Sakku-Spillet

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Jens Andreas Friis
Lappisk Mythologi


Jens Andreas Friis


Offerlære

§ 38.
Sakku-Spillet


Lappisk mytologi 06.png

Lapperne i Finmarken have i ældre Tider fornøiet sig dels med forskjellige Lege, dels ogsaa med et Spil, som de endnu kjende, og kalde sakku. Det har nogen Lighed med Schak. Maaske endog Benævnelserne ere beslægtede.

Det lappiske sakku spilles ved Hjælp af Terninger. Brikkerne eller Figurerne No. 1 kaldes olbmak, (Mænd). Disse ere 15 i Tallet samt opstilles paa Punkterne 1—15. Brikkerne No. 2 kaldes galgok, (Kjærringer), og ere ligeledes 15 i Tallet samt opstilles paa Punkterne 31—45. Figuren No. 3 — eller den største af Brikkerne — kaldes gonagas, (Konge), og opstilles paa 23. De øvrige Figurer ere bircuk, Terninger, som kastes, hvorefter Brikkerne flyttes saamange Nummere, som Terningernes Valeur viser. Hver Ternings Valeur er følgende: Den Side af Terningen, som er betegnet med et Kors, og som tillige pleier at farves sort, kaldes sakku og udgjør 5 Points, samt bestemmer ikke alene ved første Kast, hvilken Part gonagas eller Kongen tilfalder, men er tillige Betingelsen, uden hvilken ingen Brikke kan flyttes fra sin første Plads, saaledes at, naar ved Terningkastet ingen sakku erholdes, kan ingen Brikke flyttes, men er en Brikke først engang ved Hjælp af sakku flyttet fra sin første Plads, kan den flyttes videre, selv om sakku ikke kommer op. De øvrige Siders Valeur angives ved de Streger, de have, saaledes at f. Ex. Siden med 3 Streger bringer Brikken 3 Points frem, o.s.v. Den Side af Terningerne, som ikke har nogen Streg, gjælder 0 Point. Brikkerne flyttes paafølgende Maade: Olbmak gaa fra 1 til 16 og derfra henad Linien til 30, derfra til 45 og videre til 31, herfra igjen til 16, fremdeles til 30, herfra til 15, videre til 1, o.s.v. efter samme Regel. Brikkerne galgok flyttes i modsat Retning eller fra 45—30, videre i Linien til 16, derfra til 1 o.s.v. De af Modpartens Brikker, som staa saaledes, at man ved de opkomne Terningers Point-Valeur kan med sin Brikke "slaa" eller staa paa samme Punkt som Modpartens Brikke, borttages, idet den Part, hvis Brikker paa denne Maade først blive slagne, taber Spillet. Kongen tilfalder den, som ved Terningkast først faar sakku, og kan derefter flyttes baade frem og tilbage eller til Høire og Venstre, dog at den ei flyttes flere Punkter, end Terningerne udvise Points.

Brikkerne kunne forøvrigt flyttes frem paa flere Maader, enten saaledes, at alle 3 Terningers Valeur lægges sammen, og kun en enkelt Brikke flyttes saamange Punkter, som Summen af Terningerne udgjør, eller ogsaa kan flere Brikker flyttes, med Iagttagelse af, at der ei flyttes flere Points end Summen af de opslagne Terninger, og at aldrig nogen ny Brikke flyttes fra sin første Plads, medmindre man for hver saadan har en sakku ved Terningkastet.


Lappisk mytologi 07.png

Exempel:

Naar Brikkerne ere opstillede, som forud anført, kastes med 1 Terning om, hvilken af Parterne først faar sakku eller den med Kors betegnede Side af Terningen, da det tilkommer denne at have Kongen og Turen at kaste først. Siden kastes med alle 3 Terninger, og om f. Ex. da erholdes Siderne No. 6 paa en Tærning, No. 5 paa den anden og atter No. 6 paa den tredie, hvilke alle tilsammen udgjøre 13 Points, — flyttes enten Kongen alene til 43, som er begge Sakkuernes tilsammenlagte Points 10, og derefter for 3die Terning 3 Points til 40, idet de af Modpartens Brikker, som stode paa 40 og 43, borttages som slagne, — eller ogsaa kan Brikken 1 flyttes for den ene Sakku og Brikken 2 for den anden Sakku, og de resterende 11 Points flyttes enten med den ene af disse Brikker eller med begge, kun at ingen af dem flyttes mere end de to Sakkuers resterende 8 Points, da den anden derhos kan flyttes for den 3die Ternings 3 Points. Derefter kaster den anden Part i sin Tur og flytter efter Omstændighederne. Terningkastet sker altid efter Tur; men har man ei nogen flyttet Brikke og ved Kastet ikke faar Sakku paa nogen Terning, kan man ei flytte nogen Brikke, hvorimod den anden Part kaster sin Tur o.s.v.

Det er sandsynligt, at Sakkuspillet er meget gammelt iblandt Lapperne, uagtet ingen Forfatter hidtil har beskrevet det; thi alle de Ord, som ved samme bruges, ere rent lappiske, (undtagen maaske selve Benævnelsen), f. Ex. goddet, dræbe, "slaa" eller "tage" en Brikke; sirddet, flytte, vuoittet, vinde, etc.