FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Ukendte fyrsteskjalde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Ukendte fyrsteskjalde
Til slutning skal vi i al korthed for fuldstændighedens skyld opregne de skjalde, der nævnes eller antydes som fyrsteskjalde, uden at man ellers kender noget videre til dem eller deres digte; vi kan her engang for alle henvise til Snorres Edda 3. bind.
Bárðr svarte Atlason fra Selárdalr (Magnus barfod), Hallr munkr (Harald gille), þorbjörn gauss (Sigurd mund, Hakon hærdebred), Sigurðr skraute (Eysteinn Haraldsson), Súgande (Magnus Erlingsson, Erling skakke, Nikolas Skjaldvararson), Markús Stephánsson og Þórðr Hallsson (Magnus Erlingsson), Þorsteinn Þorbjarnarson (Knut Eriksson i Sverrig, Sverre), Arnórr Saxason (Sverre), Sumarliðe (Sverre, Sverke Karlsson), Unáss Stephánsson (en Nordmand?; Sverre), Ljótr Sumarliðason (Sverre, Hakon, Inge, Hakon galinn), Brage Hallsson (Sverre, Hakon), Sigvatr Egilsson og Snorre Bútsson (Sverre), þorsteinn kroppr og Arnhallr (Arnaldr - Saxos Arnoldus Tylensis1); Valdemar sejr), Höskuldr blinde (el. liðe) og Rúnólfr (Inge Bårdssön), Arnórr Kálfsson (Ívarr selki, Sigurd munk), Ívarr Kálfsson, Þorsteinn Eyjólfsson (el. Ófeigsson) og Steinn Ófeigsson2) (Hakon galinn), Álfr Eyjólfsson, Teitr, Roðgeirr, þórálfr præst (Skule jarl). Grane Hallbjarnarson (Erik Knutsson i Sverrig), Suguvalde (Valdemar gamle), Þorgeirr danaskáld (Valdemar gamle, Sverke Karlsson), Órækja Snorrason (d. 1245); digtede »et vers« om kong Valdemar den gamle, »som gav ham en hest, hvorpå han red syd og sydfra tilbage«3), Arne lange (mulig samme mand som Skules mærkesmand fra 1240; Hakon gamle), Óláfr Herdísarson (Arnbjörn Jónsson d. 1240, Gautr på Mel d. 1270), Steinvör Sigvatsdóttir (Snorres broderdatter, gift med Halfdan på Odde, bekendt fra Sturl. for sin dygtighed4) og Dagfinnr Guðlaugsson (Gautr på Mel).
Endelig er der nogle hirdskjalde, der slutter hele rækken, nemlig Eirikr Magnussons 5 skjalde: Þorsteinn Örvendilsson, der næppe er identisk med den Þorsteinn, der i ét hdskr. af biskop Arnes saga kaldes Örvendilsson, men i et andet og bedre Eyvendilsson5), — þorvaldr Helgason, rimeligvis den samme som præsten Þorvaldr i Holt, der rejste udenlands omkring 1290, — Jón murte Egilsson, en sønnesøn af Snorres søster, Helga6), (d. 1320), nævnes et par gange i isl. annaler, — Þorsteinn Ingjaldsson, — Guðmundr, rimeligvis identisk med den Guðm. skáldstikill, der 1296 findes som bestyrer af Nordfjærdingen på Island og som rimeligvis er død 13307).
Fra et hdskr. i Stockholm (76 fol. pap.) er der blevet fremdraget et brudstykke af en hrynhend erfidrápa om kong Magnus lagabøter; det består af 3 vers af digtets begyndelse8). Digteren henvender sig til kong Erik og opfordrer ham til at lytte til kvadet (I Sktal nævnes kun Sturla som kong Magnus' skjald). Det er muligt, at dette kvad er af en af de sidst nævnte skjalde og da snarest af præsten þorvaldr, da digtets begyndelse er af en temmelig religiøs karakter.
Til slutning bør nævnes, at der i Orkneyingasaga omtales9) et anonymt digt om jarlerne Magnus den hellige og Hákon Pálsson, der skal have handlet om de kampe, de i fællesskab holdt; det synes at være meningen, at det har været ét digt, der har handlet om de to fyrster, men ikke om flere, som en yngre recension af Magnus saga vil10); men da digtet er tabt, kan intet nærmere siges derom.
Noter
1) Saxo, ed. Muller p. 812—13. Jfr. A. Olrik: Nord. (Lett.) tidsskr. 1911.
2) Jfr. Sn.-E. III, 721.
3) Sturl. I, 487.
4) Vi bør mulig tillægge hende et lille drømmevers Sturl. I, 514.
5) Bisk. I, 754.
6) Sst. I, 696.
7) Isl. ann. 261. 385. 347.
8) Skj. digtn. B II, 146.
9) Flat. II, 430. 431: Orkn. 108, 111.
10) Icel. s. I, 251-2.
