Legende bjergfolk
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 33
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
144. En Gang var a henne ved en Søster i Mølgaardshusene paa Ridemands Mølles Mark, Hornum Sogn. A gik derfra om Aftenen med min Kone og min Søn Anders, og han rendte et lille Stykke forved os. Da vi kom hen forbi et Hus, der kaldes Kragedal, saa ligger der en Høj et bitte Stykke sydvest for Huset, og tæt ved laa en stor Graasten. Ligesom nu Drengen løb, saa kom han tilbage og tog mig i Haanden og sagde:
"Aa, Faaer, Faaer, sikke bitte nogle der render henne ved den Sten og dandser med røde Luer paa, og se, nu faldt der to over hverandre. Maa a ikke løbe hen og lege med dem?"
A kunde ingen Ting se og sagde til Drengen: "Aa, Sludder!" og saa gik vi videre.
Han forsikrer endnu den Dag i Dag, at han saa dem, det er ikke uden en halv Time siden, vi havde Snak om det.
Peder Bærteisen, Sørup.
145. En gammel Kone, der boer her tæt ved, har fortalt mig, at hun en Højmiddag saa nogle smaa Børn en halv Mil østen for Skave Kro, de dandste i en grøn Dam, der var fuld af Vand om Vinteren, men tilgroet med langt Græs om Sommeren. Hendes Broder var med, og han saa dem lige saa godt som hun selv. De hoppede og sprang nok saa muntert. Hun turde aldrig senere gaa den Vej.
Erik Larsen, Uglkjær.
146. Der er en bitte Høj vesten for Harre Kirke nede i Heden, og der har en gammel Mand, som kom sildig hjem en Aften fra Fjorden, set nogle bitte rødhovede Drenge spøge omkring den. De er ogsaa blevne sete en anden Gang.
Maren Primdal, Navtrup.
147. Der var ikke saa faa Høje paa Nørgaards Mark. Peder Korsgaard og min Fader gik paa Jagt med hinanden. En Aften, da de kom og gik hjem ad, saa de imellem to Høje en Skivelse ligesom en Hest - det var i den gamle Tid, da Hestene gik ude - og den Gang de kom næsten til den, saa skiltes den ad, og saa løb der en hel Del Smaadrenge opaa begge Højene, og der var saadan Snurr og Turr.
Peder vilde derhen, men min Fader sagde: "Der skal vi min Sanden blive fra," og saa gik de deres Vej.
Niels Kristensen, Grønning.
148. Sønden for Damsgaard er en Høj, og førend Solen kom op, og efter at den var nede, kunde a se Dværgene løbe runden om Højen, lige som de legte. Det var nogne bitte tykke graa nogne. A rendte tit efter det, naar de løb der og mulrede, og vilde hen at lege med dem, men saa blev de altid henne.
A sagde det til Manden, og han svarte: "Vaer du dig for ikke at komme i med dem, det er nogne farlige nogne at komme i med."
Nu pløjes der over Højen.
Niels Hansen Li, Drostrup.
149. En gammel Mand fra Lintrup, Søren Hansen, fortalte, at han havde set nogle smaa Folk med røde Luer paa løbe runden om Bredhøj, der ligger paa min Faders Mark i Mejlby. Da han som Dreng vogtede Kreaturer paa den Mark, hørte han ogsaa Kister blive smækkede i inde i Rijllerhøj.
For en 50 Aar siden tog to Brødre sig for at grave efter en Skat i denne Høj selve Julenat, men de fandt intet.
Paa den Mark findes en hel Del andre Kjæmpehøje i en lang Række.
Lærer Lauritsen, Aarre.
150. Husmand Adam Andreassen, der boede i et Hus paa KragelundMark og døde for en tyve Aar siden, næsten hundrede Aar gammel, han fortalte mig en Gang, at da han en Morgen tidlig gik til Klosterlund og kom i Nærheden af Hjøllund Høj, da saa han tre røde Drenge løbe omkring Højen og tage hverandre i Hænderne. Det var gran givelig, som om de dandsede, men da fik en af Drengene Øje paa Adam og gav et Brøl af sig, og nu forsvandt de alle tre med det samme, som om de var sunkne i Jorden.
