Instruks for helligdagsvægterne
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Samisk religion og mytologi
Christian Ludvig Paus
Instruks for helligdagsvægterne
Ak! Herre hielp! ak! Herre lad dette vel Iykkes, Amen! Formedelst de utallige forskrækkelige Vederstyggeligheder, som alt for længe blandt Finnerne er gaaet i Svang, og endnu hos endeel, som nyeligen er befunden, skal være i fuld Hevd, hvorved den sande Guds Dyrkelse høiligen er bespottet og hans Navn vanhelliget, og mange tusinde Siæle komme Satan, den Morder af Begyndelsen, til Rov og Bytte; efterdi Præsten, Guds reene Ords og Lærdoms Tiener og deres Siælesørger ikke altid kan være hos dennem, og derover ikke (som det ellers giordes fornøden) kan blive saadanne Vederstyggeligheder vitterlig, med mindre ham tilføies, udi sit vanskelige og besværlige Embede Hielp og Bistand; da, et Guds Lærdom kan fremmes, og Satans forstyrres, Guds Rige fortplantes og Satans oprykkes med Rod, og saaledes den Alerhøieste, alles vores Skaber Gienløser og Helliggiører, hos disse, som hos alle andre sande Christne nyde sin skyldige og tilbørlige Ære, udi alle Ting, beskikkes og forordnes i Jesu Christi kraftige og velsignede Navn, efterfølgende ærlige og gudfrygtige Dannemænd til Medhielpere i Herrens Tieneste, som og tillige skal være Helligdags-Vægtere udi Waranger; (N. N., 10 Mænd) hvilke Medhielpere og Helligdags-Vægtere skal (som de for Gud og deres Øvrighed, geistlig og verdslig vilde ansvare, og ikke selv, ved Forsømmelse dobbelt Straf være underkastede) efterfølgende paa Guds og det hellige Ministerii Vegne, vel iagttage og forsvare:
1) At Søndagene og andre af christen Øvrighed paabudne hellige Dage tilbørligen holdes, saa intet uden det, som kan være til Guds Ære og Næstens Saligheds Opbyggelse forhandles; skulde nogen sig imod Formodning understaae, Guds Sabbather med Guds Ords Forsømmelse, Banden, Skielden, Slagsmaal, Kiv og Trætte, Næstens Bagtalelse, forfængeligt Spil, være sig Kortspil eller andet, utugtige og letfærdige Tale og Gierninger, samt unødvendig Arbeide, Drik og Fylderie etc. at vanhellige, da have ovenmeldte Helligdags-Vægtere saadanne første Gang alvorligen, dog broderligen at advare; skulde saadan broderlig Advarsel ikke agtes, da, anden Gang med tvende gudfrygtige Dannemænd dem strængeligen paaminde; men! Skulde endda ikke sees nogen Forbedring, men haardnakket Fremturenhed, da tillige med Skolemesteren Isaac Olsen, deres Sognepræst det, uden nogen Persons Anseelse angive, som ved Øvrighedens Hielp, med Gabestok, Halsjern, og anden haardere Straf efter Forseelsens Beskaffenhed rigoureusement dem haver at afstraffe, og, endelig, om udi Forseelserne haardnakkelig skulde fortfares, da med Band-Straf at exeqveres.
2) Da Finnerne skal have særskilte Helligedage, saasom Torsdag og andre vedtagne, hvilke deres forbandede Passe Almaid, skal, tvertimod Guds Bud, byde dem at holde, ja, endog undertiden, som endeel Finner selv har bekiendt, truer dem, med legemlig Straf og Plager, om de ikke holde disse Dage hellige; da, som samme Passe Almaid ikke andet er, end Beelsebubs, den store Dievels, gamle Slanges og røde Drages Haandlangere, hvilke der ere udsendte at forføre Menneskene, og drage dem fra Guds i Dievelens Hænder til Siælenes evige Fordærvelse, og derfor deres paabudne Helligedage ikkun Dievle-Bud til Guds Sabbathers Forringelse, og Vanhelligelse, have ovenmeldte Helligdags-Vægtere, hver udi sit District tillige med Skolemesteren Isaac Olsen, saadant flittelig at efterforske; skulde nogen befindes endnu saa Dievle-Hengiven, samme Dievle-Bud at efterleve, da Helligdags-Vægterne efter anden Gangs Formaning dennem strax til Lensmanden at levere, som dennem siden til Præsten fremsender at undervises og formanes, hvilken derefter om ingen Underviisning og Formaning agtes, samme Personer, udi Øvrighedens Hænder til legemlig Straf overantvorder.
