XXVIII. Hvorledis Aussur blev slagen ihiel
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Saasnart nu Bispen fornam, at skibet var fordærfvet, har hand i stor Ifrighed ladet Einar kalde till sig, og holt ham for, det hand ved Eed hafde lovet, og forbundet sig till, at vilde handthæve baade ham, og Meenigheden mod ofverlast, at hand og vilde forfølge og sætte dem til Rette, der vilde forsætligviis giøre nogen allarm imod ham; Her var eet aabenbarligt skielmstykke, Gudz foragt, een stoer skade for Kirken, giort saadan Vold og u-ret imod Meenigheden, at hand derfor burde midste sit Liv, idet hand torde vove at giøre Vold paa det, som hørde Kirken og Gudz Huus til, og hvis hand ej hevnede dett paa Aussur, vilde hand holde ham som een Meenedere. Hertill swarede Einar: Ja! Min Herre! Jeg bekiænder vel, at det er ilde giortt, dog vill nogle meene, det ej er skeed uden sag, at de bleve Ifrige ofver det, at de skulle miste deris arve-godz, og lagde det till at hand ej viste selv, hvad hand med Rette kunde sware hertill.
Hermed skiltis de ad, saa mand lætt kunde see paa Bispens ansigt, at hand var vred. Og der Bispen eengang skulle forrette nogen tiæniste i Laungunæss Kirche, og der vaar meget folk samlet, mødtes de der begge igien. Didhen reyste og Aussur, og blev staaende i den syndre side af Kirchen og med een af Bispens folch Brand Thorssøn snakkede, og der Brand raadde ham at give Bispen eet gott ord, saa schulle alleting skikke sig Bedre for ham, sagde hand, at efftersom sig war hendet saa stoer u-ræt, kunde hand ej føre det ofver sit Sind. Imedens de saa stoed og snakket blev tienisten endt, og Bispen og Einar gich, hver hiem at spiise.
Som da Einar kom ud paa Kircke-gaarden, springer hand hastigt til, og river een af Sognerne øxen af Haanden, og sloeg Aussur i hovedet med den, hvoraf hand dødde. Der hand nu kom hiem, taug hand stille og sætte sig tvert ofver for Biscopen. Dernest kom Brand, som tilforn snakkede med Aussur, gich ind i stuen, og spurte Bispen ad, om hand vidste noget Nytt. Der Bispen sagde: Nej! og bad ham sige hvad hand vidste, swarede hand: Der ligger een Døed uden for. Bispen spørger, hvem det var, og hvem der giorde det. Swarer hand: Den var ej langt bortte, som hafde giort det, hand kunde best fortælle det hvordan det gich till. Der nu Bispen spurde Einar ad, om hand havde slaget Aussur ihiæl, og hand sagde strax: Ja! Swarede hand, at det var ej een goed giærning, dog kunde hun vel forswaris. Der Brand nu begiærtte, at hans Legem maatte blifve aftoen, og begraven, og med wanlig Sang og tieniste udførtt, swarede Bispen, at mand ej schulle haste formeget. Men der Einar stoed paa, at hand skulle begravis Christelig og skickelig, sagde Bispen, hand var ej værd at komme i Christen Jord. Men dog vilde hand giøre Einar det till vilje, og enda ved den Kirke, hvor ingen anden Præst var end hand selv; og der blev slett intet siunget ofver ham af geistlige førend ret som hand blev baaret ut till graven. Der det var skeet, fornam Einar noch, her vilde blive stoer allarm af for dette, og schiød saa een stoer deel af skylden paa Bispen, thj hand sagde det forud, at hans Wenner og Slegt schulle vel forfølge hans Død. Bispen meente, at mand lætt kunde raade Boed paa dett oprør i tide, naar mand bøed sig till paa schichelig Maade at for nøye dem; Dersom de kun ellers vidste at holde styr paa sig selv.
