Nissen som kalv, den løse stud
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 63
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
225. Paa Aastrup, Saaby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, naar en Ko har kælvet. Naar Røgteren saa kom, laa der ogsaa en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbaand om Halsen paa den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den paa en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset, men naar han kom derhen, var Børen tom, og om Morgenen var der heller ingen Ko, som havde kælvet.
Chr. Weiss, Tingerup.
226. Røgteren paa Villestrup maatte hver Nat ligge og tage Kalve fra Køerne. Saa klagede han sig til hans Husbond over, at han der skulde rejse sig hver Nat, og saa var der alligevel ingen Kalve i Kalvestien om Morgenen. Saa siger Forpagter Hagen:
"Jeg giver dig Lov til at smide den første i Kanalen, du nu tager fra igjen."
Saa gjorde han ogsaa det, men da han smed den, gav den ham saa vældigt et Stød i hans Arme, te han forvandt det ikke, saa længe han levede. Siden kom der ikke flere end de naturlige Kalve.
Søren Lavrsen, Møltrup.
227. I Kolby Præstegaard havde de en Ko, der skulde kælve. Karlene blev en Nat vækkede ved, at der blev stor Uro i Kostalden, og de gik da derover i den Tro, at Koen havde kælvet, og tog i den Anledning en Løb med for deri at bære Kalven bort. De fandt ogsaa Kalven liggende bag Koen og puttede den i Løben og bar den over i Laden, men da de hældte den ud i noget Halm, gav Nis sig til at skoggerle ad dem, fordi de havde ladet sig narre af ham.
Jens Tunbo, Selsinggaarde. N. P. Olsen.
228. En Pige skulde gaa ud at se til en Ko, der skulde faa Kalv, og det var om Aftenen, og hun gik i Mørke. Da ligger Kalven og basker i Gravningen. Hun springer saa ind til den anden Pige og fortæller, te nu har Koen faaet Kalv. De kommer begge ud og skal have den slæbt hen i Kalvebøvlen. Da de havde faaet den derhen, slaar Nis saadan en Skranni op og klapper i hans Hænder, nu tykte han, han havde faaet Spil af dem.
Saa tænkte Pigen:
"Det skal have gode Veje, a skal nok faa dig fordreven, din Karl," og da hun saa gaar ud at se til Koen igjen, da gaar hun baglænds ind ad Døren og tager Skjorterne over Hovedet. Da nu Nis ser dether forfærdelige Syn og det store Hoved, saa bliver han saa forskrækket, te han flygter Gaarden og kom der aldrig mere.
Peder Skrædder, Tvis.
229. En gammel Enkekone i Torum havde saadan et Boelssted og stod selv for det. Hun havde to Tjenestepiger, og de skulde tærske Kornet og plove og saa.
Der i Stedet var en Gaardbo, og han gik og gjorde Nytte for dem.
En Aften siger Konen:
"Vil Koen faa Kalv i Nat?"
Aa, det vidste de snart ikke, men de troede det ikke.
"Gaa nu ud og se til hende, før I gaar i Seng, og tykkes I det saa ikke, kan I godt gaa til Ro."
- "Nej, hun faar saamænd ingen Kalv i Nat," siger de, da de kommer ind.
En Times Tid efter taler der én ved Vinduerne:
"Koen har faaet Kalv." -
"Ja, I var nogle Piger til at se efter det," siger Konen, "skynd jer nu op."
Saa kommer de der ud, og da ligger der en grumme stor Kalv i Gravningen.
Den ene Pige var en kjøn skikkelig Pige, men den anden bandede mere, end hun kunde vel overkomme. Nu skulde de have Kalven til Slæben hen ad et andet Hus, og paa Vejen skulde de om ved et slemt dybt Møddingshul. Nu var de saa forbaarne paa Kalven, for den var saa svær, og i det samme slog den Bagbenene fra hende, der bandede, te hun hvervede runden om.
I det samme stod Gaardboen ved Siden af med hans røde Lue paa og lo ad dem, og Koen kunde saa faa Kalv, naar den vilde.
Nu var Pigen vred paa ham, for det havde han smidt hende i Møddingshullet, og saa en Aften kom hun hans Smør ned i Bunden af Sødgrøden, han skulde jo have Sødgrød hver Aften med Smør i ......
Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
230. Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de saadan et Spektakel med om Efteraaret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Gravningen, og naar Pigerne saa kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse.
Saa faar de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gaarden, siger til hende:
"Vi skal døje noget i denher Tid med Nissen, for han brøler som en Kalv og narrer os tit, saa vi render efter det, uden at det har noget at betyde." -
"Jamen kan en ikke nok jage ham hen?" siger den nye Pige.
"Nej, ham skal vi nok ikke saa meget let jage væk." -
"Ja, det kunde endda træffe sig. Nu vil vi passe paa og se til Køerne, og kan vi høre, at der er en Kalv, der brøler, og vi skal ud, saa følges vi ad med Lygten."
Han giver sig godt nok til at brøle, og begge Piger følges da med Lygten. Den fremmede Pige siger:
"Nu vil a gaa foraf, og saa gaar a baglænds ind ad Døren og tager mine Klæder op."
