FJ-Litteraturhist.Bd.2 - b. De historiske sagaers uægte vers
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1898
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
D. Uægte vers i sagaerne.
b. De historiske sagaers uægte vers.
Der er i I. bind blevet omtalt forskellige formentlig uægte vers; se registeret til I. Særlig er versene i Njála, Gretla, Harðars. og Svarfdøla s. der blevne kortelig omtalte. Samtlige disse vers, der bærer alle efterklassicismens mærker, må henføres til tiden omkring 1300. Alle de nævnte sagaer er ved den tid dels blevne stærkt omarbejdede og interpolerede, dels først da opståede (forfattede). Den skik, at digte vers i de uhistoriske sagaer, sammen med kendskabet til, at der fandtes (gamle) vers i andre islandske slægtsagaer, har bevirket, at man ikke vilde lade nogle sagaer være uden vers, og så digtede man en hel del af sådanne og indsatte dem i sagaerne. Men disse uægte vers er i reglen lette at kende fra de ægte ved fremstilling, ordformer og versemål; jfr. I, 477 om Njálas vers, 523—4 om Gretlas, 479—80 om Harðars. tilligemed den der anførte afhandling af Janus Jónsson, Angående Egils »uægte« vers se I, 500; desuden findes to uægte vers i Egilss. tillagte en hallandsk jarledatter og vermlændingen Armóðs datter; alle disse vers er mulig noget ældre end fra det nævnte tidsrum og måske de ældste af de uægte vers. Af alle de mange vers i Gretla af forskellige personer er intet ægte, undtagen nogle af Grettis egne; de uægte vers er ikke uheldige og deres forfatter har haft ævne til at anslå dels en vemodig, dels en sarkastisk og let spøgende tone. — I Svarfdøla s. og Þorleifsþáttr forekommer nogle sene vers, tildels gengangervers (jfr. dem, der findes i Njála); de er i ingen henseende videre mærkelige. Hertil slutter sig alle vers i de rent opdigtede sagaer: þórðars. hreðu, Bárðar s., Viglundar s., Bergbuaþáttr, Draumr Þorsteins Siðuhallssonar, — men da alle disse vers vistnok falder udenfor grænserne for den her behandlede periode, vil vi ikke dvæle ved dem her.
Hertil slutter sig enkelte andre vers, mest varselsvers, og enkelte andre, tillagte en troldkarl (Landn. 84), finngalkn (Fms. V, 246), Þ6rr (Fms. V. 249-50).
