Skydsel og rage. Den ikke spisende har uheld
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 84
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
320. Udi Fjelkinge Mark findes besynderlig to store Bjærge, det ene kaldes Store-Eg, det andet Lille-Eg. Østen under Store-Eg der ligger en Løkke, som kaldes Skarpens Løkke.
Der ginge en Gang to og pløjede paa samme Løkke. Der de komme til den nørre Ende paa Løkken, da laa der en Græsle, som var sønder. Da tog den, som raade for Ploven, og færdede hende og lagde hende hen i samme Sted igjen. Saa vende de omkring og kjøre derfra til den anden Ende. Der de nu havde kjørt en Gang omkring og komme did igjen, som Græsleen laa, da var den alt borte. Da kjørte de atter omkring en Gang. Der de da komme did igjen, som Græsleen før laa, da stod der et Fad med Smørkager, og et andet Fad var hvalt oven paa det. Saa gik den Mand, der færede Græsleen, til og vilde se, hvad der var i Fadet, da stod det fuld af Smørkager. Saa sætte samme Mand sig ned, som færede Græsleen, og fik sig vel Mad, men Plovkjøringen, som kjørte Plov, han vilde ikke faa sig Mad, men havde det ikkun for Narreri og Vidunder. Der Manden nu havde faaet sig vel Mad, da satte han Fadet fra sig i samme Sted, som det tilforn stod, og begyndte saa at pløje igjen. Som de nu kommer did igjen, som en anden satte Fadene, vare de borte.
Saa kjørte de da en Stund hen imod Aften, førend de droge hjem med Ploven. Og der nu Tiden kom, de skulle hjem, da blev Plovkjøringen syg og laa ved sin Seng 24 Uger, men Manden, som fik sig vel Mad, skade intet.
(Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge, Villands H.
321. Et Sted, hvor min Bedstefader tjente og en Dag var ude at arbejde i Marken, kom der en Bjærgmand ud til ham med en Kage paa en Skaade og bad ham at spise af tillige med de andre Folk. Min Bedstefader vilde ikke, men blev syg; de andre, der spiste, fejlede intet. De sagde, at det smagte ligesom andet Kage.
Niels Madsen, Hagenbjærg.
322. Oppe i Uslev i Mygdal er en Høj, der hedder Uslevhøj. Manden og Drengen drev en Dag og pløjede, og da laa der en Skaade ved Højen og var i Stykker.
"Her skal vi have det gjort i Stand," sagde Manden,"kan du løbe hjem efter nogle Søm og Sager til at gjøre det i Stand med."
Drengen kommer med det, og Manden gjorde Skaaden i Stand og lagde den igjen. Saa pløjer de videre. Da de kommer tilbage, staar der en rigtig god Æggepandekage og en Dram.
"Nu skal vi have noget at spise," siger Manden.
"Nej, a vil ikke have noget af det Troldmad," siger Drengen.
Manden spiste med største Fornøjelse, men Drengen gjorde ikke. Saa blev han syg og laa i lang Tid, inden han kom sig.
Poul Kristian Andersen, Lendum.
323. Der var en Gang en Mand, der gik og arbejdede ude i Marken ved Kræn Skrædders Bjærge. Saa kom der en Mand til ham fra Bjærget af, det er ude i Sjellerup efter Nørreskoven til, og sagde til ham, om han vilde laane ham hans Skydsel og Rage, han kunde faa sine Brød i Ovnen.
Bonden gik hjem efter det. Lav han saa havde været hjemme til Middagsspise og kom ud i Marken igjen, saa laa Skydsel og Rage oppe ved Bjærget, og der laa en Skrabekage ved Siden af Sagerne. Manden havde sin lille Dreng med. Han vilde ikke spise af Kagen, men Manden spiste, og det smagte ham godt. Drengen blev syg, men Manden fejlede ikke noget.
Cæcilie M. Hansen.
