Kæmpehøiene paa Samsø
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Henrik Hertz
Kæmpehøiene paa Samsø
Digte fra forskjellige Perioder, Deel IV, C.A. Reitzel
Kjøbenhavn, 1862
- Chor af Høibeboerne.
- Det knager i Kjæmpernes
- Murede Boliger.
- Steenhalden brister,
- Dødens Porte staae paa viid Gab.
- Nørves tause Datter
- Ruller gjennem Rummet.
- Hendes kulsorte Gangere
- Lydløst trave.
- Guderne blunde;
- Kun Heimdal stirrer
- Med sine langtskuende Øine.
- Over os tindrer Himlens Guldtavl.
- I Natten lyder Fodtrin.
- Frygtløs, væbnet
- Med Hjelm og Sværd,
- Med Brynje om Brystet,
- Nærmer sig en Qvinde.
- Ved Angantyrs Høi
- Hun standser, og støder
- Sværdet mod Stenen.
- — Hvo er den dristige
- Datter af Embla,
- Der trodser Døden
- Og Høi-Ildens Rædsler?
- Hervar.
- Hervardur! Hjorvardur!
- Angantyr! Hrani!
- Jeg vækker eder Alle,
- Arngrims Sønner!
- Høien aabner sig.
- Flakkende Luer
- Slaae op mod Himlen!
- Sønner af Arngrim!
- Hervar er kommen!
- Ind til sin Slægt hun agter at drage.
- Chor fra Angantyrs Høi.
- Hervar er kommen!
- Ind til sin Slægt hun agter at drage!
- Hervar.
- Nornerne alt har
- Spundet min Livstraad.
- Svafas Datter er mæt af Dage!
- Chor fra Høien.
- Svafas Datter er mæt af Dage!
- Hervar.
- Høfund, min Husbond,
- Har Døden rammet.
- Begge mine Sønner
- Faldt for Sværdet.
- Af al min Æt
- Er jeg selv den sidste,
- Som en afbladet Ask,
- Efter en Skovbrand paa Tomten eensom.
- Chor fra Høien.
- Som en afbladet Ask paa Tomten eensom.
- Hervar.
- Jeg bringer eder Tyrfing.
- Jeg har hævnet Heidrek,
- Grebet hans Trælle,
- De fangne Fyrster,
- Hængt dem i Galgen høit for Vinden.
- Selv har jeg raadet
- Over min Skjebne.
- Selv har jeg hentet
- Arngrims-Ættens
- Blodige Bane,
- Tyrfing, fra Høien.
- Selv vil jeg raade over min Død.
- Jeg angrer ikke
- De Kaar, jeg valgte.
- Mens end jeg var ung,
- Laae jeg paa Strømmene;
- Hæder og Bytte
- Jeg vandt ved Tyrfing.
- Det var solklare Dage!
- Høfund hiin rige
- Skjænked’ jeg tvende
- Mandige Sønner.
- Deres Liv var kort.
- Men Heidreks Navn skal
- Mindes i Norden
- Til de fjerneste Tider.
- Hervardur! Hjorvardur!
- Angantyr! Hrani!
- Luften rystes
- Af mægtige Vinger.
- Det er Odin, der kommer,
- Og Loptur og Hænir.
- Odin, Hænir og Loke
- (i Luften paa bevingede Heste).
- Holmgangs Valen,
- Hvor Helten er høisat,
- Guderne kalder til eensomme Kyst.
- Fælded’ i Tvekamp
- Folkenes Fyrster
- Vækkes om Natten af Herians Røst.
- Hervar.
- Skiller Jer ad,
- I lysnende Luer!
- Favner mit Komme,
- Mine Fædrenefrænder!
- Nu glæder sig Odin!
- Hans Søn er hævnet!
- Thi Høien, der hvælves
- Over Arngrims-Ætten,
- Lukker sig brat over Hervars Hoved.
- Chor af Angantyr og hans Brødre.
- Høien, der hvælves
- Over Arngrims-Ætten,
- Lukker sig brat over Hervars Hoved!
- Odin, Hænir og Loke.
- Nu synker Svafas Datter
- Til hine Døde,
- Formastelig hun fordum
- Af Høien maned’.
- Ved Urdas Vande Norner
- Fra Væven træde;
- Thi løbet er af Spolen
- Den Kjækkes Livstraad.
