Nissen i logabet
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 49
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
178. Paa en af Elbjærg-Gaardene var en Nispuge, som gjærne sad i Loftslugen og røg paa sin Pibe. En Dag listede en af Gaardens Karle sig bag paa ham og skubbede ham ud, saa han faldt ned paa Jorden. Da Karlen vaagnede næste Morgen, laa han paa nogle Stænger over den aabne Brønd. Siden kunde Nispugen være i Fred.
I en af de sydlige Byer i Sognet var to Nisser, som var Uvenner. En Nat mødtes de ved Skjær-Rev ude ved Stranden, og der kom det til en heftig Kamp imellem dem. Den ene blev nok slaaet ihjel, da man ikke siden mærkede noget til ham.
Skjær Rev er lige syd for Barsmark.
Efter hans Fader. Jep Riis (Jeppe Hansen Riis), Barsmark.
179. Paa Hindø havde de en Nisse, som boede oppe paa Ladet i Nødset. En Morgen, da Røgteren kommer ud og skal til at moge, da hører han, te der er noget, der krasler oppe i Halmen oven over, og han kommer til at se op. Da hænger der et Ben ned fra Ladet. Altsaa slaar han til Benet med Moggreben.
Nissen siger:
"Det skal du faa betalt."
Saa om Natten, da Røgteren kom i Seng, tager Nissen ham og gaar ud i Gaarden med ham og kyler ham over Laden, men er ovre paa den anden Side, inden han falder ned, og tager der imod ham. Saadan bliver han ved nogle Gange med ham frem og tilbage.
Denher Nisse plejede at faa Smør i Grøden Juleaften. En Aften var det kommet for nederlig, og da Nissen ikke saa det, blev han vred, tog den bedste af Køerne og vred Halsen om paa den. Saa gik han ind til Grøden og fik den spist, men finder nu Smørret og fortryder, hvad han har gjort. Nu vidste han, at der stod en god Ko i Agersbæk, og saa tager han den døde Ko derover og lægger den i Baasen, men fører den levende med sig over til Hindø.
Et Aar havde vi saadan en haard Vinter, og Gaarden blev lagt fuld af Sne, saa de kunde ikke komme til deres Kreaturer i 14 Dage. De troede jo, de var sult ihjel, og sørgede over dem, men til deres store Forundring, da de endelig kunde komme ind til Køerne, stod de i god Behold og havde lige faaet en Gjævt.
Paa samme Gaard var der Foderbetryk et Aar, men ovre i Agersbæk stod en Stak ude. Nissen hentede da den Stak en Nat, uagtet han havde en Fjerdingvej over Fjorden med den.
Men han turde ikke være inde, han skulde jo passe paa Stakken, for han var bange for, at Nissen der ovre vilde hente den igjen. Saa lægger han sig i den, og da kommer den anden godt nok der ovre fra. Han var lam, men gaar lige godt ind under Stakken og bar den derover. Hindø-Nissen fulgte med, og det endte med, at der blev et stort Slagsmaal paa de to Nisser. Nissen paa Hindø blev slaaet ihjel, og siden har de ingen Nisse haft paa den Gaard.
A har tjent paa Gaarden, og da var der ingen.
Peder Pedersen, Navtrup Fattiggaard.
180. I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op paa Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig.
Saa var Karlen kommen saa tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og saa siger han til de andre Folk i Gaarden, te Nis havde Hænder som Grebe og Fødder som Skovle. Det blev Nis jo vred for, og om Natten gaar han hen og tager en Mogfjæl og lægger tvært over Kjelden, og gaar saa ind og tager Karlen af Sengen og lægger ham ud paa den Fjæl over Kjelden. Saa er han saa heldig, det er Karlen, at Manden han kommer saa tidlig op den Morgen, og kommer ud og ser ham ligge der paa Fjælen, og han gaar da derhen og faar ham samlet fra.
Saa gik Konen og kom i Tanker om, at det var ingen Nytte til med de søde Grød til Nis, han kunde gjærne hjælpe sig med nogle, der var sure, og saa kogte hun sure Grød og satte om bag Ovnen til næste Løverdag Aften. Det blev Nis vred over, da han fandt dem, de sure Grød vilde han ikke have, og han slog Potten i Stykker. Derefter gik han ud og vred Halsen om paa to af Køerne ude i Nødset.
Saa kommer Manden op om Morgenen, og han kommer ud og ser, de to Køer ligger og er døde. Da er han jo grædefærdig, og Konen er ogsaa, for Bønderne var jo fattige den Gang. Hun faar de døde Kroppe væk og skal have dem begravet, og det kom nu i Orden.
Men nu vil han af med Nis, og det var jo lige godt fejl, for de Bønder, der havde dem, de begik dem bedst.
Saa varte det nogle Dage, da var der to sorte Køer sat i Steden i Nødset, da Manden kom op om Morgenen. Han gik nu og klagede sig over, at han kom i en saadan Ulykke, for de Køer var jo stjaalne. Saa kommer Nis hen og siger til ham:
"Den ene er kommen fra Mors, og den anden fra Ty, du skal hverken sørge eller gry."
Dermed var Manden tilfredsstillet, og Nis vilde han da ikke blive ledig efter det.
Hans Vitthusen, Salrup.
