Varsel for jernbaneanlæg
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 473
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
298. Thomas Andersen, der var Kromand i Snejbjærg, han fortalte, at han som Dreng havde tjent der nede i Kibæk, og han var Faarehjorde. Saa havde de været ved at kjøre Korn ind, og Drengen hjalp til med det. Faarene gik løse, og da det blev Aften, saa skulde han ud at se efter dem, og en anden Karl skulde ogsaa ud at lede, men han skulde gaa et andet Sted hen, og saa skulde de hjælpe hinanden at finde dem. Der var noget Lavning der om ved, hvor Faarene havde gaaet, og hvor han gik om at lede. Men allerbedst som han gik, saa kom der noget futtende, og det blev nu lige saa gloende om Ørerne paa ham, og han blev saa angst, te han havde aldrig været saa angst, og Haaret rejste sig paa Hovedet af ham. Han stak af hjem ad, men inden han gik ind, vilde han først gaa hen og se efter Faarene i Faarestien, om de var komne hjem. Manden var stræng og Drengen var ræd for ham, for han fik somme Tider Klø.
Faarene var komne hjem, for den anden havde jo fundet dem, og han gik saa ind i hans Seng og fik ingen Nætter den Aften, han var helt skidt tilpas af det. Men siden kom han til at forstaa, hvad det var, han havde set. Det var et Varsel for Banen, for den kom netop til at gaa der, som han havde ledt efter Faarene.
Lars Krist. Kristensen, Fastrup.
299. For snart 30 Aar siden var min Fader en Gang ovre i Skonager at se til hans Søster. Om Aftenen, han skulde hjem, blev det saadant et Mørke, at han kunde ikke komme hjem, og han besluttede sig saa til at blive, og Søsteren lovede at kalde tidlig paa ham, for at han kunde komme hjem til Dag. Han gik saa Klokken fire, og det var mørkt saa han maatte følge Vejen rundt. Da han gik op ad Agervig Banke, ser han to Lys, der kom nede fra Øse. Han kunde ikke forstaa, at Folk var saa tidlig oppe der. Det kom stadig nærmere, og det kom ham saa nær, at han kunde se, det var et Tog, der kom. Der var en tre fire Vogne, og han kunde se Røg og Gnister af Loko motivet gaa hen over de andre Vogne, og der var Lys i Vognene. Det gik ad Hans Hansens Gaard i Agervig, men han kunde ikke se, enten det gik gjennem Haven eller norden om Gaarden, der blev det henne for ham.
Han er nu bestemt paa, at Banen skal blive lagt der. Den har været afsat flere Gange, men paa andre Steder. Nu er der dog noget Haab om, at hans Syn skal gaa i Opfyldelse, han er i alt Fald vis paa det.
Ryslinge Højskole. Jens Nielsen Jensen, Øse.
300. Vor Nabos Datter, som var en Pige paa en 16-17 Aar, var en Aftenstund saadan i Mørkningen gaaet uden for Huset for at hente Vand. Det var i Foraaret 1906. Pludselig hører hun noget bruse i sydøstlig Retning og ser da med ét et Jærnbanetog komme tværs over Markerne syd om Øster-Vamdrup og i Retning af Vamdrup By. Hun løb strags ind og fortalte det, men inden Folkene kom ud, var Synet borte.
En Dag kort efter sagde Pigens Fader til mig:
"Nu kan a fortælle Dem, hvor Banen kommer til at gaa," og saa fortalte han, hvad Pigen havde set. Hun sagde, at Toget gik over Aaen, tæt ved Broen og ikke langt fra Øster-Vamdrup Teglværk. Det er Banen i de otte Sogne, nemlig fra Kolding og over Taps og Vamdrup, der her er Tale om. Linjen er jo ikke endelig fastsat endnu, men den er da bleven foreslaaet at skulle gaa netop i den Retning. Pigen havde ikke hørt noget om Retningen, da ingen Ting den Gang var foreslaaet.
1908. Lærer Byriel, Ø.-Vamdrup.
301. En Aften a kom gaaende med min Kone fra Breum, og vi saa kommer til æ Luend, der er paa venstre Haand, naar vi gaar her ned til vort Hjem, da saa' Vi begge et Tog komme kjørende midt over Mogenstrup Mark nede fra Astrup af og hen ad Eskjær til. Det var mørkt i Vejret den Aften, men vi kunde jo let se det.
