Tryllebønner

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

Tryllebønner

Oversat på dansk
med indledning og kommentar av
William Thalbitzer

København
1920


Illustration af Ossian Elgström

MOD SYGDOMS ANGREB

56. Sygdom er altid forårsaget av at en fjende eller ond ånd har røvet min sjæl og gemt den bort et sted. Sygdommens fare lurer fra neden, fra jorden under min plads på brixen. Asiartik er den farlige ånds navn.

(Omkvæd) éa — éa.
Av hvilket dyr har jeg mit brixeskind?
av tejstens skind har jeg mit brixeskind,
av tangloppens skind har jeg mit brixeskind.
Ingen sygdom når mig.
éa — éa.


57.
éa — éa.
Med hvis lunge ånder jeg?
med sommerfuglelarvens lunge!
jeg er stærk og sund.
Med hvis lunge ånder jeg?
med flaggermusens lunge!
jeg er stærk og sund.
Asiartik kan ikke krybe ind i mig.
éa — éa.


58.
Hvad bor der i mit indre?
hvad bor der i mit indre?
Den store indlands-is!
Gid den må gå itu!
Hvad bor der i mit indre?
Lad det forgå!
éa — éa.


59. Meningen synes at være denne. Dagningens (morgen- stjærnens) hund nærmer sig: Læg min hunds seletøj på den og send den anden verdens budbringer Asiartik avsted. Kør ham i slæden ud til horisonten for at hente den mistede sjæl hjem!

éa — éa.
Hvad nærmer sig nu?
Daggryets hund nærmer sig.
Læg min hunds seletøj paa den,
send Asiartik avsted!
Du er sendt avsted og godt på vej.
Hvad nærmer sig nu?
Stjærnens hund nærmer sig.
Læg min hunds seletøj på den,
send Asiartik avsted!
Du er sendt avsted og godt på vej.
éa — éa.


60. Her trylles mod virkningen av hussvamp (eller en lignende art svamp, som findes i hytten). Man bruger formularen samtidig med at svampen kastes ud av huset.

éa — éa.
Flyt den,
flyt svampen!
udryd den,
udryd svampen!
flyt den, udryd
den lille hyttes svamp,
den usle rønnes svamp!
éa — éa.



HELBREDELSE

61.
éa — éa.
Mine sjæle, som jeg mistede
kom hjem av egen drift!
og sæt jer fast igen!
Mine sjæle, mine sjæle
kom igen av egen drift,
kryb ind og sæt jer fast!
éa — éa.


62.
éa — éa.
Jeg gør det levende,
nu først lever det —
det menneskes hjærte.
Jeg gør ham levende,
hans ben og krop.
Nu først lever det,
hans hjærte.
éa — éa.



FANGSTHELD

63. Det er svært at opdage isbjørnen i den hvide sneørken. Man må trylle for at skærpe sit syn.

é a — éa.
Av hvilket dyrs øjne får jeg mit skarpe syn?
av mågens skarpe øjne får jeg mit skarpe syn.
éa — éa.


64. Inden avrejsen fra bopladsen tryller fangeren således:
éa — éa.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvad kommer mig imøde?
En gammel hansæl kommer mig imøde.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvad kommer mig imøde?
En svartside kommer mig imøde.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvad kommer mig imøde?
En klapmys kommer mig imøde.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvad kommer mig imøde?
En remmesæl kommer mig imøde.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvem krydser min vej?
En hvidhval krydser min vej.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvem krydser min vej?
En hvalros krydser min vej.
I teltets indgangsåbning står jeg oprejst,
hvem krydser min vej?
En isbjørn krydser min vej.
Gid den vil kravle helt herop!
éa — éa.


65.
Bugtens is smelter op,
for sælerne smelter den op,
til gavn for min fangst,
til gavn for min jagt.
éa — éa.


66.
Hvor kryber jeg på maven?
over isen kryber jeg på maven.
Hvad stikker jeg dær?
En fjordsæl stikker jeg dær.
Jeg var syg, jeg blev rask
éa — éa.



LOKKE FOR SÆL

67.
éa —éa.
Hvorav lugter jeg,
hvorav stinker jeg?
jeg lugter som en gammel klapmys,
jeg stinker som en gammel remmesæl.
éa — éa.



LOKKE FOR HVALROS

68.
kula — kula.
Jeg harpunerer en hvalros,
jeg klapper den på kinden.
Du blir fredelig og from.
Jeg harpunerer en hvalros,
jeg klapper dig på stødtanden.
Du biir fredelig og from.
kula — kula.
Du er glat om kinden,
du er glat om hagen,
jeg glatter dine stødtænder,
kula — kula.