324. Der var én, der hed Svend, han boede i en Gaard i Lørslev, der nu er væk. Saa var han en Dag her oppe efter Ilbjærge til at pløje og havde fire Bæster for, Drengen kjørte da de to, og Faderen pløjede.
Da de havde pløjet noget, siger Drengen:
"Hør, Fader, Fader." -
"Hvad godt?" siger Faderen.
"Er der Ild der, som det røger?" -
"Ja, der er," siger Faderen."Saa er der," som han kunde bande,"ogsaa Ild i det graa Øg."
De pløjer saa en 3, 4 Omfald paa Ageren igjen, og da kommer de for en lille Høj, der var paa Agrene, de kalder den Byghøj, men den er nu pløjet og snart udslæbt. Da rækker der en Haand op af Højen med en Skaade, der var i Stykker. Manden havde jo hans Plovøgse og Søm, og saa gjorde han Holdt og gjorde det i Stand. Siden den var saa færdig, lægger han den hen, som han havde faaet den, og saa blev den strags væk.
Han tager hjem om Middagen og kommer igjen om Eftermiddagen. Strags kommer der en Haand op af Højen, og den har en hvid Tallerken med en varm ny Smørrebrød paa, og han tog Holdt og gav sig til at spise af den. Men Drengen han vilde ikke spise.
Manden bekom det godt, men Drengen svandt helt hen og døde inden Efteraaret.
Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
J. P. P. viste mig Højen, der virkelig nu er næsten ukjendelig som Høj og kun viser sig som en lille Forhøjning i Jordsmonnet.
E. T. K.
325. Der har været Bjærgfolk i en lille Høj paa Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at maatte laane en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gaaet i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød, som han bad dem spise. Drengen spiste ogsaa dygtig deraf, og han blev nu saa ualmindelig stor og stærk. Manden derimod turde ikke spise noget af Brødet, og han døde kort Tid derefter.
Anna Larsen, Menstrup.
326. En Dag gik Præstens Karl paa Strynø tillige med en Dreng og pløjede nede paa Joste. Efter en Omgang fandt de en Ovnrage i Furen. Drengen spurgte om, hvor den var kommen fra, da den jo ikke laa der sidst de var her. Karlen svarede, at de nok bagede der nede i Dag, og han kunde jo se, at Rågen var itu. Derpaa tog han et Søm og slog den sammen med og lagde den paa samme Sted igjen. Men ved næste Omgang var den borte.
Henved Middag laa der paa samme Sted to Skoldkager, som Karlen tog, idet han sagde:
"Her kan du se Lønnen for mit Arbejde, men du kan gjerne tage den ene."
Drengen vilde dog ikke spise saadan en Kage og korsede sig over, at Karlen turde vove det. Den ene Kage blev saa liggende, og de kjørte hjem. Men undervejs blev Drengen daarlig tilpas, og inden Aften laa han Lig.
Det var Følgen af, at han ikke spiste Skoldkagen.
L. Prip.
327. Dette Sagn fortælles ogsaa paa følgende Maade:
Præstegaardens Karl og Plovkjøring paa Strynø, kjørte med Ploven nede paa Marken ved Josten. De pløjede nogle Omgange og saa ikke noget, men saa med et saa de en Skaadde med et brækket Skaft ligge der.
"Det er noget af Jostdrengenes," sagde Karlen,"det skal vi ikke røre ved."
Han mente jo, at Højfolkene var ved at bage, siden det var en Skaadde. Men Drengen tog den og gjorde den i Stand, og saa lagde han den, hvor han havde fundet den. Da blev den væk.
Efter at de nu igjen havde pløjet nogle Gange, laa der paa samme Sted et dejlig friskbagt Brød. Drengen tog det op og vilde spise det, men Karlen raadede ham fra det og mente, der kunde komme Fortræd fra Troldtøjet. Det brød Drengen sig ikke om, og han spiste Kagen. Kort før Middag spændte de fra og tog hjem med Hestene, men lige inden de kom saa ind i Præstegaarden, faldt Karlen død om.
Fru Anna Prip, Ovrø.