Toget er ikke kommet endnu, men de siger, at Linjen er stukken af de to Steder. Det er nu alligevel ikke paa det Sted, hvor vi saa' det. Der er Folk i Tisse, der har hørt det komme, og der skal Linjen ogsaa være stukken af.
Søren Peter Ødegaard, Mogenstrup.
302. Gamle Visti Peder har set Wåårstawn for Jærnbanen henne paa Gammelmark. Saadan kaldes det Mark, der er vesten for Banken, hvor den nye Skole nu bliver bygget. Det er opdyrket Hede, der i sin Tid har hørt til Overby, men i gammel Tid maa det have været opdyrket, siden det kaldes Gammelmark. Nu for nylig er det bleven bestemt, at der skal anlægges en Bane fra Troldhede og sønder paa, og saa kommer den nok til at gaa der om ad.
Marinus har flere Gange set Lys for dether Hus, som a nu boer i. Nu har det staaet i 4 Aar
1908. Jeppe Pedersen, S.-Felding.
303. Det var en Aften, vi kom fra Virklund mig og min Kone og min Datter og vilde hjem, da ser vi foran os et Lys, og saa siger a:
"De er ved at blusse for Ørreder."
Der gaar nemlig Ørreder op i Bækken her omkring. Vi gik saa lidt stille for ikke at forstyrre dem, Lyset stod henne ved det bitte Hus, der er Nabo til os, men saa farer det lige med ét over til Østerskoven og Gravbæk Bro. Lidt oven for den blev det væk for os, for saa var det jo inde i Skoven. Vi mente nu, det var et Varsel for et Tog, der en Gang skal komme der. Det var ikke nogen Lygtemand, dem kjender a nok, og det var lige lyst hele Tiden, det farede ogsaa af Sted lige saa rask som et Tog.
A har nu set det samme én Gang til.
1910. Kristen Sør. Thomaskjær, Virklund.
304. En Morgen tidlig noget før Dag gik en Søn af Peder Møller Bjerregaard i Ramme hen til Overmølle for at hente Malt, da de den Dag skulde brygge til Jul. Han skulde tværs over Landevejen, der fører til Lemvig, og da han kom i Nærheden af den, hørte han saadan en underlig Rumlen. Han syntes, det lignede noget efter, hvad han havde hørt, da Østerrigerne nogle Aar i Forvejen var gaaet der forbi og havde slaaet paa Tromme. Samtidig dermed hørte han en stærk Fløjten; desuden hørte han en Klokke der klang; den havde nogen Lighed i Klangen med Kirkeklokken i Ramme, men han syntes dog ikke, det var den. Han blev meget bange, da han slet ikke kunde begribe, hvad det var. Han kunde se Landevejen, og da der ingen Ting var at se der, kunde det ikke hidrøre fra Vogne, der kjørte derpaa. Det ligesom bevægede sig mod Nordvest, og noget efter at han først havde hørt det, var det borte. Han har selv fortalt mig det og var 14 eller 15 Aar den Gang.
Et Par Aar efter fulgtes vi begge to ad til Struer og skulde med Toget. Ingen af os havde den Gang hverken hørt eller set Toget, og vi gik derfor saa tidlig hen til Stationen, at vi kunde være der, naar det kom. Endelig lader Toget sig høre, og det piber. Da greb han mig haardt i Armen og sagde:
"Der er det, a hørte den Morgen, som a har fortalt dig om!"
A vilde ikke ret tro ham. Det er for Resten mærkeligt nok, for da der for nogen Tid siden blev anlagt en Jærnbane fra Vem til Lemvig, blev der Station i Ramme ikke ret langt fra det Sted, hvor han havde staaet og hørt den uforklarlige Lyd.
En Karl fra Ramme. "Sir Walter".