69.
éa — éa.
Nu ror jeg om næsset,
nu runder jeg næsset,
hvad gir det mig dær?
hvad gir det idag?
En remmesæl gir det mig,
en stor klapmys gir det mig,
en bjørn gir det mig.
éa — éa.



VED BYGNING AV EN BÅD

70.
éa — éa.
Fik min båd nu sin rette krumning,
gav jeg træet den rette krumning?
fik min båd nu sin rette krumning,
fik dyret sin rette krumning?
éa — éa.



OVER BÅDENS AMULET

71.
éa — éa.
Den gir mig fart på rejsen,
den gir fartøjet rask fart.



OVER KASTETRÆET

72.
Lad det ikke forfejle den,
kast ikke harpunen skævt!
Lad det ikke forfejle den,
tyksakken med de svære forlaller,
kast ikke harpunen skævt!



MOD EN DØDSFJENDES LUMSKHED

73.
éa — éa.
Jeg stryger ham mildt over kinderne —
du er blevet ganske formildet!
Jeg klapper ham blidt paa kinden —
du er blevet ganske formildet! éa — éa.



MOD EN FJENDES HADEFULDE TANKER

74. Den der tryller trækker sin anoraks hætte skævt ned over den ene skulder og vender ansigtet bort. Idet han udsender ordene, støder han med en amulet i hånden tilbage i retning av den, der trylles imod.

Avsted blev det sendt.
Hvad er det, der nærmer sig?
hint stygt udåndede?
På tværs af den skævt fortrukne
anorakhætte her over skulderen —
avsted, du er sendt avsted.
éa — éa.



MOD VIRKNING AV STJÆRNESKUD

75.
éa — éa.
Hvor ligger jeg i gemme?
Under glimmerstenen har jeg gemt mig.
Hvor ligger jeg i gemme?
Under mosset har jeg gemt mig.
Jeg er skjult, jeg er gemt.
éa — é a.



VED SØRGETIDENS OPHØR

76. Efter et dødsfald sørger de nærmeste under iagttagelse av mange tabuskikke. Keersagaks gamle moer brugte denne formel, da hun efter sin lille datters død ifølge tabuskik havde holdt sig inde i hytten et halvt år og nu for første gang gik ned til elvens eller fjordens is. Derefter havde den i mange år ikke været brugt, men så solgte hun den til den unge Kättuarajee, da han efter sin sørgetids udløb første gang igen skulde ud på isen. Han gav hende sin kones hovedtørklæde i betaling.

éa — éa.
Jeg træder ud paa isens tynde flade,
jeg træder ud på isens tynde hud.
Jeg er blevet fattig nu,
som den nye jord, denne her,
denne fattige her!
éa — éa.


77. Denne er for en kvinde, der første gang skal til at sy efter sørgetidens udløb. »Klemmefingrene« er tommel- og pegefinger.

Hvis kløer har jeg til klemmefingre?
Flaggermusens kløer har jeg til klemmefingre
til gavn for min husmoderdont.
Hvis kløer har jeg til klemmefingre?
Krabbens kløer har jeg til klemmefingre
til gavn for min husmoderdont.


78. Jægerens trylleformel, når han efter sørgetidens udløb for første gang igen går ud i sin kajak for at sætte over en bugt eller runde et næs. Ved hjælp af vandkalvens attributer gør han sig usynlig og uangribelig.

éa — éa.
Hvis forhæng har jeg til mit forhæng?
Vandkalvens forhæng er mit forhæng,
jeg længes efter at sætte over bugten.
Hvis forhæng har jeg til mit forhæng?
Vandkalvens forhæng er mit forhæng.
Jeg længes efter at runde forbjærget.
éa — éa.



LIGDUNST

79. Den, der har hjulpet med til at begrave sit barns eller sin slægtnings lig, får »tåge« (ligdunst) om hodet og fingrene. Angakokken kan se dunsten, andre mærker kun stanken. Man værner sig mod virkningen ved trylleformularer.

Han er befængt med ligdunst,
min slægtning er befængt med ligdunst.
Han er befængt med ligdunst,
jordens overflade ligger i ligdunst.


80. Første gang, jægeren efter sørgetiden går ud på jagt, tryller han således:

Jeg damper av ligdunst,
kun de døde deroppe har ingen ligdunst.
Jeg damper av ligdunst,
kun de døde i havet har ingen ligdunst.
Jeg er skjult i min tågedunst
både ved flod og ebbe
og ved grænsen fra ebbe til flod.