3) Alle Faster, som ikke skee for at tvinge sit syndige Kiød, at man kan desbedre tiene den hellige og reene Gud, ere Gud mishagelige; hvorfore Helligdags-Vægterne have nøie at tage i Agt, Finnernes overtroiske Faster, saasom, Faste paa Juleaften, vor Frue Aften, etc., Faste for Børnenes gode Opfostrelse, med videre, og saadan utidig Fasten, naar de kan treffes, for deres Sognepræst angive, som denne siden har at fraraade, og ydermere af Guds Ord undervise, hvorudi den rette Faste bestaaer.
4) Som fornemmes at endeel Finner endnu skal hemmeligen offre til Træer, ferske Vande, Steen, Høie og Bierge, nemlig Miesk, vare Nieide, vare Styrren, Alda Morie, Ibmel, Passa Alda, Morie, Kapper, Jurvon Passe Alda, Voidus, Voide Giergie, Hord Javre, Bulme Javre, Acker Jaure, Alickas Jocka, Jabmissteller eller Jabmis Euser, ja til Satan selv, Noide Gadzer, og Julegadzer, have og deres Toento Dievle, eller hemmlig Raads-Dievle, Wuocko, Æimogadzer, Jammis Gadzer, Ziæackalag, Oddesaga, Gadzer, Sladergadzer, Golle Sparra Alma, Wesse Turffes, Snolla Jadzier, Atsien etc. etc. Tede alma ganasit Ziunckusit, Jamissid, Stillis, Golle, Form Alma, Passe Irgie, Perckel Gadze, Stalla Giedtnis, Goviitter, hvilke Dievle-Dyrkelser, Ordspørgelser og Raadførelser, de paa sine visse Tider skal øve, og aldeles foragte deres rette Gud og hans hellige Aand, da maae Helligdags-Vægterne herudi ikke efterlade sin Nidkierhed for Guds Ære og sin Næstes Salighed at lade see, men flittig paapasse, naar nogen hemmlig udi saa fordømmelig Ærende skulde være afreist; skulde nogen befindes paa saadanne ugudelige Veie, til ovenmeldte Dievle-Dyrkelse; da strax antastes og fængslet til Wadsøe udføres, sin fortiente Straf at lide.
5) Og, som Gud bedre! alt for meget erfares, det de hellige Sacramenter skal blant Finnerne høiligen vanæres, i det, hvad det hellige Daabens Sacramente betreffer, naar deres Børn ere døbte af Præsten med den christelige Daab, da, saasnart derefter paakommer Børnene Sygdomme, eller andre Skrøbeligheder og Tilfælde, hvilke vi dog alle for Syndens og vore Forældres Vantroes Skyld ere underkastede, strax omdøber Finnerne deres Børn med en anden Dievle-Daab, og giver dem et andet Navn, hvad Alterens Sacramente angaaer, da ei allene misbruges det skiendeligen, men desforuden til Sacramentets største Bespottelse, tale de ugudeligen om det høiværdige Sacramentes himmelske Tings beskikkede Symbolis, Brødet og Viinen; thi, endeel (forskrekkeligt at eftersige) skal kalde den lille velsignede Brødkage, Skallo, det er, et Stykke Æggeskal, som giver ingen Mættelse, og den velsignede Viin, fordi den ikke er saa stærk som Brændeviin, Syærro Kusehz, det er Musepis; da ere Helligdags-Vægterne tillige med Skolemesteren Isaac Olsen, hermed strængeligen befalede, at saasnart et Barn af Præsten med den hellige Daab er døbt, de da flittelig haver Indseende med Børnenes Forældre, især naar nogen Sygdom Barnet kan overfalde, at samme Barn ikke bliver omdøbt; skulde nogen Forædre befindes sit Barn at omdøbe, eller have omdøbt, da skal de strax overlevere dem til Lensmanden, som uden Ophold skikker dem til Sognepræsten, der siden med Kirkens Disciplin fortfarer, og dem ydermere Øvrigheden antvorder til velfortient Straf at udstande. Iligemaade, hvad Alterens Sacramenter angaaer, da skal de flittig give agt paa Communicanterne, hvorledes de bære sig ad, ved Annammelsen af de hellige Symbola, saa og, hvorledes de siden lade sig forlyde derom, og undervise de Eenfoldige, at saadanne Ting ere ikke til legemlig Mættelse eller Bugfylde indstiftede, men til Hellighed og Saligheds Forsikring og Besegling.
