FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Vers af fyrstedigte
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1898
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
F. Digte og vers uden forfatternavne.
c) Vers af mere eller mindre bestemmelige fyrstedigte
Om Olaf kyrres landsforsvar haves et halvvers: »som skjalden siger«. — Om Magnus barfods sejlads fra Norge (år 1103) to smukke vers, hvoraf det sidste synes at tilhøre et arvekvad (?). — Af to forskellige digte om Skule jarl (d. 1240), det ene drotkvædet, det andet hrynhent, haves ét vers af hvert; de handler om begivenheder i 1221 og 1235.
Fuldstændig ubestemmelige er forskellige vers og versdele i den 3. grammatiske afhandling, hvoraf de fleste handler om konger og deres krigstog og bedrifter; nogle af dem hører vistnok sammen.
Morginsól, et fuldstændig ukendt digt, hvoraf et halvvers haves; indholdet erotisk. — Striðkeravísur, hvoraf et vers haves; den ukendte forfatter synes at udtale sin længsel og håb; også erotisk.