FJ-Litteraturhist.Bd.2-Sagaperioden
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Anden periode,
c 1100 — c. 1300.
Sagaperioden
Dette tidsrum er i den norske og islandske litteraturhistorie et hovedtidsrum; til det hører først og fremmest hele den nedskrevne originale prosalitteratur, og da særlig sagaskrivningen og lovene; hertil kommer en overordenlig righoldig oversættelseslitteratur, der indbefatter meget forskellige, men overvejende historiske værker.
Ved de fortræffelige originale skrifter, ved det myreflittige arbejde, ved de få, men glimrende forfatternavne kunde dette tidsrum med rette kaldes litteraturens guldalder (I, 6). Særlig gælder denne betegnelse dog de første 100—130 år; i tidsrummets sidste tredjedel mærkes nemlig efterhånden naturnødvendige forandringer i den litterære frembringelse. Sit højdepunkt når denne i tiden omkr. 1200, i de bedste isl. slægtsagaer, i Snorres historiske værk, i lovsamlingerne, og hermed var det originale prosaforfatterskab så godt som afsluttet. Tilbage stod at mangfoldiggøre, hvad der var forfattet, samt, hvad vi vil se er sket, at udvide og omarbejde, særlig de historiske skrifter og i disse at indarbejde, hvad man endnu fandt i den levende tradition eller hvad der i tidens løb efterhånden var blevet tildigtet (legender og lignende), som de oprindelige forfattere, ofte med velberåd hu, havde udeladt. Denne virksomhed var imidlertid hverken så betydningsfuld eller så selvstændigt et åndsarbejde, som den oprindelige forfattergærning. Den sidste halvdel af det 13. årh. står således betydelig tilbage for den forudgående tid, men dens betydning for afskrivningsvirksomheden og udbredelsen af de gamle, nu tildels omarbejdede, skrifter, kan vanskelig overvurderes.
Hvad tidsrummets poetiske frembringelser angår, kan denne ikke på nogen måde tåle at sammenlignes med den førstes. Vi har en (hird)skjaldedigtning, der ganske vist er en ligefrem fortsættelse af den tidligere, men den er nu i flere henseender af en anden art og betydning, hvad der nærmere vil blive forklaret i det følgende. Til denne digtning må alle religiøse kvad henføres, da de er støbte i samme form som de ældre digte og har de fleste af disses ydre egenskaber. Således forholder det sig hele tidsrummet igennem. Kun i en forholdsvis kort tid og indenfor et begrænset område findes der i det 13. årh. en opblomstring af en særlig digtningsart (spottedigte). Hirdskjaldevæsenet blomstrer endnu i det 12. årh. i det hele taget af gavn, medens det i det 13. årh. kun kan siges at eksistere af navn. Før end vi går videre, vil vi i al korthed behandle de ydre tilstande i Norge og på Island i dette tidsrum.
