Thorkild Gravlunds forord
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 5
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen har udsendt 62 Bøger med Folkeminder.
Saa godt som alle er de udsendt paa eget Forlag med lidt offentlig Understøttelse.
— Enhver Tid har givet Eftertiden noget at undre sig over. Og her er vi allerede naaet til undrende at spørge: Hvor kunde det være, at der i Folkeoplysningens Morgenrøde og gyldne Dag ikke fandtes saa mange Købere af denne sjældne Samlers Værker, at disse paa almindelig Vis bar Udgifter til Papir og Trykning.
Nu køber vi de første Skrifter til Priser, der retter sig helt efter Sælgerens Ønske. Paa samme Tid ligger den gamle Forfatter og Forlægger med Restoplag af sine seneste Skrifter. De ligger roligt og venter paa deres sikre Prisstigning.
Og dette er ikke det underligste ved Evald Tang Kristensens Forfattervirke. Han har selv udsendt 62 Bøger, der ikke blev solgt før sent. Men mærkeligere er, at han endnu har staaende 8—10 Bind utrykte Værker, som ingen har hjulpet ham til at faa ud.
Man gaar og skammer sig.
Der var ikke den Tryksag, der ikke kunde komme ud, men grundlæggende Værker i vore Folkesagn staar utrykte.
Vi er vel saa mange, at vi kan føre dem igennem Boghandelen.
E. T. Kr. er nu 84 Aar. Han er ikke blot Danmarks, men Verdens største Samler af Folkeminder.
Han er en af sin Tids største og sjældneste Aandsarbejdere.
I Verdensformat er hans Virke, indenfor hans Virkeomraade. Enestaaende godt er det gjort.
De Anker, der er rettede mod ham, at han optrykker flere Folkeminder af samme Type, og at han ikke sleb sine Ord efter dannet Tale, men tog dem, som han fandt dem, vil vi nu bringe ham Tak for.
E. T. Kristensen var en jævn Skolelærer. I en Tid, hvor det gjaldt om at bringe Oplysning ud til Folket, glemte han ikke at bjærge den grundlæggende Viden om Folket selv. Det var Overtro og Sagn, Viser og Gaader, det var alt det, hvori Folket udtrykte sin Angst og sin Glæde, sin Tro paa det evige og sit trofaste Sind i det jordiske.
Det er Grunden i vort Folk — ikke blot i de, der fortalte Evald Tang Kristensen Sagnene, men i os deres Børn og Børnebørn. Vi vil kendes ved vore Fædre, det er den nye Tid i os.
Med det inderlig dulgte Vestjydesmil som Evald Tang Kristensen gerne skjuler i Skægget, men som altid tindrer i Øjnene, ogsaa naar han er barsk, viste han mig en Gang en lille ABC Bog: Den har jeg osse lavet.
Jeg syntes at kende den. Jo, der var et Vers, som jeg maa have læst i fjærne Dage. Det lyder:
Solen synker nu ned i Vest, Møllen standser sin Vinge. Og Rytteren standser sin trætte Hest, da Aftenklokkerne ringe.
— Har De osse lavet det? — Ev. T. Kristensen trak paa Skulderen og gik. Saadan noget tilstaar han ikke.
Men Degnen, der skrev ABC til sine Børn og den, der samlede Folkets store ABC, er den samme.
Nu ringer Aftenklokkerne for ham, og han standser sin trætte Hest.
Men Virket i hans Aand og hans Spor standses ikke.
Thorkild Gravlund.