181. Min Morbroder, Jørgen Pedersen, han fortalte, at den sidste Nisse, vi havde i Fløjstrup, han havde hans Ophold i den nordre Gaard. Der boede han mest oppe paa et Hølad, lige inden for, hvor Indkjørselen var til Gaarden. Der var en Gjævling lige oven over, og den vendte ud af Enden af Huset.
Nu havde deres Tjenestedreng tit Ubehagelighed med den Nisse, for naar han var oppe paa Høladet at ride Hø ned, saa rend Nissen ham tit ned med. Drengen skjældte saa ud og sagde: det var ikke noget at begynde med, for der kunde han jo have gaaet hen og brækket Halsen.
Men Nissen han skoggerlo: "Bræk æ Hals, bræk æ Hals!" ligesom om det kunde være uhyre morsomt at gaa hen og brække Halsen.
Men saa fik Drengen en Aften at se, te Nissen han sad i denher Gjævling med Benene ud, og der sidder han og driller Byhundene, han havde faaet alle Byhundene samlet sammen, og der var jo en vældig Søgen og Tummel paa dem Hunde, og Nissen sad og spjattet med Benene ud ad Gjævlingen og sad og sagde:
"Sko mæ den Lall, sko mæ den Lall!" for at blive ved at drille Hundene.
Lav Drengen ser nu dether, saa lister han sig op paa Høladet og giver ham et godt Skup, og saa herned med ham. Den Gang Nissen nu kommer ned til Hundene, saa stimler de sammen om ham, og han render, og de bliver ved at forfølge ham ned i Skoven.
Siden saa Folk ikke noget til den Nisse, og det var den sidste, vi havde i vor By.
Jørgen Pedersen, Fløjstrup.
182. I en lille Bondegaard i Vester-Egense havde de saadan to kjønne Heste, som Nissen altid fodrede.
Nu var der en Karl i Gaarden, som var bleven vred paa Nissen, for han vilde selv fodre Hestene. Det kunde Nissen mærke, at Karlen var vred paa ham, og han havde ogsaa lagt Mærke til, at Karlen og Pigen var forlovede, og Karlen gik tit ind til Pigen. Saa en Nat lagde han dem begge hen over en Brønd og stod og trak i dem og sagde:
"En lang og en kort passer ikke sammen."
Det var nemlig en lille Pige og en lang Karl.
Da de vaagnede om Morgenen, laa de begge to over Brønden og vidste ikke, hvordan de var komne derud; men de kunde nok tænke, det var Nissen, der havde gjort det, siden han var vred paa dem.
Ane Kirstine Kristiansen, Krogsbølle.
183. Nissen kunde sidde oppe paa Ladet og sætte hans Ben ned imellem Stængerne. Saa gjør han det en Dag, da Drengen gaar og moger i Stalden, og saa siger Nissen til ham:
"Sku æ Nisses Laller."
Da Drengen nu ser deher Laller, saa tager han Mogskovlen og tørrer af paa dem. Nu vilde Nissen saa hævne sig paa ham, og han tager ham om Natten, da han sover, og bærer ham op paa Mønningen af Huset. Der laa han saa om Morgenen.
Kirstine Andersen, Vestervig.
184. I Lars Madsens Gaard i Martofte var en Nisse. En Dag var Drengen oppe paa Slyden at kaste Hø ned, og Nissen var der ogsaa. Han sad og lod Benene hænge ned, og saa sagde han:
"Pus mig den Lab, pus mig den Lab."
Saa skød Drengen til ham og sagde: "Pus mig hele Stumpen!"
Nissen faldt nu ned, men saa gjorde han ham igjen et Puds. Han havde lukket Brøndlaagen op og lagt en Stige over og saa lagt Drengen derpaa. Der laa han trygt og sov til om Morgenen.
Niels Nielsen Væver, Dalby.
185. En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det saa Karlen. Nissen sagde:
"Ta' saa den Pusselall, ta' saa den Pusselall!"
Saa skubbede Karlen ham ned.
Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven paa Laden med Tænderne op ad, gik saa ind og hentede Karlen og lagde ham paa Harven, saa han hverken kunde vride eller vende sig. Der maatte han ligge til Dag, da de kom op og fik ham hjulpet ned. Han turde ikke være der i Gaarde mere, for han var bange for det Losement tiere.
Lars Kristian Nielsen, Vandeskrog.
186. Min Mands Fader der boede i en Gaard i Lystrup ved Aarhus, fortalte, at han én Gang- havde set en Nisse i et Ladevindue. Han kom paa Vejen der om ved og blev jo lidt benavet ved at se ham og turde ikke ret se paa ham. Nissen havde faaet en hel Del af Byens Hunde samlet til sig, og saa rækkede han Benene ud imod dem og sagde:
"Pappa, pus mæ den Lall!"
Den gamle sørgede for at skruppe af hjem, da han hørte det.
Johanne Sørensdatter, Ejstrup, født 1812.
187. Nissen sad oppe paa Høstænget og sagde:
"Pus mig den Lab, og pus mig den Lab."
Saa gik Karl og Dreng der oppe og hørte det, og Karlen sagde saa til Drengen:
"Gaa dog hen og giv den Nisse et Spark."
Det gjorde han, og saa fløj Nissen ned til Lænkehunden.
Til Hævn for det lagde han saa Drengen over Brønden om Natten paa to Straaer, som han lagde over Kors.
Søren Jensen, Utterslev.
188. Søren Præst i Selsinggaarde har set Nissen i Kolby Præste-gaard ....
Skov mæ den Lall ....
Hans Mand, Pilemark.
