FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Sverrigs historie
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN
Hvad Sverrigs historie angår, har man ikke haft nogen sammenhængende fremstilling. Der har eksisteret en kongerække (se Arngr. Jónsson i fortalen til hans Supplementum). Der findes stykker om og vedrørende Sverrig i forskellige kongesagaer; men disse afsnit, der omtrent alle angår forholdet mellem Norge og Sverrig, er sikkert ikke uddrag af en længere saga om de svenske konger, men har fra først af udgjort dele af de norske kongers sagaer (f. ex. hele Friðgerðarsaga i Olaf d. helliges s. osv.). Snorres beskrivelse af Sverrig hidrører uden tvivl fra ham selv. — Hvad der i slutningen af kong Heidreks saga findes om svenske konger er dels uddrag af kongesagaerne — der nævnes — , d. v. s. Heimskr., dels af Skjöldungasaga, i forbindelse med en benyttelse af den svenske kongeliste. Denne slutter med Filippus Hallsteinsson, d. 1118; derfor har H. Schück (i Arkiv f. nord. fil. XII) søgt at knytte hele stykket i Heiðr. s. til Are frode, hvad der dog sikkert ikke er rigtigt (se ovf. s. 352). I dette stykke dvæles der særlig ved Inge Stenkelsson; hvad der fortælles om ham, beror vistnok på den mundtlige tradition, der hidrører fra en af de Islændere, der i hans tid opholdt sig i Sverrig, f. ex. Markús Skeggjason (jfr. Schück).
