Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte Y
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
af Jacob Bærent Møinichen
YDALIR (Regndalen)
det Rige ULLER regierede over.
YDRASIL
et Asketræe, under hvilket var Forsamlingssted for Guderne til daglig at holde Dom. Dette Træe var det bedste og største af alle, og udstrakde sine Grene over hele HIMLEN og JORDEN. Ligeledes havde det 3 lige vidt fra hinanden udstaaende Rødder. Den ene var hos GUDERNE, den anden under den forrige Afgrund og HRIMTHUSSERNEs Opholdssted, den tredie bedækkede NIFLHEIM, og havde under sig Brønden HUERGELMER, som Uhyret NYDHOGGUR opholdt sig i. Under den Rod, som gik ud til HRIMTHUSSERNE, var en Kilde, hvori al Viisdom og Klogskab laae skiult og eiedes af den berømte MIMER, og den Brønd hos Guderne har under sig de forbigangne Tings eller URBARs Brønd, som Nornerne opholdt sig ved.
Paa YDRASILs Grene sidder en Ørn, som veed mange Ting, og mellem dens Øine en Høg kaldet VEDURFOLGNER. En liden Orm RÆTATOSKUR (RATETOSK) kryber stedse op og ned af Træet, og bærer Avindsord mellem Ørnen og den i HURGELMER liggende NYDHOGGUR. I Grenene paa Træet løbe 4 Hiorte, og æde dets Knopper. De kaldes DAINN, DUALINN, DUNEIR og DYRATHROR.
YLGUR
en af de elleve NIFLHEIMs Floder, som har sit Udspring fra Brønden HUERGELMER.
YME eller YMER
en forfærdelig stor Kæmpe, avlet af de Dunster, som NIFLHEIMs Iispartikler, der fik Aaerne ELIVAAGAs Gift til at fryse, og MUSPELSHEIMs Varme frembragde. Disse Dunster samledes til Draaber, og deraf blev YMER, der var meget ond som hans hele Afkom. Da han eengang sov, kom han i en sterk Sveed, og avledes deraf under hans venstre Arm et Par Mennesker. Desuden besvangrede hans ene Been det andet med en Søn, og disse bleve Stamfædre til den Kæmpeslægt, som kaldtes HRIMTHUSSER. YMER havde sin Næring og Ophold af Koen OEDUMLES (AUDUMLAS) Yver. Endelig blev han dræbt af BOREs Sønner (efter andre af AURGELME), og af hans Saar løb saa meget Blod, at alle HRIMTHUSSER druknede deri. Kuns den eneste BERGELMER undgik med sin Familie i et Skib den almindelige Ødeleggelse (see Bergelmer!). BOREs Sønner trak derefter YMERs Legeme ud i GINUNGAGAP (det store Havsvælg), og giorde deraf JORDEN. Hans Blod blev Vand og Hav, hans Been Bierge og hans Tænder Stene og Klipper. Af Hovedet giorde de HIMLEN, der omgiver JORDEN, delede den i 4 Dele, og satte ved hvert Hiørne en Dverg for at bære den. Disse kaldtes ØST, VEST, SYD og NORD. Derefter toge de Ild fra MUSPELSHEIM, satte HIMLEN oven og neden for JORDEN at oplyse den, og fra den Tid begyndte Aarene. Af YMERs Øienbryne giorde Guderne MIDGAARD, af Hiernen Skyer, og de i hans Legem avlede Orme bleve Dverge. Hos Riserne kaldtes han OERGELMER.
YMER
see Thor!
YMISLAND eller LUNDSLAND
kaldtes den store Landstrækning mellem JOTUNHEIM, GANDTVIKEN og HELGOLAND, som nu kaldes LAPLAND. Andre havde troet at det betydede forskiellige Lande.
YNGER
see Fiolner!
YNGLINGER OG YNGVE
see Frey!
YRP
en Dotter af FORNIOTHERs Søn LOGE eller HALOGE og Syster til THORGERD HORGABRUD. Begge dyrkedes i NORGE som Gudinder, især af HAGEN Jarl. See Thorgerd Horgabrud!
YRSA eller URSA
en Dotter af Leirekongen HELGE og den Saxiske Dronning ALOF (OLUFA). Hvorledes hendes Fader HELGE bortførde hende, og i Blodskam avlede med hende ROLF KRAKE, samt hvorledes hun blev ham frarøvet og ægtet af den Svenske Konge ADILS, see Helge! Dog hadede hun stedse ADILS, og hang med hendes gandske Hierte ved Sønnen ROLF, som hun og brugde mange Konster for at hielpe, og lokkede til SVERRIG, for at hente de af ADILS bortførde Skatte. Ved den Leilighed gav hun ROLF den berømte VOGGO til Opvartning, og et Horn fuldt af kostbare Klenodier tilligemed Ringen SVIAGRIS, hvilket alt ROLF derefter, for at undgaae ADILS, saaede paa FYRRISVOLD, see Rolf!