305. Ved Sejstrup var der en Toft, som det ikke var heldig at gaa over om Aftenen. Folk blev tit vilde der, og en Aften kom en ung Mand, der hed Rasmus Lambertsen, ind til os og var saa hvid i Hovedet som en kalket Væg. Da der saa kom Jærnbane gjennem Hunderup, kom den til at gaa skraa over Toften, og Holdepladsen ved Sejstrup blev netop paa den Toft. Siden har man ingen Ting mærket, men det var da Varsel for Banen, som Folk havde set, det kunde de nu forstaa.
Niels Hansen, Hunderup Mark.
306. Jeg var i min Barndom hos mine Bedsteforældre, der boede oppe ved den gamle Landevej. Min Bedstemoder kunde se Varsler og fortalte ikke saa sjælden om, hvad hun havde set. Da min Bedstefader gav sig af med at snedkerere, lavede han mange Ligkister til Omegnen, men min Bedstemoder kunde altid sige i Forvejen, naar han skulde til at lave en Ligkiste, saa havde hun hørt det banke og hamre ude i Værkstedet netop paa den særegne Maade.
En Aften var han gaaet over til Skovby og havde taget en Lygte med, da det var noget mørkt. Nu Var hun altid noget ængstelig, naar han var ude om Aftenen, og gik den Aften flere Gange ud at se efter ham. Saa kom hun ind og sagde:
"Nu kom han nede paa Vejen ved Knuds, men a kunde se, han faldt, for Lygten faldt saadan ned og sluktes."
Nu gik hun jo og ventede og var noget ængstelig, men han kom ikke. Først længe efter kom han da.
"Du faldt nok med Lygten," sagde hun.
"Nej, a gjorde ikke, hvordan kom du i Tanker om det ?"
"Jo, a saa' det nede ved Knuds, og saa tænkte a, du var gaaet derind for at faa den tændt igjen."
"Nej, hverken er a falden eller har været inde til Knuds."
Der blev nu ikke mere om det. Men da saa Banen en Tid efter blev anlagt, kunde hun forstaa, hvad det var, hun havde set den Aften. Ved Knuds blev en større Dæmning, som Banen gaar paa, og ved Overkjørselen blev lagt et Vogterhus. Naar nu Banevogteren om Aftenen har været oppe ved Leddet med sin Lygte, og gaar ned ad mod Huset, tager det sig ud akkurat lige saadan, som hun den Aften saa' det. Det er sært, der gaar Forvarsel for saadant.
Min Hustru.
307. I Vinteren1900 tjente vor nuværende Tjenestepige Anna Petersen fra Rends hos Kommuneforstander Andreas Sørensen i Rends, og blev konfirmeret samme Vinter. En Aften vilde hendes Husbond og Madmoder i Besøg hos hendes Forældre, og da de nu aabnede Døren og vilde gaa, saa' Anna et Lokomotiv og 5 Vogne holde lidt sønden for Huset oppe oven for den søndre Toft, hvor der gaar en Vej. Hun kunde se Skorstenen paa Lokomotivet og 2 Lygter og Lyset ud af Vinduerne paa de 5 Vogne, det var altsaa Personvogne, men kunde ikke se, hvor høje de var. Hun raabte nu, at der holdt et Tog, men Andreas Sørensen sagde:
"I gaar nok og bliver stjampede, dig og Tilde."
Hans Kone havde nemlig nogle Aftener før set et oplyst Hus med Gardiner for Vinduerne paa samme Sted. Det var tidlig paa Aftenen, at hun saa' det, og saa lyst, at de ikke havde tændt Lygten, som de havde med og vilde bruge paa Hjemvejen.
Karl Adsersen, Lydersholm. 1906.
308. Der skal komme en Jærnbane her om ad Feldborg, og deri skal gaa ad Simmelkjær og Ørre til Vilbjærg. Der skal være Station norden Per Dams Gaard i Feldborg. A vil sætte alting ind paa, at det skal komme til at passe. A har set Toget en Morgen mellem 4 og 5, da a vilde til Holstebro. Det var lige vesten for Karls Gaard, det kom.
Der skal ogsaa en Mand blive slaaet ihjel paa den Mark som a har ejet. Stedet er lige sønden for Karls Gaard. En Aften min' Søn fulgtes med en Pige, stod der ét Lys og brændte paa det Sted, og der hørtes Klageraab. Han saa' Lyset to Aftener med 8 Dages Mellemrum, og han hørte Raabet igjen. Der skal altid blive Død, hvor der staar et Lys, det slaar ikke fejl.
