Kister slåede i låse

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 20

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Kister slåede i låse


65. Henne i Libakken paa mine Forældres Mark har a hørt, de har slaaet Kister i Laase saaent i Skumringen, og der stod et Lys og brændte der paa samme Sted næsten hver eneste Aften.
Johanne Margrete Faldborg, Morten Hedegaards Kone, Brovst.


66. I Kristen Nielsens Jorder paa Søvig Mark ligger tre smaa Høje. En Gang Morten Jensen i Kjærup og hans Farbroder Niels Mortensen kom forbi, hørte de tydelig en Kiste slaa i Laas i den ene af dem.
H. M. Iversen.


67. Hvidbjærg er en stor Banke lige syd for Eliaskjær, og Kjæret er imellem Bakken og Landevejen. De Vejfarende kunde høre, at de smak med Kistelaag der inde, og saa mente de jo, at det var Troldene.
Maren Sofie Hansen, Flemløse.


68. Der var Bjærgfolk i Gretbjærg østen for Ølholm. En Mand der i Byen hørte mange Gange, hvordan de slog Kister i Laase inde i Bjærget.
Jens Larsen Bundgaard, Hvolgaards Mark.


69. I æ store Bjærg i Løvlund har a hørt, de slog Kister i Laase.
Lavst Mikkelsen, Grene.


70. Mange har hørt Bjærgfolkene slaa deres Kister i Laase i Sædehøj i den nordøstlige Del af Assing.
Thomas Pedersen, Gullestrup.


71. Man har hørt Kister slaaede i Laase i Stokhøj omtrent et tusind Alen nord for Grimstrup Kirke.
Pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup.


72. I æ Kistebanke slaar Bjærgmanden hans Pengekiste i Laas.
Thomas Jørgensen, Lindeballe.


73. En Kone hørte en Kiste blive slaaet i, da hun gik forbi Højen ved Brejnhoved.
P. Johnsen Pedersen, Farre.


74. Tykkeshøj er en stor Høj med mange og store Sten, hvor man tit hører Kistelaag smække i under Jorden.
Ore. Vedel Simonsen.

75. Der er Bjærgfolk i Fly Klinker. Der er en Høj, som ligger til Nordøst for Bækken, og det er til Nordøst for, hvor den gamle By har ligget. Hen imod Aften smækkede det der inde.
Erik Pedersen, Ure Kjær.


76. Der var en Banke ude paa Klavses Lod i Skippinge, og der gik Børnene ved og legede. Saa kunde de tydelig høre, at Troldene slog med Kistelaagene nede i Banken, og da rendte de.
Karen Marie Jensdatter, Vejleby.


77. Jeg kom ud at tjene, da jeg var 5 Aar. Saa skulde jeg gaa i Heden med Faarene og fik en Meldmad med mig. Saa sad jeg ved en Høj og spiste den, og da hørte jeg et vældigt Skrald. Jeg sprang op og løb i største Hast derfra, og turde aldrig mere komme, for jeg troede jo, det var Bjærgmanden, der havde været paa Spil.
Mariane Sanddal, He.


78. Tæt sydøst for Kalvhave ligger Dunbjærg, hvor der har været Bjærgfolk. Naar Folk gik forbi, kunde de høre dem slaa deres Kister og Sager i, og høre dem rumstere der inde.
Kristen Møller Terkelsen, Kalvhave.


79. I Vejlby Sogn nærved Landsbyen Vejlby findes nogle Høje, i hvilke der for nogle Aar siden til forskjellige Tider hørtes en Larm, som naar Kister eller Kasser lukkedes haardt i.
Resen VI, 589.


80. Syd for Dollerup i Blendstrup Sogn er der en Bakke, som til Dels er bevogset med Træer. I den skal der ligge en Skat begravet, som bevogtes af Troldtøj. kan man høre Kister blive smæk op og i og Larm inde i Højen.
M. C. Nielsen, Bælum.


81. Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne paa Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slaaet i Laase derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og saa laa der en lille Veddik Garn der inde. Det var saa mærkeligt, tykte vi. Polakkerne har jo haft deres Pladser der, men en skulde ikke synes, det kunde stamme fra dem. Det maa jo snarere stamme fra Bjærgfolkene.
Peder Olesen, Tyrskind.