6) Maae ogsaa eftersees, at al Runen, Jougen og Gand-Visers Sang, i alle Huse og hos alle bliver afskaffede, saa de nu værende, eller tilkommende uskyldige Børn, ei dermed skulde forarges og forføres; saaledes maae ogsaa Troldmessen, og Hørelsen paa Noiden i Helligdags-Klæder af al Magt forhindres; der maae og forbydes at reise nogensteds til Noiderne for at søge Hielp udi Sygdomme, Ulykke, og andre sørgelige Tilfælde, men alle og enhver alvorligen tilholdes, at henge ved Gud allene, søge Guds Huus, og der, med Anger og Ruelse sin Synd og Ulykke at afbede; skulde nogen findes tilbøielig til bemeldte Overtrædelser og syndige Bedrifter, og ikke vilde lade sig rette, da maae Helligdags-Vægterne have Magt strax at sette ham, og ikke lade ham løs, førend de det sin Sognepræst have tilkiendegivet, som videre det Øvrigheden communicerer.
7) Og, da Noiderne, paa sine Tider skal reise omkring udi Boyderne, for at kræve sin Løn hos Finnerne, for sine Dievels-Kunster, og den Hielp de synes at have giort dem, imod Ulykke, Sygdomme og andre Tilfælde, da formanes og herved alvorlig tilholdes Helligdags-Vægterne, og Skolemesteren saadanne Dievle-Noider at agtpaagive, og derfore, naar nogen kommer reisende blant Finnerne flittelig efterforske, hvem de ere, og hvad Ærende de foregive; skulde en Noid treffes i Omreisen eller sin Visitation nogensteds, sin Dievle-Lærdom og Løn at søge, da ham strax bunden Lensmanden at levere, som bemeldte Noid under Fængsels Tvang, siden til Øvrigheden fremsender.
8) De frugtsommelige Qvinders Hunde-Offer maae med al Nidkierhed forhindres, og ikke fordølges.
9) Maa Helligdags-Vægterne være betænkte paa, at staae Skolemesteren Isaac Olsen bie, udi alt, hvad han til Guds Ære, kan have deres Hielp fornøden, og ikke tilstede, at den saliggiørende Lærdom om Gud lider nogen Modsigelse.
10) Skulde nogen af Finnerne fatte Had til ovenmelte Helligdags-Vægtere etc., og skulde nogen af Vægterne selv befindes tilbøielige til ovenskrevne Forseelser og Vederstyggeligheder, da skal Skolemesteren Isaac Olsen dem, een og anden Gang alvorligen formane og advare, men adlydes ikke hans Advarsel, skal han strax give det tilkiende for Øvrigheden og Sognepræsten, som vel derpaa raader Bod: Thi formanes paa Guds Vegne ovenmelte Helligdags-Vægtere, at de ei allene afsondre sig selv fra alle bemeldte Vederstyggeligheder, men og alvorligen og ivrig forhindre dem hos alle; især have de, at see nøie efter dem, som for saadanne Vederstyggeligheder ere mistænkte; imidlertid staae Gud den almægtigste disse Helligdags-Vægtere bi! Han regiere dem med sin Hellig Aand, at de saaledes maatte forestaae deres gudelige Embede, at hans Rige herefter merkeligen maatte forøges, og Satans Herredom, som alt forlænge har blomstret blant disse daarlige og vanvittige Mennesker, aldeles forstyrres, til deres og alles vores Salighed! Amen! I Jesu Navn Amen.
________________
Kilde: Hans Hammond: Den nordiske Missions Historie, 1787