Konrad Filipsen Brauner.
309 Mellem Gram og Rødding saa' Folk Tog om Natten, før Banen blev anlagt. To Mænd fra Spandet havde været i Gram til Marked. Da de gik hjem om Aftenen, saa' de et Jærnbanetog kjøre mellem Spandetgaard og Jannik Grams Hus. De saa' heri et Varsel for en kommende Bane.
Mikkel Sørensen.
310. Folk sagde, at Djævelen gik nede i Hølled. Men ingen kunde ret forklare sig, hvad det var de saa'. Hølled var den Gang en Strækning Eng og udyrket Jord i Hjerm. Sikkert er det, at ingen holdt af at gaa der om Aftenen. Netop paa det Sted er Stationen bygget og de mange Huse, der ligger omkring den.
Mariane Jensdatter, Hjerm.
311. En Dreng i Vestjylland kom hjem en Aften og sagde, at han havde set det særeste Syn. Han kunde ikke sige, hvad det var, men det lignede da nærmest en Række Lyngvogne, den ene efter den anden, og der var ogsaa nogen Lysning ved dem. Mange Aar efter blev han Soldat og kom til at ligge i Garnison i en af Byerne østpaa. Da han kom fra Tjenesten, sagde han, at nu kunde han sige, hvad han den Aften havde set, og i den Retning, han havde set Vognene, blev snart efter Jærnbanen anlagt.
O. Chr. Boye, Vejen.
312. Der fortælles, at der for en Del Aar tilbage opholdt sig noget nede ved Aaen mellem Karensdal og Brøndsted Mølle. Det skreg saa megetdan, og det suste saa meget slemt, men ingen vidste, hvad det Var. Der var to Mænd i Børkop, der troede fuldt og fast paa Spøgeri, de mente jo, det var saadant noget. Men nu er man kommen i Tanker om, hvad det var. Den Gang var der aldrig Tanker om, at der skulde komme Jærnbane og Tog gjennem den Dal.
Simon Gade, Skjærup.
313. Der tjente en Dreng nede i Kjærgaard, og ham kunde de ikke faa til at flytte Høvderne og Hestene ude i Engene til Nætter. Han sagde, han turde ikke gaa derud, for hver Aften kom han forbi Fanden, og han havde et Par røde Øjne og sagde: Fut fut! Nok er det, de kunde ikke faa ham derud for nogen Sag. Det er tæt ved Stationen, og naar de bræmser eller sætter Toget i Gang, kommer den samme Lyd, saa det var et Varsel, han havde set og hørt.
Mads Degnebol, Lem.
314. Min Fader boede her nede i Hjerm Gaarde. Vi hayde en gammel Kridekarl, der arbejdede for min Fader i Kridegraven, han kom hjem en Aften og fortalte, te det var ikke til at være i Graven, for nu kom æ gloende Kareter kjørende gjennem den, og Ilden stod ud af dem. Der var ingen, der tog efter hans Snak. Men lige paa det Sted, hvor han der arbejdede, der gaar nu Banen. Det er sandt, at han fortalte det, og det var 60 Aar før Banen kom.
Mariane Jensdatter, Hjerm.
315. Da Ingeniørerne stak Banen af her tæt øst for Velling Holde plads, kom en gammel døv Mand, der hed Niels Høj, og raabte efter dem:
"Det er ikke deri den skal gaa længere til Nord!" for der havde han nemlig set Toget komme farende.
De brød dem dog ikke om hans Snak. Men siden kom Banen alligevel til at gaa der, som han vilde have den.
E. Bruhn, Rybjærg.
316. Æ Skjern Skrædder kunde se alt muligt. Han fortalte en Gang, at han havde set nogle i sære Uniformer gaa hen over Kvembjærg Bakker med Pæle, og saadan noget sært komme farende derhen over. De mente, det var Østerrigere og Russere. Men det blev alligevel Ingeniørerne med røde Jakker, der kom (for at lægge Banen an?)
Mads Sørensen Degnebol, Lem.
