Velleklo (B.C.Sandvig)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779

Fragmenter af Einar Skalaglams
Velleklo

Ordholden Oddbruger

Mange Skib udrusted',

Glad i Gøndla's Uveir

Afslog Jarlen Ophold.

Han som prøver røde

Maaners Rand, begyndte,

Konger liig i Modet,

Sig i Jern at klæde.

Det er unødvendigt

Ham, som glæder Bodets

Svane, at opegge

Til Strid i Sverde-Regnen.

Tappre Krigsmand rysted'

Pilene af Brynjen:

Dristig mod sin Fiende

Han sit Liv forsvared'.

Mange Feldtslag holdtes,

For af østre Lande

Helten, (saa vilde Guder)

Kongerne drive kunde.

Høi Roes frembær jeg for dig,

O Jarl, som din Faders

Død, med Sverd ombeltet,

Mod Tappre kunde hevne.

Ved dit sterke Anfald

Tappre misted' Livet.

Da forøg'de Jarlen

Tallet af Einheriar.

Skibes tappre Styrer

Lod i Odins Storme

(Høit da løde Sverde,)

Stridens Hede voxe.

Du vandt, tappre Hilmer!

Over dine Fiender,

Deraf voxte Tallet

Af Vallhallas Borg're.

Da tre Jarle-Sønner

Faldt i Piles Sneefog,

Du, o Folkepryder!

Ære dig indlagde.

Den i Strid berømte

Jarl, lod før nedrevne

Templer, for Thors Venner

Atter ny opbygge.

Thi paa hele Havet

Joters Død han forkyndte.

Guderne ham styre!

Lykke faae han i Krigen!

Nu de tappre Krigsmænd

Vende om og offre.

Gudens store Vælde

Altid hielpe Helten!

Nu groer Korn, som forhen,

Jarlen lader glade

Hofmænd nys forladte

Guders Templer bygge.

Nu er under Jarlen

Nordlig Part af Landet.

Vidt krigdristig Hakons

Rige sig udbreder.

Guldets fromme Vogter

Syv Lehn sig underlagde.

Nu betragter Gunnhilds

Land ham med Beundring.

Det var meer at prise,

Mordlysten, fra Norden,

Landenes Forsvarer

Drog til Sogn med Krigsfolk,

Folk af fire Lande

Førte tapper Fyrste.

Lykkelig bevar'des

Krigeren for Folket.

Da mod Sverdemødet

Med Krigsfuglens Glæder

Syv Landsherrer reiste

Paa svagbræded' Skibe.

Hele Norge gienlød,

Da til Hedins Eggting

Heltene sig samled'.

Liig drev ud for Næsset.

Kong Ragnfred Vendemyrd'ren

Siden atter mødte.

Vidt spurgtes Nederlaget

Af den anden Trefning:

Da den tappre Kriger

Skioldene mod Lehnets

Yderst' Kant lod vende,

Og til Landet lagde.

Haard var Striden, førend

Trehundrede Fiender

Under Rovfugls Kløer

Den stridtappre nødte.

Til havskierend' Skibe,

Lykkelig af Byttet,

Gik Hakon, Folkets Styrke.

Krigerne var' glade.

Da skeede det at Skibe,

Komne høit fra Norden,

Under seirvant Hersker

Ned til Danmark løbe.

Horders hielmklædt Fyrste

Da paa Havets Trolde

Foer, for at med Danskes

Tappre Konge tale.

Den gavmilde Konge,

Mørke Skoves Hersker,

Vilde selv forsøge

Først den Helt fra Norden.

Danmarks tappre Eier

Bad Horders Behersker

Mod jernklædte Krigsmænd

Danvirk at beskierme.

Det var ei godt i Striden

Deres Hær at møde,

Skiønt de tappre Hofmænd

Dristigt Anfald giorde.

Da de Frisers Konge,

Nys fra Sønden kommen,

Vender bad og Franker

Gaae mod Flodens Styrer.

Han i Odins Leege

Ørnens Hunger vakte,

Der hvor tappre Heltes

Skiold mod Skiolde stødtes.

Skibes ædle Fører

Saxer tvang at flygte,

Da den Helt forsvared

Volden mod de Tydske.

Paa forjagde Fienders

Marker brynjevæbnet

Helt adspurgte Guder,

Stridens Dag da lærte.

Da han selv holdt Ofring,

Saae han Ravne flyve,

Gothers Blod da Helten

Agtede at spilde.

Jarlen holdt da Feldtslag,

Der hvor aldrig nogen

Før paa Skib var kommet,

Sverdting at holde.

Aldrig har nogen længer

Fra Havet guldranded'

Skiolde, end Hakon da han

Undertvang hele Gotland.

Marken Guders Afkom

Med Krigsdræbte skiulte:

Glad blev han af Seiren,

Odin fik de Slagne.

Hvem tvivler paa at Guder

Forsvare Konge-Fienden?

Jeg troer at rige Guder

Selv Hakons Magt forfremmer.

Hvor veed man vel at under

Een Landsherre ligger

(Det skulde Folk betænke)

Et Land og sexten Jarle?

De tappre Hedins Leege,

Som Helten har vundet,

Til Himlens fire Hiørner

Med største Priis opløftes.