Lappernes liv - Sproglige Bemærkninger af Vilhelm Thomsen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Samisk religion og mytologi
Johan Turi
En bog om lappernes liv
1910
Af Professor Vilhelm Thomsen
SOM den, der har været lidt behjælpelig ved trykningen af dette højst mærkelige arbejde — det første, i hvilket en indfødt Lap har forsøgt at give en alsidig skildring af sit folks hele liv —, er jeg bleven anmodet om at medgive det nogle ord. Om end forhold, over hvilke jeg ikke har været herre, har medført, at den del, jeg har kunnet tage i offentliggørelsen, har været langt ringere, end det ellers skulde have været mig kært, og væsentlig har indskrænket sig til, efter gennemlæsning i korrekturen af en mindre del af arbejdet, at give råd med hensyn til gengivelse af sprogformen og ortografien, vil jeg dog ikke undslå mig for at følge denne anmodning og derigennem anerkende min del af ansvaret for den form, hvori den lappiske text her fremtræder.
Hvad selve texten og stilen angår, er Turis manuskript overalt nøje fulgt, bortset fra udeladelsen af enkelte trættende gentagelser eller omstilling af forskellige stykker, hvorved frøken Demant sikkert med rette har søgt at bringe mere sammenhæng og klarhed i fremstillingen tilveje. Et meget vanskeligt punkt har derimod ortografien været, idet denne i manuskriptet er overordentlig inkonsekvent og vaklende. At følge forfatterens skrivemåde på hvert enkelt sted med slavisk nøjagtighed som ved kritisk udgivelse f. ex. af en antik indskrift — hvad udgiverinden fra først af havde tænkt sig — synes der i virkeligheden ikke at være nogensomhelst grund til eller interesse ved. Helt at normalisere retskrivningen og særlig bringe den i fuld overensstemmelse med den for norsk-lappisk brugelige måtte på den anden side anses for utilrådeligt og umuligt, så meget mere som derved måske karakteristiske ejendommeligheder i dialekten, som det måtte synes rigtigt at bevare, vilde udviskes. Der er derfor fulgt en mellemvej, således at man blot ved enkelte vigtigere punkter og særlig, hvor skrivemåden kunde give anledning til misforståelser, har søgt at tilvejebringe nogenledes ensartethed og at tjerne de værste inkonsekvenser eller de mest stødende afvigelser, medens man for øvrigt derimod har fulgt forfatterens betegnelse med alle dens særegenheder.
Når han således f. ex. i endestavelser bruger imellem hinanden e og i eller o og u, er der ikke fundet anledning til her at foretage nogen normalisering, og lige så lidet har man indført nogen særlig betegnelse for den til č svarende stemte lyd, som han aldrig adskiller fra č, eller for spirantisk g eller t, som han lige så lidet nogensinde adskiller fra g og t. Derimod har man søgt at gennemføre adskillelsen af i og j, medens Turi som regel skriver i både for vokalen og konsonanten og almindelig bruger j i betydningen af ji eller je. Den egentlige hovedvanskelighed knytter sig til fordelingen af k og g, t og d (đ), p og b, på hvilket punkt der hersker den allerstørste inkonsekvens. I forlyd og ligeså som regel i udlyd har man ment at kunne bevare forf.s skrivemåde i hvert enkelt tilfælde, og her vil man altså i samme ord kunne finde snart k snart g o. s. v., hvad der formentlig aldrig vil volde nogen vanskelighed for forståelsen og undertiden måske kan have en fonetisk grund. Når han derimod i flæng skriver f. ex. muhto og muhdo (men), ahte og ahde (at), okta og okda (en), ovtas og ovdas (sammen), oahpat og oahbat (lære), oapam og oabam, o. m. l., har man i disse tilfælde stræbt at gennemføre det af sproget krævede t, p og på samme måde k. Derimod har man i det hele givet g, d, b fortrin i sådanne tilfælde som igja (nat), bagjel (på); oudal eller ovdal (før); biega (vind), šadam (jeg bliver), nube, nubi (anden), o. l. (Konsonantfordobling bruger Turi ikke, og da det dog vilde blive vanskeligt at gennemføre den konsekvent, har man ladet det bero ved hans stavemåde.) Dog skal det indrømmes, at der på disse punkter, især det sidste, ikke er nået eller endog blot tilsigtet fuld konsekvens, hvad der til dels må undskyldes med at de principer, man bestemte sig til at følge, først efterhånden under korrekturlæsningen (om end før rentrykningen af noget deraf) fæstnede sig, medens på den anden side meget med forsæt er ladet uforandret, særlig hvor en forklaring vistnok kan søges i Kautokæinodialektens lydforhold.
Hovedsagen har været at give texten i en sådan form, at den blotte stavemåde af ordene ikke skulde lægge nogen hindring i vejen for den fulde forståelse. At gå videre i retning af nøjagtigere lydbetegnelse eller normalisering af den sproglige form må forbeholdes fremtidig behandling af disse så mærkelige optegnelser, der sikkert bestandig vil komme til at indtage en fremragende plads i den lille lappiske litteratur.
Vilh. Thomsen