317. Der ligger et lille Sted paa Nørre-Hjarup Mark, som kaldes Frydendal, og Folkene der havde en Søn i Haderslev.
Ham vilde de en tidlig Morgenstund kjøre ud at besøge, det var lige hen imod Jul, og saa kjørte de over Kræ Gaards eller Jens Olesens Mark. Men da de lige var komne derover, da var der ikke andet at se end store Vogne, der kjørte frem og tilbage, og de hørte en forfærdelig Allarm. Konen, som hed Katrine, sagde:
"Faer, Faer, hvad er det da, vi kommer aldrig levende herfra."
"Tys, stille, lille Moer," siger Manden, "det er Varsel, her skal passere noget."
I fire Timer kjørte de frem og tilbage og blev skubbede fra den ene Side til den anden, og da det blev lyst, kjørte de ind i deres egen Gaard uden at vide det. Begge maatte de gaa til Sengs og var syge i to Dage. Det blev fortalt over hele Nabolaget, og ingen kunde udregne, hvad det skulde betyde.
Disse Folk fik det heller ikke at vide, men den nuværende Slægt véd det, for paa den Plads er nu Hovslund Station.
De samme Folk havde ogsaa'set meget Militær komme nede fra Laadden-Mose.
C. C. Haugaard.
318. Da Ingeniørerne afstak Banen fra Herning til Silkeborg noget sydligere, end den nu gaar, sagde Kræ Såend i Ikast, at der vilde den ikke komme til at gaa. Han havde for en 12, 14 Aar siden, da han en Aften kom fra Lund Marked, set nogle Vogne, der lignede store Hølæs, komme kjørende, og han kunde nu forstaa, det var Jærnbanevogne. Det Strøg, han saa' dem paa, og som han nu be tegnede, var virkelig ogsaa det, hvor den nu gaar.
Lærer Joh. Fenger, Serritslev.
319. Længe før Banen mellem Silkeborg og Skanderborg blev anlagt, saa' en Mand en Aftenstund Forvarsel derfor ovre ved Svejbæk. Det gav nogle store Fløjt, og saa dumpede det af og til og gav Gjenlyd i Bakkerne.
1910 .Chr. Thomaskjær, Virklund.
320. Kirsten Mortensen, der boede her ovre i æ Kjær, hun saa' saa mange Lys om Aftenen, Lys og Lys og Lys hele Vejen hen ad Kjæret. Hun kunde ikke vide, hvad det var for Lys, sagde hun. Det var jo Lys for Jærnbanen, hun saa', og hun fortalte mig det, længe før Jærnbanen fra Tørring til Horsens blev anlagt.
Maren Jensen Kjær, Ølholm.
321. Thomas Møller har set Varsel for Jærnbanen op over Bustrup Mark og norden om Pine.
1906. Kristen Kristensen Trærup, Aalbæk.
322. Jens Krænsen i Trandum har ligget i hans Seng og baade set og hørt Toget komme forbi hans Gaard. Han kunde se Lysene og høre, det baade rumlede og peb. Det maa altsaa være Varsel for en Bane, der skal komme fra Skive og om ad Trandum.
Lærer A. Mikkelsen, Haderup.
323. Mange har hørt Vare for, at der skal anlægges en Bane fra He og ud efter Torsted. De har hørt, hvordan der bliver rumsteret med Skinner og Sveller, og har set Tog kjøre der ud ad.
Ryslinge Højskole. Jakob Jakobsen, He.
324. I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, saa' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstaa, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu gaar Toget lige forbi det Hus.
Bramming Efterskole. Andreas Pedersen, Møgeltønder.
325. En meget sandfærdig Snedker i Hebbelloft og en Fisker ved Navn Lavst Klit de kom fra et Møde en Aften og vilde gaa langs ad Banen. Da opdager de pludselig Toget komme lige imod dem. Saa jager de dem til en Side, og kort efter hører de et vældigt Brag, som efter deres Mening kunde høres i en Mils Afstand.
To andre har set noget lignende samme Sted. Det er midt imellem Ringkjøbing og Holdepladsen og menes at være Varsel for et Sammenstød, der skal finde Sted her.
E. Bruhn, Rybjærg.
