk Rækkefølge; der gøres Rede for Landets Bebyggelse, dernæst for de vigtigste, politiske Institutioner og deres Tilblivelse; særlig dvæles der ved Kristendommens Indførelse (1000) og de to første Biskoppers Periode (1056-1118); der meddeles fremdeles Oplysninger om en Forbedring i det islandske Kalendervæsen i 10. Aarh., samt endelig en Beretning om Bebyggelsen af Grønland. Ind i denne Fremstilling er de islandske Lovsigemænds Række og Funktionstid indflettet. For saa godt som alt, hvad A. beretter, anfører han Hjemmelsmænd. Dette Skrift, der formedelst sin anerkendte Tilforladelighed er af en uvurderlig Bet. for Islands ældste Historie, er forfattet med en ædel Simpelhed; Fremstillingen er koncis og klar, Stilen prægtig gammeldags, undertiden lidt tung og ubehjælpsom, men værdig og kraftig. I Fortalen meddeler A., at han før har skrevet en anden Islænderbog, men at han efter sine Venners (de to Biskoppers og Sæmund’s) Raad har ændret den og udeladt »Slægtregister« og »Kongers Levned« d. v. s. i sin første Bog har A. tillige givet en - vistnok kort - Norges Historie og fl. Genealogier, hvis Omfang nu ikke kan bestemmes. Vor Islænderbog er altsaa en delvis forkortet Omarbejdelse af den ældre. Disse A.’s Bøger danner Beg. til den islandske Historieskrivning og Grundvolden til de senere Værker dels om de norske Konger, dels om Islands ældre Historie, og med Rette tilkommer A. Hædersnavnet »den islandske Historieskrivnings Fader«. Nogen Ret til at tillægge A. en endnu mere udstrakt Forfattervirksomhed haves ikke. Islænderbogen er fl. Gange udgivet, saaledes i »Islendingasögur« I (1843); særskilt af Th. Möbius (1869), F. Jónsson (1887), W. Golther (1891). (Litt., foruden Fortalerne til Udgaverne: Maurer, »Über Ari Thorgilsson und sein Isländerbuch« i Germania XV og atter (mod B. M. Olsen) XXXVI, samt B. M. Olsen i »Tímarit« X og G. Storm i »Norsk hist. Tidsskr.« [1. Rk, I]; af ældre Skr: Werlauff, De Ario multiscio [1808]).
F. J.
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)
