FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Løse vers af ikke navngivne digtere
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1898
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
F. Digte og vers uden forfatternavne.
d) Løse vers af ikke navngivne digtere:
1) om norske personer og begivenheder (mulig af norske digtere): Et vers om den unge fyrste Hakon Magnusson, en fostersøn af Steigar-Þórir, og hans forhold til Magnus barfod (»da [1093] blev dette digtet i Trondhjem«). — Et vers om Steigar-Þóris ord, da han, oldingen, var bleven taget tilfange og spurgt, hvorledes han havde det: »rask hvad hænderne, dårlig hvad fødderne angår« (år 1095). — Fra samme tid omtrent er verset om, hvorledes den bekendte høvding Viðkunns »prægtige gård« på Bjarkø blev opbrændt af den nævnte Þórir. — Et halvvers om Sigurd slembes skibe, mulig af Ivarr Ingimundssons digt. — Et vers om Tønsbergkampen 1161 mellem kong Magnus Erlingsson og Hakon hærdebred. — Om kong Sverres hær, våren 1180, haves et vers i fornyrðislag, hvori de fylker opregnes, hvorfra den var samlet. — Endelig et vers af »en skjald« hos Rögnvald jarl, som havde overværet et tingmøde 1136, hvor råd lagdes op mod jarlen; dette meddeler »skjalden« i sin vísa.
2) om islandske forhold og personer. Om afslutningen af den store strid mellem Hafliðe Másson og Þorgils Oddason 1118 haves 3 vers, alle forfattede af en modstander af Hafliðe. — Om den sidste strids afslutning mellem de samme høvdinger 1121 haves to vers, vistnok af forskellige digtere. — Fra 1208—9 stammer et halvvers i ufuldkomment tøglag om Hrafn Sveinbjarnarsons rejse til Jóseppr i Súðavik med et fattiglem, samt et vers, hvori der klages over, at »Sydlændingerne er sene til at hævne ranet på Myrar«. — Om kampen på Hólar og Tume Sigvatssons drab (4. febr. 1222) haves to vers, om kampen på Grimsø (samme år) mellem biskop Gudmund og Arón (ovenfor s. 90) på den ene og Turnes broder, Sturla, på den anden side, et halvvers. — Mærkeligt nok siges et drotkvædet vers fra 1236 at være blevet fundet på Sauðafell, ristet på en stok, digtet i anledning af en hærsamling; verset har kun ringe betydning.
Hertil slutter sig et par ordsprogsagtige rimlinjer, der anføres af Sturla Sigvatsson 1232 og af Skule jarl 1233. — Af en lignende art er et halvvers i Sverressaga, nærmest af erotisk indhold: »Hvorledes det end går mellem Magnus og Sverre, vil jeg dog beholde den mundfagre Ingunn«, hvortil kommer et par linjer af dunkelt indhold.
De formodenlig løse vers i de grammatiske afhandlinger (undtagen den fjærde) handler dels om kampe, sejlads, gaver og — de fleste — om kærlighed og forhold til kvinder, foruden nogle brudstykker, der er aldeles ubestemmelige.
Hvad de mange ikke navngivne vers i den 4. grammatiske afhandling angår, er de altfor usikre til at henføres til den her behandlede periode.
____________________
Når vi nu til slutning kaster et blik på den i det foregående behandlede digtning, kan det ikke undgå vor opmærksomhed, i hvor høj en grad den så godt som helt igennem (en vis undtagelse danner den gejstlige digtning) beror på en nøje efterligning af den tidligere poesi; men denne efterligning beror på kendskab til og studium af den ældre digtning; dette studium bærer så godt som hele denne digtning så åbenbart til skue. at derom kan der ikke tvistes; fyrstedigtene, deri de gejstlige digte, hvad formen angår, indbefattede, de uægte vers i de forhistoriske sagaer, navneremserne, samt de overordenlig hyppig forekommende verbale lån og lignende, for ikke at tale om digte som Háttalykill og Háttatal — alt dette vidner højlydt om den islandske videnskabelige virksomhed i det 12. og 13. årh. I denne digtning — og det er dens karaktermærke — fremtræder det islandske folk mere videnskabeligt stræbende, granskende og tænkende end som et digterfolk. Den virksomhed, som denne digtning således hviler på og udfolder sig ved, tør vi ingenlunde sætte lavt; den vidner stærkt til gunst for folkets videnskabelige sans i det hele og dets alsidige antikvariske interesser. Vi står her åbenbart ved overgangen til Islændernes egenlige videnskabelige virksomhed og prosaiske forfatterskab, der er så udstrakt og alsidigt og i det hele så enestående i middelalderens historie. Det er denne virksomhed, først og fremmest det historiske forfatterskab, vi i det følgende skal søge at skildre.