81. Når jægeren går på jagt i sin kajak:

éa — éa.
Jeg driver sidelæns for vinden,
hvem kommer op til mig?
sælerne kommer op til mig.
Jeg driver sidelæns for vinden,
hvem kommer op til mig?
svartsiden kommer op til mig.
Jeg driver sidelæns for vinden
o. s. v.

»Remmesælen, klapmyssen, hvidhvalen, hvalrossen« — alle nævnes i rækken fra vers til vers — — kommer op til mig.

éa — éa.



FRIBREV EFTER SØRGETIDENS OPHØR

82. Når den sørgende kvinde har siddet et halvt år på brixen inde i hytten eller teltet, med ansigtet bortvendt fra døren og fra vinduet, har hun endelig lov til igen at gå ned til stranden og søge muslinger eller anden føde, og at forrette arbejde ude. Hun tryller således:

éa — éa.
Min bedstefar — det er et gammelt ord —
har nu tilladt mig at gøre hvadsomhelst.
Jeg begynder.
Min bedstemor — det er et gammelt ord —
har nu tilladt mig at gøre hvadsomhelst.
Jeg begynder.
éa — éa.



OVER EN FRUGTSOMMELIG KVINDES AMULET

83. Den gifte kvinde tryller over den lille kuglerunde sten, som skal være en amulet for at skaffe hende et barn. En kuglerund sten findes en sjælden gang i jordens skød og gemmes omhyggeligt; hun putter den ind på sit underliv, indsyt i de korte skindbuxer, der hænger om hendes hofter som et bælte og som kaldes naatit. Lidt foroverbøjet, med hætten trukket halvt op om hodet og med øjnene stirrende mod stenen, mumler hun denne formular.

éa — éa.
Du sjældne runde sten fra jordens indre,
måtte jeg få dig til foster!
Du runde amulet-sten,
måtte jeg snart få dig til foster!
kom hid fra himlens yderside,
kryb ind i mit indre,
gørende din virkning,
bliv til mit barn!
Du bor i mig som i jorden,
éa — éa.



KVINDE I BARNSNØD

84. Når en kvinde har vanskelighed ved at føde og drives av store smerter, bruger hun denne formular.

éa — éa.
Hvis livmoder har jeg til livmoder?
mågens livmoder er min livmoder.
Hvis livmoder har jeg til livmoder?
havfuglens livmoder er min livmoder,
éa — éa.



VED INDFLYTNINGEN I VINTERHUSET OM HØSTEN

85. Udenfor husindgangen tuer der sig altid en køkkenmødding op. Deri slumrer møddingens ånd, når beboerne har forladt huset og er taget på sommerrejse.

éa — éa.
Fra hvis mødding rejser jeg mig?
fra husets mødding rejser jeg mig.
Asiartik vandrer forbi, men han ser mig ikke.
Hvorfra rejser jeg mig?
fra møddingens bundfald rejser jeg mig.
Jeg er befriet for smudset.
éa — éa.



INDVIELSE AF SØNNENS FØRSTE KAJAK

86. En moers trylleformel, da hendes søn var stor nok til at få sin første kajak. Hendes mand byggede den, men hun foretog selv sammenføjningen av essingens længdespanter, og i det samme mumlede hun denne formular. Den havde hun købt av den gamle Ilinguakeeq for en remmesæl.

éa — éa.
Hvis kraller har jeg selv til kløer?
ørentvistens kraller er mine kløer.
Hvis kraller har jeg selv til kløer?
skarnfluens kraller er mine kløer.
Ørentvistens kraller gør mig uangribelig,
skarnfluens kraller gør mig ubetvingelig.
éa — éa.



ANGAKOK-LÆRLINGS TRYLLEFORMEL

87. Når den hedenske præst (angakok) lærer den unge mand at gnide stenen for at mane sin første hjælpeånd, forsyner han ham med denne formular.

éa — éa.
Hvor gnider jeg stenen?
På Qaatalik-fjældet gnider jeg stenen.
Hvem er det, som kommer?
hvem kommer op til mig, uimodståelig?
Havets ånd kommer op, uimodståelig,
Havånden kommer, uimodståelig,
kommer op til mig.
éa — éa.


Kilde

Uddrag af William Thalbitzer: Eskimoiske digte, København, 1920.



Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Tryllebønner&oldid=72750»