Man holder Wojens jægers hunde o.s.v.
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 88
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
59. Min Moder er nu 90 Aar d. 20de Maj, og hun har fortalt os Børn saa meget. Vi sad altid inde ved hende og kom aldrig ud at lege med andre Børn, for der var ingen. Vort Hus ligger jo saa afsides, og der kommer sjælden nogen ud til os.
Naar vi Børn hørte noget tude ude, saa sagde vi til Moder:
"Er det ikke Kasper Jæjer."
"Nej," sagde hun, "det er Uglen."
Moder har fortalt os meget om den Kasper Jæjer. De gamle sagde, at de kunde altid høre, naar han kom, for han blæste og blæste i sit Horn, og Hundene de tudede saadan. Det var altid ved Midnatstid, og altid hen over Egense Marker han farede, men det var ikke oppe i Luften.
Min Moders Fader var Musikanter og boede i Vester-Egense. Det var nærmest om Vinteren, han gik ud at spille, og flere Gange, naar han saadan havde været ude og gik hjem om Natten, da hørte han Kasper Jeer han blæste for sine Hunde.
Han havde tit været advaret, han skulde passe paa, at han kom ikke til ham, men saa skete det en Nat, han mødte ham henne over en Mark, da han gik hjem til sit Hus, og da nu Kasper Jeer møder ham, beder han ham holde ved alle hans Hunde, mens han gik indenfor ved en anden Mand. Det gjorde han jo ogsaa, for han turde ikke andet. Men den gamle han var jo ogsaa klog, og han sætter nu sin Stok i Jorden og tager sin Frakke af og hænger den paa Kjæppen, og Hundenes Lænker dem kaster han ogsaa om Kjæppen, og saa løber han det bedste han kan hjem ad. Da han kom til en Havedør der hjemme, saa raabte han paa Konen, og hun naaede at faa Døren lukket op og faa ham indenfor. Men da var alle Hundene udenfor og skrab te og skrabte, og han sagde:
"Tænd ikke Lys, Moer, for jeg har været i Færd med Kasper Jeer."
Men han sov jo ikke den Nat, for det han var kommen saadan af Sted. Om Anden dagen, da han kom ud og vilde se, hvor hans Kjæp og Frakke var, da var det revet i tusende Pjalter. Saa sagde den gamle, da han kom hjem igjen:
"Havde jeg ikke været klog, saa havde jeg nu været revet i tusende Stumper."
Det var nærmest om Vinteren, Kasper Jeer han var paa Færde.
Ane Kirstine Kristiansen, Krogsbøl.
60. Det var i Jørgen Mikkelsens Gaard i Grindløse, helt oppe i den anden Ende af Byen efter Engeldrup til, der var Konen ved at brygge, og saa havde hun Havedøren aaben. Da kom denne Kasper Jæger og bad hende lukke Døren.
Saa kom Manden til i det samme, og Kasper Jæger bad ham om at holde ved hans Hunde, mens han jagede i Lunden. Manden fandt jo ilæjn, det var galt, det, han havde taget sig for, og da han nu havde sin Kjæp med, saa jog han den i Jorden og trak sin Kofte af og hængte den paa Kjæppen.
Han kunde saa høre, Kasper Jæger han huede i Luften, og saa rendte han hjem ad, for han Vidste nok, at Hundene skulde have Koften reven i Stykker først, inden de kunde sætte efter ham. Han naaede ogsaa at komme inden for den Dør, han var kommen ud ad, og da var Hundene ogsaa lige bag efter ham og skrabte paa Døren.
Konen hun havde jo passet sin Bryggen imidlertid og havde lukket Havedøren, som Kasper Jæger bad hende om.
Jeg har ogsaa hørt nogle sige Palle Jæger, men det er ikke her paa Egnen.
ilæjn: alligevel. - hue: huje, skrige.
Niels Jørgensen, Nørreby, Klinte.
61. En Mand var ude i sin Mark, da Kasper Jæger kom til ham.
Han flyede ham saa hans Hunde at holde ved, de var koblede sammen i en Snor. Saa siger han til ham:
"Naar jeg fløjter ad dem, saa skal du vare dig."
Da Kasper Jæger var gaaet, blev Manden ræd, og han havde en Kjæp, den stak han i Jorden, og saa tog han sin Kofte af og hængte paa den. Dernæst smed han sine Træsko og gav sig til at rende lige saa stærkt han kunde hjem. Han naaede lige til sin Port, da Kasper Jæger fløjtede ad Hundene.
Manden rendte nu hen til Frammersdøren og kom ind og fik den lige lukket efter sig, da de var ved Porten og skrabte paa den, og de fik ogsaa skrabet Hul. Men inden de satte efter ham, havde de først faaet Kofte og Kjæp og Træsko revet lige saa smaat som Skidt, og havde de ikke haft det, saa havde de nok faaet ham indhalet.
Jakob Jørgensen, Nørreby, Klinte.
62. Palle Jæger gik en Dag i Skoven med hans Hunde, og saa traf han en Mand, som han bad om at holde ved dem lidt, og Palle Jæger gaar saa sin Vej.
Da Manden har holdt der lidt, kommer han i Tanker om, at det vist var galt, og saa satte han sin Stok i Jorden og hængte sin Frakke og Hat derpaa, og bandt Hundene ved Stokken.
Derefter løb han alt hvad han kunde hen imod Margaards Mølle i Vigerslev og kom derind og naaede lige at faa Porten slaaet i efter sig.
Palle Jæger tudede i et Horn, det hørte han, mens han løb, og saa sled Hundene sig løs og kom løbende bag efter ham hen til Møllen.
De stod saa og skrabte paa Porten og skrabte ogsaa Hul, og det Hul har været kjendeligt lige til for en 3, 4 Aar siden, da Møllen brændte.
Valdemar Larsen, Særslev Højskole.
63. Goen gik paa Jagt efter Ellefruer. Naar de kunde holde håns Hunde, fik de en stor Belønning.
M. Rahbek, Døllefjelde.