(Efter P. Rasmussen, Refshale Mark.) J. Jensen, Refshale.
151. Min Fader hed Kristen Brøndum og var Degn her i Almind. Det var i den Tid, der var løs Drift, og da vi havde nogle Faar, gik de løse; men der var en Mand, som hed Isak, han kunde ikke lide, at de kom over paa hans Mark. Den laa ovre paa den anden Side af Almind Dal, men Faar kan jo løbe vidt omkring.
Saa en Formiddag ser Fader, at Faarene er ovre paa Isaks Mark, og han siger da til mig, a skulde rende over og gjenne dem væk, og til en af Skoledrengene, der hed Lavst, at han kunde følge med og hjælpe mig.
Vi gik altsaa ned over Dalen og kom op ad den Hule der, hvor Mejeriet nu ligger. Da vi saa kommer oven ud, hvor der ligger en Høj med noget Krat paa, syntes vi, at der sad en grumme stor Fugl paa Højen, den var meget større end en Krage. Vi gik nærmere af Nysgjenighed, og det viste sig da at være et Par gamle Bugsér, der hængte paa en Gren. Som vi nu standsede og stod og saa paa dem, fik vi lige med et, ikke mere end et Par Favne fra os, Øje paa tre smaa Mænd og tre smaa Koner, der dandsede rundt i en Cirkel to og to. De var ikke stort højere end som Bordet her, Mændene havde røde Luer paa med Toppen hængende til fremme og var i graa Klæder, og Konerne med røde Ærmer og hvidt Hovedtøj med Snip, der sad snært i Panden, men var opstaaende bag ud, ligesom de gamle den Gang brugte det. De tog hverandre i Hænderne og forestillede at dandse, og vi blev jo lidt forbavsede over det Syn ved højlys Dag og lidt sære ved det, men da vi havde set paa dem et Øjeblik, svandt det hele væk med et, ligesom det var kommet.
Vi gjente saa Faarene hjemad og gik den samme Vej tilbage, men da var Bugserne ogsaa væk. Da vi kom hjem, fortalte jeg min Fader, hvad vi havde set, men han sagde, at det skulde vi ikke bryde os om. Lavst sagde ogsaa, at han hørte et Dump i Højen, men det hørte a ikke.
Nogle flere Høje lidt længere til Vester kaldes Femhøje, men den Høj, vi var ved, véd a intet Navn paa.
Jakob Brøndum, Viv.
152. Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder saa en Middagsstund en Mængde Smaafolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gaarden tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altsaa, at deher Underbusser havde boet under Stalden.
1906. Frøken Bertha Pedersen, Aabenraa.
153. Hans Enevoldsen paa Sillerup Mark fortalte, at han tit havde set Bjærgfolkene paa Mads Jensens Traasbjærg i Fjelstrup. De løb og legede der og havde røde Luer paa. Han boede selv sønden for Aaen, og norden for var der en Jordskraaning, hvorpaa laa en Kjæmpehøj, som hed Traasbjærg. Nu er den gravet ud, og der fandtes et stort Stenkammer i den.
Hans Thomsen, Andsiet.
154. Min Svigersøn fortalte en Gang, at de var gaaet ned til Stranden for at skyde Ænder en Aftenstund, og hans Bedstefader, som var med, gik saa op i en Gaard, hvor en Kone var død, og skulde pinde hendes Kiste til. Da kom der inde fra Gaarden omtrent en Snes bitte smaa Poge med Pikkelhuer paa, holdens hverandre i Hænderne og hoppede og sprang, og saa forsvandt de ned i en Rende. Det var omtrent paa samme Sted, hvor Hullet var ind i Bakken. De har tit fortalt om, at der har været af de Smaafolk inde i den Gaard.
1906 Kirsten Olesen, Ovre.
155. Det er nu mange mange Aar siden, da tjente a i Veddum. Saa var der en Høj vesten for Byen med et Træ oppe oven paa, og Manden, der ejede den Høj, han fik i Sinde at kaste den ud for at se, om han kunde finde noget i den. Han grov først paa én Led, men det blev ikke til noget, og saa grov han ind paa en anden Kant. Da kom han til tre Stuer, men der var ingen Ting i dem.