82. Naar de sad ved Bjærgbakken og vilde skyde Havgasser, hørte de flere Gange, det slog en Kiste i der inde. De havde gravet sig et Hul at sidde i, for at Fuglene ikke skulde se dem. Naar der saa kom en Hiver, og Fuglene drev op og stod lige saa stille oppe over Bakken, kunde Folkene ligge i Hullet og skyde dem.
Else Pedersdatter, Lundø.


83. Der er en Høj nord for Vile Kirke. En Dag gik Maren Sørensdatter til Niels Mortensens, mens hun var en lille Pige, derhen og lagde sig, og saa faldt hun i Søvn, men vaagnede ved, at det gav et Skrald i Højen, som om en Kiste blev slaaet i Laase. Hendes Fader og Gamle fader havde ogsaa set saa meget Pusleri ved den Høj.
Kristen Strandgaard, Vile.


84. Der er en Bakke i Gaverslund Skov, der kaldes Trindbakken, og Folk har fortalt, at der boede Bjærgfolk i den, og de har om Natten hørt Skrald i den, ligesom der blev slaaet Kister i Laase. Man har ogsaa set Fejeskarn ligge ude paa Bakkeskrænten, uagtet der ingen Huse findes i Nærheden. Der er en lille Lavning eller et Hul oppe oven i den, og har altid været, saa længe de gamle kan huske. De har altid haft en vis Respekt for den Bakke.
Skrædder Davidsen, Vinding.


85. Min Fader var en Gang en tidlig Sommermorgen gaaet ud med Hestene paa Runkenbjærg for at græsse dem der, inden de skulde paa Arbejde. Der var nemlig meget Græs, og vi havde varme Somre den Gang, saa han kunde godt ligge der ude med dem. Da gav det et Skrald i Bjærget, ligesom en kunde have slaaet en stor Kiste i Laase, og han blev ræd, og Hestene blev rædde. Han troede jo, det var Bjærgfolkene, der gjorde det, og han blev helt fornærmet, naar vi tvivlede om, hvad han fortalte om det. De kunde ogsaa høre, det kjæmede der inde.
Peder Olesen, Tyrskind.


86. Der boede et Par gamle Folk paa Vodder Mark, Manden kaldte de Lille-Klavs, og Konen kaldte de Ane Marie Klavses. Det var saadan et Par meget overtroiske Folk, der ogsaa troede paa Hegseri.
   De stammede begge to nede fra Gaansager, og Konen fortalte, at da hun var hjemme som ung Pige, skulde hun tidlig op om Morgenen og ud i Marken og flytte Hestene. Folkene saaede meget Tarre og skulde have Hestene tidlig for, men de skulde jo have noget i Livet først. Saa skulde hun forbi nogle Høje, der ligger lige norden Byen og kaldes æ Skrøfhye, og da kunde hun høre, Bjærgmændene slog Kister i inde i god Høje. Hun sagde, te hun segnede ned i Knæene, naar hun hørte det.
Peder Gad, Ravnholt.
Skrøfhøje: Høje begroede med Egepurl. Det kaldes nemlig Skrøf.


87. Sydvest for Byen paa Marken ligger en stor Høj med mægtig store Sten omsat, hvorinden atter ere 3 ubevægelig store Stene, kaldet Gildhøj.
   Nordvest fra Byen ligger atter 2 store Høje foruden Stene, som kaldes Gishøje,af hvilke den østre Høj oven i er nedsjunken saa dybt som et Menneskes Bæltested, da der og har været dem til, der og for kort Tid siden har levet, hvilke sandfærdeligen har vidnet, at de har hørt derunder lydelig Lyd, som Kistelaage kunde islaaes.
   Mærkeligt er det ved samme Høj, at neden ved den paa den nordre og nordøst Side er 2 Alen dybe Grave nedsjunkne, livagtig som Menneske grave baade kort og lang med en stor Kjæmpesten ved hver Ende af samme Grave.
30. Aug. 1743. J. E. Colding, Vejlby.
Indber. t. Amtmand Gersdorff, Vosnæsgrd.