Saa ser Nis den Skikkelse, og han begynder at kige. Det er han slet ikke saa meget dristig ved. Pigen bliver ved i den Stilling hen imod ham, og saa slaar hun en Sk... Han bliver forskrækket og springer op og kommer ud af én af Klørhullerne.
Saa gaar Pigerne ind og kommer til Ro og hører ingen Ting mere til den Nat.
Hen sidst paa Natten kommer Nis til Vinduet og taler til Mølleren:
"Nu vil a sige dig Farvel, Husbond, a bliver her ikke længere." -
"Hvad, hvordan har det sig?" siger Mølleren, han vidste nok noget om, hvad Pigerne havde bedrevet, og havde lige kjær med, te han rejste, for han holdt nu ikke allermest af Nis.
"Jo, a har set saadan en Djævel i Gaarden i Nat, te a hverken vil eller tør være her længere."-
"Hvad, hvordan saa den ud? det er nok ikke andet end Fabel, du staar og fortæller mig."
"Ja, a kan snart ikke sige det, Husbond, tyk i Hovedet var den, for den havde Kjæber næsten som Røvbalder og saa havde den ét Øje midt i Panden. Det Øje røgte det ud af, og saa gav det saadan et hæsligt Skrald, det var da heldig, han skød uden om mig. Saa havde den Skjæg runden om sin Mund, og havde den Tænd, som den havde Gummer, saa skulde Fanden bides med den."
Dermed rejste Nis af, og Mølleren gottede sig over den Snak.
Jens Kristensen Skytte, Hodsager.
231. Paa Børglum Kloster gik der en Tyr i Kostalden om Aftenen. Røgteren saa den tit, og der manglede ingen i Baasene. Naar han fik den bunden, gik den altid løs igjen. Saa fik de det Raad at binde den i Silketraade, og saadan stod den saa bunden i flere Dage og kunde ikke komme løs. Men saa var der en af Karlene, der af Kaadhed eller for at se, hvad der vilde ske, skar Traadene i Stykker, og saa forsvandt den og viste sig aldrig mere.
Sørup Højskole. Lars Jørgensen Ledet, Skjøtrup v. Løkken.
232. Der var saadant Spektakel i Stalden paa Kloster, saa det var hvæle. Min Bedstefader var Røgter og gik saa derind og slog til Side imellem dem med en Slagel. Han fandt en løs Stud, tog et Stykke Reb og bandt om Hornene af den og bandt den saa til en Stolpe. Om Morgenen laa Rebet, og der var ingen Stud.
Ane Eriksdatter, Børglum By.
233. I Ydre-Bjerrum var der forhen to Gaarde, nu er der kun én, og paa den ene af de Gaarde var der ingen Folk, som kunde være for Spøgeri. Der var kun en gammel Røgter. Der kunde blive Spektakel i Stalden, og han kunde staa op og faa fat i en løs Stud, som han kunde tage i det ene Horn og trække fra den ene Baas til den anden, men ingen manglede. Saa slap han jo ved den igjen og gik ind i hans Seng og sang en Salme, og saa var det forbi.
Jørgen Hansen, Dårum.
234. A tjente paa Vrejlev og var Kjæreste med én af Pigerne.
Saa fulgte a med hende ud at malke en Aften. I det hun nu sidder og malker, siger hun:
"Nu kan du gaa hen og gjenne den sortblissede Ko op, for nu er a strags færdig her."
A gaar, men i det samme kommer der et Høved imod mig i Grævningen, og a tager det ved Hornene og vil trække det hen i Baasen, der, hvor a mente, det hørte til. Men da a kommer der, ligger Køerne i Baasen baade to.
"Hvad, hvor dan har det sig?" siger a, og saa med ét var Høvedet aldeles for svundet. Det er saa sandt, som a har faaet noget at æde, de saadan gik det til.
Per Kaas, V.-Brønderslev.
235. Søren Halbjærg blev gift med Datteren paa Store-Stendal i Karup og fik Gaarclen med hende.
En Aften var Karlene til Lystighed, og saa vilde han lægge sig ude i Karlekammeret for at høre efter Høvederne, dem havde de jo en Del af. Da hørte han Spektakel ude i Stalden, gik ud og fik fat i en Stud. Saa trak han med den fra det ene Par Høveder til det andet baade i Kohuset og Studehuset, men ingen Steder manglede nogen. Han bandt den saa i et Stykke Reb ved Døren, og næste Morgen laa der kun som Skarnet af en Ko.
Karl Axelsen, Strandby.
236. Studene paa Kaas stod og gjorde saadant Spektakel og stødte i Bindsierne. Saa rejste begge Studedrengene sig og gik ud i Stalden og vilde se, hvad der var ved det, og saa fik de fat i en Stud, der gik løs nede i Grævningen. De trak af med den, men der var ingen tom Baas til den. Da de havde gaaet saadan og trukket med den noget, kom Kræn Hasselbo, og han fik i Hovedet af den, men med et var den væk, og han havde ingen Ting. Han var endda saa stærk, te han kunde bære 5 Tønder Rug, og han kunde tage en Stud i Lænden og trække den baglænds fra Baasen.
1906. Kristen Trærup, Aalbæk Mark.