Der var en anden Høj sønden for Veddum, og den véd a, der var Smaafolk i, for dem har a selv set. Vi var ude at mede eller slaa Hø, og da saa vi allesammen saa mange smaa Børn, der rendte runden om uden til Højen og legte. Saa gik vi derhen til, men saa blev de væk, de put dem ind i Højen, men hvordan det gik til, det véd a ikke, somme af dem havde spidse Luer paa, og somme havde andet Hovedtøj, men dem, der gik paa Højen, der stod Spidserne lige i Vejret.
Hedevig Kristiansdatter, Møltrup.
156. En Gang i Halvtredserne var a til Julegilde i Kibæk Mølle. Lav Gildet var allerbedst, hørte vi, at en Soldat var kommen hjem fra Kiel, hvor han laa i Garnison, og han skulde jo derop igjen efter Ferien.
Nu vilde vi gjærne se en Soldat, og der bliver saa et Par Drenge sendt op og skulde hente ham, og a var den ene af dem. Vi traf ham godt nok, men vi skulde vente lidt efter ham, og saa blev vi kjede af at vente, for vi vilde jo tilbage til Gildet. Der var et lille Lag Sne paa Jorden, og lav vi nu kom tæt vesten for Møllen, saa ser vi der en hel Hjord Børn, der løber og springer omkring der, det var nogle lille gesvindt nogle og i korte Skjørter, ligesom Pigebørn gaar nu, og en kunde se lange Ben paa dem under Skjorterne. A blev saa forundret og stod og saa paa dem et Stad, men saa blev a ræd og gav mig til at rende. Den anden Dreng var lam og kunde ikke følge med. A standste saa for at faa ham med og mente ikke nu, der var saa stor Fare ved det. A saa hen efter Børnene, og de løb endnu og rendte omkring, men saa skred de længere og længere hen, og glad var a. Den anden Dreng stod ogsaa og saa paa det. Saa kom vi tilbage til Julebojelet.
Gaardm. Thomas Pedersen, Gullestmp.
157. Kristen Jensen fortalte, at den Aften han havde Bryllup, da dandsede de en bitte Krumme. Den Gang de var færdige med det og komne til Ro, saa blev Dandsesalen omentrent fuld af ene Dwarre; og saa vilde han ind og se, hvad det var, der gjorde Spektaklet. Da kom der én, som var mere fint paaklædt end de andre, og spurgte, om de maatte have Lov til at more dem der, for det havde de bestemt dem til og gaaet og glædet dem til i lang Tid. Kristen siger ja, og saa byder den anden ham et Stykke Skoldkage. Men han turde ikke tage det. Saa gik han igjen, og de andre blev ved at more dem. Det foregik i den Gaard, der ligger en halvanden hundrede Favne fra den Høj i Lundby, der hedder Kongenshøj.
Peder Bærtelsen, Sorup.
158. Min Fader var Dyrlæge og boede i Varde. Saa var han en Gang ude i Orten at praktisere, og Folkene vilde have kjørt ham tilbage, men han vilde helst gaa. Der laa et jævnt Lag Sne paa Jorden, og det var sent om Aftenen.
Da han kommer om for Enden af Isbjærg, hvor netop Vejen gaar, saa kommer der en Snebold susende om ved Hovedet af ham. Han tænker:
"Hvad er det for Gavstrikker, der vil bruge Gavtyvestreger med mig?" og han vender om og gaar lidt tilbage for at se, hvem det er, men der er ingen.
Da han nu atter gaar til fremme, kommer der én til, men nu bliver han ved at gaa og mærker ikke til mere. Min Fader fortalte siden denne Tildragelse til gode Venner, og kunde ikke forstaa, hvad det var. Han troede ikke paa, at der var Bjærgfolk til og kunde ikke lide at høre tale om dem. Men dether var dog saa underligt for ham.
Hans Morten Hansen, Sneum
